Økonomer slår alarm

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Poul Henningsens legendariske ord:

Rigdom er kun skadelig for fattigfolk...

“Der er noget selvmodsigende og tåbeligt ved, at netop borgerskabet hylder fattigdommen som flidens forudsætning. Rigdom er øjensynligt kun skadelig for fattigfolk. De rige kan sagtens tåle at være rige uden at tabe initiativet og arbejdsomheden…”

Hilsen PH

Kære Peter - tak for denne tankevækkende hilsen fra PH.


Gennem de to første bankpakker har regering uden at blinke bevilget bankgarantier svarende til godt 800.000 kroner for hver dansker - ialt 4.500 mia. kr. - kan man læse i Ugebrev A4 i dag:

"Blandt andet størrelsen af de danske bankgarantier får nu et flertal uden om regeringen til at bakke op om, at en uafhængig kommission skal endevende krisen i Danmark og årsagerne til den.

Socialdemokraterne og SF står klar med et forslag til en uafhængig undersøgelse, som nu også får opbakning fra Dansk Folkeparti."

http://www.ugebreveta4.dk/2011/20110...ommission.aspx



Hver nyfødt dansker koster 850.000 – siger Dream-instituttet bekymret: http://www.information.dk/telegram/260045

Jeg synes hver baby er en glæde, som ikke skal gøres op i økonomiske bekymringer!


Vi lever ½ år længere: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/201...3.htm?rss=true

Godt - endelig begynder indsats at virke - tænker de fleste af os!


Men:
Levealder giver økonomiske problemer - siger sundhedsøkonomer (fra DEAM? red.) : http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/02/21/033532.htm

Skal alle have behandling? - lyder paradoksal overskrift i på DRs hjemmeside om Nyheder om sundhed: http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011...i_DK/index.htm

Svar på dette spørgsmål er enkelt - det er et ja - sådan har vi indrettet samfund - jf. grundlov og sundhedslov og lægeløfte.

Hemmelige breve i ambulancer, der afgør liv eller død - svarende til koder på sygehuse - fortæller TV2 Nyheder om i dag: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/...cerne.html?rss

Hemmelige koder på sygehuse og hemmelige breve i ambulancer - er umenneskelige økonomiske skufferegler – og er ikke tilladte jf. dansk lovgivning – jf. grundlov, sundhedslov, lægeløfte, sundhedsstyrelse og jf. FNs handicapkonvention, som DK har tilsluttet sig – så enkelt er det!



Utroligt, at menneskers liv overvejes økonomisk af nogen økonomer m.fl. - som ovenfor beskrevet - sammenholdt med samfunds overmåde gavmilde bankpakker - med værdi på 800.000 kr. pr. dansker.

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af Katharina

Gennem de to første bankpakker har regering uden at blinke bevilget bankgarantier svarende til godt 800.000 kroner for hver dansker - ialt 4.500 mia. kr. - kan man læse i Ugebrev A4 i dag:

"Blandt andet størrelsen af de danske bankgarantier får nu et flertal uden om regeringen til at bakke op om, at en uafhængig kommission skal endevende krisen i Danmark og årsagerne til den.

Socialdemokraterne og SF står klar med et forslag til en uafhængig undersøgelse, som nu også får opbakning fra Dansk Folkeparti."

http://www.ugebreveta4.dk/2011/20110...ommission.aspx

Jesper Rangvig, professor på CBS, tilslutter sig ovenstående idé - i ugebrev A4 i denne uge - om en krisekommission, der skal analysere, om regler for danske bankers udlån op til bankkrise var tilstrækkelige til at sikre mod risikable udlån - eller ikke - m.h.p. evt. ændring af regler for bankers udlån - fremover:

