K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 19-04-2010, 18:35   #1
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 16
Andersine85 er ny på vejen
Principafgørelser vedr. midlertidig pension

Hej alle!

Så fandt jeg de tre principafgørelser samt den smule vejledning der findes om tidsbegrænsede pensioner frem.

Som I kan se, så er det stadig et noget tyndt grundlag, som de vil have, at vi skal kunne træffe afgørelse på.

Det eneste man nogenlunde kan sige er, at det skal være et sygdomsforløb som er uforudsigeligt, og hvor man ikke forventer en ændring de første 2-5 år.
Herunder f.eks. situationer, hvor man venter på en transplantation.

Men det er ikke megt at forholde sig til...


Førtidspension - revision - psykisk lidelse - personlighedsforstyrrelse - ikke uforudsigeligt forløb - varig
(P-10-08)


Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen
Afgørelsesdato:
uds. dato:
Nummer:

J.nr. 6000428-07
16-04-2008
31-05-2008
P-10-08



Principafgørelse om: førtidspension - revision - psykisk lidelse - personlighedsforstyrrelse - ikke uforudsigeligt forløb - varig

Lov:lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 20, stk. 1


Resumé:
Der var ikke grundlag for at sætte revision på førtidspensionen til en kvinde, da der ikke var tale om en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække. Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der hovedsageligt var tale om en personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig og uden yderligere behandlingsmuligheder.*)



Sagsfremstilling:
Kommunen traf den 16. maj 2007 afgørelse om, at sagen kunne overgå til behandling efter reglerne om førtidspension. Afgørelsen blev truffet efter pensionslovens § 18. Kommunen skønnede, at det var dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres ved aktiverings- revaliderings- eller behandlingsmæssige tilbud.

Kommunen lagde vægt på, at der var tale om periodisk depression, personligheden var ændret efter psykisk sygdom, der var negative oplevelser i barndommen, og der var følger efter blodprop i hjertet.

Kommunen traf den 1. juni 2007 afgørelse om at bevilge førtidspension med genoptagelse efter tre år. Kommunens begrundelse for at tilkende pensionen med genoptagelse var, at ansøger tidligere havde vist personlige ressourcer, som måske igen kunne optrænes, hvis hun fik en rolig og stabil periode uden særlige krav.

Ansøgers fagforbund klagede over afgørelsen, idet forbundet ikke mente, at ansøger hørte til personkredsen, hvor førtidspension kunne tages op til vurdering efter tre år.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 15. november 2007 afgørelse om, at ansøger var berettiget til førtidspension uden genoptagelse efter tre år.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgers situation ikke var omfattet af de ganske særlige tilfælde, hvor der kunne tilkendes førtidspension med genoptagelse efter § 20, stk. 1, sidste punktum.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg anførte kommunen, at ansøger opfyldte betingelserne i § 20, stk. 1, sidste punktum.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om psykiske lidelser kunne være omfattet af § 20, stk. 1, sidste punktum, som gav kommunen mulighed for at fastsætte en genoptagelsesdato, når den tilkendte førtidspension.



Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at ansøger ikke var omfattet af § 20, stk. 1, sidste punktum, der gav mulighed for at bevilge førtidspension med genoptagelse.

Der var således ikke grundlag for at sætte revision på ansøgers førtidspension.

Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der ikke var tale om en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække. På baggrund af de undersøgelser, der var foretaget af læger og psykologer i sagen, vurderede udvalget, at der hovedsageligt var tale om en personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig og uden yderligere behandlingsmuligheder.

Beskæftigelsesudvalget henviste til det anførte i bemærkningerne til § 16 og § 20 i lov om social pension, hvorefter der i ganske særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kunne udelukkes, at der på længere sigt kunne opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skulle dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betød, at de på afgørelsestidspunktet vurderedes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt indenfor en længere periode på omkring 5 år. Behovet for en afgørelse om ny vurdering kunne især forekomme, når der var tale om pension til unge, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt havde et uforudsigeligt forløb.

Kommunen havde i klagen anført, at ansøger led af periodiske depressioner og ændret personlighed. Hun havde tidligere udvist personlige ressourcer, og kommunen vurderede, at de personlige ressourcer kunne genopbygges, når hun i en periode havde haft en rolig og stabil hverdag.

I den anledning henledte Beskæftigelsesudvalget kommunens opmærksomhed på, at der ikke var hjemmel til at tilkende midlertidig pension, idet tilkendelse af pension forudsatte, at arbejdsevnen var varigt nedsat, og at nedsættelsen var af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke ville være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. § 16, stk. 2, i den sociale pensionslov.

Det fremgik af ressourceprofilen, at kommunen efter arbejdsprøvning gennem Reva havde vurderet, at ansøger kun havde en ubetydelig arbejdsevne tilbage og hverken ville kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet ved fleksjob eller i ansættelse med løntilskud.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således frem til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.

Fodnote:Note:*) se også Principafgørelser P-35-04 og P-19-04





P-35-04. Pension - ny vurdering - kontrol - ingen alvorlig lidelse - ikke uforudsigeligt forløb



Sociale Meddelelser
(SM P-35-04)

Afgørelse truffet af: Den Sociale Ankestyrelse
Afgørelsesdato:
SM uds. dato:
Meddelelsesnr.:

J.nr. 6000208-04 01-09-2004
13-10-2004
SM P-35-04


Meddelelse om: pension - ny vurdering - kontrol - ingen alvorlig lidelse - ikke uforudsigeligt forløb

Lov: lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 20, stk. 1

Bek., cirk. etc.: Socialministeriets vejledning nr. 66 af 23. oktober 2002 om social pension, (Vejledning nr. 105 af af 23. oktober 2002 om førtidspension fra 1. januar 2003, Schultz red.) pkt. 11 og 31


Resumé:
Kronisk smertesyndrom kunne ikke anses som en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb.

Der kunne derfor ikke tilkendes førtidspension med kontrol.



Sagsfremstilling:
Ansøger, der var 44 år, havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet indtil november 1998, hvor hun blev trukket kraftigt i venstre arm. Hun fik i forbindelse hermed smerter i venstre side af nakken, venstre skulder og overarm.

Ansøger blev i februar 2000 undersøgt af speciallæge, der konkluderede, at generne primært var af muskulær art.

Fra maj til juli 2000 var ansøger i arbejdsprøvning ved et aktivitetscenter. Arbejdstiden var 37 timer ugentlig, men hun måtte flere gange stoppe ved 14-tiden, og hun kunne ikke udføre ret mange af stedets arbejdsopgaver.

Efter fødsel i december 2000 og efterfølgende barselsorlov var ansøger på revalideringsinstitution fra juni til september 2001. Arbejdstiden var 3-4 timer pr. dag. Den lægelige konklusion på afprøvningen var, at erhvervsevnen ikke var nedsat i et omfang, der stillede sig i vejen for etablering på arbejdsmarkedet inden for mindre belastende arbejdsområder - eventuelt på særlige vilkår.

I juni 2002 konkluderede speciallæge i reumatologi, at ansøger måtte betragtes som kronisk smertepatient. Han vurderede, at der behandlingsmæssigt ikke kunne ændres på dette, men han foreslog, at ansøger kom i gang med konditionstræning.

En smerteklinik beskrev i august 2002, at det ville være en fordel for ansøger at starte på et kontinuerligt forløb, hvor der blev sat fokus på erkendelse af den fysiske kapacitet og frem for alt progression af denne. Det var nødvendigt at bryde den langvarige smertecirkel, før ansøger kunne magte et reelt jobtilbud.

I marts 2003 beskrev speciallæge i neurokirurgi, at der var tilkommet smerter i hele ryggen og ned i begge ben. Der var paræstesier i begge arme, især i stillinger over 90 grader. Objektivt var der næsten total bevægeindskrænkning af columna cervicalis samt atrofi af muskulaturen med deraf følgende parese af armene. Speciallægen vurderede, at ansøger praktisk talt var ude af stand til at arbejde.

Ansøger anmodede herefter om førtidspension.

Kommunen bevilgede dette, men besluttede samtidig, at sagen skulle tages op til ny vurdering efter 3 år. Kommunen begrundede kontrolpålægget med, at tilstanden ikke var i en stationær fase, hvorfor der kunne være mulighed for bedring ved behandling.

Ansøger klagede over kontrolpålægget.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om, at den fortsatte ret til førtidspension skulle genoptages til ny vurdering.

Nævnet begrundede dette med, at der ikke var fundet en væsentlig organisk helbredsmæssig forklaring som årsag til de tiltagende symptomer på kronisk smertetilstand. Nævnet vurderede, at tilstanden måtte anses for varig uden yderligere aktuelle behandlingsmæssige muligheder. Nævnet kunne dog ikke udelukke spontan bedring i tilstanden inden for de nærmeste 3 år.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at der ikke var en rimelig sandsynlighed for, at ansøger kunne opnå en bedring, ej heller af spontan karakter.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kommunen i forbindelse med tilkendelse af førtidspension kunne beslutte, at sagen skulle genoptages til ny vurdering på et senere fastsat tidspunkt.



Afgørelse:
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var grundlag for beslutningen om, at sagen skulle genoptages til ny vurdering.

Begrundelsen var, at ansøger ikke havde fået påvist en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb.

Ankestyrelsen henviste til det anførte i bemærkningerne til § 16 og § 20 i lov om social pension, hvorefter der i ganske særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kunne udelukkes, at der på længere sigt kunne opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skulle dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betød, at de på afgørelsestidspunktet blev vurderet til at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt indenfor en længere periode på omkring 5 år. Behovet for en afgørelse om ny vurdering kunne især forekomme, når der var tale om pension til unge, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt havde et uforudsigeligt forløb.

Der var - bortset fra disse tilfælde - ikke hjemmel til at tilkende midlertidig pension, jf. § 16, stk. 2 i den sociale pensionslov, hvorefter tilkendelse af pension forudsatte, at arbejdsevnen var væsentligt og varigt nedsat.

Uanset, at der i sagen ikke forelå en helt fyldestgørende beskrivelse af ansøgers funktionsniveau, vurderede Ankestyrelsen, at kommunens afgørelse om tilkendelse af pension, ikke kunne anses for klart at være i strid med praksis. Der var derfor ikke grundlag for at frakende pensionen.





P-19-04. Pension - alvorlig sygdom - ung alder - varighedskriteriet - usikkert forløb


Sociale Meddelelser
(SM P-19-04)

Afgørelse truffet af: Den Sociale Ankestyrelse
Afgørelsesdato:
SM uds. dato:
Meddelelsesnr.:

J.nr. 6001354-03 28-04-2004
05-06-2004
SM P-19-04


Meddelelse om: pension - alvorlig sygdom - ung alder - varighedskriteriet - usikkert forløb

Lov: lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 20-§ 17

Bek., cirk. etc.: Vejledning nr. 105 af 23. oktober 2002 om førtidspension fra 1. januar 2003, pkt. 11 og 31


Resumé:
En 21-årig mand fik en alvorlig kræftlidelse med et usikkert forløb. Forskellige former for behandling blev forsøgt. Et halvt år efter at sygdommen startede, søgte han om førtidspension, men fik afslag under henvisning til, at han var under behandling, hvorfor det ikke var muligt at fastslå, om tilstanden var varig.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde have behandlet sagen om førtidspension med hensyntagen til undtagelsen fra varighedskriteriet.

Efter omstændighederne tilkendte Ankestyrelsen førtidspension fra den 1. i måneden efter, at kommunen havde truffet afgørelse



Sagsfremstilling:
En mand på 21 år havde i dele af 2002 modtaget kontanthjælp. Han fik i januar 2003 konstateret testikelkræft og startede en kemokur i februar 2003. Desværre havde behandlingen ikke den tilsigtede virkning og han påbegyndte i juni 2003 en ny kemokur.

Der blev indhentet lægefaglige udtalelser, hvoraf bl.a.fremgik at tilstanden var alvorlig, og der forestod et længere behandlingsforløb. Der blev søgt om førtidspension, men kommunen kunne ikke på daværende tidspunkt bevilge førtidspension, idet behandlingsmulighederne ikke var udtømte.

Kommunen genoptog senere sagen, men fastholdt den tidligere trufne afgørelse.

En advokat klagede over kommunens afgørelse og henviste til, at der var tale om en ung person med en alvorlig sygdom, der efter en ny lægelig udtalelse havde et uforudsigeligt forløb. Han var derfor omfattet af beskrivelsen af de tilfælde i vejledningens pkt. 31, hvor en foreløbig tilkendelse af pension ville være aktuel.

Nævnet var enig i kommunens afgørelse, idet man dog fandt grundlag for at behandle sagen som en anmodning om at få vurderet pensionsmulighederne på det foreliggende grundlag,jfr pensionslovens § 17, stk. 1. Nævnet var ikke enig med advokaten i dennes udlægning af pkt. 31 i vejledningen.

Efter klagen var det oplyst, at ansøgeren var afgået ved døden.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan tilkendes en tidsbegrænset pension ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.



Afgørelse:
Kommunen burde have truffet afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgik til behandling efter reglerne om førtidspension, jfr. pensionslovens § 17, stk.1, pkt 2 og 3, og derefter have truffet afgørelse om pension efter § 20, stk. 1.

Efter omstændighederne fandt Ankestyrelsen, at ansøgeren havde ret til førtidspension fra den 1. i måneden efter, at kommunen havde truffet afgørelse.

Begrundelsen var, at der var tale om en ung person med en alvorlig sygdom, der havde et uforudsigeligt forløb, hvorfor der burde være tilkendt førtidspension efter undtagelsen fra varighedskriteriet, der er skitseret i vejledningens pkt. 11 og 31.



Vejledningen:


Varig nedsættelse af arbejdsevnen

11.
Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller andre forebyggende foranstaltninger, således at pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i et fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension.

Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være afprøvet.

Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk og uden fare for liv og førlighed kan gennemføres med henblik på at opnå en bedring i tilstanden. Dette skal fremgå af dokumentationen i den enkelte sag.

Vurderingen, af om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp.

Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år. Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger.
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-04-2010, 20:28   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tak, for den Andersine85 har sendt den videre til : http://www.k10.dk/showthread.php?t=12168 nyresvigt.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-04-2010, 16:17   #3
Zania
Hvor skulle jeg ellers være
 
Zanias avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2010
Lokation: Østjylland
Indlæg: 194
Blog Indlæg: 2
Styrke: 15
Zania er ny på vejen
Nej hvor skønt at kunne læse lidt, selvom det måske ikke er meget, I kan bedømme sagerne på.

Hvis en person har fået midlertidig FP, og gerne vil søge flex, når (hvis) de får det bedre, og de ikke kan gennemføre en arb.prøvning? Bliver de så på FP?
Zania er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-04-2010, 16:38   #4
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 16
Andersine85 er ny på vejen
Hvis man ikke kan gennemføre en arbejdsprøvning, hvordan ville man så kunne klare et fleksjob?

Men hvis du mener, at man har søgt om fleksjob og det så viser sig, at man i den efterfølgende afprøvning ikke kunne klare det alligevel, så kan man jo søge pension, da man jo så har vist det i stedet (altså alt efter hvordan helbredssituationen så ser ud til den tid)
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2010, 13:32   #5
Zania
Hvor skulle jeg ellers være
 
Zanias avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2010
Lokation: Østjylland
Indlæg: 194
Blog Indlæg: 2
Styrke: 15
Zania er ny på vejen
Måske var det for kringlet Jeg har pga. min psyke svært ved bare at blive arb.prøvet pt., lokal psyk. anbefaler ro et par år, så jeg overvejer, om jeg kunne søge midl. pension.

Men jeg håber at kunne klare et flex-job engang.
Zania er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2010, 17:43   #6
xlars38
Banned
 
xlars38s avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2009
Indlæg: 102
Styrke: 0
xlars38 er ny på vejen
Resumé:
En 21-årig mand fik en alvorlig kræftlidelse med et usikkert forløb.

sq da utroligt de IKKE KAN sige sig selv på kommunen at sådanne en mand SKAL have pension..... kommuner usle hunde.......
xlars38 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2010, 17:47   #7
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
takker, andersine, fordi du sir: hvis man ikke kan gennemføre sin arbprøvning, hvordan skal så kunne klare et flexjob!

Præcis, journalistens ord/spørgsmål da han undersøgte min mands sag: "hvorfor har man intet gjort efter den 1. arbprøvning(som gav en forværring) -hmmm...kunne vi kun svare!
__________________
At blive lykkelig består ikke i at eje meget, men at elske meget og håbe



http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./
buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2010, 22:05   #8
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 16
Andersine85 er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af xlars38 Se meddelelser
Resumé:
En 21-årig mand fik en alvorlig kræftlidelse med et usikkert forløb.

sq da utroligt de IKKE KAN sige sig selv på kommunen at sådanne en mand SKAL have pension..... kommuner usle hunde.......
Det er ikke fordi jeg præcist skal forsvarer den kommune, men du skal tænke på, at før den principafgørelse, havde kommunerne næsten ikke noget at forholde sig til, ift. hvem der kunne få midlertidig pension (og der er jo stadig ikke meget at forholde sig til), så på det tidspunkt kunne det sagtens være reelt, at kommunen gav afslag, fordi det ligesom var den mulighed der var ift. lov på det tidspunkt...
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-04-2010, 01:25   #9
sane
Hjemmevant på K10
 
sanes avatar
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2009
Indlæg: 215
Styrke: 15
sane er ny på vejen
Jeg kan godt forstå at det kan være svært for en kommune at vurdere tingene. Men jeg kan ikke forstå at på baggrund af et begreb "uforudsigelig" vurderer man at man skal have en midlertidig pension. Jeg ville da bedre kunne forstå hvis der stod " mulighed for det bliver bedre"...

Sclerose, kræft, samt næsten alle andre sygdomme hvor der ikke handler om en døende borger- har en uforudsigelig forløb! Alle sygdomme har nogle dage hvor man kan have det nogenlunde godt... Og dagen efter kan man jo dø med nogle sygdomme. Det er jo uforudsigeligt. Og miraklerne sker jo-selv om det er meget sjældent. Og folk fik jo førtidspensioner alligevel indtil nu. På baggrund af dette "uforudsigelig"-ligner det for mig at man er ved at afskaffe førtidspensionen og kun beholder den for døende borgere eller dem uden arme og ben.
sane er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-04-2010, 19:51   #10
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 16
Andersine85 er ny på vejen
Sane, jamen der rammer du jo ret skarpt på problemet, for hvordan er det lige man skal tolke det ord

Kun tiden, klager og dertil afgørelser vil vise det
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Midlertidig pension mijaja Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 2 17-11-2010 21:49
§17,§18, midlertidig pension?? hvad er det? de4aks Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 1 09-09-2010 22:07
Midlertidig pension? Zania Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 23 13-03-2010 08:07
midlertidig pension pruttenQ34 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 5 14-04-2009 18:53
Spørgsmål om midlertidig pension zuza Midlertidig Førtidspension 3 12-09-2008 10:53




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:21.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension