angst" stress" eller borderline ???

[annech]

hej alle sammen !!

lige et spørgsmål. jeg døjer meget med extreme humør svingninger i perioder. og angst i al almindelighed. men får dog ikke midicin. og er tosset" nok også bange ( sagt med et med et meget lille smil bange for at gå op til lægen og snakke med ham om det, da jeg jo er i flexjo i fritidsklub. jeg har kun sagt lidt til min chef om at jeg går og har det lidt træls for tiden. og har også nævnt" over for hende at jeg rent ud sagt" var bange for at sige noget da jeg som regl altid" bider mig i røven ang. at stole på folk. de fleste af de familie medlemmer jeg har (( eller mangel på samme. )) altid har skuffet mig og i det hele taget ikke kunne stole på dem bedst" som jeg tror jeg kan stole på dem.
når jeg går ind på forskellige hjemmesider synes jeg selv" jeg hurtigt" kan give mig diagnosen borderline,da jeg er god til det med at gøre de mest sindsyge impulsive ting til tider. eks. idag hvor jeg har været rigtig ked af det hele på jobbet da jeg føler mig meget udenfor og har haft det sådan i ca.14 dage . og så lige for at få et afbræk fra virkligheden sagde ud i det blå... skal vi ikke tage ud at spise i aften. og 30.min efter vi var kommet hjem endte jeg med at købe for 1000.kr tøj over nettet. og gjorde mere eller mindre det samme forige uge,dog godt nok tøj til min datter der. plus at jeg 5.min senere idag ringede til biografen og bestilte 2.biograf biletter til weekenden. det lyder nok lige nu som om jeg har røven fuld af penge,men det har jeg langt" fra. men det løber lige rundt hos mig og min familie. de er heldigvis meget forstående når jeg har de her ture. og"jeg vil godt lige sige at det med at shoppe over nettet måske kun sker 5-6 gange om året.. hvor tøjet gennemsnitligt koster 200.kr pr del på udsalg. ( på det punkt er jeg lidt nærrig.) da jeg vil have det sådan,at jeg ikke begynder at hyle,hvis noget går i stykker.. nok om det. men det er en" af de impulsive dage. dog for mange år siden var der en aften,kl. var ca.18. og der fik jeg lyst til at male mine vægge. og 1.time senere stod jeg i bilka og havde købt maling og havde balet min tidligere lejlighed rød for det ikke skal være løgn... men det er dog snart 10.år siden og der er sket meget siden. dog fyldte angsten ikke så meget dengang. men kunne stadig engang imellem pludselig med et" bryde sammen ude i badet bare ved at kigge på en åndsvag bøtte shampoo. jeg hader min krop og er slem (( som nok de fleste kvinder )) til at enten æde" og ævle om kur men får dog aldrig gjordt noget ved sagen,kuren holder kun i 2.dage og så æder jeg igen. jeg er 170.cm høj og vejer ca.68-70 kg på alm.dage. jeg ved godt der findes størere mennesker end mig men det betyder bare meget for mig ikke at blive fed da jeg altid er blevet kaldt det af min søster som er en lille skid på ca.160 cm. og ca.55.kg de fleste af mine symptomer af angsten" er jeg ikke i tvivl om,det ved og har de også set nogle oplevelser af. men nu efter en lang smøre... hvad synes i" jeg kan-skal gøre så jeg ikke bider mig selv i røven,jeg tør jo ikke sige for meget til lægen for hvad kan det så evt. ikke bunde ud i" for bare se.. det er sådan at idag"" kan en far jo knap nok gå i bad med sit barn uden nogen måske" kunne tænke pædofil,hvis barnet er 5.år gl. hvad synes i jeg kan gøre for jeg synes jeg passer ing i borderline gruppen. jeg ser dog ingen grønne mænd kravlende hen over væggen. men har også meget svært med at sove om natten da jeg vågner 5-6 gange om natten og har hjertebanken,angst. og svede-fryse ture. og i sidste ende er jeg jo meget bevidst om"at jeg jo har et ok liv. det er bare alt det psygisle-sociale ***" social angst m.m der driller.

hilsen en nervøs anne-christine.

[Mileo]

Sødeste dig

Skal slet ikke gøre mig klog på dine eventuelle diagnoser..
Men det lyder som om at du har det rigtig skidt, og hvis det er svært at give udtryk for og formidle videre, så vil det, du har skrevet her måske være en god ide at printe ud og tage med til lægen?

Jo før jo bedre tænker jeg

Det er ret godt skrevet

Mange kram til dig

/Mileo

[LS1980]

Jeg har borderline og dine impulsvaner som du beskriver er lige præcis sådan jeg har det...det er dog ikke kun med at købe ting men også hvor søren jeg skal handle.

Jeg kan beslutte mig for at ville tage i en butik i en by hvor efter jeg tager til en anden butik i en anden by og det er selvom jeg har været i den første by. Jeg er så lidt tvivlsom om det har noget med borderline at gøre eller om det har noget med min angst at gøre, da jeg har stor angst for mennesker og helst unggår dem. Ser jeg der er mange mennesker et sted så tager jeg et andet sted hen.

Det med at man ligepludselig får en tanke / lyst til at lave noget som fx. male, så er jeg bare nød til at gøre det og kan slet ikke stoppe igen før jeg er færdig, sådan har jeg det også med rengøring, det er hele hjemmet eller ingenting.

Jeg kan have en mening om en ting, den ene dag og dagen efter kan jeg mene præcis det modsatte af den samme ting.

Vil helt klart råde dig til at tale med din læge om det du oplever.

[Helle Smith]

Oprindeligt indsendt af annech

hej alle sammen !!

lige et spørgsmål. jeg døjer meget med extreme humør svingninger i perioder.

og angst i al almindelighed. men får dog ikke midicin. og er tosset" nok også bange ( sagt med et med et meget lille smil bange for at gå op til lægen og snakke med ham om det, da jeg jo er i flexjo i fritidsklub.

jeg har kun sagt lidt til min chef om at jeg går og har det lidt træls for tiden. og har også nævnt" over for hende at jeg rent ud sagt" var bange for at sige noget da jeg som regl altid" bider mig i røven ang. at stole på folk. de fleste af de familie medlemmer jeg har (( eller mangel på samme. )) altid har skuffet mig og i det hele taget ikke kunne stole på dem bedst" som jeg tror jeg kan stole på dem.

når jeg går ind på forskellige hjemmesider synes jeg selv" jeg hurtigt" kan give mig diagnosen borderline,da jeg er god til det med at gøre de mest sindsyge impulsive ting til tider. eks. idag hvor jeg har været rigtig ked af det hele på jobbet da jeg føler mig meget udenfor og har haft det sådan i ca.14 dage .

og så lige for at få et afbræk fra virkligheden sagde ud i det blå... skal vi ikke tage ud at spise i aften. og 30.min efter vi var kommet hjem endte jeg med at købe for 1000.kr tøj over nettet.

og gjorde mere eller mindre det samme forige uge,dog godt nok tøj til min datter der. plus at jeg 5.min senere idag ringede til biografen og bestilte 2.biograf biletter til weekenden. det lyder nok lige nu som om jeg har røven fuld af penge,men det har jeg langt" fra. men det løber lige rundt hos mig og min familie. de er heldigvis meget forstående når jeg har de her ture. og"jeg vil godt lige sige at det med at shoppe over nettet måske kun sker 5-6 gange om året.. hvor tøjet gennemsnitligt koster 200.kr pr del på udsalg. ( på det punkt er jeg lidt nærrig.) da jeg vil have det sådan,at jeg ikke begynder at hyle,hvis noget går i stykker.. nok om det.

men det er en" af de impulsive dage. dog for mange år siden var der en aften,kl. var ca.18. og der fik jeg lyst til at male mine vægge. og 1.time senere stod jeg i bilka og havde købt maling og havde balet min tidligere lejlighed rød for det ikke skal være løgn... men det er dog snart 10.år siden og der er sket meget siden. dog fyldte angsten ikke så meget dengang. men kunne stadig engang imellem pludselig med et" bryde sammen ude i badet bare ved at kigge på en åndsvag bøtte shampoo.
jeg hader min krop og er slem (( som nok de fleste kvinder )) til at enten æde" og ævle om kur men får dog aldrig gjordt noget ved sagen,kuren holder kun i 2.dage og så æder jeg igen. jeg er 170.cm høj og vejer ca.68-70 kg på alm.dage.
jeg ved godt der findes størere mennesker end mig men det betyder bare meget for mig ikke at blive fed da jeg altid er blevet kaldt det af min søster som er en lille skid på ca.160 cm. og ca.55.kg

de fleste af mine symptomer af angsten" er jeg ikke i tvivl om,det ved og har de også set nogle oplevelser af. men nu efter en lang smøre...

hvad synes i" jeg kan-skal gøre så jeg ikke bider mig selv i røven,jeg tør jo ikke sige for meget til lægen for hvad kan det så evt. ikke bunde ud i" for bare se.. det er sådan at idag"" kan en far jo knap nok gå i bad med sit barn uden nogen måske" kunne tænke pædofil,hvis barnet er 5.år gl.

hvad synes i jeg kan gøre for jeg synes jeg passer ing i borderline gruppen. jeg ser dog ingen grønne mænd kravlende hen over væggen. men har også meget svært med at sove om natten da jeg vågner 5-6 gange om natten og har hjertebanken,angst. og svede-fryse ture. og i sidste ende er jeg jo meget bevidst om"at jeg jo har et ok liv. det er bare alt det psygisle-sociale ***" social angst m.m der driller.

hilsen en nervøs anne-christine.

Jeg har lige delt dit indlæg lidt op, så får du forhåbenlig nogle svar, der er mange herinde (incl mig selv) der bliver trætte af indlæg som står for tæt

[LUM]

Du skal passe på med at give dig selv en diagnose, du kan være mange andre ting end border, bla ADHD´er blandet med angst og meget meget andet... nettet er ikke særlig fyldestgørende når det kommer til selv diagnosticering, det eneste det kan bruges til (i langt de fleste tilfælde) at give et vink med en vognstang... søg hjælp.

Nu søger du så hjælp på k10, men vi kan bare ikke rigtigt hjælpe dig lige nu, der SKAL en læge til, så du kan få en henvisning til en psykiater der kan udrede dig, så du kan få den rigtige behandling så du kan få det bedre.
Rådet om at søge læge er den bedste hjælp du kan få lige nu.
Hvis der bliver behov for hjælp ifb at du er flekser, så vil k10 kunne hjælpe, men ikke med hvad du fejler eller hvad der skal gøres ved det.

Jeg har set du har svært ved at stole på bla din læge (jeg er altså heller ikke for gode venner med min) måske det var en ide at tage det du har skrevet her printe ud og tage med til din læge... måske det gør det lidt nemmere?? Det kan også være du skal vælge psyk-skadestue når du har en af dine ture, der kan dine nærmeste evt hjælp ved at de kontakter skadestuen og siger kom vi skal af sted.
Der til har din læge tavshedspligt... det har alle læger, så antaget at din mor ringer til lægen for at høre hvilken medicin du får, vil din mor få besked på at spørge dig, og ikke lægen, for lægen må ikke svare, kun hvis du har givet samtykke (direkte såvel som inddirekte har du haft taget din moster med til en tid hvor der blev snakket om din psyke er det indirekte accept)

Jeg går helst ikke til læge alene, det ved min læge alligevel er hun meget... er det nu helt okay at din mand mor eller veninde (eller hvem jeg nu har med) hører, lægen er ellers ved at være vand til at jeg bare ikke kommer alene, alligevel vil lægen lige være helt sikker.

Mht at du er far, så skal der heldigvis MEGET mere end en diagnose til før myndighederne, griber ind galeanstalernes tid er heldigvis forbi *ss* der til har kommunerne ikke råd, så med mindre du drikker for meget udøver vold eller på anden måde er yderst omsorgssvigtende, kan du tage det helt roligt, de kommer ikke og banker på bare fordi du evt har fået en diagnose.

Jeg er selv ADHD´er og har fået diagnosen EFTER jeg fik de 2 første børn, og jeg har absolut intet hørt til dem, tvært om, men det er en hel historie for sig *ss*

Lægerne kontakter ikke de sociale myndigheder, med mindre de vurdere at du er til fare for dine børns ve og vel, og skulle du nu være det (jeg tvivler dog ) Så er det jo i både din og dine børn interesse at de socialemyndigheder kommer ind over... og nej de tvangsfjerner ikke bare, de går efter billigste fællesnævner og fjernelse er DYR! meget meget dyr, de vil hellere hjælpe i hjemmet, evt kombineret med aflastning, og det er trods alt ikke verdenens under gang at skulle leve uden sit barn hver 2-3 weekend så er man stadig den primære.

[Susanne S.]

Kære søde Annech.
Jeg tilslutter mig de andres gode råd her på siden ang. at kontakte din læge og få en seriøs samtale med vedkommende - bed om at få sat ekstra tid af. Jeg er selv nede med stress, kraftige humørsvingninger, m.m. - jeg genkender mange af de ting du nævner - har haft mange samtaler med min læge, som er yderst forstående overfor problematikken og vi er da ret enige om, at medicin ikke altid løser problemet. Jeg har valgt at løse mit problem med akupunktur (med min læges vidende), da jeg kender en, som har stor erfaring med bl.a "depressionsramte" mennesker. Jeg har sat det i gåseøjne, da det som oftest viser sig, at det ikke har noget med depression at gøre, men nærmere angst. Og hvem er ikke ramt af angst?? Bortset fra det, har han ret gode erfaringer med det og har hjulpet mange mennesker tilbage på arbejdsmarkedet i løbet af 8 uger. En klog kvinde sagde fornylig, at mennesket higer og jagter kærligheden - men det er jagten på kærlighed, der slår os ihjel. Vi skal lære at give os selv kærlighed og anerkendelse og ikke søge den hos andre - det vil give os ro på.
Jeg håber, at du kan bruge det til noget.
De bedste tanker og ønsker for dig.
Knus Susanne S.

[annech]

Oprindeligt indsendt af Susanne S.

Kære søde Annech.
Jeg tilslutter mig de andres gode råd her på siden ang. at kontakte din læge og få en seriøs samtale med vedkommende - bed om at få sat ekstra tid af. Jeg er selv nede med stress, kraftige humørsvingninger, m.m. - jeg genkender mange af de ting du nævner - har haft mange samtaler med min læge, som er yderst forstående overfor problematikken og vi er da ret enige om, at medicin ikke altid løser problemet. Jeg har valgt at løse mit problem med akupunktur (med min læges vidende), da jeg kender en, som har stor erfaring med bl.a "depressionsramte" mennesker. Jeg har sat det i gåseøjne, da det som oftest viser sig, at det ikke har noget med depression at gøre, men nærmere angst. Og hvem er ikke ramt af angst?? Bortset fra det, har han ret gode erfaringer med det og har hjulpet mange mennesker tilbage på arbejdsmarkedet i løbet af 8 uger. En klog kvinde sagde fornylig, at mennesket higer og jagter kærligheden - men det er jagten på kærlighed, der slår os ihjel. Vi skal lære at give os selv kærlighed og anerkendelse og ikke søge den hos andre - det vil give os ro på.
Jeg håber, at du kan bruge det til noget.
De bedste tanker og ønsker for dig.
Knus Susanne S.

hej igen til jer alle !!

og mange mange tak for jeres støtte. jeg har først kunnet få en tid ved min læge på onsdag d.21 november og det er bare en alm. tid desværre" men hellere en lille i første omgang end ingen.. så jeg kan kun holde hovedet oppe og benene nede. selv om angsten" fylder meget. for som sagt" jeg er jo meget bevidst om,at når jeg får de her impuls" køb-handlinger specielt" ang dårlige madvaner (( enten sulter jeg mig ca.2 dage. og æder mellem 6-8 gange om dagen. og jeg er altid".. slik sulten kl.13, kl.22.00 hver dag. og gerne noget sødt. jeg elsker mit job og både mine 2. chefer ved jeg er dygtig til mit job. plus de lige har været sendt på kursus (( frivilligt" )) tilbud jeg fik. og hvor kan jeg mærke,at der er mange ting jeg har fået lært efter det. for det drejer sig om at have tungen lige i munden ang. det ansvar jeg yderligere har fået efter jeg kom tilbage på jobbet. (( jeg skal til dels" styre økonomien i køkkenet hvor jeg primært er,i fritidsklubben. jeg skal sørge for der altid" er fyldt op med hjemmebagte boller og ugens meny " der kommer ny ret hver mandag,som jeg selv skal planlægge. børnene kan købe hver dag. og der skal altid" være fyldt op til mellen 60-80. børn hver dag. så det er ok. læren der var på kursuset sagde,at han syntes det var meget jeg stod for alene når det kom til jeg selv skulle styre både mad planlægning og økonomi på en" gang. men det kommer mig bare naturligt når jeg også gør det hjemme. ( vi er dog kun 3. i min husstand. .smiler.. nok om mit job. så om" det også kan være eftervirkninger fra kursus og det press" og ansvar det har medført da jeg igen" bliver meget angst" for at fejle ved jeg ikke. for som sagt igen,er jeg altid blevet mindet indirekte" om jeg er en fiasko fra min snobbede familie. de bor i hasseris ( et af Aalborgs pænere kvarterer..) der er jeg opvokset. og er familiens sorte får da jeg ikke hænger mig i hvad job uddannelse m.m folk har. det gør ikke et menneske" bedre end et menneske der bor i andre kvarterer. så om det er der meget af min angst" også kommer fra,ved jeg ikke. for hvis jeg ikke kunne dit og dat" er er man et nul. og så kunne jeg være uheldig at få en på hovedet. så jeg er lidt en høg ang. at passe på min egen lille familie,for dem er der ikke nogen der skal gøre fortræd. og jeg er ærlig talt ligeglad med hvor jeg bor og arbejder. så" om det er der jeg har min angst,stress-borderline tendenser fra ved jeg ikke. undskyld",hvis jeg kører lidt rundt i mit indlæg.

kram fra anne-christine.

[Susanne S.]

Kære Annech..

Ved du hvad..? Din såkaldte snobbede familie har al mulig grund til at være stolte af dig.. De er det sikkert også, men du kan nok ikke selv se det. Du er da et fantastisk MENNESKE! Wow for et stykke arbejde du gør - jeg tager hatten af for dig og håber at du kan få noget ekstra hjælp på, for det kan du da så sandelig have brug for - du skal da ikke brænde ud meed stress! Og børnene elsker dig garanteret for det du er!

Men først og fremmest handler det om at du i bund og grund elsker og accepterer dig selv for den du er - du skal ikke have det fra andre. Find ud af, hvad dine behov er. Forkæl dig selv. Sæt dig selv lige så højt som du gør med andre. Først der kan du føle andres kærlighed. En ting er at give, men det handler også om at kunne modtage. Du er lige så meget værd og elskelig som alle andre.

Måske kan du inddrage - inddele og uddelegere arbejdet til faste grupper, så børnene måske selv kan frivilligt bidrage med lidt arbejde? De elsker at være med! Eller måske få en ekstra voksen i køkkenet? Nogle gange handler det også om at kunne sige, at der er brug for flere hænder og hjerter...

De bedste tanker og ønsker for dig..

Knuz Susanne

Hej igen..
Forresten - når du nu alligevel skal til lægen, så prøv at spørg ham om, det kan tænkes at der ligger en lille pefektionist med præstationsangst gemt i dig? Du må også lære at fortælle dig selv, at det du gør, gør du rigtigt godt og det du når, ja det er fint! For mig at se kan det godt have noget at gøre med dine handlinger at gøre - kender det fra mig selv!
Knuz Susanne