»Kigger vi tilbage på finanskrisen, står vi med en viden om de enkelte bankkrak fra både Rigsrevisionen, Finanstilsynet og statens egen skraldespandsbank Finansiel Stabilitet. Men hvad gjorde de danske banker i årene op til krisen for at sikre sig mod risikable udlån, og var reglerne tilstrækkelige? Det svar har vi brug for, når vi skal beslutte vejen for, hvordan lignende kriser undgås i fremtiden.«

http://www.ugebreveta4.dk/2011/20110...ommission.aspx

[Suncil]

Der skal da en uvildig undersøgelse igang. Det skal være nogen som ikke har med banker at gøre. De fleste holder jo hånden over hinanden

Men da dybt utroligt at regeringen ikke vil have en undersøgelse. Mon de har noget i klemme

Hvordan kan man overhovedet tillade sig at give så store bankgarantier uden nogen har stoppet det. Bankerne har jo bare givet en masse penge uden at vide om sikkerheden var i orden. Men velvidende at den siddende regering har lukket øjnene

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af Suncil

Der skal da en uvildig undersøgelse igang. Det skal være nogen som ikke har med banker at gøre. De fleste holder jo hånden over hinanden

Men da dybt utroligt at regeringen ikke vil have en undersøgelse. Mon de har noget i klemme

Hvordan kan man overhovedet tillade sig at give så store bankgarantier uden nogen har stoppet det. Bankerne har jo bare givet en masse penge uden at vide om sikkerheden var i orden. Men velvidende at den siddende regering har lukket øjnene

@Suncil: Enig i ovenstående overvejelser.

Økonomisk ugebrev: Bankpakke 3 politisk makværk:

”Stadig mere tyder på, at Bankpakke 3 og den særlige danske banklukningsmodel er et politisk makværk uden sidestykke, med Nationalbanken som den centrale pennefører,"redegør DR Nyheder for den 21. feb. 2011:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/02/21/074525.htm

”Der har været et voldsomt pres på kurserne på de danske banker på det seneste. Det afspejler klart, at de danske banker er blevet lagt på is.

De danske banker er sendt ud i kulden”

"Det står helt klart, at Bankpakke 3 vil gøre det ekstremt vanskeligt for de danske banker at refinansiere de ca. 200 mia. kr. i statslige garantier, som udløber om 2-3 år. Også på kort sigt vil den nye situation lægge et mærkbart pres på bankernes finansieringsmuligheder," skriver Økonomisk Ugebrev jf. finanswattch.dk i denne uge:


http://finanswatch.dk/Finansnyt/Peng...cle2346083.ece

Det fremgår af lovforarbejde til bankpakke 3, at de kortsigtede konsekvenser for banksektoren og de samfundsøkonomiske konsekvenser af et bankkrak ved bankpakke 3 ikke har været vurderet, skriver Økonomisk ugebrev jf. epn.dk den 21. feb. 2011:

http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2346071.ece

[Suncil]

Det er rigtig gode artikler du har fundet Katharina

Det beviser igen hvad VKO er samlet af, nogle ikke kompetente ministre, der af alt muligt magt skal få så mange love og regler kørt igennem

Uanset hvem det rammer af den menige mand. Og endnu engang bliver det kunderne i form at større gebyr, sværere at låne osv der får bolden kaster over til sig.

De har ikke haft en jordisk chance for at sige fra

Og for fremtiden, kan jeg da nemt se vi vil være et forgældet land, som vores børn og børnebørn skal prøve at nedbringe

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af Katharina

Utroligt, at menneskers liv overvejes økonomisk af nogen økonomer m.fl. - som ovenfor beskrevet - sammenholdt med samfunds overmåde gavmilde bankpakker - med værdi på 800.000 kr. pr. dansker.

Endnu et fantastisk overblik over et emne!

Jeg startede egentlig med at modsige og diskutere nogle af dine punkter. Fordi min første reaktion er, at det ikke er ansvarlig økonomi, at hvert enkelt menneske udgør et minusregnskab på 850.000kr
Men din slutbemærkning om at sammenholde det med de gavmilde bankpakker, sætter det jo i noget af et perspektiv

Ikke fordi man kan sammenligne bankpakker med udgift fra fødsel til død bare sådan, fordi tingene er jo langt mere nuancerede end det (hvilket jeg godt ved, du ved, så det er ikke en kommentar til dig). Men fordi det i sidste ende handler om prioritering: Hvad er det, man som samfund vælger at bruge sine penge på? Altså et holdningsspørgsmål, ideologi fremfor økonomi

Alligevel vil jeg godt stikke lidt til det, at hver borger er en underskudsforretning;
I ethvert fornuftigt regnskab bør udgifter altid matche indtægter. Og når det så kommer frem at vi, hver og én, koster samfundet 850.000 kr, vil mange straks tænke at det er da uansvarlig økonomi, så det batter
- særligt, når man har pløjet Jyllandsposten artikler igennem (som forøvrigt giver et meget godt overblik). Her kan man se at årsagen til underskudsforretningen skal findes i vores barn/ungdom, samt pensionisttilværelse. Straks tænker man - I guder, vi må straks skære ned dér, hvor vi koster mest. Hvad kan vi gøre...? Privat hjemmehjælp?, brugerbetaling i sygehusvæsenet?, flere børn i institutioner og skoleklasser?, brugerbetaling på uddannelser?... (indsæt selv flere kreative forslag)

Denne undersøgelse er vand på liberalismens mølle, for den bekræfter netop deres ide om 'at enhver er sin egen lykkes smed'. Velfærdssamfundet er ganske enkelt for dyrt

Hvad jeg så savner, er en forklaring på, hvordan man fremkommer med tallet 850.000 kr - for det kan man nemlig ikke læse sig til nogle steder. Man tager simpelthen bare tallet for gode varer

Jeg ved godt, at jeg personligt er endt med at blive en underskudsforretning for samfundet. Jeg har været på arbejdsmarkedet længe nok til at kunne betale min videregående uddannelse tilbage til samfundet. Men nåede ikke at betale tilbage for folkeskole, gymnasium og HHX. Ej heller for den operation, jeg fik som 14 årig, da et ledbånd i mit ben sprang. Eller da jeg som 6 årig brækkede min lillefinger. Eller for de to børn, jeg har født på det offentliges regning. Og de sidste år på offentlig forsørgelse tæller jo kun på minussiden. Mit helbred gør nu at jeg aldrig nogensinde vil blive i stand til at tjene mine egne udgifter ind igen. Ansvarlig økonomisk politik ville være at lukke kassen for mig nu – efter liberalistisk ideologi

Mine forældre derimod har været en ren overskudsforretning for staten
Deres to børn har ikke været i institution (bortset fra de 6 måneder, jeg gik i børnehave). De har aldrig modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse. Min far har endda kun ligget skolesystemet til last et par år, da han var 12 år før han kom til DK. De har betalt skat, og ejendomsskat. Aldersforskellen på mine forældre har gjort at min far i flere år kun modtog 2400 kr/mdr i folkepension fordi min mor stadig arbejdede. De har brugt friværdien i deres hus til at klare sig gennem økonomiske trængte tider, samt været med til at holde samfundsøkonomien i gang, da de også brugte friværdien til at betale bil, nyt tag, ombygning osv osv
Min mor er så godt nok en af dem, der kunne gå på efterløn uden selv at have nået at spare ret meget op til den. Og som pensionister er de selvfølgelig en ren udgiftsforretning. Til gengæld har de så sørget for private pensionsordninger
Jo.. så gik min far hen og fik kræft. Det kostede jo noget på udgiftssiden til kemo og operation. Han er også opereret flere gange, for bla diskusprolaps (en af operationerne var dog helt uforskyldt, da det viste sig at kirurgen havde glemt en tampon inde i hans indre). Og så var der selvfølgelig også dengang han blev fejlbehandlet efter en operation, og var meget tæt på at miste livet, som bla har resulteret i et svagere hjerte, der skal medicineres og holdes øje med resten af livet. Hvordan måler man sådan noget – tæller det også med i de 850.000kr?

Så begynder det interessante i regnskabet for alvor. For hvad er det PRÆCIS for nogle udgifter, der hæftes på os, og tæller med i udgiftsregnskabet på de 850.000 kr?
Er det fejloperationerne?
Er det studierejserne til f.eks New Zealand, som nogle kommunale politikere tager på for at lære om andre landes måder at opbygge f.eks skolesystemer på?
Er det Brixtoftes berømte middage og dyre vine på den kommunale repræsentationskonto?
Er det al den tid, skolelærere skal aflønnes for at sætte sig ind i nye retningslinjer, fordi der er kommet atter en skolereform, samt den uforholdsmæssige megen tid, der skal bruges uden for klasseværelset for at kunne lave elevplaner mm?
Er det kommunesammenlægning og sygehusreform, nedlægning af amter – som alt sammen går på ’borgerregnskabet’, da det jo omhandler velfærdssamfundets service over for den enkelte borger.
Er det de enorme regninger, der betales til smarte, private, aktiveringsaktører, coachingfirmaer, handicaphjælpere (som vi for nyligt har hørt har fundet en smart fidus til at malke den offentlige kasse på).
Eller er det de psykisk syge, som pgra nedlægninger og besparelser i den psykiatriske sektor, ikke kan få den hjælp, de har brug for, og derfor bliver endnu dårligere, og derfor ikke kan bidrage til fællesøkonomien i form af indtægter via selvforsørgelse.
Er det ventetiderne i sygehusvæsenet, som gør at folks raskmeldinger trækker i langdrag?
Eller er det de af os, som herinde på K10, som ikke kan få en ordentlig og redelig sagsbehandling og hjælp til at komme på fode igen, at vi vedbliver at ligge systemet til last?

For det handler ikke om velfærdssamfundet skal bestå eller ej. Det handler ikke om, at det koster samfundet 850.000 kr per borger, FORDI vi har et velfærdssamfund. Det handler ENE OG ALENE om den måde, man vælger at forvalte velfærdssamfundet på, og dermed også hvilke udgifter STATEN beslutter at velfærdssamfundet må putte over på borgerregnskabet

Jeg faldt lige i fælden, da jeg så at hver borger koster samfundet 850.000 kr, og tænkte straks at der må gøres noget for at vende denne uansvarlighed. Men efter jeg har tænkt lidt over det, vil jeg meget gerne se beviser for hvad dette tal dækker over, før jeg på nogen måder vil være med til at indskrænke den enkelte borgers muligheder for adgang til ’service’ via fælleskassen

Jeg vil MEGET gerne se en oprydning af forvaltningen af fælleskassen, og dermed også en ansvarlighed overfor vores fællesøkonomi, FØR man begynder at jagte den enkelte borger. For jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at beløbet på de 850.000 kr kan nedsættes ganske væsentligt, UDEN at servicen overfor borgeren forringes eller formindskes. Tværtimod. Det kræver 'blot' at man udviser vilje til at angribe problemet i dets rod, frem for at vælge en nem syndebuk – nemlig borgeren selv, som ikke har nogen som helst indflydelse på, hvilke udgifter, man fra politisk side, vælger til sine ideologiske eksperimenter i velfærdssamfundets navn

- og så er vi jo slet ikke begyndt at tage hul på udgifterne til bankpakker, spindoktorer, motorveje, fredsbevarende styrker til udlandet mm

[Katharina]

@Tassi: Tak for respons for overblik.

Oprindeligt indsendt af Tassi

- og så er vi jo slet ikke begyndt at tage hul på udgifterne til bankpakker, spindoktorer, motorveje, fredsbevarende styrker til udlandet mm.

Enig!

Det er nok sidstnævnte udgifter, der tæller rigtig meget i beregning, som JP referer DREAM-institut for - så i øjeblikket fylder bankpakker på op til 800.000 kr. pr. dansker formentlig meget i DREAM-instuttets beregninger, vil jeg forestille mig.

[Katharina]

"Lemfældige udlån, udsalg af egne aktier og kritisable cheflønninger grundlagde den økonomiske krise," advarede nationalbankdirektør Niels Bernstein i artikel i Politiken allerede den 26. sept. 2009:

"Enkelte bankers overmod og lemfældighed er utvivlsomt en af de tungest vejende årsager til, at krisen er kommet så vidt i Danmark," vurderede Niels Bernstein efter, at bankverdenen og dansk økonomi røg ud i en historisk krise - med underskud på statsfinanser og med høj arbejdsløshed - fra 2008:

http://politiken.dk/erhverv/ECE79683...-advarede-dem/


"Resultatet af de fejltagelser, som langdistanceblænderne (DREAM-økonomerne) bidrog til (i 2005 - 2008 med overophedet økonomi red.), er blevet meget klare efter udbruddet af finanskrisen," siger tidligere økonomisk overvismand Christen Sørensen den 17. feb. 2011 i Information:

"Pga. manglende rettidig omhu kommer vi nu til at betale en langt højere pris i form af bl.a. flere ledige og flere konkurser, end vi ellers ville være kommet til.

Overophedningen bidrog jo også til at underminere konkurrenceevnen i form af for høje omkostningsstigninger - herunder lønstigninger. Regningen er måske nok samlet op med regeringens genopretningsplan, men den er ikke betalt endnu. Det viser bruttoledigheden på 170.000 klart."

Men indtil jobskabelsen er sandsynliggjort, minder regeringens udspil om efterlønsreform som svar på løsning af økonomisk problemstilling her og nu: "om en historie vi kender alt for godt: Konen med æggene."

http://www.information.dk/259864

[Katharina]

Det virker surrealistisk at diskutere løsning af arbejdskraftmangel i 2030 – ved reform af efterløn - når vækstkrise, der truer velfærd, ikke skyldes overhængende mangel på arbejdskraft her og nu - tværtimod – men skyldes mangel på job - i forlængelse af finanskrise - som startede med bankers lemfældige udlån op til finanskrise i 2008:

"Danmarks økonomiske nedtur er større end i andre lande. Danmark er ikke blot ramt af en international krise, men er også offer for selvskabte problemer – ligesom andre af de værst ramte lande – (som Island og Irland red.)."

”I betragtning af krisens alvor må det ... undre, at den politiske debat overhovedet kan dreje sig om andet end Danmarks vækstkrise,” siger Jørgen G. Andersen professor og velfærdsforsker i Information den 22. februar 2011:

”Der er meget på spil for Danmark, hvis ikke økonomien kommer op af afgrunden:

Det gælder finansieringen af velfærden. Krisen kommer til at kradse, for de unge, der ikke får job, for ledige, der inden så længe falder for den nye to års grænse for dagpenge. Og i de kommende år for os alle sammen. Så ser vi endda bort fra mulige katastrofer i form af store rentestigninger. Stillet på spidsen er det lidt surrealistisk f.eks. at diskutere arbejdskraftmangel i 2030, når huset brænder.”

http://www.information.dk/260325

[Katharina]

Finansiel Stabilitet granskes af Rigsrevisionen
Der har i længere tid været debat om Finansiel Stabilitets behandling af de kunder, der er havnet i skraldespandsselskabet for de ni krakkede banker, der er overtaget de sidste år.

Der har lydt særligt kritiske røster omkring Finansiel Stabilitets rolle i forbindelse med, at Amagerbanken få måneder før sit krak modtog statsgaranti for 13,5 milliarder kroner, fortæller DR Nyheder den 24. feb. 2011:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/02/24/103824.htm

"Det handler om at få undersøgt, om man har forvaltet sine opgaver tilfredsstillende, eller om der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved udførelsen. Der ligger ikke nogle bestemte anklager i det fra vores side men et behov for at få klarhed," siger rigsrevisor Mogens Lykketoft til Finanswatch.dk. den 23. feb. 2011:

http://finanswatch.dk/Finansnyt/arti...49309&sid=2186