K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-04-2020, 19:01   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.632
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Dagpenge og sygedagpenge: Sådan er dine rettigheder nu april 2020

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Coronakrisen har ført til store ændringer i hele samfundet, og den påvirker også dig, hvis du får dagpenge eller sygedagpenge. Læs, hvad ændringerne betyder for dig.


For at afbøde de negative konsekvenser, som coronakrisen kan få for dagpenge- og sygedagpengemodtagere, er vilkårene for at modtage ydelserne lempet i en midlertidig periode. Derudover er der sket ændringer i forhold til sagsbehandlingen af
fleksjob, førtidspension, ressourceforløb og seniorpension.

Christine Sarka, der er socialpolitisk konsulent i FOA, og Finn Holst Villadsen, der er chefkonsulent i FOAs a-kasse, fortæller her, hvad det betyder for dig.

Først og fremmest understreger Christine Sarka, at din lokale afdeling er der for dig:


"Selvom FOAs lokale afdelinger er lukkede for personligt fremmøde for tiden, er det stadig muligt at få hjælp til din sag og svar på spørgsmål. Så tøv endelig ikke med at rette henvendelse til din lokalafdeling telefonisk eller skriftligt," siger hun.


Læs også: Sygedagpenge: Disse datoer skal du være opmærksom på

Midlertidig forlængelse af sygedagpengeperiode
Du har normalt kun ret til sygedagpenge i 22 uger fra det tidspunkt, hvor din arbejdsgiver søger om sygedagpengerefusion, eller du selv får sygedagpenge, og måneden ud.

Det er det, man kalder revurderingstidspunktet, hvor der skal tages stilling til, om du kan få forlænget dine sygedagpenge. Eller om du skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, som er et lavere forsørgelsesgrundlag end sygedagpenge.

Nu er sygedagpengeperioden midlertidigt blevet forlænget med tre måneder. Det vil sige, at hvis du skulle have nået revurderingstidspunktet i perioden 9. marts til 9. juni, så skal der ikke tages stilling til, om dine sygedagpenge forlænges eller ej.

Din sygedagpengeperiode bliver altså automatisk forlænget med tre måneder.
Loven blev vedtaget med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts. For nogen kan det derfor gøre sig gældende, at kommunen efter 9. marts har truffet en afgørelse om, at du ikke opfylder nogle af kriterierne for forlængelse. Den afgørelse skal kommunen trække tilbage, og forlænge perioden med tre måneder.

Det samme er tilfældet, hvis du allerede har fået forlænget din sygedagpengeperiode. Hvis din forlængelse skulle udløbe i perioden, får du også automatisk forlænget den med tre måneder.

Det hele forudsætter dog, at du stadig er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom i hele perioden. Bliver du rask, eller vurderer kommunen, at du ikke længere har ret til sygedagpenge, fordi du er arbejdsdygtig, gælder den midlertidige forlængelse ikke.

Indsatsen for sygemeldte i jobcenteret er delvist sat på pause

Flere af indsatserne over for sygemeldte er nu sat på pause. Som sygemeldt skal du ikke møde til personlige samtaler på jobcenteret, men kommunen må gerne lave en telefonisk opfølgningssamtale med dig, hvis det giver mening og kan lade sig gøre.

Hvis din kommune gerne vil lave opfølgningssamtaler telefonisk, så har du pligt til at deltage.

Derudover er beskæftigelsesindsatsen som for eksempel virksomhedspraktik og ansættelser med løntilskud også sat på pause. Det samme gør sig gældende for delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, hvis det ikke er muligt på grund af coronakrisen.

Læs også: Arbejdsløse og corona: Rådighedspligter droppes

Forbruget af dagpengeretten sættes i bero i tre måneder
Normalt har du ret til dagpenge i to år inden for en tre års periode. Men fra den 1. marts til den 31. maj er det besluttet, at de dagpenge, du får udbetalt, ikke forbruger af dagpengeretten. Det vil sige, at hvis du for eksempel gik ind i marts måned med fem måneder tilbage af din dagpengeperiode, så vil du stadig have fem måneder tilbage, når vi når den 1. juni.

Det samme gør sig gældende for supplerende dagpenge. Normalt har du ret til supplerende dagpenge i 30 uger, og i perioden fra 1. marts til 31. maj forbruger du ikke af de 30 uger, også selvom du stadig har deltidsbeskæftigelse.

Det vil sige, at hvis du fra den 1. marts havde 15 uger tilbage af dine supplerende dagpenge, så vil du fra 1. juni stadig have 15 uger tilbage, lige meget hvor mange uger med supplerende dagpenge, du har arbejdet på dit deltidsjob i de tre måneder.

Læs også: Fyret på dagpenge: Jeg havde ikke råd til mad

Der bliver ikke trukket karens i tre måneder

Normalt bliver du trukket én dags dagpenge hver fjerde måned. Det er det, man kalder karens. Men i perioden 1. marts til 31. maj bliver det ikke trukket karensdag.

Normalt kan du undgå en karensdag, hvis du inden for de fire måneder har arbejdet 148 timer. Hvis du har beskæftigelse i perioden 1. marts til 31. maj, så tæller dine timer stadig med i forhold til at undgå en karensdag efter den 31. maj.

Beslutningen om ikke at trække karens i perioden er blevet taget med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts. Det vil sige, at hvis din karensdag faldt sammen med udbetalingen for marts måned, så er du blevet trukket, da man ikke kunne nå at stoppe det. Men de penge vil så blive tilbageført til dig. Der er tale om et beløb svarende til én dags dagpenge.

Mulighederne for at få tilkendt fleksjob, førtidspension, ressourceforløb og seniorpension under coronakrisen

For at få tilkendt fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, skal du normalt til møde med kommunens rehabiliteringsteam først. Da det ikke kan lade sig gøre i disse dage, kan kommunerne vælge at holde rehabiliteringsmøderne virtuelt, og uden at du nødvendigvis deltager i mødet – dog kun hvis du giver samtykke til det.

Det er op til kommunen selv, om de vil og kan afholde møderne på denne måde, så du kan ikke være sikker på, om det er en mulighed i lige præcis din kommune. Hvis det ikke er muligt, beholder du den ydelse, du er på nu, indtil det igen er muligt at mødes med teamet.

Afholdes mødet virtuelt, kan du bede om at deltage, hvis du har mulighed for det hjemmefra, og det er også muligt at få en bisidder med til mødet for eksempel fra din lokale FOA-afdeling.

Kommunen kan kun træffe afgørelse i din sag, hvis du er enig i rehabiliteringsteamets indstilling. For eksempel hvis rehabiliteringsteamet har indstillet dig til det fleksjob, du gerne selv vil have, eller du har søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag.

Hvis kommunen ikke er enig med rehabiliteringsteamet i deres indstilling, skal din sag genbehandles i teamet, hvor du også deltager, når det igen er muligt at mødes fysisk.
Sagsbehandlingen er altså ikke gået stå, men der kan være forsinkelser, for eksempel når det drejer sig om at indhente lægeattester og lignende.

Har du ansøgt om seniorpension, skal din sag ikke forelægges rehabiliteringsteamet, før der kan træffes afgørelse. Så her kan kommunens pensionsafdeling blot tage stilling til din ansøgning på baggrund af de oplysninger, som din sagsbehandler i samarbejde med dig har udarbejdet.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-04-2020, 19:31   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.632
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Her er de lovforslag, regeringen udskyder

https://www.altinget.dk/artikel/faa-...rce=nyhedsbrev

OVERBLIK: På grund af coronakrisen udskyder regeringen behandlingen af 39 lovforslag til næste folketingsår. Det svarer til fire ud af ti planlagte forslag. 28 af forslagene er allerede fremsat. Få overblikket her.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-05-2020, 11:54   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.632
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ny afgørelse: Deltidsansatte har tusindvis af kroner til gode i sygedagpenge

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

13. maj 2020

Social- og sundhedshjælper Gitte Libergren er én af de mange, der har sygedagpenge til gode.

Niels Åge Skovbo

En afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at deltidsansatte,
der bliver fyret under sygdom, har krav på den højeste sygedagpengesats fra opsigelsestidspunktet, hvis de er fuldtidsforsikrede i a-kassen. I Herning står et medlem til at få op mod 40.000 kroner retur i tabte sygedagpenge.

Der er anledning til smil hos FOA Skive i øjeblikket. Igennem længere tid har afdelingen nemlig kæmpet for, at deltidsansatte medlemmer, der bliver fyret under sygdom, kan få de sygedagpenge, som de er berettiget til.

Mange deltidsansatte, der bliver fyret under sygdom, får nemlig ikke den rigtige sygedagpengesats. Først, når de gør kommunen opmærksom på det, bliver satsen reguleret og altså ikke med tilbagevirkende kraft fra opsigelsestidspunktet.

Ankestyrelsens afgørelse slår nu fast, at kommunerne skal regulere med tilbagevirkende kraft fra opsigelsestidspunktet. Hos FOA Skive betyder det, at et medlem har fået mere end 4.000 kroner tilbage.

Opsagt efter arbejdsskade

Det er social- og sundhedshjælper Gitte Libergren, som har fået udbetalt præcist 4.170 kroner i tabte sygedagpenge. Hun blev i 2018 opsagt fra sit job i hjemmeplejen efter, at hun i et år havde været sygemeldt med en arbejdsskade.
Da hun var ansat i en 25-timers stilling fik hun kun sygedagpenge for de 25 timer – også selv om hun var fuldtidsforsikret i A-kassen. Hun gjorde Viborg Kommune opmærksom på fejlen, som blev rettet. Men først fra mandagen efter anmodningstidspunktet. Den 51-årige har derfor fået udbetalt sygedagpenge for fem uger.

Jeg er utrolig glad for, at FOA Skive har været vedholdende og kæmpet min sag i en periode, hvor jeg ikke selv har haft kræfterne til det. For mig er der måske tale om peanuts, men for andre kan der potentielt være tale om rigtig mange penge, som de har til gode,” siger Gitte Libergren.

Flere sager følger i kølvandet

Sagen er opstået, fordi mange deltidsansatte kun får sygedagpenge for det antal timer, de er ansat – også selv om de er fuldtidsforsikrede i A-kassen og dermed berettiget til den højeste sygedagpengesats.
Sygedagpengesatsen for en 30 timers arbejdsuge er på 3.571 kroner om ugen, mens den højeste sygedagpengesats for en 37 timers arbejdsuge er 4.405 kroner om ugen. Det svarer til en difference på 834 kroner om ugen, 4.170 kroner på fem uger eller mere end 40.000 kroners difference på et år.

Hos FOA Skive forventer man, at flere sager følger i kølvandet, og faglig sekretær Peter Nielsen har i øjeblikket kendskab til i alt ni sager fra Skive og Viborg.

Op mod 40.000 kroner til gode

Også i FOA Herning er der netop faldet en afgørelse, hvor et medlem står til at have mellem 35.000 og 40.000 kroner til gode. Medlemmet – en social- og sundhedshjælper, som blev fyret under sygdom og netop har været gennem et længere forløb, hvor hun er sendt ud i flexjob – ønsker ikke at stå frem med navn og billede. Men socialfaglig konsulent i FOA Herning Lone Knudsen fortæller, at medlemmet er meget glad for afgørelsen.
Der er tale om et medlem, som skal have reguleret sygedagpenge for et helt år, hvor hun har fået sygedagpenge for 30 timer, selv om hun havde ret til den højeste sats for 37 timer. Derfor kan derfor blive tale om et beløb på op mod 40.000 kroner,” siger Lone Knudsen.

Hun tilføjer, at netop problemstillingen med regulering af sygedagpenge har været fokus i afdelingen det seneste år, hvor der har været op mod 50 henvendelser fra medlemmer, der mener, at de kan have penge til gode.

Kontakt kommunen

Ifølge faglig konsulent i FOA Christine Sarka er problemet især opstået inden for det seneste år, hvor mange kommuner har dækket sig ind under en bekendtgørelse i loven om sygedagpenge i forsøget på at undgå at udbetale sygedagpengene med tilbagevirkende kraft.
Men det kan kommunerne altså ikke gøre længere, og hun opfordrer derfor alle, der mener, at de kan have sygedagpenge til gode, til at kontakte kommunens ydelseskontor.

Vi ved ikke, hvor mange, der potentielt kan have penge til gode, men vi opfordrer alle, der tror, at de kan have penge til gode, til at kontakte deres kommune. Er der medlemmer, der har brug for hjælp, er de naturligvis også velkommen til at kontakte den enkelte FOA-afdeling,” siger Christine Sarka.


Fagbladet FOA har tidligere beskrevet, hvordan en anmodning om ændring af sygedagpengesatsen først har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet, men at der kan være kommuner, der regulerer med satsen med tilbagevirkende kraft.


Læs også: Snyd ikke dig selv, hvis du som deltidsansat bliver fyret under sygdom

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...t-under-sygdom

Denne praksis kan altså ikke benyttes længere, da alle kommuner nu skal regulere sygedagpengesatsen med tilbagevirkende kraft.

Satser 2019
https://bm.dk/ydelser-satser/satser-for-2019/

Sygedagpengestop som du SKAL kende

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

TAK, til FOA

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel Igår, 22:42   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.632
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Overgang til it-system lukker udbetaling af sygedagpenge

Ref Mogens Rerup

Overgang til it-system lukker udbetaling af sygedagpenge
KORT NYT22. MAJ 2020 15.40
IT

Social
Landet over skal et nyt sygedagpengesystem implementeres i 91 kommuner. Det nuværende system lukkes derfor ned fredag den 22. maj til den 3. juni, mens data fra det nuværende system bliver overført til det nye. Dermed står borgere, der modtager sygedagpenge på ugengtlig basis, uden nogen udbetaling i næste uge.

Hverken KOMBIT eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ved, hvor mange borgere der vil blive omfattet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde dog i en orientering til beskæftigelsesudvalget, at flertallet sygedagpengemodtagere ikke vil være berørt. Hullet i udbetalingen er dog midt under månedsskiftet, hvor mange borgere står med regninger, der skal betales.

Kommunerne har dog mulighed for at udbetale en straksudbetaling til borgerne i uge 23. Syv kommuner har allerede implementeret systemet, da kommunerne var med til at teste systemet. Kombit forventer, at det nye system vi effektivisere arbejdstiden med 40 pct.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:03.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension