adhd vurdering

[LUM]

Den med ritalinen holder ikke for dosis er så lav at en ikke ADHD´ere sjældent vil mærke nogen forskel og hvis nogen er den meget lille (med mindre de tager mere end bare en enkelt pille) samtidig er der forskellige kroppe og forskellige typer af ADHD, så den ene har en positiv reaktion på et preperat mens den anden absolut ingen effekt har (måske højest bivirkninger) mens hvis man så stikker et andet tilsvarende preperat, så sker der ting og sager. Oven i det så er der altså også de ADHD´ere som slet ikke har noget at bruge medicinering til (hvilket undersøgelser har vist er næsten halvdelen)

Hjælpestofferne har faktisk enormt stor betydning, der er ADHD medicin faktisk ikke stort anderledes end så mange andre psykofarmakas.

Jeg siger det lige igen, du skal til en der har et bredere spektra end kun ADHD, altså de fleste har naturligvis noget grundviden om andre typer af psykiske sygdomme og handicaps, men samtidig er der jo altså en grund til de har specialer, og lige med ADHD er der faktisk en hel del sndre muligheder, mens hvis psykken ikke har viden (nok) om de andre muligheder ja så er det meget meget nemt at få den besked du har fået.

Selve diagnosen bør man ikke få, officielt uden at have været i gennem et par teste, men det ændrer ikke på at det kan gå meget meget stærkt med beskeden ADHD / ikke ADHD.

Da jeg i sin tid, var jeg hos en med speciale i borderliner, hun havde absolut ingen viden om ADHD, jeg lærte hende om det for det ikke skal være løgn, hun valgte så at ringe til den her professor som vis de symptomer hun beskrev meget hurtigt sagde yeps ADHD, først der efter tog vi det mere formelle, med tests ikke fordi værgen hun eller jeg var i tvivl, men simpelthen fordi de tests er nyttige at have senere, og ikke mindst er dem der bruges som bevismatreale.

Historien med min psyk er lidt længere end som så, det her over er den korte version. Siden har 2 andre med speciale i ADHD så konstateret ADHD på under 5 min, den ene har 2-3 andre områder han også arbejder med, sjovt nok ting som nemt kan forveksles med ADHD (hvilket gør han super god til selve udredningen) der ud over arbejder han en hel del med sekundanter til ADHD dvs angst dep ol.

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af MTVRV1

den test skal man da tage med gram salt

Helt enig. Jeg tog også testen, og kunne svare ja til det meste, så troede jeg måtte have adhd

Det jeg senere har lært er, at et 'ja' på et spørgsmål ikke bare er et ja, og at man skal være yderst omhyggelig for ikke at ende med forkerte diagnoser. Lad mig give et eksempel på, hvor nemt det kan gå galt:

Kommunens lægekonsulent sendte mig til en såkaldt uvildig speciallæge til en kort konsultation på en time - altså ikke en udredning. Speciallægen kunne derfor kun notere det, han observerede, bla. evasive og skizoide personlighedstræk. Dette brugte lægekonsulent nu til at konkludere, at jeg har en personlighedsforstyrrelse (hvilket jeg bestemt ikke har).

Problemet opstår, når man svarer 'ja' til et spørgsmål, uden at finde årsagen bag 'ja'et'
Spørgsmål til evasiv personlighedsforstyrrelse: "Er du bange for at prøve nye ting?" Jeg svarede 'ja' til dette, fordi jeg som aspergers har overbliksvanskeligheder i det øjeblik, ting mister deres vante struktur. Jeg er ellers et meget nysgerrigt menneske, og elsker at prøve nye ting, men det er angstprovokerende for mig. Har man en evasiv personlighedsforstyrrelse, svarer man 'ja' til dette spørgsmål, fordi man lider af angst for det ukendte. Jeg har bestemt ikke angst for det ukendte - kun for tabet af strukturen

Spørgsmål til skizoid personlighedsforstyrrelse: "Foretrækker du at gøre ting alene?". Jeg svarede 'ja' fordi jeg som aspergers har svært ved at aflæse andres intentioner, og når andre 'styrer', betyder det samtidig tab af den struktur, der er meget vigtig for mig. Jeg vil faktisk mægtig gerne gøre ting med andre mennesker, men gør jeg det selv, styrer jeg selv strukturen, og slipper dermed for en stærk stressfaktor. Har man en skizoid personlighedsforstyrrelser, svarer man 'ja', fordi man har svært ved at knytte sig til andre mennesker - altså ikke det, der er mit problem.

Dette er blot to eksempler ud af mange (i mit tilfælde), hvor et 'ja' ikke bare er et 'ja'. Er speciallægen ikke opmærksom på at stille opklarende spørgsmål til svarene, finder man ikke ud af, hvad der er årsag til 'ja'et', og så er der god grobund for misfortolkning. Ord er jo meget begrænsede, og kan indeholde alle mulige tolkningsmuligheder. Derfor kan et spørgsmål opfattes på forskellige måder, og man kan kun svare på det ud fra sin egen viden og erfaring - uanset om dem, der har udformet spørgsmålen har tiltænkt dem en anden betydning.

Derfor er det også noget skidt, når man selv sidder med et spørgeskema. Man burde udfylde sådan et sammen med en speciallæge, som samtidig kan forklare, hvilken betydning, der ligger i spørgsmålene. 'Hjemmetests' og 10 minutters konsultationer holder bare ikke. Når det angår at finde frem til diagnoser, kan man ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Det kræver virkelig et omhyggeligt arbejde

I mit tilfælde krævede det endnu en udredning, for at rydde op i lægekonsulentens påstande, og én gang for alle slå fast, at jeg ikke har en personlighedsforstyrrelse. Så jeg, om nogen, kan tale med om, hvorfor det bare er så hulens vigtigt at få en ordentlig udredning

[Wasaki]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Helt enig. Jeg tog også testen, og kunne svare ja til det meste, så troede jeg måtte have adhd

Det jeg senere har lært er, at et 'ja' på et spørgsmål ikke bare er et ja, og at man skal være yderst omhyggelig for ikke at ende med forkerte diagnoser. Lad mig give et eksempel på, hvor nemt det kan gå galt:

Kommunens lægekonsulent sendte mig til en såkaldt uvildig speciallæge til en kort konsultation på en time - altså ikke en udredning. Speciallægen kunne derfor kun notere det, han observerede, bla. evasive og skizoide personlighedstræk. Dette brugte lægekonsulent nu til at konkludere, at jeg har en personlighedsforstyrrelse (hvilket jeg bestemt ikke har).

Problemet opstår, når man svarer 'ja' til et spørgsmål, uden at finde årsagen bag 'ja'et'
Spørgsmål til evasiv personlighedsforstyrrelse: "Er du bange for at prøve nye ting?" Jeg svarede 'ja' til dette, fordi jeg som aspergers har overbliksvanskeligheder i det øjeblik, ting mister deres vante struktur. Jeg er ellers et meget nysgerrigt menneske, og elsker at prøve nye ting, men det er angstprovokerende for mig. Har man en evasiv personlighedsforstyrrelse, svarer man 'ja' til dette spørgsmål, fordi man lider af angst for det ukendte. Jeg har bestemt ikke angst for det ukendte - kun for tabet af strukturen

Spørgsmål til skizoid personlighedsforstyrrelse: "Foretrækker du at gøre ting alene?". Jeg svarede 'ja' fordi jeg som aspergers har svært ved at aflæse andres intentioner, og når andre 'styrer', betyder det samtidig tab af den struktur, der er meget vigtig for mig. Jeg vil faktisk mægtig gerne gøre ting med andre mennesker, men gør jeg det selv, styrer jeg selv strukturen, og slipper dermed for en stærk stressfaktor. Har man en skizoid personlighedsforstyrrelser, svarer man 'ja', fordi man har svært ved at knytte sig til andre mennesker - altså ikke det, der er mit problem.

Dette er blot to eksempler ud af mange (i mit tilfælde), hvor et 'ja' ikke bare er et 'ja'. Er speciallægen ikke opmærksom på at stille opklarende spørgsmål til svarene, finder man ikke ud af, hvad der er årsag til 'ja'et', og så er der god grobund for misfortolkning. Ord er jo meget begrænsede, og kan indeholde alle mulige tolkningsmuligheder. Derfor kan et spørgsmål opfattes på forskellige måder, og man kan kun svare på det ud fra sin egen viden og erfaring - uanset om dem, der har udformet spørgsmålen har tiltænkt dem en anden betydning.

Derfor er det også noget skidt, når man selv sidder med et spørgeskema. Man burde udfylde sådan et sammen med en speciallæge, som samtidig kan forklare, hvilken betydning, der ligger i spørgsmålene. 'Hjemmetests' og 10 minutters konsultationer holder bare ikke. Når det angår at finde frem til diagnoser, kan man ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Det kræver virkelig et omhyggeligt arbejde

I mit tilfælde krævede det endnu en udredning, for at rydde op i lægekonsulentens påstande, og én gang for alle slå fast, at jeg ikke har en personlighedsforstyrrelse. Så jeg, om nogen, kan tale med om, hvorfor det bare er så hulens vigtigt at få en ordentlig udredning

Ja, skematest og 10 min "afhøring" holder ikke, jeg havde meget at fortælle da jeg var hos psy, men det kom aldrig såvidt, alle de tanker og ting jeg gør (som ikke er normale for min person) fik jeg aldrig lov til at udtrykke, efter besøget hos psy, gik der en halv time så bliv jeg så gal at jeg måtte lukke mig inde, nu er det sådan jeg jeg kender en der osse har været til samtale hos samme person og jeg talte med henne efter jeg var der, hun fik præsis den samme "behandling" og hun var meget ked af det bagefter, jeg vil tro den læge kan kurere alle efter 10 min han burde ha en pris, det kan godt være jeg lyder bitter, men her er ikke tænkt på personen, der går derfra med uforrettet sag, at få at vide jeg er sund og rask har IKKE løst mine problemer..TVÆRDIGMOD