K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Fremtiden for fleksjob og førtidspension

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Fremtiden for fleksjob og førtidspension Her vil vi debattere og skrive nyt om den nye førtidsepensionsreform som pt er under opsejling

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-10-2007, 10:13   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Angry socialministeren

KAREN JESPERSEN sidder i loftsramte eksperters repræsentantskab Læs selv hvad hun mener der skal ske med de mennesker hun er godt nok uhyggelig hvor den anden Eva bare var en dum gås så er hende her en ulv i fåreklæder...tænk sig at hun egentligt siger at de mennesker skal ud af deres boliger .som om det ville hjælpe dem ?????


Hvor er socialdemokraterne ?

Karen Jespersen havde i går første dag i folketingsalen, siden hun blev minister. Det var imødeset med stor spænding. Særligt af S, som både har skrevet åbent brev og beklaget sig over, at hun gemte sig. I går var ikke én socialdemokrat mødt frem.

Af Bjarne Steensbeck
Sidst opdateret Onsdag den 3. oktober 2007, Berlingske tidende.

Over dage har Socialdemokraterne ringet redaktionen ned. Den nye socialminister og tidligere socialdemokrat Karen Jespersen (V) ville ikke møde deres ordfører, Mette Frederiksen, til et avisinterview. Og det er jo selvsagt et problem.

I går stillede Karen Jespersen så op i folketingssalen, og banen var endelig åben for de spørgelystne socialdemokrater. Men de var der ikke. Kun Enhedslisten var mødt op – salen var blæst for S-medlemmer på Karen Jespersens store comeback-dag.

Enhedslistens problem med Karen Jespersen er, at uligheden vokser. Deres ordfører Line Barfod er oprørt over, at der er sket en eksplosiv stigning i familier, som bliver sat på gaden. Årsagen er – ifølge Barfod – regeringens nedskæringer på kontanthjælpen.

Den bed Karen Jespersen ikke på og henviste i første omgang til, at uligheden jo sådan set steg mere i halvfemserne »under den regering, som Line Barfod støttede.«


( hmmmm...Stella siger : var det ikke under den regering som Line B støttede ..at Karen J var socialminister ? )

»Ja, men når ministeren nu har så stor en erfaring med voksende ulighed, kan hun så ikke svare på, hvad der nu skal ske,« spurgte Barfod tilbage.

Popcorn til til aftensmad

Hun sidder selv i repræsentantskabet »Loftsramte eksperter«
. På foreningens hjemmeside kan man læse beretninger fra danskere, som efter mere end seks måneder på kontanthjælp er blevet ramt. Èn skriver:

»Vi har været tvunget til at lade vores børn skifte skole, da vi ikke længere havde råd til buskort. Vores ene barn skulle til Fynsmesterskaberne: 100 kr. Vi havde ikke råd, og til den efterfølgende fotografering var vores barn det eneste uden medalje om halsen (seks år gammel). Et andet barn fik i børnehaven fingeren i klemme i en dør og måtte sys på skadestuen. Desværre ville betændelsen ikke fortage sig, og vores barn måtte have antibiotika – ca. 120 kr. De næste dage var vores aftensmåltider betinget af hvor mange flasker vi kunne finde og sælge. Èn dag blev det tre kr. og vi delte en pose popcorn. Vi har været nødt til at opsige telefonabonnement – samt bredbånd, internet, som vores store børn brugte, når de skulle lave lektier).«

Fattigdomsfælden

Karen Jespersen fortalte, at hun flittigt læser på hjemmesiden, og det vil hun blive ved med, men det ændrer ikke ved hendes pointe:


»Problemet har været, at hvis man øger de her ydelser, så bliver mange af de her mennesker fanget i det, som vi kalder fattigdomsfælden. Mange af de her mennesker har jo siddet i en lejlighed, der gjorde, at det var for dyrt for dem at tage et job, fordi overførselsindkomsten var højere end mindstelønnen. Derfor handler det om at sikre, at man bor i en bolig, som man har råd til at betale. Men man gør jo folk en bjørnetjeneste, hvis man giver dem så høj en ydelse, at de ikke har råd til at tage et job til mindstelønnen,« sagde Karen Jespersen.

Den bemærkning vandt præmien for det mærkeligste, Barfod har hørt:

»Det er godt nok det mærkeligste, jeg længe har hørt. Altså, det som er ministerens argumentation, det er: At, hvis folk bor i en lejlighed, hvor der er plads til deres børn, så er det bedre for dem og deres børn, at man skærer deres kontanthjælp ned, så de kan blive sat ud af deres lejlighed, inden de skal have et arbejde.«

S valgte finansloven

Rådet for Socialt Udsatte har også advaret om større fattigdom – siden 2001 er 43 pct. flere sat ud af deres lejlighed. Det tal afviser Karen Jespersen:

»Det er tal, vi skal være ekstremt meget på mærkerne overfor. Jeg håber, at jeg i løbet af nogle dage kan offentliggøre tal, der viser, at det er overdrevet.


Og hvad Socialdemokraterne mener, står hen i det uvisse.

»Jeg var til møde om finansloven,« konstaterer Mette Frederiksen.

Socialdemokraterne har i alt fire medlemmer af Socialudvalget.

Sidst redigeret af Stella; 04-10-2007 kl. 10:24.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-10-2007, 10:58   #2
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Question Karens visioner...

Karen Jespersen brager med hendes adfærd...Hun mener at alle fattige er enten alkoholikere eller voldelige , sindssyg eller pædofil... hold da op Karen Jespersen...der er altså folk uden de laster...:mad: Man burde skrive en bunke mails til hende I protest mod hendes udtalelser herunder...

http://www.berlingske.dk/article/200...ark/110051260/

Landets tre største byer vil have kortlagt deres fattige og er i gang med arbejdet. Prisværdigt, siger Preben Brandt fra Rådet for Socialt Udsatte. Han så gerne en national fattigdomsgrænse, men den siger socialministeren nej til.

Af Marianne Harbo
Fredag den 5. oktober 2007 berlingske tidende.

Vi ved, de er der. Vi taler altid om dem til jul. Og vi slår hinanden i hovedet med dem, når vi diskuterer velfærd.

Men hvem er de fattige egentlig, og hvor mange er de?

Danmark har ikke en national definition af, hvornår en borger lever i fattigdom, men Københavns Kommune vil have syn for sagen, og derfor fastsætter hovedstaden nu sin egen fattigdomsgrænse. Når de ikke kan finde ud af det på Christiansborg, så kan de i hvert fald på rådhuset nogle få brostenskast derfra.


»Vi kan alle få øje på dem, der lever på gaden, men vi ved for lidt om den skjulte fattigdom,« siger socialborgmester Mikkel Warming (Enhl.), der har taget initiativet.

Han har bl.a. hæftet sig ved de halvårlige ansøgninger til De Ti Små Legater, hvor klemte borgere søger om et par tusinde kroner til en ny barneseng, til vintertøj eller til en vaskemaskine.

»Der er mennesker, som kun holder sig fast i et normalt liv med det yderste af neglene. De må undvære det, som vi andre finder indlysende,« siger Mikkel Warming.


Alternativ grænse

For at belyse den skjulte fattigdom bedst muligt har socialudvalget vedtaget sin helt egen fattigdomsgrænse, der ikke bygger på borgernes indkomst sådan som den hyppigt anvendte. Den tager derimod udgangspunkt i et budget for en acceptabel levestandard (budgetmetoden) og beskæftiger sig samtidig med, hvor mange goder og aktiviteter borgeren eller familien må undvære af økonomiske årsager (afsavnsmetoden).

Ud fra denne definition er socialforvaltningen i København således i gang med at tælle fattige og forventer at kunne fremlægge tallene og en analyse af fattigdommen i hovedstaden inden jul.

Flere definitioner

På samme måde er både Århus og Odense i gang med at kortlægge deres fattige, men med andre definitioner på fattigdom end den københavnske. I Odense hælder man i samarbejde med Syddansk Universitet til at bruge medianmetoden, der alene definerer de fattige ud fra deres indkomst, siger socialcenterchef Susanne Kvolsgaard, der forventer at kunne fremlægge resultaterne for byrådet i december.

I Århus skal et treårigt forskningsprojekt i samarbejde mellem kommunen og Den Sociale Højskole i Århus føre frem til et fælles udgangspunkt for at definere de fattige, siger socialrådmand Gert Bjerregaard (V), der på forhånd gætter på, at det er »et absolut minimum af borgerne, der kan puttes ind i den kategori«.

Hos Rådet for Socialt Udsatte kalder formand Preben Brandt initiativerne for prisværdige – især fordi de vil afsløre de skjulte fattige, så man kan sætte ind med hjælp til dem.

»Det kan jo godt være den pæne kvinde i bussen, der er fattig. Hun lever måske et sølle liv og giver den sociale arv videre til sine to børn, så de får problemer,« siger Preben Brandt.

Han håber, at de tre byer vil gå helt ned i detaljerne, når de kortlægger de fattige. Så langt, at man kan se, hvor i København en gratis madordning bedst vil gavne, eller hvor det er allermest vigtigt at bevare det lokale bibliotek eller sørge for gratis fritidsaktiviteter til børnene.

Jespersen: Forkert fokus

Socialminister Karen Jespersen (V) mener imidlertid ikke, man kan bruge en definition af fattigdom til noget.

»Den kan derimod let stikke folk blår i øjnene, fordi den giver det indtryk, at sociale problemer stammer fra, at folk har for få penge, og at du løser dem ved at give flere penge,« siger Karen Jespersen (V).


Ifølge hende skal man i stedet ruste folk til at klare tilværelsen. Det kan handle om alkoholafvænning, psykologbehandling eller uddannelse, og det kan handle om at nedbringe antallet af familier præget af vold eller øge antallet af familier, der læser højt for deres børn.

»Jeg tror ikke, at penge kan få volden og incesten eller alkoholproblemerne til at forsvinde fra hjemmene. Vi skal have fat i det, der giver et dårligt liv, og det kan vi blive dygtigere til at identificere,« siger Karen Jespersen.


Ifølge Rådet for Socialt Udsattes formand Preben Brandt er den reelle fattigdom i Danmark blevet værre over de seneste ti år. Ikke alene er antallet af mennesker med de allerlaveste indkomster svagt stigende, men det sættes i perspektiv af, at dem, der tjener mest, har fået enormt meget mere i posen.


Definitioner på fattigdom
Verdensbanken: Man er fattig, hvis man tjener mindre end 1,08 US-dollar om dagen i lande med små indkomster og 2,15 dollar i lande med middel indkomst. Det giver imidlertid ingen mening at overføre grænsen til velstående EU-lande. EU: Man er fattig, hvis man tjener mindre end 60 pct. af den gennemsnitlige landsindkomst. Heller ikke den definition er perfekt – med den vil et land aldrig kunne afskaffe fattigdommen, og den belyser såedes mere uligheden i et samfund end den absolutte fattigdom. Danmark: Ingen fattigdomsgrænse, selv om den blandt andet er efterspurgt af Rådet for Socialt Udsatte samt af Enhedslisten. Det Økonomiske Råd har i en rapport fra 2006 brugt medianmodellen for fattigdom. Hvis man bruger medianindkomsten og betegner dem, der tjener under halvdelen af den, som fattige, kommer man frem til, at der i 2004 var 4,4 pct. fattige i Danmark eller 165.000 personer. FN: FNs udviklingsprogram, UNDP, har nedsat en tænketank, der skal revurdere såvel fattigdomsgrænsen som definition på fattigdom. Tænketanken IPC (International Poverty Centre) får til opgave at opsætte nogle nye parametre for, hvornår man er fattig. Det handler nemlig ikke kun om, hvor mange penge man har til rådighed, men også om adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-10-2007, 11:06   #3
fiemie
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-11 2005
Alder: 51
Indlæg: 160
Styrke: 19
fiemie er rigtig godt på vej
Hvad skal man sige: HJÆLP!

Hvad så med alle de rige/velstående misbrugere og børnemishandlere? Men, de findes jo så nok ikke i Karen Jespersens univers...

Fiemie
fiemie er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-10-2007, 11:24   #4
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
næ hun er da langt ude...disse problemer findes vist i høj grad blandt alle lag i sær dem med "gode liv" ...dem hun mener der læser højt for deres børn...

Karen skulle læse denne mors liv her...hun er hverken alkoholiker eller voldelig eller alt det andet...og dem er der mange af...helt stille og rolige mennesker som Susanne...



Susanne Hansson har mange års erfaring i at føre et stille og roligt liv, for hun har aldrig haft råd til andet.

Af Marianne Harbo
Fredag den 5. oktober 2007, berlingske tidende.

For Susanne Hansson og hendes datter Lotte bor julemanden ikke på Nordpolen.

Nej, her kommer de gode gaver fra Børnenes Kontor eller Kirkens Korshær. For uden dem ingen rigtig dansk jul med flæskesteg, ris à la mande og godter. Det har Susanne og Lotte ikke råd til. Så de søger julehjælp.

»Et år fik vi en steg på to og et halvt kilo, så den varede i mange dage, og vi måtte ligefrem invitere gæster for at få spist den,« siger Susanne Hansson.

De har heller ikke råd til at tage på ferie, for som Susanne Hansson siger, koster det flere tusinde kroner at leje et sommerhus – ja, bare transporten dertil er dyr.

Men så er der heldigvis Kirkens Korshær, der hvert år inviterer på en uges sommerferie. Til det samme sted i Thy og med de samme punkter på programmet.

»Der er både bibeltime, gåture og udflugter, så vi keder os ikke. Det er skønt at komme væk fra larmen i byen,« siger Susanne Hansson.

Hun har faktisk aldrig kendt andre måder at holde ferie på, for hun har deltaget i familielejren, siden hun var fem år. Dengang sammen med sine forældre, der skulle forsørge de fem børn med faderens fabriksarbejderløn. I dag er begge forældre døde af kræft, men Susanne Hansson og hendes søskende og deres børn samles stadig på lejren den 2. uge i sommerferien. 14 bliver de i år.

»Vi ser nærmest kun børnene, når det er spisetid,« siger Susanne Hansson og ser over på sin datter Lotte på 17 år. Lotte nikker og medgiver, at hun glæder sig hvert år.

Pensionist som 22-årig

Susanne Hansson har aldrig haft et arbejde. I folkeskolen drømte hun om at blive kok, men hendes ben kunne ikke holde til at stå og gå meget, så det blev i stedet til en årrække med aktivering og revalidering, indtil hun endte med førtidspension som 22-årig. Hun blev skilt, da Lotte var spæd, og siden har hun og Lotte måttet klare sig for Susannes pension.

Når de faste udgifter til husleje, vand, varme, el, telefon, TV-licens, kabel-TV, gigtmedicin, buskort og den slags er betalt, regner Susanne Hansson med, at hun har 3.000 kroner til mad og fornøjelser til de to.

»Jeg havde skrevet det ned på en seddel her for nylig, men nu kan jeg ikke finde den,« siger Susanne Hansson over en kop kaffe, der må kantes ned mellem papirerne på sofabordet.

Her ligger en fotokopi med den dragt, som hun skal sy til Lottes 18 års fødselsdag, her ligger et foto i skifteramme af Lotte som lille, og her ligger »De røde heste« samt »Anja & Viktor« på VHS-bånd.

»Åh, hvor man samler meget sammen. Forleden kunne jeg fylde halvanden sæk med tøj, jeg ikke bruger, så nu skal det til genbrug,« siger Susanne Hansson.

Føler sig ikke fattig

Selv om hun »vender og drejer hver eneste 25-øre«, har hun aldrig set sig selv som fattig. Det, der skal betales, bliver betalt, og så klarer hun sig for resten.

Og så må møblerne altså holde, selv om den træfarvede plastikfolie for længst har sluppet taget i reolen, og både rispapirlampen og sofaen har skiftet fra hvid til gullig.

»Man kan da se nogle fattige på gaden, men os? Nej, jeg kan jo sy tøj, som ingen andre har. Det sæt, jeg skal have på til Lottes fødselsdag, har kun kostet mig 100 kroner,« siger Susanne Hansson.

Desværre er hendes symaskine lige gået i stykker, og det kan ikke betale sig at reparere den, så hun må ud og se efter en ny.

»Den skal bare kunne zig-zagge, lave knaphuller og sy ligeud, så jeg tror, jeg kan få den til under 1.000 kroner,« siger Susanne Hansson.

Lotte skal også have vinterstøvler i år, for de gamle er utætte efter fire vintre.

»Vi køber aldrig brugt fodtøj, for det er ikke godt for fødderne, har jeg hørt. Men vi plejer at købe de der Trigger, for de er både varme og robuste.«

Dyr fødselsdag

I år er et specielt år, fordi Lotte fylder 18 i december. Det samme gør hendes kusine, så fødselsdagene skal slås sammen, og Susanne Hansson og hendes søster har lejet boligforeningens selskabslokaler og bestilt maden udefra, fordi det var billigst. Det løber op i 4.000 kroner, har de regnet ud, men Susanne er stille og roligt ved at lægge penge fra til det.

»Selvfølgelig ville jeg gerne, at jeg kunne foretage mig mere sammen med Lotte. Give hende mere. Det ville være rart at tage i biografen eller til Kattegatcentret. Måske tage til udlandet,« siger hun.

Hun tænker stadig på, hvor dejligt det var, at Lotte blev inviteret med Helligåndskirken på Blå Mandags-tur til Hansa-Park i Tyskland, ligesom hendes fritidsklub tog hende med på skiferie til Norge sidste vinter. Og i denne sæson nyder hun, at hun gratis kan gå til syning på Kofoeds Skole to aftener om ugen og få hjælp, når hun går i stå med noget sytøj. Og at hun og Lotte kan gå til »fredagsfamilie« hos Kirkens Korshær hver fredag og spise aftensmad for ti kr. pr. næse.

»Vi har et godt liv, og vi bor jo fint – her er slet ikke så meget larm, som folk tror, og nu har vi endda fået dørtelefoner,« siger Susanne Hansson om den treværelses lejlighed på Fjældevænget i det vestlige Århus.

Men der er noget, som nager hende, for hvordan skal det gå hendes datter? Foreløbig har hun gået i specialklasse hele sin skoletid og har ikke fået en afgangseksamen. Derefter var hun på produktionshøjskole og er nu startet på EGG, ErhvervsGrundUddannelsen.

»At stå i en butik – gerne et supermarked,« siger Lotte om sit højeste ønske.

»Det ville være godt for hende, for hun egner sig ikke til at gå hjemme. Men nu må vi se, om hun får en praktikplads. Det er ikke så let, når hun kun har gået i specialklasse,« siger Susanne Hansson.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Socialministeren forager mig.... phhmw Politik og Samfund 1 28-01-2011 10:31
Åbent brev til socialministeren 20 jan 2011 phhmw Politik og Samfund 4 23-01-2011 20:40




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:13.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension