K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-08-2020, 16:23   #201
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Folketingets Høringsrunde om Funktionelle Lidelser

Luk din øjne, lyt nøje til, hvad der bliver sagt. God fornøjelse.

https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...YPjaw1HMD0M6dg

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-09-2020, 11:11   #202
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Helbredelsen er nær. Halleluja.......halleluja

https://www.neurocoaching.dk/funktio...eBrL4IB_wjUwJY

FUNKTIONELLE LIDELSER

Betegnelsen funktionelle lidelser er en samlediagnose, der er dukket op de seneste år. Den dækker de tilfælde , hvor der er fysiske symptomer som f.eks. brystsmerter, svær træthed, svimmelhed, hovedpine, smerter eller søvnforstyrrelser, men hvor der fra et lægeligt perspektiv ikke ser ud til at være noget fysisk galt.
Alle de kunder, vi i Dansk Center for Neurocoaching har oplevet med den slags symptomer, viser sig dog i virkeligheden at lide af stress, dvs. en overbelastning af deres system. Årsagerne under stressen kan så igen være alt lige fra angst til mobning.


Halleluja

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-10-2020, 19:46   #203
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En familie fra Facebook...............

Menneskesynet bag Term-modellen, offentlig gruppe.

https://www.facebook.com/groups/1541703479436333

Kære gruppe

Jeg har i snart mange år været med her, i afsæt af min kones lange uforklarlige sygdomsforløb. Om jeg nu må dele denne personlige oplevelse her eller ej, ved jeg ikke, men jeg vover pelsen.

Min kone er i flere omgange blevet antydet som funktionel syg, der manglede blot den endelige udredning for dette. Jeg takker af hjertet alle i denne gruppe, for på det kraftigste at anbefale os, ikke nogensinde at få stillet den diagnose der hedder funktionelle lidelser.

Vi har oplevet højtuddannede læger, der via et helt bestemt mønster, har søgt at manipulere os - og her især mig - til at indse at funktionel lidelse var det, min kone måtte fejle. Takket være Jer i denne gruppe, har jeg været forberedt på metoden, selvom jeg skal indrømme at jeg nogen gange, har været tæt på at falde for deres manipulerende strategi. Jeg takker Jer alle i denne gruppe, for al Jeres støtte og viden om dette emne.

Jeg kan nu fortælle, at den viden I har givet mig, har båret frugt. Min kone der har været igennem hånende nedladende lægesamtaler, der har budt på alt fra hypokondri til forsøg på at fake sig til en førtidspension (som hun efter 12 års sygdom stadig ikke får), til snak om cøliaki og bindevævssygdom, psykisk sygdom og personlighedsforstyrrelser og altså funktionelle lidelser.

Min kone og jeg var til svar efter udredning for decimeret sclerose til neurolog i mandags. Neurologen kunne med glæde meddele, at min kone heldigvis ikke også er ramt af sclerose. Da neurologen begyndte at snakke om psykiater, stejlende vi fuldkommen. Vi troede hun snakkede om funktionelle lidelser, sådan som alle læger har gjort det, når de ikke magtede deres lægegerning.

Det gjorde neurologen bare ikke denne gang. Nu var det pludselig neurologen der undrede sig. Vi sagde at det der med funktionelle lidelser, magter vi ikke at høre igen. Hun blev næsten vred neurologen, for var der noget hun betragtede som ævl, så er det lige præcis funktionelle lidelser.

Til Jeres orientering her hedder hun xxxxx xxxxxx, (hendes navn kan I få ved pb til mig) og er overlæge på Neurologisk ambulatorium på Slagelse Sygehus. Hun fremstod tydeligt som modstander af hele tanken bag funktionelle lidelser.

Det viser sig, at man i min kones tilfælde for 3 år siden ved scanninger, har fundet udbredt hjerne atrofi (altså skrumpning af hjernen eller bortfald af hjerneceller) i et større område dækkende frontallappen, cortex og hippocampus. Skader der reelt tydeligt dækker over de symptomer (fra nu af kaldet handicaps) som min kone har. Man har bare glemt, at arbejde videre med den viden, men i stedet søgt at forklare det hele som funktionelle lidelser. Stress, pres og manglende korrekt hjælp og medicinering, vil medføre og har medført forværring af hendes handicap. Man har altså overset det faktum, at hun er hjerneskadet, for i stedet at forsøge at stille diagnosen funktionel lidelse.

Kære gruppe. Tak for støtte, opbakning og især viden gennem årene. I gør alle et fantastisk arbejde for den her sag. Især dig Bente Stenfalk, men også du Bente Jarmon har været en stor støtte. Tak til alle. Uden Jer var min kones sygdom nok aldrig fundet, men hun havde været erklæret psykisk syg og lidende af en funktionel lidelse.

Jeg ønsker fortsat medlemskab af denne gruppe, for mon ikke fremtiden byder på, at jeg kan give hjælp tilbage til Jer. Nu skal min kone have pension og hjælp. Når det er på plads, skal vi have gang i et retsligt efterspil. Og nej det bliver hverken Sundhedsstyrelsen eller patientklagenævnet, der kommer til at behandle det.

