Lægekonsulenter m.fl. og lovgivning

[kastor]

1. Har som pårørende gjort Patientklagenævn opmærksom på straffeloven i for-bindelse med grov manipulation af patientmateriale. Blev oplyst om, at såfremt jeg var utilfreds med afgørelsen kunne jeg blot anmelde det til politiet!!
2. Forlang altid aktindsigt/tag kopier/gem skrivelser/ingen mundtlige aftaler
3. i hvert fald ikke offentliggjort

Oprindeligt indsendt af SÅrdnok!

#1 politiet tager næppe (ikke) en anmeldelse

#2 beviser mod det offentlige har det desvære med at forsvinde sporløst (hos det offentlige)

#3 der er aldrig en kriminel sagsforbryder der er blevet dømt


overvejer pt at anmode justitsministeren om at kulegrave Vejle kommune...her i huset er vi 3 gange udsat for overlagt dokumentfalsk ..sidste gang forsvandt akter hos BAN ---det er næppe gratis, så hvordan mon "man" finansierer dette................synd for arne affalds lakajer at vi tilsammen har over 80 timers båndoptagelser

[kastor]

Lovgivning/andre oplysninger omkring administrative ansatte (lægekonsulenter, ansatte i Sundhedsstyrelse, Retslægeråd, embedslæger, Patientombud osv.)

Det er rigtig tungt stof men for at få lidt overblik omkring love/regler indledningsvis cool facts:
(problematikken har været forelagt en forsvarsadvokat, som kalder sagen af ”klar principiel interesse).

Centraladministrationen er statens ministerier og styrelser og alt hvad der ligger herunder.
Sundhedsstyrelsens opgaver og mandat er også fastsat i Sundhedsloven. Her
fremgår det, at Sundhedsstyrelsens opgave er: (forkortet)
• at bistå sundhedsministeren med forvaltningen på sundhedsområdet
• at rådgive sundhedsministeren og andre myndigheder
• at føre tilsyn med sundhedspersoner, hospitaler, plejehjem og lignende bosteder.
I besvarelse til Folketinget henviser Sundhedsstyrelsen til autorisationsloven, derfor:
Fælles bestemmelser om autorisation af sundhedspersoner
Kapitel 1
Formålet med autorisationsordninger
§ 1. Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter.
Stk. 2. En autorisation efter denne lov giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, jf. afsnit II.
Stk. 3. For læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske tandteknikere, optikere og kontaktlinseoptikere samt tandplejere forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II.
§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Erklæringer
§ 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.
Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.

Autorisation
§ 27. Autorisation som læge meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansk lægevidenskabelig eksamen, skal over for et lægevidenskabeligt fakultet have aflagt lægeløftet, før autorisation kan meddeles.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge.
Stk. 3. Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge.


Her kommer så Sundhedsstyrelsens ”fortolkning” for administrative ansatte, som man kalder ”papirlæger”:

Besvarelse af spørgsmål nr. 59 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 10. december 2007

Spørgsmål:
"Ministeren bedes redegøre for, om det kun er lægelovens undtagelser der kan begrunde, at en læge i bestemte situationer kan være undtaget fra at skulle overholde lægeløftet og dermed de lægeetiske ansvarsregler?"

Svar: (forkortet)

Styrelsen har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, i hvilke funktioner en læge ikke anses for at udøve lægefaglig virksomhed og dermed bl.a. ikke at være omfattet af autorisationslovens §§ 17 og 20.

Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand.

Der er derfor ikke tale om lægefaglig virksomhed i relation til læger, der er ansat i administrative stillinger (såkaldte papirlæger), for eksempel i centraladministrationen eller regionernes forvaltninger, hvis der ikke består et læge/patientforhold i det konkrete tilfælde. Det er ikke ansættelses-forholdet, der er afgørende, men lægens virke. Speciallæger eller lægekonsulenter, der som ansatte i kommunernes socialforvaltning afgiver udtalelser er heller ikke omfattet af autorisationslovens § 17 i forbindelse med udarbejdelsen og afgivelsen af deres udtalelser, hvis der ikke består et læge/patientforhold. Lægerne er i denne forbindelse at betragte som andre medarbejdere i socialforvaltningen, der arbejder under ansvar for arbejdsgiveren. Deres skriftlige voteringer i enkeltsager betragtes ikke som lægeerklæringer efter autorisationslovens § 20. Det samme gør sig gældende for de vurderinger, læger udarbejder i f.eks. klage- og tilsynssager, i Retslægerådet m.v., i de tilfælde, hvor der ikke består et læge/patientforhold.”


2, (forkortet).
Besvarelse af spørgsmål nr. 247 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund¬hed og forebyggelse den 27. februar 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Line Barfod (EL).

"Ministeren bedes uddybe svaret på spørgsmål 59, og oplyse hvor i lovgivningen det fremgår, at en autoriseret læge, der virker som lægekonsulent ikke under udøvelsen af denne virksomhed har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, som en autoriseret sundhedsperson i øvrigt skal udvise under udøvelsen af sin virksomhed i henhold til § 17."

Svar:
Jeg (sundhedsministeren) har fra Sundhedsstyrelsen modtaget nedenstående udtalelse, hvortil jeg kan henholde mig:

”Styrelsen skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 59 og skal indledningsvist bemærke, at regulering af sundhedspersoners faglige adfærd tidligere fandtes i en række individuelle autorisationslove vedrørende de enkelte faggrupper, herunder i lægeloven. Med indførelsen af autorisationsloven (lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed), som trådte i kraft den 1. januar 2007, blev bestemmelserne i disse love imidlertid samlet i en fælles autorisationslov.
Sundhedsstyrelsen fører ikke tilsyn med læger, når disse ikke udøver sundhedsfaglig virksomhed, hvilket vil sige virksomhed, der ikke indeholder konkret patientbehandling. Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er således, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand – dvs. udøver lægegerning. Ordlyden af autorisationslovens § 17 er en videreførelse af blandt andet den tidligere lægelovs § 6, hvoraf det fremgik, at en læge under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. I bemærkningerne til det oprindelige lovudkast blev det anført, at bestemmelsen var en naturlig følge af selve lægekaldet, at være befolkningens hjælper i sygdomstilfælde, og at en læge ved patientbehandlingen altid bør udvise den størst mulige omhu og samvittighedsfuldhed.(citat slut) .

Påstand og spørgsmål er så:
Hvor blev svaret af? – der blev spurgt om hvor i lovgivning undtagelserne findes! Se ovenfor i autorisa-tionsloven: de findes IKKE. Ansættelsesforhold og virke (patient/læge) er ikke nævnt med eet ord i loven.
Hvor er i givet fald så loven for ”papirlæger”??? Og hvem fører tilsyn med papirlægerne?
Da man ikke må kalde sig læge uden autorisation (§27 stk. 2), kan ”oversættelser af journaler”, lægeattester, lægefaglige vurderinger, erklæringer osv. næppe anses for retsgyldige!
(jf. straffelovens §§ 162,163 og 175 – fra mit tidligere indlæg)
Folketinget har ikke vedtaget eller tilføjet/ændret på autorisationsloven, altså står Sundhedsstyrelsen alene med et forklaringsproblem vedr. fortolkningen. Ovenstående er alene spørgsmål og svar fra en debat!

Blev Folketinget ikke misinformeret af tidligere sundhedsminister og Sundhedsstyrelsen? (det er minister-ansvarlighedsloven!)

Obs. Da ”papirlæger” bemander Patientombuddet (tidligere Patientklagenævn,- forsikring, - ankenævn) gælder de samme uhyrligheder for fejlbehandlede patienter med deres totale mangel på patientrettigheder/-sikkerhed.

Oprindeligt indsendt af kastor

Der er flere ting omkring lægekonsulenterne (og administrativt ansatte i øvrigt), som nok de færreste tænker over/ikke ved, nemlig HVAD SIGER LOVEN:
Lægeforeningen skriver flg. til medlemmerne - formentlig som reminderiflg. Karnov) Juridisk set er der ingen forskel mellem en lægeattest og en lægeerklæring. Lægers erklæringer kan have betydelige retsvirkninger og økonomiske konsekvenser og anvendes fx. hyppigt såvel inden for social- og sundhedslovgivningen som ved stillingtagen til berettigelse til helbredsbetingede ydelser, forsikringsforhold og på arbejdsmarkedsområdet. Der er derfor stærke samfundsinteresser forbundet med lægers attestafgivelse.:
- og
Autorisationslovens § 20, stk. 1 (lov nr. 1350 af 17. december 2008) pålægger derfor under strafansvar læger at udvise både omhu og uhildethed (det vil sige objektivitet) i forbindelse med attestudstedelse.
-og
Afgivelse af urigtig erklæring kan straffes efter straffelovens §§ 162, 163 og 175, stk. 1 (lov nr. 1168 af 6. november 2008). Strafferammen omfatter såvel bøde, hæfte og fængsel i helt op til 3 år.
(citat slut)

For god ordens skyld kommer straffelovens §§:
17. kapitel
Falsk forklaring og falsk anklage
§ 162. Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 163. Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
19. kapitel
Forbrydelser vedrørende bevismidler
§ 175. Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument eller en sådan bog som indeholdende sandhed.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dokumentet eller bogen er udfærdiget eller føres på andet læsbart medie.


…………………..
Dette betyder på almindeligt dansk: findes der urigtige udtalelser, diagnoser osv. er der god grund til at overveje en politianmeldelse.



Jeg vender tilbage med Sundhedsstyrelsen fortolkning af autorisationsloven, som efter min opfattelse, må siges at være alternativ. Denne fortolkning er fremsat i to forespørgselsdebatter i Folketinget.

Oprindeligt indsendt af Vovse

Så vidt jeg husker handler problemet med lægekonsulenterne om, at lægekonsulenterne (af en eller anden grund, som vistnok er vedtaget i folketinget) ikke hører ind under autorisationsloven, men er ansat som administrative medarbejdere i kommunerne.

Jeg ved, at andre her på siden ved meget mere om det her end jeg gør, ovenstående er blot hvad jeg synes at have læst tidligere, her på K10.

[Andersine85]

Oprindeligt indsendt af curls

Sagsbehandleren kan jo sådan set selv vælge, om man mener det lægekonsulenten skriver er rigtigt nok eller ej....

Narh, det skulle vi nu helst ikke gøre Både mig selv, og flere andre herinde har jo mange gange understreget, at det ikke er sagsbehandlerens job at være lægefaglig... det er lægernes job! Og det er bestemt ikke mit job at ignorere eller modsætte mig lægelige oplysninger! Så ville jeg da virkelig overskride mine beføjelser!

(Noget helt andet er så, at vi burde have faglig integritet nok, til kun at arbejde med fagligt dygtige lægekonsulenter, så vi slet ikke kom ud for debatter og historier som vi gør nu!)

[Odenseaneren]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Narh, det skulle vi nu helst ikke gøre Både mig selv, og flere andre herinde har jo mange gange understreget, at det ikke er sagsbehandlerens job at være lægefaglig... det er lægernes job! Og det er bestemt ikke mit job at ignorere eller modsætte mig lægelige oplysninger! Så ville jeg da virkelig overskride mine beføjelser!

(Noget helt andet er så, at vi burde have faglig integritet nok, til kun at arbejde med fagligt dygtige lægekonsulenter, så vi slet ikke kom ud for debatter og historier som vi gør nu!)

Det kunne jeg vældig godt ønske mig at du uddybede nærmere i en skrivelse til Socialudvalget på Christiansborg http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_...U_Kontakt.aspx

Lige nu siger bl.a Vibeke Manniche at I bruger hende og hendes kollegaer som skjold.

Jeg læser dit indlæg som om du skriver, at I godtager lægekonsulentens udtalelser. Er det korrekt forstået, at I således vægter sociallægen/lægekonsulenten mere end speciallægen, og I ikke betvivler lægekonsulentens udtalelser?

Dilemmaet er vel også, at HVIS I ikke tror på lægekonsulentens oversættelse, kan I få et forklaringsproblem internt i kommunen?

Eller mere firkantentet og hypotetisk. Lad os antage, at du samarbejder med en lægekonsulent, hvor du åbentlyst kan se et uforklarligt spring fra specialisternes erklæring til lægekonsulentens skøn. Vil du i givet fald kunne vægte speciallægeerklæringerne og indstille til pension, hvis lægekonsulenten skriver "funktionsevnen forventes nedsat i let grad"?

[curls]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Narh, det skulle vi nu helst ikke gøre Både mig selv, og flere andre herinde har jo mange gange understreget, at det ikke er sagsbehandlerens job at være lægefaglig... det er lægernes job! Og det er bestemt ikke mit job at ignorere eller modsætte mig lægelige oplysninger! Så ville jeg da virkelig overskride mine beføjelser!

(Noget helt andet er så, at vi burde have faglig integritet nok, til kun at arbejde med fagligt dygtige lægekonsulenter, så vi slet ikke kom ud for debatter og historier som vi gør nu!)

Uha... Nu arbejder du i et jobcenter og jeg i en hel anden forvaltning. Jeg læser selv ofte lægeoplysninger og henholder mig til dem. Det er vel derfor, vi indhenter lægelige oplysninger som en del af sagsbehandlingen. Så i mit team er vi nærmest samtidig "lægesekretærer".

Jeg er selvfølgelig også enig i, at det er lægernes job at informere os ordentlig om, hvad deres patient fejler. Dog har jeg så oplevet, at lægerne har skrevet forkert. Den objektive beskrivelse ikke stemte overens med en diagnose, som lægen skrev. Som om lægen blot ville give patienten en "fordel" i sagens forløb. En læge har f.eks. i et brev, hvor man undskyldte for de fejl, der blev beskrevet i de lægelige oplysninger, efter patient blev bekendt med oplysningerne. Desuden er det ikke bare diagnoser, man skal se på, men funktionsnedsættelsen. Den OBJEKTIVE fund er ret vigtig.

I et jobcenter forestiller jeg mig, at det er netop funktionsnedsættelsen, man skal finde sig frem til (spørge sig frem til), da funktionsnedsættelsen relaterer til arbejdsevnen - med i en helhed også ud fra arbejdsprøvninger osv... Man skal også tænke på bivirkninger af de medicin, folk tager. Nogle bliver utrolig trætte. Man skal stille de rigtige spørgsmål til speciallægen, ellers kan sagen ikke blive tilstrækkeligt oplyst.

Jeg kan faktisk godt lide at læse de mange forskellige sygdomme på nettet. Nogle man aldrig har hørt om før, og om hvordan en funktionsnedsættelse er i en sjælden lidelse.... Hvis f.eks. en læge skriver, at patienten har "gigt", hvad er det så for en gigt? Alm. gigt eller leddegigt? Leddegigt er nemlig en langt mere alvorlig og indgribende sygdom. Det mener jeg også, at det er sagsbehandlerens opgave at undersøge nærmere, hvis en borger oplyser, at man altså har leddegigt, og ikke bare alm. gigt.

Nu skal vi nok lige tænke på, at en lægekonsulent ikke kan være ekspert i alle områder... Der er jo hundredvis af sygdomme/diagnoser.... Når en speciallæge har beskrevet tydeligt og godt om en patients funktionsnedsættelse mens en lægekonsulent slet ikke har det speciale, kan lægekonsulenten ikke altid beskrive de lægelige oplysninger fra en speciallæge endnu bedre... Og må ikke bare tilføje noget, som slet ikke stemmer overnes med i de speciallægelige oplysninger. En speciallæge som arbejder med et bestemt område/sygdom/handicap ved langt bedre. Og det er også de lægelige oplysninger, man skal rette sig efter. Lægekonsulenten bør så selvfølgelig efter bedste evne oversætte f.eks. de latinske lægelige oplysninger. Måske har nogle kommuner ikke været så gode til at informere retningslinjerne overfor den lægekonsulent, som de ansætter. Det kunne godt give et problem...

[Andersine85]

Oprindeligt indsendt af Odenseaneren

Eller mere firkantentet og hypotetisk. Lad os antage, at du samarbejder med en lægekonsulent, hvor du åbentlyst kan se et uforklarligt spring fra specialisternes erklæring til lægekonsulentens skøn. Vil du i givet fald kunne vægte speciallægeerklæringerne og indstille til pension, hvis lægekonsulenten skriver "funktionsevnen forventes nedsat i let grad"?

Tja, har heldigvis ikke været ude for det før, men efterhånden forstår jeg da nok af lægepapirerne til at kunne se hvad der sker, så med mindre, at vi har en speciel grund til at tro, at speciallægen ikke er værd at høre efter (Eva Blach?!?), så ville jeg nu nok vælge speciallægen! Men igen, har ikke været ude for det, for jeg har kun været ude for, at lægekonsulenterne har udført deres arbejde, og ikke andet...

Ift. hvad du skriver curls, så har du bestemt ret, men de gange, hvor jeg kan "overrule" en læge er, når de f.eks. siger pension, men arbejdsprøvning viste raskmelding!! (En enkelt mindeværdig sag, trods alt ikke hverdagskost...).

MIT job er jo lige præcis at samle oplysningerne ind, og så vurderer og træffe beslutning ud fra et samlet grundlag af oplysninger. Og her er lægelige oplysninger vigtige, men de tæller ikke mere eller mindre end så mange andre oplysninger...

[Odenseaneren]

Tak for dit svar Andersine!

Håber det er okay at jeg lige "forfølger" emnet.

I min sag er der skrevet af speciallæge at jeg har Ehlers Danlos, Hypermobilitetssyndrom i svær grad samt sekundær fibromyalgi, og at tilbagevending helt eller delvist til arbejdsmarkedet på afhænge af arbejdsprøvning. 'Det foreløbige resultat er negativt (gennemfører efterfølgede 2 yderligere arbejdsprøvninger med samme resultat) Prognosen er at det er varig lidelse med varigt skånehensyn. Ingen behandlingsmuligheder. Behov for bandager, skinner og hjælpemidler i stigende omfang i årene der kommer. Overensstemmelse med subjektive symptomer og objektive fund.

Sociallægen skriver at der er tvivl om Ehlers Danlos, hun nævner ikke at Hypermobilitetssyndrom er i svær grad - glemmer også fibromyalgi. Til gengæld nævner hun at 2 undersøgelser er fundet normale - disse har jeg så bare aldrig fået foretaget. Endelig mener hun at "der skønnes at være tale om en betydelig funktionel/psykisk medkomponent".

Hvordan vil du forholde dig til det, - såfremt du var sagsbehandler?

[L.S.]

Oprindeligt indsendt af kastor

lovgivning/andre oplysninger omkring administrative ansatte (lægekonsulenter, ansatte i sundhedsstyrelse, retslægeråd, embedslæger, patientombud osv.)

det er rigtig tungt stof men for at få lidt overblik omkring love/regler indledningsvis cool facts:
(problematikken har været forelagt en forsvarsadvokat, som kalder sagen af ”klar principiel interesse).


§ 1. Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter.

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Erklæringer
§ 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.

stk. 3. Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge.


Her kommer så sundhedsstyrelsens ”fortolkning” for administrative ansatte, som man kalder ”papirlæger”:

Besvarelse af spørgsmål nr. 59 (alm. Del), som folketingets sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 10. December 2007

spørgsmål:
"ministeren bedes redegøre for, om det kun er lægelovens undtagelser der kan begrunde, at en læge i bestemte situationer kan være undtaget fra at skulle overholde lægeløftet og dermed de lægeetiske ansvarsregler?"

svar: (forkortet)

styrelsen har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, i hvilke funktioner en læge ikke anses for at udøve lægefaglig virksomhed og dermed bl.a. Ikke at være omfattet af autorisationslovens §§ 17 og 20.

Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er, at der består et læge/patientforhold, dvs. At en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand.

ovenstående maner nedenstående ævlen udenom/ansvarsfralæggelse til jorden!
Da lægekonsulentens virke i allerhøjeste grad har indflydelse på patientens livskvalitet og fremtidige tilstand er der et læge/patienforhold - "i bredere forstand!"


folketinget har ikke vedtaget eller tilføjet/ændret på autorisationsloven, altså står sundhedsstyrelsen alene med et forklaringsproblem vedr. Fortolkningen. MON IKKE! Ovenstående er alene spørgsmål og svar fra en debat!

Blev folketinget ikke misinformeret af tidligere sundhedsminister og sundhedsstyrelsen? (det er minister-ansvarlighedsloven!) jo! Jo! Jo!

obs. Da ”papirlæger” bemander patientombuddet (tidligere patientklagenævn,- forsikring, - ankenævn) gælder de samme uhyrligheder for fejlbehandlede patienter med deres totale mangel på patientrettigheder/-sikkerhed.

helt korrekt!

[popiae]

Curls;
Citater fra dig;

"selvom det kan stå på dansk, er det ikke altid man er sikker på, hvordan f.eks. sværhedsgraden er i de funktionsnedsættelser som en læge har beskrevet. Det bruger man sandelig også en lægekonsulent til."

Hvordan kan en lægekonsulent være bekendt med funktionsnedsættelsen, da den jo ofte er individuel, alt efter sværhedsgrad?

"Desuden er det ikke bare diagnoser, man skal se på, men funktionsnedsættelsen. Den OBJEKTIVE fund er ret vigtig."
Ved mange diagnoser, er der ikke objektive fund eller de få der er, siger IKKE noget om lidelsens omfang!

"Hvis f.eks. en læge skriver, at patienten har "gigt", hvad er det så for en gigt? Alm. gigt eller leddegigt? Leddegigt er nemlig en langt mere alvorlig og indgribende sygdom. Det mener jeg også, at det er sagsbehandlerens opgave at undersøge nærmere, hvis en borger oplyser, at man altså har leddegigt, og ikke bare alm. gigt."

Alm. gigt? Her skelnes mellem slidgigt og betændelsgigt!
Leddegigt er oftest nemmere, at dokumentere idet det bla ses på blodprøver.
Ved feks Betherew ses der ofte intet i blodprøver, og objektivt, ses forandringer også oftest mange år senere. Findes ca 200 forskellige diagnoser i rygsøjle alene. De fleste med alvorlig og indgribene sygdom, som leddegigt.

Jeg synes du netop beskriver farene ved enten ikke at have en faglig kompentent lægekonsulent til at OVERSÆTTE, eller selv forsøger dig!

Håber at jeg har misforstået dette?

VH Popiae

[curls]

Oprindeligt indsendt af popiae

Curls;
Citater fra dig;

"selvom det kan stå på dansk, er det ikke altid man er sikker på, hvordan f.eks. sværhedsgraden er i de funktionsnedsættelser som en læge har beskrevet. Det bruger man sandelig også en lægekonsulent til."

Hvordan kan en lægekonsulent være bekendt med funktionsnedsættelsen, da den jo ofte er individuel, alt efter sværhedsgrad?

"Desuden er det ikke bare diagnoser, man skal se på, men funktionsnedsættelsen. Den OBJEKTIVE fund er ret vigtig."
Ved mange diagnoser, er der ikke objektive fund eller de få der er, siger IKKE noget om lidelsens omfang!

"Hvis f.eks. en læge skriver, at patienten har "gigt", hvad er det så for en gigt? Alm. gigt eller leddegigt? Leddegigt er nemlig en langt mere alvorlig og indgribende sygdom. Det mener jeg også, at det er sagsbehandlerens opgave at undersøge nærmere, hvis en borger oplyser, at man altså har leddegigt, og ikke bare alm. gigt."

Alm. gigt? Her skelnes mellem slidgigt og betændelsgigt!
Leddegigt er oftest nemmere, at dokumentere idet det bla ses på blodprøver.
Ved feks Betherew ses der ofte intet i blodprøver, og objektivt, ses forandringer også oftest mange år senere. Findes ca 200 forskellige diagnoser i rygsøjle alene. De fleste med alvorlig og indgribene sygdom, som leddegigt.

Jeg synes du netop beskriver farene ved enten ikke at have en faglig kompentent lægekonsulent til at OVERSÆTTE, eller selv forsøger dig!

Håber at jeg har misforstået dette?

VH Popiae

Jamen Popiae det er netop en lægekonsulents opgave i hver enkelt/individuel sag at kunne forklare, hvad og hvor meget funktionsnedsættelsen er og sværhedsgraden er. Som du jo selv siger, kan der f.eks. være ca. 200 diagnoser rygproblemer, det er netop her en lægekonsulent kan beskrive, hvad funktionsnedsættelsen er hver individuelt.

Alle lægeoplysninger er vel udarbejdet individuel af en speciallæge og dermed også udarbejdet individuel hos en lægekonsulent. Der er ingen helt ens sag.