Fra Fleks til førtidspension - eller hvad???

[Nørd]

Min personlige erfaring er også at hvis man arbejder mere end kroppen tillader, så kommer det til at gå ud over det fremtidige helbred.

Jeg var ganske vist på fuld tid, men knoklede og knoklede for at undgå at miste jobbet og det eneste jeg opnåede var at miste min arbejdsevne og mit arbejde.

Jeg vil minde dig om/advare om at det er altså muligt at overhøre kroppens signaler også uden ekstra medicin, det gjorde jeg selv.

Men jeg har på den hårde måde fundet ud af at hvis man som du ikke har kræfter til at lave mad eller spise, eller som jeg selv desuden havde problemer med eksempelvis at bade på arbejdsdage, gøre rent i løbet af ugen, handle ind, gå ud med venner, alt i alt ikke har kræfter til andet end at hvile ud til næste arbejdsdag, så overdriver man og bør stoppe op.

Du har ikke mange kræfter tilbage i kroppen, men hvor usandsynligt det lyder så kan du faktisk godt komme længere ned end nu, du bliver nødt til at standse op inden det går helt galt og derfor er det godt at du nu er sygemeldt, men du bliver nødt til at holde fast i din beslutning om at lytte til kroppen også selv om det eventuelt skulle medføre en afskedigelse fra dit fleksjob.

[White]

"Det er en rigtig god idé at starte på dagbog 1-2 uger før man starter i arbejdsprøvning ell.l., så det kan dokumenteres hvordan man fungerer når man ikke har pisken over nakken."

Jeg har valgt at starte en i forbindelse med udtrapning af medicin, så kan jeg forhåbentlig få et bedre overblik over smerteniveau og fysiske formåen under forløbet. Det gør det lidt lettere i samtalerne med smertecenteret også. Jeg har haft fast fast arbejde i flere år via mit mini fleksjob så jeg har ingen arbejdsprøvinger i sigte. Men skrev dog smertedagbog i mine tidligere praktikforløb.

Jeg er ikke svært handicappet og har været igennem utallige genoptræningsperioder med mange forlængelser. Vandbassintræning, intens genoptræning med fysioterapeuter, træningscenter med fys mv. , hvor udfaldet altid er det samme. "Yderligere genoptræning er ikke anbefalet da det kun forværre smerter trods målrettet indsats fra klient.".

Min smerteproblematikker sidder i den øvre del af kroppen. Nakke, øvre ryg, skulder, albuer og hænder. Og der er ikke mange jobs man kan udføre med fødderne - endnu 😉.

Diagnoser er kroniske golf- og tennisalbuer på begge arme. Kronisk rotator-cuff skade i skulderen. Fibromyalgi /kroniske smerter. Nervesmerter fra nakke og skulder. Sarkoidose (Boecks sygdom) stadie 1 (pt.). Sidstnævnte er en nytilkommet diagnose.

Jeg døjer en hel del med hukommelsen pga. Smerteproblematikken, og overskud i hverdagen er der jo ikke så meget af, derfor vil det være rart at vide hvilke lovgivning, som vil have mest relevans for mit vedkommende at bruge tid på???

Jeg har tænkt meget over vovsens citat. Det er vigtigere for mig at få en tilværelse som hænger sammen hele vejen rundt og ikke kun få timer på arbejdspladsen, men samtidig er udsigten til muligvis at skulle igennem et nyt kommunalt forløb med det ene tåbelige påfund efter det andet ... det er bestemt en skrækfaktor. Men skal jeg evt. Igennem et ressourceforbrug selvom jeg er tilkendt mini Flex?

Oprindeligt indsendt af Nørd

Min personlige erfaring er også at hvis man arbejder mere end kroppen tillader, så kommer det til at gå ud over det fremtidige helbred.

Jeg var ganske vist på fuld tid, men knoklede og knoklede for at undgå at miste jobbet og det eneste jeg opnåede var at miste min arbejdsevne og mit arbejde.

Jeg vil minde dig om/advare om at det er altså muligt at overhøre kroppens signaler også uden ekstra medicin, det gjorde jeg selv.

Men jeg har på den hårde måde fundet ud af at hvis man som du ikke har kræfter til at lave mad eller spise, eller som jeg selv desuden havde problemer med eksempelvis at bade på arbejdsdage, gøre rent i løbet af ugen, handle ind, gå ud med venner, alt i alt ikke har kræfter til andet end at hvile ud til næste arbejdsdag, så overdriver man og bør stoppe op.

Du har ikke mange kræfter tilbage i kroppen, men hvor usandsynligt det lyder så kan du faktisk godt komme længere ned end nu, du bliver nødt til at standse op inden det går helt galt og derfor er det godt at du nu er sygemeldt, men du bliver nødt til at holde fast i din beslutning om at lytte til kroppen også selv om det eventuelt skulle medføre en afskedigelse fra dit fleksjob.

Din beskrivelse passer skræmmende godt på min situation.Det er lige præcist der hvor jeg er og har været de par mange år, hvor sociale aktiviteter udaf huset er lig NUL. Alle besøg fra familie og venner skal nøje planlægges - og bliver oftest aflys pga smerter eller manglende overskud.

Rengøringen består max i let støvsugning få gange om ugen trods hjælpemiddel. Bad og hårvask kan ikke foregå på samme dag. Og igen ingen bad om morgenen på en arbejdsdag. Stress - at skulle nå deadlines eller pakke en taske indenfor 24 timer er lig total udmattelse. Det tager mig tre døgn for at pakke en enkelt kuffert til en forlænget weekend

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af White

Jeg har valgt at starte en i forbindelse med udtrapning af medicin, så kan jeg forhåbentlig få et bedre overblik over smerteniveau og fysiske formåen under forløbet. Det gør det lidt lettere i samtalerne med smertecenteret også.

Rigtig god idé.

Oprindeligt indsendt af White

Jeg har haft fast fast arbejde i flere år via mit mini fleksjob så jeg har ingen arbejdsprøvinger i sigte. Men skrev dog smertedagbog i mine tidligere praktikforløb.

Hvis du f.eks. skal i et nyt fleksjob plejer der at blive etableret en praktik forud for ansættelse, og her vil det også være en god idé at skrive dagbog.

Oprindeligt indsendt af White

Jeg har tænkt meget over vovsens citat. Det er vigtigere for mig at få en tilværelse som hænger sammen hele vejen rundt og ikke kun få timer på arbejdspladsen, men samtidig er udsigten til muligvis at skulle igennem et nyt kommunalt forløb med det ene tåbelige påfund efter det andet ... det er bestemt en skrækfaktor.

Jeg forstår så udmærket at du ikke ligefrem ser frem til en ny afklaring i kommunalt regi, men du skal nok forberede dig på en eller anden form for afprøvning.
Det vigtigste i en afprøvning er, at du møder op hver dag (så vidt det overhovedet er muligt) og, at du siger fra når du ikke kan klare mere.

Husk, du kan ikke mere end du kan.

[Nørd]

Oprindeligt indsendt af White

Din beskrivelse passer skræmmende godt på min situation.Det er lige præcist der hvor jeg er og har været de par mange år, hvor sociale aktiviteter udaf huset er lig NUL. Alle besøg fra familie og venner skal nøje planlægges - og bliver oftest aflys pga smerter eller manglende overskud.

Rengøringen består max i let støvsugning få gange om ugen trods hjælpemiddel. Bad og hårvask kan ikke foregå på samme dag. Og igen ingen bad om morgenen på en arbejdsdag. Stress - at skulle nå deadlines eller pakke en taske indenfor 24 timer er lig total udmattelse. Det tager mig tre døgn for at pakke en enkelt kuffert til en forlænget weekend

Tja, så er det som jeg regnede med, hvilken er en god grund til at gå efter en førtidspension, hvis det bliver muligt.
Hvilket hjælpemiddel henviser du til når du skriver "Rengøringen består max i let støvsugning få gange om ugen trods hjælpemiddel"?

Oprindeligt indsendt af White

Jeg har tænkt meget over vovsens citat. Det er vigtigere for mig at få en tilværelse som hænger sammen hele vejen rundt og ikke kun få timer på arbejdspladsen, men samtidig er udsigten til muligvis at skulle igennem et nyt kommunalt forløb med det ene tåbelige påfund efter det andet ... det er bestemt en skrækfaktor. Men skal jeg evt. Igennem et ressourceforbrug selvom jeg er tilkendt mini Flex?

Uden at have set det skrevet nogen steder, så har jeg på fornemmelsen at det er lettere at få pension fra fleks, især fra minifleksjob som dit, end at få pension direkte.
Kommunen har jo allerede indrømmet at du er syg, ellers ville du ikke have fået bevilget fleksjob og du har passet dit arbejde men det kniber mere og mere, så du er allerede arbejdsprøvet en del.

Der står i lovgivningen at minifleks kun kan gives hvis der er en sandsynlighed for at udvikle arbejdsevnen og din går bare ned.

Men indtil nu er der jo ikke tale om at du skal på pension, du skal bare holde fast i at du går ned til 6 timer om ugen, og skriver naturligvis din dagbog og hvis 6 timer heller ikke virker for dig så bliver du nødt til at sige det til din sagsbehandler og hvis de ikke vil høre så må du sygemelde dig.

Men hvis du skulle ende på ressourceforløb, er du heldigvis bedre stillet da du har ret til en ressourceforløbsydelse på størrelse med ledighedsydelse og da du har arbejdet mere end 9 måneder i dit fleksjob har du ret til den høje ydelse.

Desuden har du i dag også meget mere viden om hvordan du skal "opføre dig" i forbindelse med kommunen, forstået på den måde at man skal sikre sig at det sagsbehandleren lover på skrift, sikrer sig med aktindsigt så man ved eksakt hvilke papirer der ligger osv.

Du skal nok som Vovse igennem noget arbejdsprøvning for at bevise at det ikke kun er i dit nuværende job, men jeg har en forståelse af at mange her på K10 har haft god glæde af Vovses gode råd om at skrive dagbog og huske at dukke op på arbejdsstedet hver eneste dag og melde sig syg og tage hjem igen, fordi de personer som melder sig syge hjemmefra kommer i den ene praktik efter den anden uden at kommunen føler at de er blevet klogere med henblik på deres arbejdsevne.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Nørd

Uden at have set det skrevet nogen steder, så har jeg på fornemmelsen at det er lettere at få pension fra fleks, især fra minifleksjob som dit, end at få pension direkte.

Det tror jeg du har helt ret i.

Efter en arb.prøvning i 2007 blev jeg visiteret til fleks, i stedet for den fp jeg mente mig berettiget til, så jeg var voldsomt frustreret, men en venlig person her fra K10 skrev til mig, at fleks er halvvejen til fp, netop fordi (som du også skriver), at ved fleks har kommunen erkendt, at man har nogle helbredsproblemer der ikke kan helbredes, og arbejdsevnen er nedsat.

Oprindeligt indsendt af Nørd

men jeg har en forståelse af at mange her på K10 har haft god glæde af Vovses gode råd om at skrive dagbog og huske at dukke op på arbejdsstedet hver eneste dag og melde sig syg og tage hjem igen, fordi de personer som melder sig syge hjemmefra kommer i den ene praktik efter den anden uden at kommunen føler at de er blevet klogere med henblik på deres arbejdsevne.

Jeg kan ikke helt tage æren for de gyldne råd, men tak.

Jeg har selv gjort den fejl, at blive tiden ud i arb.prøvningen, og så tage et par sygedage bagefter, med det resultat, at arb.prøvningen blev forlænget.

Jeg tror det handler om, at det er svært at sige fra i situationen, de fleste af os har svært ved, at gå hen til en arb.giver og sige, at vi ikke kan klare mere i dag og går hjem, selvom vi måske kun har været på stedet i en time.
Og min erfaring er da også, at der står mindst én båt-nakke og skuler når man forlader arb.pladsen "i utide".
Men det er man simpelthen nødt til, at sætte sig ud over.

Hvis man er på arb.pladsen i f.eks. 4 timer, så kan kommunen tolke det som, at man godt kan arbejde 4 timer, uanset at man har fortalt, at man var ved at bryde sammen og ikke kunne noget som helst resten af dagen.