Jeg går ad rettens vej. Jeg skal gerne gøre mit, for at få læger dømt for deres uduelighed, og især for deres store vilje til at gøre alt hvad de kan, når deres faglighed eller dygtighed tydeligvis ikke rækker til andet, til et spørgsmål om enten hypokondri eller funktionelle lidelser.

Af hjertet tak alle sammen!


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-10-2020, 14:00   #204
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
”Funktionelle lidelser” er kvaksalveri.

https://www.avisen.dk/blogger-funkti...P-45IdCo22emV8

MAN HAR LOVGIVET mod kvaksalveri og lægelig forsømmelighed i Danmark lige siden 1794. Det har man gjort for at beskytte patienterne så godt som muligt imod uvederhæftig, svindelagtig eller uforsvarlig behandling. Den nugældende lovgivning herom findes i Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Kvaksalveri er svindelagtig lægelig virksomhed, som udøves af personer uden lægeautorisation. Men ikke alle former for kvaksalveri er ulovlige. Med undtagelse af en række nærmere bestemte områder er det tilladt personer uden
sundhedsautorisation at behandle syge mennesker, hvis de ikke i den forbindelse udsætter disse borgeres helbred for påviselig fare.

Tilsvarende gælder det, at en autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, såfremt udøveren må antages at være til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed udvist ved udøvelsen af hvervet.

Men hvordan skal man så forholde sig til det, hvis behandling, der ikke er evidens for, og som skader folk, udføres af autoriserede sundhedspersoner og anbefales af det autoriserede kommunale system? Er det så forsømmelighed eller kvaksalveri? Det har jeg tænkt lidt over i forbindelse med en nyere tendens inden for det danske sundheds- og socialvæsen, som bekymrer mig og mange af mine medborgere. Tillad mig at uddybe det nærmere.

”FUNKTIONELLE LIDELSER” er et diagnosekoncept, som har fundet vej ind i det danske sundhedsvæsen siden 1998. Det er opfundet af speciallæge i psykiatri Per Fink med flere og varetages af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital og af dens lillebror, Liaison-klinikken på Bispebjerg Hospital. Klinikkerne støttes med store millionbeløb af blandt andet TrygFonden og Lundbeckfonden.


https://www.e-pages.dk/ugeavisenesbj...l1VjfJeRnM_yn4

Sundhedspsykolog siger fra:

Jeg forstår ikke, at der ikke er røget hoveder

Det var et enigt folketing, der fjernede ME fra listen over funktionelle lidelser. Alligevel arbejder Sundhedsstyrelsen videre i en anden retning, og nu råber sundhedspsykolog Peter la Cour vagt i gevær.

ME: Der trillede tårer i Folketinget den tirsdag i marts sidste år. Folketingets politikere bakkede op om ME-Foreningens ønske, da de besluttede, at ME fremover skulle behandles som en neurologisk sygdom og samtidig fjernede sygdommen fra massebetegnelsen funktionelle lidelser.

Det var altså glædestårer, der trillede ned ad kinderne hos nogle af medlemmerne af ME-Foreningen, der var mødt op på Christiansborg iført røde T-shirts med teksten ”Millions missing”. Den dag fulgte Peter la Cour, sundhedspsykolog og tidligere leder af Videnscenter for funktionelle lidelser i Region H, også med.
En stædig styrelse
- Jeg tænkte, at ME-foreningen havde været dygtige og endelig kom igennem med deres dagsorden, sådan som patientorganisationers opgave at gøre det. Det her var et stykke patientpolitisk arbejde, der lykkedes, husker Peter la Cour.

I dag kigger han på tiden efter Folketingets beslutning med stor forundring.

- Det er jo Folketinget, der i et folkestyre bestemmer, hvad vej man vil i sundhedspolitikken, hvis der er flere muligheder. Jeg regnede med, at Sundhedsstyrelsen ville rette ind efter deres sololøb omkring funktionelle lidelser, hvor Danmark var stukket af fra linjen i den øvrige verden og fra WHO. Folketinget bad jo blot Sundhedsstyrelsen om at rette ind efter resten af verden. Det regnede jeg da også med ville ske. I stedet har man siden set en helt uhørt stædig fastholdelse af egne private forståelser fra Sundhedsstyrelsen, siger Peter la Cour og forklarer:

- Jeg er chokeret på folkestyrets vegne. Jeg forstår ikke, at embedsværket kan gøre det modsatte af, hvad Folketinget har besluttet, uden at der ruller hoveder. Sundhedsstyrelsen har jo sort på hvidt gjort det modsatte af, hvad de har fået at vide, de skulle gøre. De har også misinformeret i eget favør, når de har informeret ministeren og svaret på de spørgsmål, der er stillet i Folketingets Sundhedsudvalg. Ja, der er tale om decideret misinformation, siger Peter la Cour og henviser blandt andet til den vejledning om diagnostik af funktionelle lidelser, som Sundhedsstyrelsen udgav tilbage i januar måned.

Heri figurerer ME sort på hvidt som en funktionel lidelse i direkte modstrid med Folketingets beslutning. Peter la Cour har bemærket, hvordan der samtidig er beskrevet, hvordan ME specifikt skal diagnosticeres som en funktionel lidelse og WHO-diagnoserne tilsidesættes.

Lisbeth Riisager Henriksen

28. oktober 2020. Det var et enigt folketing, der fjernede ME fra listen over funktionelle lidelser i 2019. Alligevel arbejder Sundhedsstyrelsen videre i en anden retning, og nu råber sundhedspsykolog Peter la Cour vagt i gevær i en bemærkelsesværdigt tydelig afstandtagen til Sundhedsstyrelsens praksis her og til Per Fink.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 30-10-2020 kl. 14:06.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-11-2020, 17:49   #205
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Covid19-senfølger vs Funktionel Lidelse?

Bente StenfalkOm Styrelsen for Patientsikkerhed

Man må håbe, at covid19-senfølger ikke findes hos patienter efter 6 måneder, for så står 'diagnosen' på funktionelle lidelser:

Side 15-16:

"Personer, hvor der efter et sygdomsforløb med COVID-19 er vedvarende symptomer i over 6 måneder, og hvor symptomerne efter relevant udredning vurderes at være forenelige med en funktionel lidelse, bør udredes og behandles ud fra sværhedsgraden af Senfølger efter COVID-19 symptomerne, eventuelt i de etablerede regionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner for funktionelle lidelser og i samarbejde med COVID-19 senfølgeklinik.

I flere regioner er der allerede opfølgningstilbud til patienter, som har gennemgået intensiv medicinsk terapi.

Disse tilbud kan fortsat være relevante for patienter efter et intensivt forløb på baggrund af COVID-19."

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...Ndz5Ktt6fqBAAg

1.1. Formål
Formålet med disse anbefalinger er, på baggrund af den aktuelle viden og hidtidige erfa- ringer i det danske sundhedsvæsen, at beskrive senfølger efter COVID-19, herunder ty- pen af senfølger og disses alvorlighed, samt hvordan de bedst håndteres i sundheds- væsnet ved beskrivelse af aktører og organisering samt faglige indsatser.

Anbefalingerne er primært målrettet fagpersoner, sundhedsprofessionelle og administrativt personale, herunder ledere, på sundhedsområdet i primær- og sekundærsektoren.

Dette er den første version af anbefalingerne, og det er forventningen, at der vil være be- hov for løbende at opdatere anbefalingerne i takt med, at der kommer ny viden på området.

Læs side 15 & 16


https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/N...Sq2JnVJyfK5q6I

Nye klinikker til patienter med svære senfølger efter COVID-19

Sundhedsstyrelsen har lavet anbefalinger til organisering og faglige indsatser ved senfølger efter COVID-19. Anbefalingerne beskriver, hvordan og hvor i sundhedsvæsnet senfølger skal udredes og behandles.


Bente Stenfalk`s helt relevante kommentarer:

'""[I]Sjovt' som Sundhedsstyrelsen tror på senfølger efter covid, men ikke på senfølger efter andre infektioner..
Men efter 6 mdr. så taber de tålmodigheden med den syge.. og så er det over i opbevaringskassen funktionelle lidelser..[/I]
""

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 03-11-2020 kl. 18:45.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-11-2020, 17:04   #206
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Neurologisk National Behandlings Vejledning

https://neuro.dk/wordpress/nnbv/funk...le-lidelser-2/

FUNKTIONELLE LIDELSER
Instruks

Klassifikationskriterierne og terminologien for funktionelle lidelser stemmer ikke overens i ICD-10 og DSM-V, hvorfor der ikke findes en enkelt definition. Klinisk kan funktionelle lidelser defineres som tilstande, hvor patienten er plaget af fysiske symptomer der giver anledning til bekymring eller medfører funktionsbegrænsning, men hvor symptomerne ikke skyldes en veldefineret somatisk eller psykiatrisk sygdom. Årsagen er formentlig multifaktoriel og antages at indeholde psykologiske faktorer. Klinisk er mest betydende, at der efter relevant udredning ikke er fundet en tilgrundliggende neurologisk sygdom og at symptomerne udviser inkonsistens og inkongruens i forhold til kendte organiske neurologiske tilstande.

Klinik

Sygehistorien kan ofte afsløre smerter, træthed, dissociation, depression og angst. Der er en overvægt af kvinder og hyppigt er patienten mellem 15 og 40 år, men det kan også forekomme hos børn og ældre. Funktionelle symptomer kan også optræde som såkaldt ’overbygning’ hos patienter med en organisk neurologisk sygdom.

Hyppige funktionelle neurologiske symptomer er:

ekstremitetspareser
føleforstyrrelser
bevægeforstyrrelser (særlig tremor og dystoni)
gangforstyrrelser
non-epileptiske anfald (NES)
Diagnose

Karakteristisk for funktionelle symptomer er deres inkonsistens i den kliniske præsentation og inkongruens i forhold til kendte neurologiske sygdomsmønstre. Fokus i den kliniske undersøgelse skal ligge på disse to kerneelementer, både gennem observation og via kliniske tegn og tests, som for eksempel Hoovers test eller Entrainment-test.

Der findes ikke ét klinisk tegn eller én test som er patognomonisk eller tilstrækkelig specifik til at stille diagnosen alene. Parakliniske undersøgelser (billeddiagnostik, neurofysiologi etc.) bruges til at afkræfte differentialdiagnoser. Diagnosen stilles efter en samlet vurdering af de kliniske fund af en neurologisk erfaren læge.

Behandling

Grundig information om den sandsynlige diagnose i neurologisk regi og opfølgning ved behov

Fysioterapi ved bevægelsesrelaterede symptomer

Tilbud om vurdering ved en Liaison klinik, af en psykiater eller ved en psykolog med erfaring med funktionelle lidelser ved mistænkt psykiatrisk komorbiditet eller kompliceret forløb (funktionelle symptomer fra flere organsystemer, gentagne episoder med funktionelle udfald). Her anvendes ved behov psykoterapi, oftest i form af kognitiv adfærdsterapi.

Hypnose, sedation, transkranielle magnetstimulation (TMS), transkutane elektriske nervestimulation (TENS), medicinisk behandling eller akupunktur anvendes ikke som standardbehandling, men kan evt. komme på tale i særlige tilfælde.

Kommunikation med patienten

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-04-2021, 08:14   #207
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Patienter forsømmes under regimet af "funktionelle lidelser"

Lisbeth Riisager Henriksen, forfatter og blogger

Lisbeth Riisager er cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).

https://www.a4nu.dk/artikel/blogger-...JPk3ofAPUM9YpU

Det er tankevækkende, at Folketinget skulle gribe ind, før Sundhedsstyrelsen og en del af lægestanden reagerede på mange tusinde patienters kritik af behandlingen på forskningsklinikkerne for funktionelle lidelser.

MAN HAR LOVGIVET imod kvaksalveri og lægelig forsømmelighed i Danmark lige siden 1794. Det har man gjort for at beskytte patienterne så godt som muligt imod uvederhæftig, svindelagtig eller uforsvarlig behandling.

Som datter af en nu pensioneret praktiserende læge og en ditto sygeplejerske er jeg vokset op med stor respekt for fagviden og en forventning om, at den øverste sundhedsmyndighed, Sundhedsstyrelsen, såvel som de enkelte læger agerer på baggrund af solid evidens. Som sådan er jeg normalt enig med læger, der siger, at det ikke skal være op til politiske afstemninger, hvordan man skal diagnosticere og behandle patienter.

Men hvordan skal man forholde sig til det, hvis patienter på bestemte sygdomsområder oplever diagnosticeringen og behandlingen som værende direkte skadelig, og hvis man kan betvivle, at Sundhedsstyrelsen rent faktisk baserer sine retningslinjer på disse områder på egentlig, uvildig evidens?

Det har jeg tænkt over i forbindelse med en nyere tendens inden for det danske sundhedsvæsen, som har fundet vej siden 1998. Det drejer sig om diagnosekonceptet ”funktionelle lidelser”.

"FUNKTIONELLE LIDELSER" er opfundet af speciallæge i psykiatri Per Fink med flere. Behandlingen varetages af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital og af dens lillebror, Liaison-klinikken, som frem til efteråret 2018 lå under Bispebjerg Hospital. Nu ligger Liaison-klinikken i det nye Center for Komplekse Symptomer på Frederiksberg Hospital. Klinikkerne støttes med store millionbeløb fra blandt andet TrygFonden og Lundbeckfonden.

Som jeg skrev i to blogindlæg i Avisen i 2016, er funktionelle lidelser ikke en diagnose i WHO’s forstand. Den er derimod blevet brugt som en udelukkelsesdiagnose, når man ikke kan finde nogen organisk forklaring på fysiske lidelser hos patienter.

Denne ikke-diagnose betyder, at retten til videre fysisk udredning og behandling i det etablerede sundhedsvæsens fysiske lægespecialer stopper. Den betyder endvidere, at de underkastes psykiatrisk behandling på ren forsøgsbasis ud fra en forestilling om, at der er en forbindelse (fransk: liaison) mellem fysiske symptomer og mulige psykiske eller indbildte grunde. Vi taler om patienter med alle mulige fysiske symptomer som for eksempel irritabel tyktarm, tinnitus, svimmelhed, ME/CFS (myalgisk encephalomyelitis/ kronisk træthedssyndrom), migræne, medfødt immundefekt, borrelia, piskesmæld/whiplash eller HPV-bivirkninger.

Denne manglende retssikkerhed i sundhedssystemet forplanter sig videre til patienternes møde med social- og beskæftigelsessystemet, hvis de har brug for social sikring. De ender med at stå med håret i postkassen og ikke at få hjælp, og det kan stå på i årevis.

Til gengæld er det en god forretning for TrygFonden, at patienterne nu betragtes som psykisk syge, for så sparer den mange penge på sygeforsikringer og arbejdsskadeforsikringer. For Lundbeckfonden og andre medicinalselskaber er det også en god forretning, fordi rekrutteringen øger salget af psykofarmaka. Det er også en god forretning for regionerne, for de sparer penge ved ikke at udrede og behandle de pågældende borgeres lidelser. Og det er en god forretning for kommunerne, som sparer mange penge ved at trække sagsbehandlingen af syge borgere i langdrag og give dem kontanthjælp i stedet for sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension. Det pegede jeg på i mine artikler i 2016.

OGSÅ SIDEN DEN TID har rigtig mange patienter med komplekse sygdomme fortsat erfaret skadelige konsekvenser af det funktionelle regime. I april 2018 skrev tidligere praktiserende læge Stig Gerdes til Styrelsen for Patientsikkerhed med en anmodning om at undersøge Center for Funktionelle Lidelser i Aarhus samt efterlyse patienter, der havde været i behandling her. Han mente, man ville finde, at patienterne fejlbehandles, så de bliver mere syge, og at centret derfor burde lukkes omgående.

Før denne klage var Stig Gerdes i januar 2017 uretfærdigt blevet frataget sin autorisation som praktiserende læge, fordi han trappede en ME-patient ned i psykiatrisk medicin uden først at konsultere hendes værge og psykiater, der behandlede hende som funktionelt syg. At patienten fik det bedre med Stig Gerdes’ behandling, var Styrelsen tilsyneladende ligeglad med.

Efterfølgende har rigtig mange patienter i efteråret 2018 skrevet til Styrelsen for Patientsikkerhed og klaget over mangelfuld behandling under kategorien funktionelle lidelser. Det er sket ud fra et ønske om at sætte fokus på den problematiske behandling, de får under dette regime. Og flere meget syge patienter har fået deres historie bragt i medierne. Det gælder blandt andet ME-syge Marie Louise Ilsøe Gustavussen fra Fanø.

Men Sundhedsstyrelsen har ikke anerkendt kritikken fra Stig Gerdes eller de mange patienter og fastholder, at der ikke er noget at komme efter. Og patienterne får stadig ingen hjælp, selvom de er meget syge.

I MARTS 2019 valgte et enigt Folketing på initiativ fra sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) at gribe ind i behandlingen af ME-patienter. Det skete med en historisk vedtagelse om, at ME skal adskilles fra funktionelle lidelser, og at patienterne skal sikres en specialiseret behandling inden for somatikken.

Liselott Blixt har også udtrykt det mål på sigt at få adskilt de øvrige sygdomme fra den funktionelle kategori.

Dette anslag på Sundhedsstyrelsens og lægernes magt er faldet mange læger for brystet. Således har eksempelvis formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing kritiseret vedtagelsen (i Jyllands-Posten 17. marts og i DR Deadline 17. april), KBU-læge Søren Niemi Helsø har kritiseret den (i Politiken 2. april og i DR Deadline 17. april), og tidligere adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen og tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen har kritiseret den (i Altinget 7. april). Også overlæge og regionsrådsmedlem Ulrich Fredberg (V) har kritiseret den (i Jyllands-Posten 11. april), og seks læger anført af dr.med., speciallæge i neurologi Jacob Geday har kritiseret den (i Dagens Medicin 9. april).

DET ER TANKEVÆKKENDE, at Sundhedsstyrelsen og disse mange læger først reagerer på mange tusinde patienters kritik af behandlingen, når Folketinget griber ind. At det overhovedet er blevet en sag for Folketinget, skyldes jo kun, at man i både Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og de funktionelle klinikker har nægtet at undersøge sagerne nærmere og at ændre kursen. Der er også grund til at antage, at den delvise finansiering fra TrygFonden og Lundbeckfonden spiller en stor rolle.

Det er ikke korrekt, som mange af de kritiske læger påpeger, at den funktionelle behandling af ME er evidensbaseret og bakkes op af næsten alle læger i hele verden. Der findes tværtimod tung evidens fra både danske og udenlandske læger, som underbygger Folketingets vedtagelse om, at funktionelle lidelser ikke skal være de briller, igennem hvilke man ser og behandler ME-patienter. ME-diagnosen anerkendes som sådan af WHO.

Det har eksempelvis den danske læge og forsker Jesper Mehlsen, tidligere Synkopecentret, pointeret i en kritisk kommentar (til en propagandaartikel på Videnskab.dk 16. marts), hvor han påpeger, at forskning fra både Norge, Sverige, Holland, England og USA har vist biologiske årsager til ME.

Også den danske professor Morten Sodemann har (i Altinget 28. november 2018) kritiseret det forhold, at ”funktionelle lidelser” helt generelt bliver en bekvem skraldespand for et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, hvor en voksende gruppe patienter med komplekse lidelser ikke får den nødvendige hjælp.

DERFOR KAN MAN i forhold til behandlingen af ME-patienter med rette kritisere Sundhedsstyrelsen og en del af lægestanden for lægelig forsømmelighed. Og derfor var det det eneste rigtige at gøre, da Folketinget greb ind i behandlingen af ME-patienterne og nu har tvunget Sundhedsstyrelsen til at basere sine retningslinjer på reel evidens.

Jeg håber også, at Folketinget på sigt vil udskille de øvrige lidelser fra kategorien funktionelle lidelser, så patienterne igen kan få en ret til, ligesom alle øvrige somatiske patientgrupper, at blive fysisk udredt og behandlet i det øvrige, almindelige sundhedsvæsen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-05-2021, 21:37   #208
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Funktionelle Lidelser Sagsbehandlere

https://funktionellelidelser.dk/for-...8b4xQNaAgVIpqY

Sagsbehandler

Mange kommunale sagsbehandlere vil møde borgere, som er sygemeldt på grund af en funktionel lidelse. I den sammenhæng er det en stor fordel når eller hvis sagsbehandleren har kendskab til funktionel lidelse. Hvad betydning har det for borgeren og ikke mindst hvilke redskaber der skal til for at hjælpe borgeren.

Sygemeldte borgere har ofte kontakt til flere socialfaglige og sundhedsfagliglige personer. Et koordineret samarbejde med deling af viden og nysgerrighed er en vigtig faktor for et vellykket borgerforløb.

Sundhedsvæsnet og dermed Funktionelle lidelser giver behandlingstilbud til en meget lille del af de borgere som er ramt af lidelsen. Møder I en borgere med funktionel lidelse og har brug for råd eller vejledning kan der rettes direkte kontakt til afdelingens socialrådgiver.

Social- og arbejdsmarkedsområdet
For de borgere med funktionelle lidelser, der kommer i kontakt med det kommunale system, spiller sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter en vigtig rolle. Det er her borgeren følges tæt, og det er her, der kan arbejdes helhedsorienteret i forhold til den helbredsmæssige og sociale situation, forsørgelse mv.


https://funktionellelidelser.dk/for-...il-behandlere/

Til behandlere

Læger fra de fleste specialer vil møde patienter med funktionelle lidelser, og viden om funktionelle lidelser vil ofte kunne forbedre diagnosticeringen og behandlingen af denne patientgruppe.

Derudover kan en større viden hjælpe til at korrigere de fordomme og misforståelser, som desværre fortsat florerer i forhold til patienter med funktionelle lidelser.
Patienter med en funktionel lidelse har ofte brug for at blive udredt og vurderet i flere lægelige specialer. Det er derfor væsentligt for læger i de fleste specialer at kunne genkende sygdomsmønstret. For patienter med funktionelle lidelser er der en ikke uvæsentlig risiko for en odyssé af undersøgelser og somme tider også overmedicinering og invasive indgreb, såfremt patienterne ikke diagnosticeres korrekt. Over- og fejlbehandling kan i nogle tilfælde kan føre til iatrogene skader.

For de fleste patienter er det hensigtsmæssigt, at deres praktiserende læge fungerer som tovholder og kontaktperson, men målet er, at alle læger bliver i stand til at genkende patienter med funktionelle lidelser, når de møder dem, og behandle dem på det samme videnskabelige og evidensbaserede grundlag som de behandler andre patienter.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 01-11-2021, 22:01   #209
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
ME-patienter verden over har fået kæmpesejr

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...ejr-i-dag.html

Fagfolk, politikere og patientforeninger verden over har ventet med spænding på, at det britiske prioriteringsinstitut NICE skulle offentliggøre deres anbefalinger om behandling af myalgisk encephalomyelitis (ME) – i Danmark ofte kaldet kronisk træthedssyndrom (CFS). I dag, fredag, kom de. Og de får patientforeninger til at juble - og nogle læger til at græde. "Med de nye retningslinjer sættes der endegyldigt punktum for de stigmatiserende myter om, at ME er psykosomatisk, og at patienterne kan trænes raske," siger ME foreningen herhjemme.
Hidtil har man anbefalet gradueret fysisk træning og kognitiv terapi til patienterne, men NICE foretager nu en kovending og fraråder begge dele. Til stor glæde for også den danske patientforening ME Foreningen, som anslår, at mellem 10 og 20.000 danskere lider af ME.

Vejledningen gør det nemlig klart, at ethvert program baseret på faste trinvise stigninger i fysisk aktivitet eller træning, for eksempel gradueret træningsterapi (GET), ikke bør tilbydes til behandling af ME/CFS. Vigtigheden af ​​at sikre, at mennesker forbliver inden for deres energigrænser, når de udfører aktiviteter af enhver art, fremhæves også.

Og selv om kognitiv adfærdsterapi (CBT) nogle gange er blevet udråbt til nærmest at være en kur mod ME/CFS, anbefaler vejledningen også, at den kun bør tilbydes for at støtte mennesker, der lever med ME/CFS, til at håndtere deres symptomer, forbedre deres funktionsevne og reducere problemerne med at have en kronisk sygdom.

De nye ME-anbefalinger fra NICE kan få stor betydning for den danske praksis, da det engelske sundhedsinstitut er højt respekteret, og flere danske retningslinjer bygger på de engelske anbefalinger.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra professor og overlæge på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Per Fink, men i december sagde han, at han var chokeret over det oplæg fra en arbejdsgruppe under NICE, han havde set. Det er det oplæg, som i store træk er blevet vedtaget.



Det er en velanset og respekteret organisation, som arbejder videnskabeligt. Men her er der intet videnskabeligt belæg for at omgøre retningslinjerne til at være stik modsat det, som man hidtil har anbefalet. Der er store og grundige studier, som dokumenterer, at gradueret fysisk træning og kognitiv terapi har en effekt på patienter med ME eller kronisk træthedssyndrom.

Men de studier tilsidesætter arbejdsgruppen under NICE, ligesom de tilsidesætter to Cochrane-undersøgelser, som klart dokumenterer en effekt at gradueret træning og kognitiv terapi, og at der ikke er nævneværdige bivirkninger ved behandlingen,” sagde Per Fink i december sidste år.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-11-2021, 19:41   #210
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sundhedspsykolog stikker snuden i et hvepsebo i bog om funktionelle lidelser

https://sundhedskultur.dk/boger/292-...-lidelser.html

Sundhedspsykolog Peter La Cour viser ingen faglig respekt i sin gennemgang af Afdelingen for funktionelle lidelser, og sådan set heller ikke for Sundhedsstyrelsens håndtering af disse sygdomme i sin nylige og meget grundige bog om vedvarende uforklarede fysiske symptomer som myalgisk encephalomyelitis (ME).

Et enigt Folketing besluttede marts 2019 at ændre lægers diagnosticering og behandling af myalgisk encephalopati (ME) også kaldet CFS eller kronisk træthedssyndrom, blandt andet ved at trække sygdommen ud af Sundhedstyrelsens vejledninger for funktionelle lidelser.


Vedtagelsen er dog ikke gennemført, og Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har ikke ændret deres kodepraksis og adskilt ME fra samlebetegnelsen funktioneller lidelser, selv om et politisk flertal gav udtryk for, at patienterne på grund af deres rubricering under funktionelle lidelser unødigt oplevede behandlingen som stigmatiserende og mangelfuld, hvorfor den skulle inddrage ny forskning og herved forbedres.


Sundhedspsykolog, ph.d. Peter La Cour er enig og går i sin bog "Hvad er uforklarede vedvarende fysiske symptomer", udkommet på FADL, et skridt videre.

Han mener, at patienter med langt de fleste såkaldte funktionelle sygdomme, som for eksempel kroniske smerter, fibromyalgi, rygsmerter og senfølger efter hjernerystelse, også oplever unødig stigmatisering, mangelfuld og nogle gange ligefrem skadelig behandling, når de er så uheldige at ryge i kassen med funktionelle sygdomme.


Peter La Cour er ikke en hr. Hvem som Helst, der har valgt at tale Sundhedsstyrelsens retningslinjer om funktionel sygdom fra 2018 og Afdeling for Funktionelle lidelser under Aarhus Universitet lodret imod, når de to institutioner sammen gør gældende, at disse sygdomme, som mellem en halv eller en hel million danskere lider af, grundlæggende hører hjemme under psykiatrien, hvor de skal behandles med gradueret fysisk træning, kognitiv terapi og eventuel psykofarmaka.

Peter La Cour har i livsalder arbejdet på Rigshospitalets Smerteklinik, i en årrække været leder af Liaison-klinikken ved Videnscenter for Funktionelle Lidelser i Region Hovedstaden og senere igen været ansat på Region Hovedstadens klinik for funktionelle lidelser, kaldet Center for Komplekse Symptomer på Frederiksberg.

I "Hvad er uforklarede vedvarende fysiske symptomer", som er en bog til især læger, men også delvist patienter, tager han et opgør mod, hvad han opfatter som strømme i det danske sundhedsvæsen, der forsøger at 'psykiatrisere' uforklarede fysiske, biologiske tilstande, som man i afmagt og uforstand kaster ned i skrotkassen funktionelle sygdomme, hvor alle sygdomme blandes sammen og behandles ens, selvom de ikke er det. Alt sammen ud fra devisen, at i mørket er alle katte grå.”


"Men,” mener Peter La Cour, ”bare fordi, at nogle af symptomerne er de samme, er det ikke samme sygdom.”

Bannerføren for diagnosen funktionel lidelse og behandling heraf er professor og overlæge på Afdeling for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, Per Fink, som har opfundet begrebet BDS, Bodily distress syndrom, som er et andet udtryk for funktionel lidelse, som han mener især rammer mennesker, som har en grundlæggende arveligt eller socialt betinget sårbarhed, der gør, at de er i særlig risiko for at udvikle en funktionel lidelse.

Diagnosen har for en række patienter, hvoraf nogle er meget alvorligt sygdomsramte - angiveligt - betydet, at de ikke har kunnet opnå for eksempel lægehjælp eller sociale ydelser med mindre, at de har villet lade sig behandle efter afdelingens behandling TERM-modellen, som også kan indbefatte psykiatrisk behandling.


Peter La Cour tager allerede på side 1 afstand fra Per Finks sygdomsforståelse og behandlingsmetoder. Første gang efter at han i 2013 har aflagt et studiebesøg på det, som også dengang var ledet af per Fink, men som i de år hed Forskningsklinikken for funktionelle lidelser. Et besøg som ifølge la Cour ikke imponerede ham, da han allerede dengang var fagligt uenig med stedets arbejdsmetoder – en faglig uenighed, som tydeligvist er fortsat, og som nu har fået Peter La Cour til at bruge tre år af sit liv på at forfatte sit modspil.


Og det er da heller ikke småting, der skiller vandene mellem de to eksperter, der simpelthen ikke er enige om, hvad der kan anses for at være solid lægevidenskab. Diagnosen BDS tilskriver La Cour at være en værdiløs hjemmesnoet, lokal århusiansk, dansk diagnose, som primært har vakt negativ opmærksomhed i udlandet, og som det endnu heller ikke er lykkedes at få anerkendt internationalt trods forsøg herpå.

Peter la Cour gennemgår desuden i detaljer opbygning, indhold og begrænsninger i studier, som skulle virke understøttende for Afdelingen for funktionelle lidelsers arbejdsmetoder. Studier som han uforbeholdent kasserer, ligesom han også kritiserer studiernes og afdelingens diagnosekriterier, som han mener blandes i øst og vest og efter forgodtbefindende.


Der er ingen faglig respekt at spore i La Cours gennemgang af Afdelingen for funktionelle lidelser, og sådan set heller ikke for Sundhedsstyrelsens håndtering af disse sygdomme og de patienter som lider heraf, og som han mener vil kunne hjælpes bedre. At man endnu ikke ved, hvad en sygdom skyldes og kun kan diagnosticere den klinisk er ikke en grund til at kalde den funktionel, skriver La Cour og peger på migræne som et eksempel på en sygdom, der er anerkendt som en fysisk sygdom, men som indtil videre også kun kan diagnosticeres klinisk.


Og ja, Peter La Cour har de slebne knive fremme i denne bog om hvilken, at man må sige, at han har stukket snuden i et hvepsebo. Men det er ikke indtrykket, at la Cour mener, at lige præcist han selv har fundet de endelige vises sten, som med et snuptag kan rette op på forholdene for de mange ramte danske patienter, for hvem det ifølge ham gælder, at der i mere end 40 år har hersket uklarhed om, hvordan man skal forstå og afhjælpe deres vedvarende og uforklarede fysiske symptomer, hvori blandt også indgår for eksempel kroniske smerter.


Peter la Cour har dog nogle bud på, hvordan alle i sundhedsvæsnet kan gøre det bedre - som for eksempel ved at lytte til patienterne og så i øvrigt at dykke ned i den nyere internationale forskning samt ved at anerkende, at der for nogle af sygdommene allerede er fundet biologiske, fysiske forklaringer :
”Samlet lider mellem 10-20 procent af den danske befolkning af en af disse sygdomme. Der er tale om en folkesygdom, som vedrører alle grene af sundheds- og socialvæsnet.


Der har ikke længe eksisteret opdateret dansk faglitteratur om sygdommene. De uafklarede spørgsmål synes i dag især at handle om, at de gamle antagelser om sygdommene står i reel modsætning til den ny viden, der er indhentet via empirisk forskning gennem de sidste 10-20 år,” siger Peter la Cour, som også giver brikker og oversigter til en forståelse af de seneste års forskningsresultater omkring, hvad der ligger bag de såkaldte funktionelle sygdomme:
”De gamle antagelser om sygdommene er på vej ud, fordi de er uden noget empirisk belæg, og derfor må anses for at være sygdoms-myter,” erklærer la Cour, der også gennemgår aktuelle diagnosekriterier for alle de beskrevne sygdomme, baseret på gældende, internationale forskningskriterier, som giver forslag til moderne somatiske forklaringsmodeller overfor sygdommene samt ideer til behandlingselementer og forslag til, hvordan en moderne patientkommunikation kan udspille sig med udgangspunkt i forskningsbaseret viden.


Hvem der vinder hanekampen i den sidste ende, Fink eller la Cour, er endnu ikke til at afgøre.

Fink har klart vundet første runde, men måske fremtiden er la Cours.

For at det er en kamp mellem to helt forskellige skoler, er der ingen tvivl om. Men måske alle vi andre og dermed også læger og patienter får et fingerpeg, når NICE - måske meget snart - kommer med sine nye behandlingsretningslinjer for ME, som er blevet den tydeligste kampplads for opfattelsen af uforklarede vedvarende fysiske symptomer. Men også i England er forskerne uenige.


Men indtil videre skal Peter la Cour have respekt for sit forsøg på at fremlægge en grundig og pædagogisk indføring i, hvordan det hele ser ud fra hans verden. En opfattelse, hvis positive resultater der tilsyneladende heller ikke er bunker af overbevisende behandlingsresultater og evidens for, men som mange patienter og patientforeninger i øvrigt deler.

Peter la Cour: "Hvad er vedvarende, uforklarede fysiske symptomer", er udgivet på FADL’s forlag og koster 299,95 kroner


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:00.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension