Hvad rager dem? (psykisk sygdom)

[Jom]

Hej dejlige forum

Idag fik jeg ENDELIG taget mig sammen til at gå ned og søge kontanthjælp.
Det er enormt grænseoverskridende for mig pga. det er psykisk sygdom der gør jeg ikke kan arbejde/uddanne mig.

Nå men jeg talte først med en mand i stueetagen (Skelbækgade) og han sendte mig straks op på 1. sal til en kvinde til en samtale. Fandt aldrig ud af om hun er socialrådgiver eller hvad hun er. Hun var ihvertfald ikke læge, så meget ved jeg.

Hun udleverede papirer til at søge kontanthjælp og bookede en tid til mig for at tale med en læge om 2 uger. Det var fint nok.
Men så begynder hun at spørge ind til grunden for at jeg søger hjælp.

Jeg svarer meget præcist at det er fordi jeg er psykisk syg og fremlægger mine 3 diagnoser. Hun spørger om jeg går i behandling og jeg forklarer at jeg er indstillet til akut terapi på Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse som en psykiater på Bispebjerg har indstillet mig til. Det føler jeg ligesom er info nok, eller er det bare mig?

Jeg føler det ubehageligt da hun siger "Altså... har du da selvmordstanker? Tænker du tit på at slå dig selv ihjel? Er det derfor du skal ud på det center?".
Føler på INGEN MÅDE det rager hende og synes ærligt talt det er et dumt spørgsmål, da navnet jo ligesom antyder meget kraftigt hvad vi har med at gøre. Jeg svarer kort "Hvad tror du?". Hun sagde så bare "tjaah" og snakkede om noget andet.

Senere taler vi om boligforhold og økonomi. Jeg har ikke haft indtægt i flere måneder. Hun begynder at spørge "Har din kæreste så betalt for alt? Er han ikke studerende? Har det ikke været en meget stram økonomi?". WTF. Hvad rager det hende?

Jeg bor hos min kæreste. Han betaler huslejen. Det synes hun var meeeeeget svært at forstå. "Jamen skal du ikke betale halvdelen? Lejer du dig så ind? Husk at du skal vedlægge din lejekontrakt for at bevise din husleje".

Jeg forklarer at han er min kæreste, ikke min udlejer. Hun kører rundt i det med lejekontrakt. Jeg siger til sidst "Min kæreste og jeg bor under samme tag. Vi har en fælles lejlighed som han så betaler udgifterne til. Vi nægter begge totalt at lave en lejekontrakt til mig. Jeg lejer mig ikke ind i et værelse med brugsret til diverse rum. Det er MIT hjem".


Så har spørgsmål: Er hun min sagsbehandler nu? Og hvis hun er, kan man så skifte? Synes virkelig hun er svær at tale med.

Går hun over stregen eller er det normal procedure at spørge ind til f.eks. psykiske problemer som jeg vel egentlig skal tale med den her læge om?

Rager det hende om jeg har selvmordstanker?

Rager det hende hvorfor min kæreste åbenbart er "totalt anderledes" i hendes verden og betaler/har betalt for husleje, mad, tlf osv?

På forhånd tak for hjælpen

[Håber]

Altså hvis du ikke har haft nogen indtægt, så kan det vel ikke komme som en overraskelse for hende at en anden har betalt for tag over hovedet, mad osv!! Når man er gift hedder det ægtefælleforsørgelse og er noget som kontanthjælpsafdelingen burde været så rigeligt bekendt med!

Jeg er helt på din side her - jeg synes også hendes spørgsmål går LANGT over grænsen for, hvad der er professionel adfærd.

Når det er sagt, så forstår jeg ikke, hvorfor du skal snakke med en læge? Har aldrig hørt om det før. Har du ikke dine egne læger (både praktiserende og psykiater)? Så er det vel dem kommunen skal kontakte for at få information om dig og din situation...

[Ricky M.]

Hej Jom, og velkommen til

Det er nu meget normalt at spørge ind til evt. diagnoser og lignende, men den måde hun gjorde det på, forekommer mig da ret klodset...

Det er også meget normalt at hun spurgte ind til boligforhold og din økonomi. Men i første omgang rager det på ingen måde kommunen hvordan du og din kæreste klarer huslejen og den øvrige økonomi.

Det rager hende i allerhøjeste grad om du har selvmordstanker, men i det øjeblik du så fortæller at du er i behandling, så skal det igen træde i baggrunden.

Det er relevant at hun spørger ind til disse ting, udfra at hun skal arbejde med det man kalder helhedsprincippet, når hun kigger på din sag og i hvert fald os der er socialrådgivere er blevet decideret uddannet i dette gennem hele skoletiden.

Kort fortalt er helhedsprincippet der hvor man jo (logisk nok) ser på individet, og forsøger at anskue ALLE de problemer der kan være. Det nytter jo ikke meget at man f.eks. bevilliger en elektrisk kørestol, hvis man ikke har undersøgt om den kan bruges i hjemmet. Eller hvis man hjælper med noget økonomisk, hvor en henvisning til en psykolog ville batte mere... :-)

Så udover hun måske skulle bruge noget samtale træning, og lære at tænke før hun taler, så var det helt ok det hun havde gang.

Forresten, du spurgte om hun var din sagsbehandler. Nej det tror jeg ikke, hun var sikkert bare den der havde "vagten" den dag... Men kan jo ikke garantere det...

[Jom]

Oprindeligt indsendt af Håber

Altså hvis du ikke har haft nogen indtægt, så kan det vel ikke komme som en overraskelse for hende at en anden har betalt for tag over hovedet, mad osv!! Når man er gift hedder det ægtefælleforsørgelse og er noget som kontanthjælpsafdelingen burde været så rigeligt bekendt med!

Jeg er helt på din side her - jeg synes også hendes spørgsmål går LANGT over grænsen for, hvad der er professionel adfærd.

Når det er sagt, så forstår jeg ikke, hvorfor du skal snakke med en læge? Har aldrig hørt om det før. Har du ikke dine egne læger (både praktiserende og psykiater)? Så er det vel dem kommunen skal kontakte for at få information om dig og din situation...

Jeg følte det også meget forkert.. Havde bare den der mavefornemmelse der sagde stop.

Jeg ved ikke hvorfor jeg skal tale med en læge. Jeg går ikke til psykiater (det er en psykiater fra åben afdeling der har henvist mig til kompetencecentret) jeg går ikke til psykolog og min egen læge ved ikke så meget om min sag.

Til gengæld kommer de jo til at kende mig rigtig godt ude på kompetencecentret og der er jo både læger, sygeplejersker, psykologer og psykiatere derude. Derfor stillede jeg mig undrende overfor hvorfor jeg skal tale med deres læge, når jeg nu skal begynde på centret om få dage.

Hun sagde at det kunne hun godt forstå, men at jeg jo bare måtte sige at jeg gik på kompetencecentret, til lægen. Har ingen anelse om hvad det skal til for, men fair nok. Så kan han osse få min livshistorie

[Jom]

Oprindeligt indsendt af Ricky M.

Hej Jom, og velkommen til

Det er nu meget normalt at spørge ind til evt. diagnoser og lignende, men den måde hun gjorde det på, forekommer mig da ret klodset...

Det er også meget normalt at hun spurgte ind til boligforhold og din økonomi. Men i første omgang rager det på ingen måde kommunen hvordan du og din kæreste klarer huslejen og den øvrige økonomi.

Det rager hende i allerhøjeste grad om du har selvmordstanker, men i det øjeblik du så fortæller at du er i behandling, så skal det igen træde i baggrunden.

Det er relevant at hun spørger ind til disse ting, udfra at hun skal arbejde med det man kalder helhedsprincippet, når hun kigger på din sag og i hvert fald os der er socialrådgivere er blevet decideret uddannet i dette gennem hele skoletiden.

Kort fortalt er helhedsprincippet der hvor man jo (logisk nok) ser på individet, og forsøger at anskue ALLE de problemer der kan være. Det nytter jo ikke meget at man f.eks. bevilliger en elektrisk kørestol, hvis man ikke har undersøgt om den kan bruges i hjemmet. Eller hvis man hjælper med noget økonomisk, hvor en henvisning til en psykolog ville batte mere... :-)

Så udover hun måske skulle bruge noget samtale træning, og lære at tænke før hun taler, så var det helt ok det hun havde gang.

Forresten, du spurgte om hun var din sagsbehandler. Nej det tror jeg ikke, hun var sikkert bare den der havde "vagten" den dag... Men kan jo ikke garantere det...

Hej Ricky, jeg er skam også helt med på at hun skal spørge til disse ting - til en grænse.

For at bruge det med sygdommen som eksempel så burde det vel hedde "Hvorfor søger du kontanthjælp?"
"Fordi jeg ikke føler jeg er i stand til at videreuddanne mig eller passe et job lige nu, da jeg er psykisk syg og tumler med det"
"Er du i behandling?"
"Nej, men er lige blevet henvist til Kompetencecentret for Selvmordsforebyggelse. Jeg begynder om et par dage derude"
"Ok"

Altså den bør ligesom stoppe der.

Samme med andre ting som indtægt f.eks.
"Har du nogen indtægt?"
"Nej jeg har ikke haft nogen indtægt de sidste 3 måneder"
"Ok"

Synes at viderebygge på den føles som hendes personlige nysgerrighed. Hun noterede ting som ingen indtægt, ikke under uddannelse osv. Men da hun spørger ind til "har det så ikke været stramt?", "har du tit tanker om at slå dig selv ihjel?", "skal du ikke betale halvdelen af jeres husleje" så noterede hun ikke de ting. Det føltes som om hun bare var nysgerrig, og jeg synes det var irrelevante ting hun spurgte om. Måske ville hun bare smalltalke men jeg ser ikke selvmordstanker som et small-talk emne.

[Priks]

Man kunne også se på det som en måde at vise menneskelig interesse på. Så det hele ikke bliver så samlebånds-agtigt og der kun svares "ja", "nej" og "amen".

Jeg har selv været meget glad for at mine sagsbehandlere har vist interesse og nogengange har spurgt lidt bekymret ind til eksempelvis selvmordstanker. Det virkede naturligt for mig, og jeg havde nok netop tænkt WTF, hvis de bare havde skøjtet henover så personlige og følsomme oplysninger.

[Ricky M.]

Jeg ved skisme heller ikke lige det med en læge... Har godt nok ALDRIG hørt om at man ved ansøgning om kontanthjælp, skal snakke med en læge... undrer mig

[Jom]

Oprindeligt indsendt af Priks

Man kunne også se på det som en måde at vise menneskelig interesse på. Så det hele ikke bliver så samlebånds-agtigt og der kun svares "ja", "nej" og "amen".

Jeg har selv været meget glad for at mine sagsbehandlere har vist interesse og nogengange har spurgt lidt bekymret ind til eksempelvis selvmordstanker. Det virkede naturligt for mig, og jeg havde nok netop tænkt WTF, hvis de bare havde skøjtet henover så personlige og følsomme oplysninger.

Men det er jo helt forskelligt fra person til person - heldigvis
Jeg er f.eks. meget lukket omkring min sygdom. Det eneste sted jeg er helt åben og ærlig er ved decideret behandling som i terapi, og så herinde for her er jeg anonym.

Jeg synes det er super fedt at andre kan være meget åbne omkring det

[Jom]

Oprindeligt indsendt af Ricky M.

Jeg ved skisme heller ikke lige det med en læge... Har godt nok ALDRIG hørt om at man ved ansøgning om kontanthjælp, skal snakke med en læge... undrer mig

Ej nu blir jeg helt nervøs, fordi du kender systemet så godt og ikke har hørt om det før
hvorfor kan det være de vil have mig derhen?? Kan det måske være fordi jeg var så lukket overfor hende?

[Ricky M.]

Bare rolig, uanset hvad er det ikke noget farligt...

Kan du have misforstået hende? Kan hun have sagt: "Så er det da godt du skal til den læge om 14 dage"? og have ment kompetence-centeret...?