Hjælp! - K10

Fiammetta · 17-10-2017, 19:57

Jeg er en ung kvinde på 29. Jeg lider af "svær" psykisk sygdom. Jeg blev for alvor dårlig i 2012 i forbindelse med mit yngste barns fødsel. Jeg er under et revalideringsforløb på uddannelse siden 2013, fordi jeg ikke kunne fortsætte indenfor mit eget fag. Med tiden har jeg fået diagnoserne ptsd og bipolar sygdom. Mit forløb har kørt sådan i disse år, at jeg har været 6 mdr. I gang og min. 6 mdr sygmeldt efterfølgende. Jeg er nu sygmeldt IGEN, og er dødsens-angst for at de dropper forløbet, og har ingen idé om hvad der så skulle ske, da jeg max har haf 8-16timers ugentlig undervisning, og har derfor svært ved at se mig lave noget andet.. mit største ønske er at lave noget med mit liv, og kunne forsørge mig selv, og ville derfor være ulykkelig, hvis det bliver droppet!!
Desværre har der ikke været nogen langvarig forbedring ifht mine sygdomme over de sidste 5 år -tværtimod!
Mit spørgsmål er hvad mine udsigter i systemet kunne være.. jeg er bange for ikke at kunne vartage et flexjob, fordi det er periodesvis lange sygmeldinger hele tiden, men jeg er for ung til førtidspension. Jeg er bange for at blive endnu mere syg af at ende på kontanthjælp (som jeg ikke kan få pga. Min mands indtægt), fordi vores økonomi simpelthen ikke kan holde til den nedgang. Jeg er også bange for de konsekvenser der er for min familie, hvis det skal fortsætte som nu, men også hvis det bliver værre, ved at jeg skal igennem en overnævnt mølle.
Lige nu ville jeg mest ønske mig en førtidspension (ikke fordi jeg vil gå og forfalde hjemme), fordi jeg nok bare har brug for ro og kunne koncentrere mig om min evige behandlingsforløb, og være så stabil som mulig af hensyn til familien. Mit ønske til en førtidspension ville være den 5årige periode inden revurdering, og håbe på at min situation bliver bedre.

Jeg er fuldstændig i vildrede! Jeg er meget angst for at skulle kontakte min sagsbehandler, og fortælle om min sygmelding! Jeg har virkelig svært ved at overskue konsekvenserne, hvis de afbryder mit revalideringsforløb. Min sagbehandler har bragt det på banen før, men jeg har tigget og bedt om at kunne fortsætte, men tror snart ikke den går længere, ligegyldigt hvor motiveret hun ved jeg er.

17-10-2017, 19:57	#1
Fiammetta På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 17-10 2017 Indlæg: 1 Styrke: 0	Hjælp! Jeg er en ung kvinde på 29. Jeg lider af "svær" psykisk sygdom. Jeg blev for alvor dårlig i 2012 i forbindelse med mit yngste barns fødsel. Jeg er under et revalideringsforløb på uddannelse siden 2013, fordi jeg ikke kunne fortsætte indenfor mit eget fag. Med tiden har jeg fået diagnoserne ptsd og bipolar sygdom. Mit forløb har kørt sådan i disse år, at jeg har været 6 mdr. I gang og min. 6 mdr sygmeldt efterfølgende. Jeg er nu sygmeldt IGEN, og er dødsens-angst for at de dropper forløbet, og har ingen idé om hvad der så skulle ske, da jeg max har haf 8-16timers ugentlig undervisning, og har derfor svært ved at se mig lave noget andet.. mit største ønske er at lave noget med mit liv, og kunne forsørge mig selv, og ville derfor være ulykkelig, hvis det bliver droppet!! Desværre har der ikke været nogen langvarig forbedring ifht mine sygdomme over de sidste 5 år -tværtimod! Mit spørgsmål er hvad mine udsigter i systemet kunne være.. jeg er bange for ikke at kunne vartage et flexjob, fordi det er periodesvis lange sygmeldinger hele tiden, men jeg er for ung til førtidspension. Jeg er bange for at blive endnu mere syg af at ende på kontanthjælp (som jeg ikke kan få pga. Min mands indtægt), fordi vores økonomi simpelthen ikke kan holde til den nedgang. Jeg er også bange for de konsekvenser der er for min familie, hvis det skal fortsætte som nu, men også hvis det bliver værre, ved at jeg skal igennem en overnævnt mølle. Lige nu ville jeg mest ønske mig en førtidspension (ikke fordi jeg vil gå og forfalde hjemme), fordi jeg nok bare har brug for ro og kunne koncentrere mig om min evige behandlingsforløb, og være så stabil som mulig af hensyn til familien. Mit ønske til en førtidspension ville være den 5årige periode inden revurdering, og håbe på at min situation bliver bedre. Jeg er fuldstændig i vildrede! Jeg er meget angst for at skulle kontakte min sagsbehandler, og fortælle om min sygmelding! Jeg har virkelig svært ved at overskue konsekvenserne, hvis de afbryder mit revalideringsforløb. Min sagbehandler har bragt det på banen før, men jeg har tigget og bedt om at kunne fortsætte, men tror snart ikke den går længere, ligegyldigt hvor motiveret hun ved jeg er.