K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Er det overhovdet til at få fleksjob?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Er det overhovdet til at få fleksjob? Søger du selv fleksjob ? hvordan går det med det, vil du ud med frustrationer, arrigskab, håbløshed eller hvad der nu kan gribe en efter afslag nummer ? så er dette stedet.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-10-2005, 06:53   #1
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Hvad er fleksjob - Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et fleksjob?
Fleksjob hører under job på særlige vilkår. Fleksjob kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere.

Skal et fleksjob altid være på 37 timer?
Kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, da beskæftigelse i fleksjob skal give tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Hvis en person ønsker fleksjob som deltidsbeskæftigelse, er det muligt, man skal dog være opmærksom på, at der ikke findes nogen mulighed, for at supplere indtægten med andre offentlige ydelser. Dvs. man skal have løn for 37 timer om ugen, men fremmødetimerne kan være mindre, alt efter hvor mange timer man kan klare.

Hvordan får man et fleksjob?
For at kan komme i betragtning til et fleksjob, skal man være mellem 18 – 65 år. Alle muligheder for ansættelse på almindelige vilkår skal være afprøvet. Dvs. at alle muligheder for revalidering, virksomhedspraktik m.m. skal være undersøgt. Det er kommunen, der er forpligtiget til at finde et fleksjob til en en person, der opfylder betingelserne. Hvis man selv finder sit fleksjob (efter at været visiteret til det), henvender man sig til kommunen, som herefter skal hjælpe med til, at få etableret fleksjobbet, i samarbejde med arbejdsgiveren, dig selv og den faglige organisation.

Skal man have et ansættelsesbevis?
Ja, der skal udarbejdes et ansættelsesbevis, hvor mindst følgende betingelser skal fremgå: · Arbejdsgiveren og lønmodtagerens navn og adresse, samt arbejdsstedets adresse · Lønmodtagerens titel, stilling eller jobkategori, beskrivelse af arbejdet · Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt · Hvis det er en tidsbegrænset stilling skal fratrædelsestidspunktet klart fremgå · Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie · Reglerne for opsigelse både fra den ansattes og fra arbejdsgiverens side, eller reglerne herom · Lønnens størrelse samt tillæg og andre løndele, pension m.v. · Den daglige eller ugentlige arbejdstid · Hvilke skånehensyn og evt. specielle arbejdsredskaber der skal være · Hvilken kollektiv overenskomst eller aftaler der regulerer arbejdsforholdene Hvis man bliver ansat et sted der ikke har en overenskomst er det vigtigt at så mange oplysninger som muligt bliver indføjet i ansættelsesbeviset – så der ikke opstår problemer i tilfælde af uenigheder. Det kan f.eks. være hvilke regler man har for frihed ved børns sygdom, løn under barsel, prøvetid, regler om sygemelding m.m.

Kan ens ”gamle” job ændres til et fleksjob?
Ja, det kan det godt, man skal dog have udarbejdet et nyt ansættelsesbevis eller tillæg til ens gamle, hvor alle betingelserne klart fremgår. Hvis man går fra sit gamle job til fleksjob, er det stadig de samme opsigelsesregler, man er ansat efter. Såfremt arbejdsgiveren ønsker at det skal være en nyansættelse, vil det i de fleste tilfælde udløse en opsigelse og en genansæt-telse, og ved den opsigelse er det, det gamle opsigelsesvarsel der er gældende, så i de fleste tilfælde fortsætter man direkte fra almindelig ansat til fleksjobansat. Husk at få udarbejdet et tillæg til den tidligere ansættelseskontrakt, hvor alle nye betingelser så som skånehensyn, fremmødetid m.m. klart fremgår.

Hvem betaler min løn?
Man skal have overenskomstmæssig løn, (37 timer om ugen) incl. de tillæg som er gældende, i forhold til den overenskomst, man er lønnet efter, og de arbejdsopgaver der skal løses. Løn, fremmødetid og skånehensyn skal aftales mellem personen der skal have fleksjobbet, den faglige organisation og arbejdsgiveren. Lønnen udbetales af arbejdsgiveren. Kommunen refunderer ½ delen eller 2/3 af lønnen til arbejdsgiveren.

Kan der stilles krav om erfaringstillæg til ansatte i fleksjob?
Ja, lønnen skal som udgangspunkt fastsættes som grundløn / begyndelsesløn indenfor det på-gældende overenskomstområde. Derudover kan der ydes tillæg efter gældende regler i den overenskomst man er lønnet efter. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erfarings-tillæg, kompetencetillæg, kvalifikationstillæg m.m., fastsættes lønforholdene af arbejdsgi-veren. Husk altid at kontakte din fagforening før du underskriver ansættelsesbeviset.

Hvordan optjenes til ferie?
Man optjener ferie ud fra fuldtidsansættelsen i henhold til overenskomsten.

Hvad sker der ved flytning til anden kommune?
Man skal være opmærksom på at man i god til skal søge tilflytningskommunen om fortsæt-telse af tilskud til fleksjob. Vi anbefaler du kontakter din fraflytningskommune og får dem til at kontakte tilflytningskommunen.

Kan man få sygedagpenge når man er i fleksjob?
Ja hvis du opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge. Der er forskellige betingelser der skal være opfyldt. De fleste vil være berettiget til løn under sygdom. Til personer i fleksjob giver kommunen dagpengerefusion til arbejdsgiveren fra første hele fraværsdag, såfremt betingelserne for ret til sygedagpenge er opfyldt.

Kan man blive fyret fra et fleksjob?
Ja det kan man godt, det er de opsigelsesvarsler der er aftalt forhold til den overenskomst man er ansat efter, der er gældende ved en eventuel opsigelse.

Har man ret til barselsorlov ved ansættelse i et fleksjob?
Ja, man er omfattet af overenskomsten som ansat i fleksjob, hvorfor de gældende regler herfor skal følges.

Er der et mindste timetal ved ansættelse i fleksjob?
Nej der står ikke noget mindste antal fremmødetimer i loven om fleksjob, men den lønudgift arbejdsgiveren har, skal stå i forhold til den indsats man kan yde.

Hvor længe kan man være ansat i fleksjob?
Det er muligt at være ansat i fleksjob til man er 65 år. Er man født før den 1. juli 1939 til man er 67 år.

Kan man være tidsbegrænset ansat i et fleksjob?
Ja, i forhold til lov om aktiv socialpolitik og overenskomsterne, er der generelt ikke noget til hinder for, at oprette tidsbegrænsede fleksjob.

Hvornår er man berettiget til ledighedsydelse?
· fra visitationstidspunktet til personen begynder i fleksjob · ved ledighed efter et fleksjob · ved sygdom eller barsel, mens personen modtager ledighedsydelse · ved afholdelse af ferie, se svar senere · ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, hvis det er uforskyldt For at få ledighedsydelse skal personen enten have · modtaget sygedagpenge · været berettiget til sygedagpenge · deltaget i revalidering · 9 måneders ansættelse i fleksjob indenfor de sidste 18 måneder

Hvor længe kan et medlem modtage ledighedsydelse?
Der er ikke nogen øvre grænse for hvor lang tid man kan modtage ledighedsydelse, kommunen skal senest efter 18 måneder på ledighedsydelse, tage en vurdering af, om den ledige stadig er til rådighed for et fleksjob, eller der er andre tiltag der skal iværksættes. Der er dog nogle betingelser der skal være opfyldt for at man kan modtage ledighedsydelse. · hvis man er fyldt 60 år, kan man højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder · man skal være berettiget til et fleksjob · man har ikke et rimeligt tilbud om fleksjob · man skal tage imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få et arbejde · man må ikke være selvforskyldt ledig efter et fleksjob, med mindre der er en gyldig grund

Hvad er gyldig grund til at afslå et fleksjob?
Forudsætningen for at modtage ledighedsydelse er, at man står til rådighed for et såkaldt ”rimeligt fleksjob”. Der gælder samme regler for at afslå tilbud om fleksjob som for kontanthjælpsmodtagere, der har problemer udover ledighed. Den gyldige grund kan f.eks. være, at personen ikke har pasningsmulighed til sine børn, eller at afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning for pågældende p.g.a. transportvanskeligheder eller transporttid.

Tvivl om rådighed?
Opstår der tvivl om en persons rådighed, er kommunen forpligtiget til at afprøve om man er til rådighed for et fleksjob. Det kan ske ved feks. Virksomhedspraktik eller andre tiltag. Hvis kommunen vurderer, at den ledige ikke står til rådighed for et fleksjob, er man ikke længere berettiget til ledighedsydelse. Man bevarer dog ledighedsydelsen i den periode, hvor kommunen genvurderer arbejdsevnen i forhold til et fleksjob. Personen bevarer også ledighedsydelsen, mens kommunen undersøger, om vedkommende opfylder betingelserne for at få førtidspension. Ledighedsydelsen skal dog tilbagebetales, hvis der senere udbetales førtidspension for samme periode.

Karantæne
Hvis den ledige afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse i 5 uger. Hvis personen afslår tilbud om et rimeligt fleksjob 2 gange indenfor en periode på 12 måneder, mistes retten til at modtage ledighedsydelse.

Man kan generhverve retten til ledighedsydelse ved at have arbejde i et fleksjob i 9 måneder indenfor de seneste 18 måneder.

Ledighedsydelsens størrelse
Ledighedsydelsen udgør 91% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, det kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad medlemmet i gennemsnit har haft af indtægt de sidste 3 måneder.

Kan man holde ferie med ledighedsydelse?
Man har ret til at holde ferie med feriegodtgørelse eller løn for det antal dage man har optjent. For de resterende feriedage har man ret til ledighedsydelse. Man har ret til at holde 25 feriedage om året med feriegodtgørelse / ledighedsydelse i et ferieår.
Det første år man er ansat i et fleksjob afhænger feriedagenes antal af tidspunktet for ansættelsen.

Hvordan skal feriedage med ledighedsydelse modregnes i lønnen for fleksjob?
Det antal dage, man holder ferie på ledighedsydelse, vil blive trukket i lønnen. For de dage får arbejdsgiveren ikke tilskud. En person i fleksjob på fuld tid, har 25 fremmødetimer om ugen. Der holdes 2 feriedage med ledighedsydelse. Man bliver trukket i løn for 2 dage, beregnet ud fra fuld tid.


Kan man komme fra førtidspension til fleksjob eller andre job med løntilskud?
Ja, hvis man modtager førtidspenion men ønsker at komme i fleksjob eller andet job med løntilskud, kan man søge om at få sin pension gjort hvilende. Kommunen er ikke forpligtiget til at finde et fleksjob til en person der modtager førtidspension, da man har forsørgelses-grundlag i sin førtidspension, men hvis man selv finder jobbet, skal kommunen være behjæl-pelig med at få etableret det praktiske omkring fleksjobbet. Der er også kommuner der hjælper førtidspensionister til at komme i fleksjob eller andet job på løntilskud, kontakt din kommune og forhør dig om dine muligheder, hvis du ønsker at komme fra førtidspension til fleksjob eller andet støttet job.

Kan man gå på efterløn efter et fleksjob?
Nej man har i stedet mulighed for at få fleksydelse. Ansøgning om fleksydelse sker til fleksydelseskontoret. Kommunen er forpligtiget til at meddele Beskæftigelsesministeriet om visitation af en person til fleksjob, herefter vil man modtage de nødvendige papirer fra Fleksydelseskontoret.

Har alle ret til fleksydelse efter fleksjob?
Nej der er forskellige betingelser der skal være opfyldt, kontakt din fagforening / A-kasse, eller fleksydelseskontoret.

Hvornår kan man gå på fleksydelse?
Man kan gå på fleksydelse når man fylder 60 år, hvis man opfylder betingelserne. Der er ingen ekstra økonomisk gevinst ved at blive længere på arbejdsmarkedet, som der er i den almindelige efterlønsordning.
  Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kun de bedst stillede og de dårligst stillede skal stemme logikeren Politik og Samfund 4 24-12-2011 12:47
Hvor ofte må FTP ses?? lkp1 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 33 27-03-2011 12:20
indkaldelse hvor ofte? V_Brask Alt det andet 10 15-08-2010 08:52
hvor ofte kan man søge Fussen Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 19 06-08-2008 22:45
Social nedtur øger risiko for selvmord blandt godt stillede zuza Accept fra vores omgivelser 0 03-12-2007 14:40




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension