K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Manglen på Fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Manglen på Fleksjob Er der reelt job til fleksvisiterede mennesker

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-03-2008, 12:45   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Hvor mange gange kan kommunen sige, at jeg skal i arbejdsprøvning

Endnu en fleksjobbers bekymringer her..hun kan ikke få fleksjob...men hun kan se frem til arbejdsprøvninger resten af sit liv indtil hun bliver 60 eller 65 hvis hun ikke har pension eller fleksydelse.:


Fleksjob i få timer

Spørgsmål

http://forsiden.3f.dk/article/200803...4&profile=2140

Jeg har været ansat ved Post Danmark fra november 1978 til 1. oktober 2005, hvor jeg blev afskediget på grund af sygdom.

Jeg var i omdelingen af post og var på opsigelsestidspunktet ikke klar over, at jeg ikke kunne få et andet fuldtidsarbejde. Arbejdsprøvning i andet job viste, at jeg kun kunne arbejde i 12-15 timer.

Da jeg blev afskediget 1. oktober, blev jeg bevilget pension fra Post Danmark (egen pension), cirka 102.000 kroner årligt. Det var ok, da jeg jo forventede et andet job. Er senere blevet visiteret til fleksjob, og det har jeg været siden 1. maj 2006. Problemet er bare, at det er meget svært at få et fleksjob på så få timer. Mit spørgsmål er så: Hvor længe kan jeg komme til at gå uden job? Hvor mange gange kan kommunen sige, at jeg skal i arbejdsprøvning? Og er det korrekt, at kommunen må trække mig cirka 4.000 kroner pr. måned i ledighedsydelse, fordi jeg får pension?

Venlig hilsen og tak

Karen Inge Jørgensen, Ringe
Svar

Desværre er du i samme situation som mange andre. Mange, der ønsker at komme i fleksjob, venter urimeligt lang tid på, at man kan finde et sådant job, især når det ikke drejer sig om mere end 12-15 timer.


Fleksjobbene findes dog, og min erfaring er, at mange af vores medlemmer er i et fleksjob på 15 timer, fordi de helbredsmæssigt overhovedet ikke er i stand til at klare at arbejde mere end 15 timer.

Jeg kan af gode grunde ikke sige, hvor længe du kan komme til at gå uden job. Jeg kan fortælle dig, at der i loven er regler, der siger, at når man har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, skal kommunen vurdere igen, om man er berettiget til at fortsætte på ledighedsydelse.

Til denne vurdering kan kommunen bruge arbejdsprøvning og mange andre muligheder, for at se om din arbejdsevne er således, at du fortsat skal i fleksjob, eller om der er grundlag for eksempelvis at søge førtidspension.

En forudsætning for at få ledighedsydelse er, at man opfylder nogle betingelser, og det vil sige, at man tager imod et rimeligt fleksjob. Gør man ikke det, stopper ledighedsydelsen.

En af måderne, hvorpå man kan finde ud af, om man kan hjælpe dig til at forbedre dine muligheder for at få et fleksjob, eller om det fortsat er sådan, at du vurderes til at være på ledighedsydelse til at få et fleksjob, er ved at lave en arbejdsprøvning. Her kan jeg ikke sige, hvor mange gange kommunen kan sende dig i arbejdsprøvning. Det vurderes af kommunen og bør ske i tæt samarbejde med dig og eventuelt din 3F-afdeling, når I skal tale om, hvad der skal ske med din fremtid.

Jeg vil foreslå, at du nøje drøfter med din sagsbehandler, hvad det er for arbejdsprøvninger, de sender dig ud i, og om det er arbejdsprøvninger, der kan hjælpe dig til at forbedre dine muligheder for at komme i et fleksjob, sådan at du også ser en mening med de arbejdsprøvninger, som du skal ud i.

Du spørger, om man må trække i din ledighedsydelse, fordi du får en pension. Svaret er ganske kort: Ja, de må gerne fratrække i din ledighedsydelse, når du har arbejde eller visse andre indtægter, blandt andet indtægter fra pension, der har noget med dit tidligere arbejdsforhold at gøre, hvilket jeg forstår ud fra dit brev.

Jeg vil foreslå, at du - næste gang du ser din sagsbehandler - nøje får diskuteret, hvilke kurser med videre der kan hjælpe dig, sådan at du kan se lidt lysere på fremtiden og forhåbentlig snart få et fleksjob.

Held og lykke.

Venlig hilsen

Ida Bang Andersen

3F
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Eratatning for tab af erhvervsevne / hvor mange gange kan modparten anke? laurana Alt det andet 13 30-05-2012 11:02
Hvor mange gange må de anke? Camille Dit og Dat 2 05-12-2011 22:29
hvor mange gange... Marolle Alt det andet 12 09-04-2008 15:35
hvor mange gange revisitering jomfrujensen Spørgsmål ang fleksjob 0 19-01-2008 15:57




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:35.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension