K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-07-2016, 12:34   #11
carolines
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 03-04 2012
Indlæg: 381
Styrke: 13
carolines er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Florken Se meddelelser
Hej carolines

Jeg ville ikke finde mig i den snagen i mine kontoudtog !!!
Du skal heller ikke finde dig i det !!!

Hvis du orker det, så tag kampen op med madammen, og bed hende om henvise til, hvor det i lovgivningen er specificeret, at der er tale om KONTOUDTOG !!!

Hilsen Florken
Florken@ jeg er fuldstændig enig med dig - jeg kan simpelthen ikke se noget sted at det er rimeligt, og jeg har endda været sød og kun overstrege enkelte steder med en navneangivelse. Jeg har allerede sagt til hende det ikke sker - og at jeg vil se det på skrift, hvortil svaret jo så var at "det kan du læse i afslaget"

Jeg har lige været nede med flere papirer og har selvfølgelig fået en kvittering

Att.: XXX

Tak for telefonsamtalen igår, jeg blev overordentligt overrasket over din udmelding om at "hvis ikke du afleverer kontoudtog uden overstregninger, så får du et afslag" - som jeg fortalte dig i telefonen vil jeg gerne se lovhjemmel - selvfølgelig på skrift - til at afkræve mig udspecificerede kontoudtog uden overstregning af navne, da du ellers siger du giver et afslag uanset hvad....

Som jeg allerede har gjort dig bekendt med, så er der intet skjult, du kan se samtlige posteringer og tilmed kan du se mine børns konti da du også bad om dem da jeg har fuldmagt til dem, men ikke modtager/afsenders navn på overførsler for maksimalt 1000 kr. de sidste tre måneder, hvilket jeg tvivler på kan have den store betydning i forhold til at vurdere hvorvidt jeg har haft mulighed for at spare op til en flytning - som i øvrigt er uplanlagt, hvilket er bekræftet fra sagsbehandler XXX som sidder med min søns sag i børne/unge handicap, det er en direkte konsekvens af hans handicap og en ændring af uddannelses adressen pr. 10 august 2016 + at man fra kommunal side har valgt at spare hans transport væk, velvidende at han ikke er i stand til at transportere sig selv 1,5 timer hver vej til uddannelsen hvorfor jeg ser mig tvunget til at flytte til en anden bolig tættere på hans uddannelse.

Ligeledes fortalte jeg dig i telefonen at jeg ikke har til sinds at indlevere yderligere kontoudtog, da du allerede har fået dem + du har fået kvitteringer for samtlige posteringer der er regnings relaterede + du har fået dokumentation på at jeg er registreret i RKI + du har fået forsiden af bankoversigten sådan så du, jvnf dig "kunne kontrollere jeg ikke havde flere konti".
Alt i alt, du har fået alt for at kunne se at jeg ikke har et råderum der gør det muligt for mig at skrabe 25.000 kr sammen - i øvrigt med en varsel på mindre end 1,5 måneder, hvilket også er bekræftet fra sagsbehandler, skole, nyt uddannelsessted og endvidere til fulde er belyst af XXXX's papirer fra psykiatri, neurologisk afdeling etc.

Lejligheden som vi er blevet tilbudt, via XXX kommune, afventer svar hurtigst muligt da boligen ellers lejes ud til anden side - da det jo som bekendt allerede er med overtagelse den 15 juli 2016, som altså er i morgen - jeg har vedlagt kontaktoplysninger til XXX så kan du eventuelt selv tale med dem om hvorfor det er at sagen trækker i langdrag!

Med venlig hilsen

Citat:
Oprindeligt indsendt af MistyMiss Se meddelelser
Hvad den dokumentation er, er tilgengæld lidt mere flydende.
Hvis man søger kh skal man f.eks. dokumentere at man ikke har formue. Der skal de bruge 3 mdr kontoudtog, for at sikre sig, at man ikke har haft formue, som man har flyttet inden. De bruger den også til at tjekke, at man ikke har andre indkomster end de oplyste.
Så hvis de kan give en grund, er de i deres gode ret, til at kræve den dokumentation.
Jeg kunne måske forstå det hvis det var horribelt store beløb der var tale om, det er det ikke. Det er små beløb på 200-300 kr af gangen som er overført enten min vej eller en andens vej. Da jeg lavede overførslen skrev jeg personens navn i "kendenavn" på min netbank, og det er så det navn jeg har streget ud - da det ganske enkelt ikke vedkommer hende hvem jeg sender penge til/fra. Jeg er på førtidspension og ser ikke grundlaget for at hun har krav på det - og det har jeg altså tænkt mig at stå fast på, med fare for at jeg får et afslag og skal igennem (endnu) en klagesag.

Det bliver en principiel ting for mig, simpelthen fordi jeg har afleveret alt, jeg har kørt fra herodes til pilatus for at sørge for udtalelser, bekræftelser og hvad ved jeg - alt imens jeg står med hovedet begravet i flyttekasser og i øvrigt ikke aner om jeg har et sted at bo fra den 1. august - som er absolut sidste skæringfrist for mig (tak for en meget sød og forstående nuværende udlejer!).

Jeg kunne ligeledes forstå det, bedre, hvis det var fordi jeg tænkte "yes, hvor er det hyggeligt at flytte" og ikke i øvrigt havde en god grund til at skulle bruge det lån - vi er ikke interesserede i at flytte, vi er tvunget til det medmindre jeg vil ignorere det faktum at min søn i så tilfælde ikke får sin uddannelse, pga. manglende transport fra hjem til skole (som hidtil har været kommunalt finansieret via en taxa ordning), da man har valgt at spare det væk da han nu ikke længere går i almindeligt skoleregi men på en ungdomsuddannelse. Jeg mener..... Hans udfordringer forsvandt jo altså ikke lige i nattens løb, fordi en eller anden kommunal skrankepave valgte at suspendere alt transport til ham og vi derfor to dage før sommerferien fandt ud af at vi er på røven fra den 10. august :/ (Det er så i øvrigt også endnu en klagesag - men det har jo lange udsigter og redder intet lige nu).


Man bliver SÅ træt!
carolines er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:06.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension