Lidt godt kan man da opleve engang imellem.

[lola44]

Det går ikke synderligt godt for min sygdomssag, men så er det godt, at jeg kan glæde mig over, at det går godt for min kæreste.

Hans historie: type 1 diabetiker i snart 25 år, har været dårligt reguleret i mange år, en blanding på mangel af accept af sygdommen og "ungdomsoprør", som blev til en vane.

For ca 5-6 år siden, begyndte det at gå ud over hans øjne (følgesygdom), han har så fået regelmæssig laserbehandling indtil for 1 1/2 år siden.

Vi blev så enige om for ca 5 år siden, at han skulle være mere velreguleret, for at forsøge at redde synet, men det er en hård kamp, når man har dårlige mad vaner og ikke lige gider at tage målinger og insulin.

For tre år siden, gik det så galt med det venstre øje, han fik en stor blødning og måtte have erstattet glaslegmet i øjet, for 1 1/2 år siden gik det galt igen med det højre og denne gang blev han akut indlagt og oppereret næste morgen, operationen tog 3 1/2 time, da kirugen fandt ud af, at han havde fået nethindeløsning samtidig, han fik heldigvis reddet synet (dog med lidt nedsættelse) og har så stort set mistet sit natsyn (pga laser).

Vi var utrolig taknemmelige og så glade for at hans syn er blevet reddet på et hængende hår.

Så der besluttede kæresten sig så fuldt og fast på, at nu skulle han altser tage sig sammen (det var en brat opvågning for ham), vi havde spurgt efter en insulinpumpe til ham i tre år, vi blev enige om at han skulle have den, så vi tiggede og bad diabetesafd og tilbød selv at betale den (prisen er 35.000kr, men så måtte vi låne pengene).

Det hjalp, i april sidste år, blev han endelig godkendt og sat på ventelisten, det var en rigtig god dag, jeg må indrømme at jeg græd af glæde.

Den store dag oprandt den 19 januar, der fik han pumpen sat på første gang.
Når man får sådan en pumpe, skriver man en kontrakt med sygehuset, der er nogle ting der skal overholdes før man bliver tildelt en pumpe, der bliver også nedskrevet mål man vil nå med pumpen.

Hans mål lyder på, at han må falde med max 0,5 pr måned og et langsigtet mål er at nå ned på 8,0, for dem der ikke kender til diabetes, så er det et gennemsnits blodsukker.
Der bliver taget en H1ac blodprøve (i daglig tale: sladderprøve) som måler gennemsnittet 3 mdr tilbage.

I januar startede han på 10,6 (han har været helt oppe på 13,1 og det er højt), efter en måned var han faldet til 10,3, næste: 10,0, næste: 9,4, vi har lige fået svar på den sidste sladderprøve i dag og nu er han ned på 8,3.

Vi hoppede op og ned og jeg græd igen af glæde og kunne slet ikke holde op med at smile (smiler endnu), den pumpe er simpelthen det bedste der er sket for ham (foruden mig selvfølgelig), han er så glad for den pumpe, at han ikke vil af med den igen, så han overholder nu regler til punkt og prikke, det er simpelthen så dejligt.

[bONNIE]

Hej

Ja det er vigtigt at se alt det positive her i livet, for det er så hårdt at være syg, men det forstår man først når man prøver det på egen krop.

Det er også godt det er..bliver sommer, det giver også liv.

Knus til jer.