Min mand erklæret "Systemløs"

[Peter G]

Hej igen alle sammen.

Nåh – men vi mødte op hos fagforeningen, hvor mødet med kommunen skulle foregå, en time før kommunens repræsentant skulle komme.

Det skal lige nævnes, at mødet i alt tog 4 timer, så jeg kan slet ikke få styr på rækkefølger, og præcise formuleringer, men skal prøve at uddrage essensen.

For nemheds skyld kalder jeg lige fagforeningens sagsbehandler for FS og kommunens sagsbehandler for KS.

Vi fik forklaret FS, at når vi stillede hende spørgsmål, så var det ikke fordi hun skulle svare på dem, men fordi det var spørgsmål vi ville have kommunen til at besvare, og dermed spørgsmål hun skulle stille sig kritisk overfor og videreformidle.
Peter har til alle møder været meget stille og tilbagetrukket, men da FS tilsyneladende ikke kunne forstå, så skete der altså noget med Peter.
Han flippede ud. Ikke voldeligt, eller ukonstruktivt, men med en maskingeværsalve af regler, lovgivninger, citater, sagsfremstillinger, ankestyrelsesafgørelser, avisartikler osv. Godt nok fossede tårerne ned af kinderne på ham, man han var sammenhængende, ærefrygtindgydende skarp at høre på. Alle fragmenter af informationer der er blevet smidt i vores retning, kom ud i en sammenhængende strøm af informationer.
Det var ligesom at se der har fået skudt begge fødder af, men alligevel får båret sit barn i sikkerhed, før de går ned. Det var vildt at se på, men damn hvor var det også hårdt, for jeg tror faktisk det er første gang jeg helt har set, at det er ren desperation der holder ham oppe. Det var et sidespring, men det gjorde, at mødet fik karakter af, at det var vores dagsorden der var det vigtigste.

FS fortalte herefter, at sagen ikke ville stoppe nogensinde. Hun ville blive ved med at klø på og klage, lige indtil der kom en retfærdig afgørelse, med baggrund i lovens ånd, ikke kun dens ord.

· Hun ville få inkluderet Hanne Reintofts artikel i sagen, diverse udskrifter fra internettet vedr. risici forbundet med operation, disse evidensgrundlag, og sammenholde det med vejledning i behandling af førtidspensionssager (altså der hvor der står, at man ikke er tvunget til at underkaste sig behandling der medfører fare for liv eller førlighed).
· Desuden ville hun, med baggrund i vores lægeerklæringer, påpege, at kommunens psykiaters udtalelse om ikke færdig behandling, ikke kunne tillægges vægt.
· Hun ville påpege at der ikke var nogen opfølgningsplan.

Min hukommelse svigter, men generelt ville hun klage over alle de samme ting som er gennemgået i denne her tråd.

Men altså. Mødet KS og FS sammen, startede med at Peter underskrev det papir, hvor borgeren søger om at der bliver startet pensionssag på foreliggende grundlag §17.
Vi gjorde opmærksom på, at vi havde ekstra dokumentation. 2 lægeerklæringer, der modsatte sig kommunens psykiaters udtalelser (HDP), med begrundelser om hvorfor. Altså at HDP udtalelse om at man ikke kunne diagnosticere en patient med PTSD, før dennes depression var færdigbehandlet, var idiosynkratisk, da depression ofte var en følgevirkning af PTSD. Ydermere skriver vores psykiater, at ECT var kontraindiceret, og stærkt kritisabelt at dette blev nævnt som en mulighed(hvilket uddybes med at man ikke tager en traume patient og inducerer et traume med strøm). Mht. Lithiumbehandling, bliver der gjort opmærksom på, at der allerede var prøvet 2 forskellige antipsykotika, uden effekt. Han konkluderede yderligere at det var usagligt at en anden psykiater, gav behandlingsforslag, som ”back seat driver” hvor han blot foreslog en 10% forøgelse af alt medicin, og dermed konkluderede at behandlingen ikke var fyldestgørende. Han konkluderer herefter at Peter er optimalt behandlet, og at han er varigt uarbejdsdygtig.
Samme konklusioner, mht. uarbejdsdygtighed, skriver Peter egen læge.

Det er jo sådan at der er flere kommuner. En der sagsbehandler og forholder gældende vejledninger og lovgivninger (Beskæftigelses og integrationsforvlatningen eller BIF), og at diverse kriterier bliver overholdt. Så er der den kommune der opstarter pensionssager osv. (Socialforvaltningen eller SOF). Så er der pensionsnævnet. Så er der ankestyrelsen. Det er ikke altid at det tværfaglige samarbejde fungerer, hvilket da også har været belyst som et problem i kommunerne. Disse instanser skulle arbejde som en enhed, men for at overholde kvoter osv., så spilles der altså bold med borgere imellem disse forskellige forvaltninger).

Vi fik faktisk indtrykket af at KS fra BIF (hun er ny, forstået på den måde, at vi først har fået hende som sagsbehandler efter Peters sygedagpenge blev genoptaget) havde gjort en del for at tale Peters sag i sit team. Problemet i den sammenhæng var så, at de var nødt til at forholde sig til lægekonsulenternes henstillinger til second opinion, og drage HDP med ind i sagsbehandlingen. De var klar over at Peter var for skidt til at arbejde nu, og med al mulig sandsynlighed, for altid, men HDP’s udtalelse havde desværre, systemisk set, sået tvivl.
At ryggen også var skidt, var derfor ikke det de forholdte sig til. Havde Rigshospitalet fjernet Peter fra venteliste før sidste sygedagpengestop, så havde de forholdt sig til de yderligere erhvervsrettede foranstaltninger (f.eks. arbejdsprøvning) der er, men da kirurgerne spåede at folk til tider vendte tilbage til normal beskæftigelse efter operation, så havde de afventet operationen. Alternativet havde været, at de allerede imens Peter ventede på operation, skulle have arbejdsprøvet ham, hvilket de så valgte ikke at gøre. Vi kom derfor ikke nærmere ind på Modicforandringer og forskellige operationsformer. Hun vedkendte sig også, at der var sket en fejl i forbindelse med stoppet af sygedagpenge i første omgang, og at hun i øvrigt synes det var rigtigt at han skulle fortsætte på dagpenge.
Hun oplyste om, at hendes problem i forhold til at indstille til pension var, at der var kommet en ny vejledning vedr. pensionssager, der siger, at de eneste sager, hvor en borger, af kommunen, kan erklæres færdigafklaret uden arbejdsprøvning, er i situationer hvor borgeren er psykotisk eller terminal – altså at det er farligt at sende dem på en eller anden form for aktivering. Denne vejledning har vi bedt om en kopi af. FS har siden ringet og oplyst os om, at der ikke står Psykotisk, men udtalt sindslidende, hvilket dog af kommunerne er valgt tolket som psykotisk, og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at den definition i var usaglig, hvilket skulle med i sagen.

Problemet for os er så, at idet Peter ikke er tilbudt arbejdsprøvning, så er der heller ikke nogen læge der har kunnet skrive at det er kontraindiceret.

På en eller anden syg måde, gav alt det hun sagde mening, og hun virkede heller ikke stolt eller nedladende i sin fremlægning. Hun virkede ydmyg og mildt irriteret over at skulle forholde sig til en lovgivning, som stred imod alt hvad hun havde lært på skolebænken.

Men sagen er så nu, at det er Peters psyke der skal færdigafklares. Men da HDP skriver at Peters aktuelle arbejdsevne er stærkt nedsat, men at dette skyldes mangelfuld behandling, så binder det kommunen i forhold til deres vejledninger. At det var HDP der var valgt som psykiater for kommunen, var en af to psykiatere som lægekonsulent Jens Bang (som man kan læse om her: http://www.apk2000.dk/netavisen/arti..._jens_bang.htm ) havde foreslået, og kommunen havde så taget den der var tid hos først. Kommuner skal tilstræbe at give borgeren et valg, men der er altså ikke noget definitivt krav man kan opstille. Den anden lægekonsulent der har set på Peters sag er Anders Ottar Jensen (man må sige at alle læger der har modarbejdet Peters sag er folk der er ret kendte i medierne).

KS sagde, at der simpelthen ikke var noget hun kunne gøre for at ”… skrive Peter igennem denne her sag…”, men gjorde opmærksom på, at hun ville gøre sit bedste.

I tråd med det fortalte hun, at hun ville lægge alt vi kunne ønske at få med ved sagen, og at selvom vi nu havde skrevet under på en §17, så var der stadig tid til at få tilføjet ting, når hun sendte ressourceprofilen til godkendelse af os. Sagen skulle jo først skrives færdig af hende, og derefter sendes videre til SOF, som var dem der skulle starte sagen om pension op.

Herefter gennemgik hun den gamle ressource profil slavisk, og fik omformuleret mange ting, således at det lød mere repræsentativt for Peter. Der blev skrevet meget, så vil ikke gå i detaljer, men fik luget ord væk som ville kunne tolkes forkert i pensionsnævnet, og uddybet ting, som ikke var beskrevet godt nok. Man kan bare generelt sige, at det var en positiv proces, som jeg kan takke min mands, til lejligheden fremtvungne, klarhed og præcision, der sammen med, at man klart fik indtryk af at han kun hang i fingerneglene, virkeligt fik brikkerne til at falde på plads.
Selvom det var en skidt situation, så var det alligevel dejligt for mig at se, at der er en cool og velbegavet mand tilbage ”inde bagved”, der retorisk giver mig baghjul. Lidt en blanding af at være skræmt og nyforelsket på en gang. FS sagde da også, at hvis det ikke havde været for hans helbred, så ville hun meget gerne have ham som kollega. Ved godt det er sagen uvedkommende, men det er bare rart at få lidt troværdig bekræftelse fra en der kender til Peter, på at han er mere end en sygdom (eller to, eller 3 – ved det snart ikke J ).

KS understregede igen, at hun ikke betragtede Peter som en sygdomskliché, der kværulerede, men at hun reelt ikke havde set en der var så skidt som Peter i sit virke som sagsbehandler. Hun sagde derfor også, at vi skulle holde på vores ret til at blive partshørt i pensionsnævnet, for hvis Peter på nogen måde kunne holde til det, så ville det, i det her tilfælde, være gavnligt for sagen at han mødte op. Hvad hun mente med ”i det her tilfælde” er, at der er udpræget enighed om, at man VIRKELIGT skal se syg ud, for ikke at skade sin sag, ved at møde op i pensionsnævnet.

Men mødet tog som sagt 4 timer, så der blev sagt meget. Jeg ved ikke om jeg har fået det hele med,, og Peter er ikke særligt snakkesaglig i dag, så der ville nok ikke komme noget godt ud af at jeg begyndte at udfritte ham.

Men til alle jer, der havde håbet på at få en specifik afgørelse på hvad man kan sige ja og nej til af behandling, giver det her jer jo ikke rigtigt noget at gå videre med.
Vi vil, i Peters sag, henvise til 3 ankestyrelse afgørelser hvor folk har afvist behandlinger og vundet. Den ene handler om en der ikke vil tage Methotrexate pga. farlige bivirkninger, den anden om en der ikke vil have en ballonudvidelse i hjertet og den sidste om en der afviser at få indopereret nye knæled. De kan findes på www.ast.dk hvor man skal søge i principafgørelser, og huske at sætte flueben i at man vil medtage historiske afgørelser. Tror søgeord som knæled, Methotrexate, og ballonudvidelse skulle gøre at man kan finde de tre sager. Jeg har desværre ikke kunnet finde ud af at linke til dem.
Desuden er der så et væld af artikler på nettet hvis man søger på ”spinal fusion” og ”disc replacement”. Er det som med Peter kan man inkludere ordet lumbar, og vil man finde risici kan man prøve både at skrive ”risks” eller ”complications”. Så en søgestreng kunne se sådan her ud (husk anførselstegnene så de tager de ord sammenhængende): ”spinal fusion” risks. Vi fandt en fin artikel på www.webmd.com , hvor det fint bliver beskrevet at stivgørende er meget kontroversielt ved degenerationer, der ikke skyldes traumer.

Men med den nye vejledning som BIF skal overholde for at SOF vil opstarte en pensionssag uden arbejdsprøvning, så kan jeg bare overordnet sige, at det her er min opfattelse:
· Få en bisidder, og er i for dårlige, så en partsrepræsentant, fra første sygedag.
· Har i en fagforening, så inddrag dem fra første dag.
· Vær omhyggelig med ressourceprofilen, og lad være med at skrive ”jeg kan ikke arbejde”.
· Kan i på nogen mulig måde holde til det, så pres på for at få en arbejdsprøvning/virksomhedspraktik og beskriv uden at virke kværulerende, komplikationerne forbundet med arbejdet/aktiviteten. Det er tilsyneladende den eneste måde BIF kan dokumentere overfor SOF at der er en sag. Hvis ikke der er en arbejdsprøvning, er slaget ikke tabt, men det er, som i vores tilfælde, MEGET svært.
· Få hjælp af en psykolog/terapeut hvis i har vanskeligt ved at vise jeres ”svagheder” overfor fremmede. Det nytter ikke at spille helt.
· Print de vigtigste paragraffer om f.eks. definitioner på ”varigt syg” fra vejledning i pension ud, og vis dem til jeres behandlere, så de forstår hvad det er for et system de skal formulere sig i forhold til.
· Beskriv jeres sag her på K10, hvor i prøver jer at forholde jer til sagen, og ikke den råddenhed der råder i vores lovgivning, og i måden der bliver talt på. Selv med din BIF sagsbehandlers maximale sympati, så er det i sidste ende KUN de skrevne ord der kommer til at afgøre sagen.
· Der er kommuner der giver hjælp nemmere end andre. København er svær, Nakskov er nemmere. Det er urimeligt, men idet København vinder 93% af deres sager i ankestyrelsen, så laver de nok ikke noget om.
· Stem til venstre for midten ved næste valg.
· Få fat i en printer, et ringbind og en overstregningstusch, så i kan finde og highlighte informationer der er relevante for jeres sag.
· Hvis der er dårlig stemning imellem borgeren og BIF, så kan man klage over det ved borgerrådgivningen. De er søde, og forholder sig hurtigt til om der er sket forvaltningsmæssige fejl, men kigger ikke på retten til sociale ydelser.
· Den eneste retssikkerhed man som borger har, udover ovenstående, er desværre først i en klagesag. Så giv ikke op, bare fordi tingene ikke går som de skal i første omgang. Det er beklageligt at man som syg først har en stemme ”når det er for sent”, men sådan er reglerne (igen – husk det når i stemmer).

Nu orker jeg ikke at skrive mere. Det her er en blandning af både relevant i irrelevant, men det her skriver jeg til dels som information til jer, men også som en huskeseedel til mig selv, og en form for terapi (ved at fortælle sin historie).

Skal selvfølgelig nok holde abonnenter på denne tråd opdateret, men næste skridt er godkendelse af ressourceprofilen, indsendelse til SOF for opstart af pensionssag, og så går der jo nok lidt tid før vi skal til parthøring i sagen ved pensionsnævnet.

Knus

Oprindeligt indsendt af phhmw

Nægtelse af operation læs her:

http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/1999...rmat/S3035.htm

Hilsen Peter

... Og lige kommentar hertil. Den beskrivelse i linket er lige vag, og umulig at fortolke entydigt, som så meget andet i den sociale lovgivning. Hvad er et "mindre og helbredende indgreb". Er det et lille snit i ryggen, og en lille bitte metaldims sat ind, og en lille smule genoptræning i 6 måneder?

Det bliver igen op til den enkelte læge at tolke på det.

Jeg synes dog linket er fint, så tak for det . Det skal ligeledes med i vores sag.

[Ruby]

Såååå alt i alt er i positive efter mødet - selv om den var lang og selv om det gjorde det at din mand brød sammen - måske det i virkeligheden var godt både for din mand og hans sag??? Tænker jeg bare lige lidt.

Jeg syens det fortsat er spænende at følge med i, hvad der sker i denne sag - både fordi I har været så gruelig meget igennem og fordi jeg selv er modic forandringer patient og er blevet stivgjort...:-)

Håber stille og rolig din mand "kommer til sig selv igen" - så i også sammen kan få fortalt/talt om jeres oplevelser fra mødet..

[Suncil]

Håber også på det bedste for jer

Og det så ikke helt dårligt ud med KS, som lyttede og skrev det ned som I ønskede og ligefrem opfordrede jer til at klage.

Krydser alt hvad krydses kan for at sagen kommer ud til jeres fordel så hurtigt som muligt.

Suncil

[phhmw]

Det ved vi ikke, men følgende er sendt til Karen Ellemann og Inger Støjberg:

Kære Beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
Kære Socialminister Karen Ellemann

eller jeres juridiske afdelinger.

I een af mange sociale sager, hvor jeg og andre, forsøger at hjælpe syge borgere, der er kommet i klemme i systemet, dukker der spørgsmål op, hvor jeg/vi ikke kan finde svar.

Derfor følgende spørgsmål: Kan det offentlige, jobcentre, kommunale sagsbehandlere fratage, eksempel, sygedagpenge, hvis en borger fravælger eksempelvis en stivgørende operation af lænderyg? En ikke helt risiokofri operation, hvor en læge mener et og andre læger mener noget andet.

Det skal pointeres og fremhæves, at det drejer sig om en borger der på ALLE måder samarbejder med det offentlige om en løsning.
Det drejer sig IKKE om der nægtes sygehusophold eller modtagelse af genoptræning for at kunne blive klar til arbejdsmarkedet.
Borgeren forhaler ej heller sagens gang på nogen måde.

Findes der en liste i det offentlige, hvor sagsbehandlerne konsulterer denne og afgøre hvilken type af operationer der lovligt kan nægtes,af patienten, for at undgå evt. fratagelser af sociale ydelser, af enhver art?

Jeg kender til følgende rapporter og spørgsmål i Folketinget: http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/1999...rmat/S3035.htm samt http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/PU_bo...2008_13_27.pdf

Med venlig hilsen

Peter

[Hyanna]

Super godt, Phhmw!!! Du er også bare så hurtig .... Havde nemlig selv tænkt på, hvor man kunne henvende sig, for at få eksakt viden om, hvor grænsen går for hvad kommuner kan forlange af behandling; men var f.eks på sygehus i Holbæk 2 gange igår pga. blæreproblemer (har haft betændelse siden eftersommeren), og så var der bare ikke mere 'krudt' i mig.

Kære hr. og fru Peter G ..... Dejligt at læse, at fagforeningen har tænkt sig at kæmpe hele vejen, for vi oplever ofte at fagforeningerne svigter deres syge medlemmer (mig selv inklusive), eller at de opgiver på vejen, uanset hvor meget jobcenteret har kludret i sagen.

Hvor hårdt det end var, så er det godt at Peter gik aktivt ind i mødet, for hvor hårdt det end er, er det også godt for Peters selvfølelse; men det siger jo sig selv. ..... Har Peter taget stilling til en evt. traumebehandling i forbindelse med sin PTSD? Rigshospitalet siges at være udmærkede til at behandle selv rigtig slemme tilfælde (kender en der har været i behandling dér), for jeg ved jo godt (har læst) at Peter har det svært med psykologer bl.a pga. intelligens og familie (forstår det godt!).

Men der er altså noget der undrer mig omkring KS's udsagn omkring 'at man skal være psykotisk for at undgå arbejdsprøvning', for vi har jo flere brugere af K10, som er umulige at arbejdsprøve, da de lider af angst, og de er bestemt ikke psykotiske i nogen som helst forstand!!!! Og her er der altså også tale om mennesker fra Kbh.!

Jeg kan rigtig godt lide Peters psykiaters udsagn omkring HDP's konklusioner, for det er så sandt, som det er skrevet. Vil lige tilføje at jeg som ung arbejdede i Kbh. som 'hjemmehos'er' og havde en psykolog som chef, der også optrådte som 'ekspert' i medierne og som har udgivet flere bøger. Jeg var bestemt ikke imponeret af den mands evner som psykolog, og vi skændtes ret tit om de udmeldinger han kom med eller de tiltag han ønskede foranstaltet. Gad til sidst ikke at arbejde for ham og sagde op. Jeg tror derfor ikke det handler om faglig dygtighed; men handler om at være god til at føre sig frem og ønske det, samt kende de rette kanaler!

Godt at KS var villig til at rette Peters ressouceprofil til, da den er vigtig i forhold til sagsforløbet og afgørelser

Dine råd til K10's brugere omkring arbejdsprøvning kan jeg kun tilslutte mig; men vil også fremhæve at det er yderst vigtigt at have hånd i hanke med sin egen sag, da ikke alle konsulenter m.v. i fagforeninger er lige 'skarpe' eller interesserede (havde jeg fulgt min fagforening, havde jeg tabt!).

Ligeledes er det ikke alle kommuner, der har en borgerrådgivning (Min kommune har f.eks. ikke).

At komme 'til sagen' her på K10 kan ligeledes være svært, hvis man er helt alene og alene om sin sag, så det sker temmelig ofte at folk er fortvivlede forvirrede og bange, når de har fundet ind til K10 .... ikke mindst pga. div. sagsbehandleres mundtlige udmeldinger, trusler m.m., som folk jo tror på (en sagsbehandler kan da ikke finde på at lyve, vel?), så, ja nogle gange går der noget tid med at finde hoved og hale i sagen (nogen gange misses der et par chancer for en indgriben i tide ); men jeg forstår så også godt at folk lige skal bruge tid på at blive overbevist om at det den og den sagsbehandler har sagt ikke passer, og at de skal bruge tid på at sætte sig ind i regler, §§ og de kommunale sagsgange, for det oplyser sagsbehandlerne kun yderst sjældent borgeren om

Jeg tror dog på at alt nok skal gå i orden i sidste ende i Peters sag; men jeg er også godt klar over at der kan opstå besværligheder undervejs, og det bekymrer mig, da Peter har brug for fred og ro (også økonomisk!) til at vælge hvad der er bedst for ham samt at komme sig bedst muligt med den rette hjælp. Og, nej det gives der ikke mulighed for i dagens DK

Nu håber jeg så, at den vej, der foreløbigt er afstukket og at FS's udmelding vil skabe en form for ro, hvad sagen angår, så at I to kan koncentrere jer om andre og lige så væsentlige ting i jeres liv!

Mange tanker og her fra Odsherred, Hyanna

[Peter G]

Tak for jeres søde ord og varme tanker. Det har taget karakter af at åbne en gave, når man har på K10 kan se at der er kommet svar på et indlæg.

Ruby:
Jeg ved ikke om jeg vil kalde den stemning vi havde/har efter mødet for positiv. Jeg tror mest det er en følelse af, at nu har VI gjort hvad vi kunne. Vi har jo, som skrevet, selv sørget for to lægeerklæringer, fundet (også med hjælp herinde fra) dokumentation der er vedlagt sagen, osv. Så det er nok en fornemmelse af lettelse over at vi har fået fremført sagen.
For udover at ressourceprofilen bliver opdateret på en, forhåbentlig, god måde, og vi kan få dokumentation vedlagt, så er udsigterne jo ifølge begge sagsbehandlere dystre.

Phhmw:
Når jeg lige får samlet min hjerne sammen, så vil jeg sende noget lignende det brev du har beskrevet. Jeg er dog bange for at de blot glider af på det med, at de ikke kan udtale sig om specifikke operationsmuligheder, da det beror på et lægeligt skøn.
Men det skal jo ikke forhindre en i at prøve. For det giver jo trods alt følelsen af at have noget at gøre, i sin sag.
Hvis jeg får svar på noget angående ryglidelser, så skal jeg i hvert fald nok skrive det herinde.

Hyanna:
Peter har set på traumebehandling på HS. Lige nu går han til psykiater, psykolog, fysioterapi, egen læge og har desuden en gestaltterapeut ind over. Det er måske en god idé at få behandling på HS, men det er altså mange han skal sidde og åbne op overfor, så endnu en behandling virker fuldstændigt uoverskueligt.
Desuden synes behandlerne, hvilket giver god mening, at det er svært at behandle på en klient med et posttraumatisk belastningssyndrom, når ”ulykker” stadig er en del af hverdagen (læs: verserende sag). Men som før sagt. Jeg er fortrøstningsfuld, for når denne her sag slutter (på en eller anden måde), så bliver det nemmere, for så kan tingene foregå på vores betingelser. Lige nu har kommunen jo frit slag, til at kigge med i samtlige lægeudtalelser, også med tilbagevirkende kraft, hvilket ikke er rart, hvis der skal opnås en følelse af ”et trygt rum”.

Mht. det med at man skal være udtalt sindslidende (der bliver tolket som psykotisk), så sagde begge sagsbehandlere, at det var en del af en nyere vejledning i hvorledes man skulle forholde sig til arbejdsprøvning. Jeg har ikke set den vejledning endnu, men refererer blot hvad der er sagt. Måske er de andre brugere blevet tilbudt en arbejdsprøvning, som deres læger havde sagt var kontraindiceret – jeg ved det ikke.

Og nej – det er ikke specielt fedt at have læger, der er medie glade, for som du ganske rigtigt påpeger, så er medier jo underholdning, og dermed er dem der bliver brugt, ofte de mest underholdende.

Mht. fagforening, så var mit råd rette imod dem, der, som os, ikke havde tænkt over, at fagforeninger også kan repræsentere én i den her slags sager. Men som du også har oplevet, så skal man ikke tro at det hele går af sig selv, bare fordi man har snakket med en sagsbehandler i ens fagforening. Vi måtte presse ufatteligt meget på for at få dem til at køre ALLE aspekter af sagen, og ikke blot forholde sig til vanlig tolkning af regler og love, for så er det jo kommunerne der får lov at bestemme.
Når det så er sagt, så havde vi ikke fået medhold i vores første klage over sygedagpengestop uden Peters fagforening. Jeg tror på, at det hjælper noget, at der står et officielt stempel på det papir man sender af sted.

Jeg er enig med dig i at folk skal have tid til at få overblik, og få hjælp med at sortere i tingene, og det er jo her K10 er genialt. Det var derfor heller ikke nedsættende eller belærende, da jeg skrev, at det der tæller er sagen. Jeg vil meget gerne lytte og trøste hvis det er det der er behov for, og det er det jo tit. Men hvis K10 brugernes samlede vidensbank skal sættes i arbejde på bedst mulig måde, så handler det jo dokumentation og tit i en fart.
Mange herinde skriver, som om at de vil blive mødt med mistro, ligesom på kommunen. Derfor bruger de mange kræfter, og kræfter de måske ikke har mange af, på at overbevise på forhånd. Det gjorde jeg i hvert fald. Som ny/gæst på K10, som måske finder det her indlæg via Google, så synes jeg bare det er vigtigt at påpege, at man som udgangspunkt tror på hvad dem der henvender sig siger, og at vi ligeledes ved, at hvis man har brug for K10, så har er det fordi man er klemt op i et hjørne (for det meste). Folk med fibromyalgi, ADHD, duftallergi, generaliseret angst osv. har lidelser der er vanskelige at pege på og sige: ”se – det er der det gør ondt, så tag et billede, og læg det i min sag”. Men VI tror på jer!!!
Hvis jeg ikke fik skrevet det tydeligt nok, så beklager jeg, det er så hermed gjort.

Men ååååhh hvor jeg håber din fornemmelse er rigtig, med at tingene falder på plads. Vi kan ikke helt holde fri endnu, for nu skal ressourceprofilen jo lige skrives færdig af KS, og så skal vi i fagforeningen og tilføje diverse, og indtil da, så håber vi jo stadig på at der falder noget gulddokumentation ned fra himlen.

Men ellers må vi jo bare bruge af de 28 millioner vi vinder i Lotto lige om lidt .

Håber du er ved at få samling på livet igen Hyanna, for en førtidspension, fjerner jo ikke grunden til at man fik pensionen.

Kærlig hilsen <--- nu med smileys
Fru G

[phhmw]

Kære Peter G og frue.

Nej, nej der er ikke noget der får lov til at glide i glemmebogen. Vi er k10èr!

Spørgsmålet er hverken uhøflig eller provokerende, men derimod ganske relevat i disse tider.

Kan en borger, der samarbejder på alle måder, frasige sig en operation, uden at dette kan være årsag til at sociale ydelser bliver frataget borgeren?

Hvem bestemmer?
Findes der en liste over operationer som sagsbehandlere kan rådfører sig med?

Det kan da ikke være svært at svare på.

Mange hilsner
Peter

[Peter G]

Update igen:

Jeg sendte et brev til Hanne Reintoft vedr. hendes kronik i Politiken "En skændsel for samfundet", hvor hun omtaler " Klient B", som ikke vil opereres for en diskusprolaps, og Hanne Reintoft påpeger, at man ikke kan kræve "denne type operationer".
Hanne Reintoft har svaret, fordi jeg gav hende mulighed for at kontakte Peters fagforenings sagbehandler direkte. Meget forståeligt at hun ikke magter at indgå i direkte dialog med alle de borgere der er i klemme, for hun modtager vist 10-20 henvendelser om dagen på hendes privatadresse. Så hun har bedt FS om at holde hendes mail/adresse "tæt til kroppen", og dermed er det jeg ved, hvad FS har refereret. Men fuld respekt for at Hanne Reintoft gerne vil have lidt fred.

Desværre havde hun ikke mere specifik dokumentation end ombudsmandens ord om, at borgeren ikke skal underkaste sig behandling der er til fare for "liv og førlighed", samt de 2 ankestyrelsesafgørelser der ligger om at nægte at modtage behandling. Den ene omhandler en ballonudvidelse ved en hjerteoperation, og den anden kunstige knæled. De har numrene P-26-04 og P-1-03.

Så det var sødt af hende, men hun bekræfter dermed implicit, at der stadig er fortolkningsmuligheder mht. operation.

Har ligeledes skrevet til både beskæftigelsesministeren og socialministeren, men de når nok ikke at svare før Peters ressourceprofil er færdigopdateret, og sagen sendt videre til pensionsbehandling (hvis de overhovedet svarer). Men skal nok skrive når jeg ved mere. Har spurgt til såvel stivgørende som diskusprotese, samt om der foreligger en liste.

Nu er jeg træt i hjernen, men fik da gjort lidt mere.

[Peter G]

Så kom ressourceprofilen, og den er skidt.

Sagbehandleren (der er en ansat fra en privat aktør, ansat af kommunen), har "skrevet sine hænder rene".

Vi tuder begge to som piskede, for vi havde håbet på at ressourceprofilen ville være en hjælp, efter sidste møde med sagsbehandleren, hvor hun jo sagde at hun ikke havde set nogen der var dårligere end Peter.

Men nej. Hun har blot opremset hvad diverse lægekonsulenter har skrevet, noteret at egne læger er uenige, men at der ikke foreligger dokumentation for at behandlingsmulighederne er udtømte.
Groft sagt er ressourceprofilen skrevt på en sådan måde, at det er retfærdiggjort at der ikke iværksættes yderligere erhvervsrettede foranstaltninger, men at der er en lille chance for at Peter kan blive bedre.
Alle de fejlagtige oplysninger fra før er stadig med, men der er skrevet lidt tilføjelser hist og pist. Troede faktisk sagsbehandleren ville hjælpe, men det er nok noget jeg har bildt mig selv ind, for at kunne holde tingene ud.

Vi vil selvfølgelig stadig tilføje vores egne rettelser, med fagforeningens hjælp, men chancen for at den her sag går igennem er lig nul nu.

Jeg er i panik, for vi kan ikke leve af min løn, og vi har ikke nogen lånemuligheder.

De har så i øvrigt stoppet sygedagpengene dags dato, selvom vi har søgt pension, og er blevet oplyst om at sygedagpengene fortsætter indtil der foreligger en afgørelse om pensionsberettigelse. Det er selvfølgelig en klokke klar fejl, som vi nok skal få medhold i, men det sætter bare lige trumf på.

Hvad gør man, når pensionssagen tabes, og anken ligeledes tabes? Er der mere at gøre, eller er det bare at opsige lejligheden, og finde et billigere sted at bo, og så tage det med oprejst pande til Peter bliver 65? Skal man blive skilt, og så have et forhold i hemmelighed? Selv hvis vi gjorde det, så ville det være et problem, da Peter ikke kan gå til hverken læge, psykiater eller psykolog alene, og da slet ikke til kommunen (hvis han blev kontanthjælpsmodtager, fordi vi ikke længere var gift).

Hvad jeg mener hermed er, at vi har en psykolog, en psykiater og en praktiserende læge, der skriver Peter er uarbejdsdygtig, behandlingsmulighederne er udtømt, og tilstanden er varig.

Men så komme lægekonsulenterne og underminerer dette, og second opinion fra kommunens psykiater, der ser Peter i 50 minutter, skønner at Peter har en svær nedsættelse af arbejdsevnen, men at han fortsat kan behandles med Elektroshock osv.

Den slags kan vi jo ikke kæmpe imod, for så er behandlingsmulighederne jo aldrig udtømt. Vi taler om et sygeforløb på mere end 8 år, med 3 års sygemelding, hvor kommunen har fastholdt at Peter er uarbejdsdygtig, og dermed ikke skal hjælpes.

Seriøst - det eneste lille bitte håb vi har er, at vi måske vinder penge i Lotto.

[Ruby]

Oprindeligt indsendt af Peter G

Så kom ressourceprofilen, og den er skidt.

Sagbehandleren (der er en ansat fra en privat aktør, ansat af kommunen), har "skrevet sine hænder rene".

.....Seriøst - det eneste lille bitte håb vi har er, at vi måske vinder penge i Lotto.

Kære begge to

Hvor er det bare unfair og hårdt at læse jeres "historie" og jeg føler mig så modløs på jeres vejne (og samtidig mega nervøs fordi jeg jo selv har modic og dog ER stivgjort i lænden og venter på hvad lægekonsulten siger til mine papirer så jeg kan få lavet ressource profilen færdig)

Jeg ville virkelig gerne at jeg kunne sige - "hey det er da fordi sådan og sådan"" men jeg håber fagforeningen kan kæmpe videre og mon ikke i kan tage "de der vasken hænder" ud af RP - ved at tilføje jeres rettelser???

Har i en fornemmelse af - at det er fordi i "nægter" den stivgørende opr. at det hele bliver ved at gå den fejle vej for jer??

Og tag ikke det her personlig - men hvad er det HELT nøjagtig der gør at "i" ikke tør den stivgørende??? Er der noget jeg kan hjælpe med at afklare i forhold til det - så må i MEGET gerne spørge (ja oki - jeg havde ikke godt resultat af det, men kender en der havde ) men SPØRG SPØRG jeg har jo også modic... såååå ja - det er vist en forkvaklet måde at forsøge at hjælpe jer... jeg sender dig lige

og tænker at det er GODT at i har hinanden - og nej i skal ikke lade jer skille - og vinde i lotto?? Der er ikke noget jeg ønsker mere for nogen end jer - omvendt... kan det jo være svært efterhånden at have RÅD til at spille lotto - sådan helt seriøst..