K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 12-09-2020, 08:49   #11
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Speciallæg: Her er, hvad der hjælper-og ikke hjælper-i genoptræning efter hjerneskade

Speciallæger: Her er, hvad der hjælper - og ikke hjælper - i genoptræning efter hjerneskader

https://www.berlingske.dk/kommentare...kke-hjaelper-i

Vi satte os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder.

Her er svaret.

Anders Ottar Jensen, speciallæge i arbejdsmedicin, & Tom Skyhøj Olsen, speciallæge i neurologi

Genoptræning efter hjerneskade er en kommunal opgave i Danmark. Et vigtigt område som har stor bevågenhed, og som er et kerneområde for kommunerne. Trods kommunernes indsats er området imidlertid bestandigt genstand for kritik. »Kommunerne har ikke den viden og ekspertise, der skal til, især når det gælder genoptræning på specialiseret og avanceret niveau,« hedder det. Kommunerne benytter sig derfor ofte af ydelser i privat forankrede hjerneskadecentre, som tilbyder at gøre det, kommunerne ikke menes at kunne.

Hvad, det er, kommunerne ikke kan, men som de andre kan, oplyses imidlertid sjældent eller slet ikke. Derfor satte vi os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder.

Cochrane-biblioteket

Vi gennemgik Cochrane-biblioteket for al tilgængelig viden om genoptræning af hjerneskade og om genoptræningsteknikker og deres effekt.

Cochrane-biblioteket er en database, hvor der under strenge kvalitetskrav opsamles viden om effekten af al slags behandling, herunder genoptræning af hjerneskade.

https://nordic.cochrane.org/da/vores...ne-biblioteket

I hjerneskaderehabilitering er der fem hovedelementer: fysioterapi, ergoterapi, kognitiv terapi, tale/sprog- terapi og synstræning. Hvad står der i Cochrane om disse fem hovedelementer?

Fysioterapi: Fysioterapi har effekt, men der er ikke viden om eller evidens for, at én slags fysioterapi er bedre end en anden.

Ergoterapi: Ergoterapi kan gøre, at man bliver bedre til udføre almindelige daglige aktiviteter. Men evidensen herfor er meget svag, og Cochrane er usikker på, om der kan fæstes lid til resultaterne.

Kognitiv terapi, herunder genoptræning af koncentration, opmærksomhed, hukommelse og neglekt (mindsket krops-eller synsfornemmelse): Der er ikke viden om eller evidens for, at terapi rettet mod disse funktioner har nogen blivende effekt.

Tale/sprog træning: Tale/sprogtræning har en effekt, men effekten er lige god uanset, om den efter instruktion gives af en interesseret pårørende, terapeut eller en autoriseret logopæd.

Synstræning: Cochrane indeholder ikke undersøgelser med evidens for, at særlig træning kan påvirke synsfunktionen gunstigt efter hjerneskade.

I Cochrane-biblioteket står der altså, at det hjælper at genoptræne, men der står samtidig, at der ikke er viden om, at én træningsmetode er bedre end en anden. Der er således ikke belæg for at mene, at én genoptræningsinstitution besidder ekspertise eller teknikker, som gør den bedre end en anden, og der er heller ikke viden om, at særlige kognitive skader kræver genoptræningsteknikker, som mestres på ét sted og ikke på andre, eftersom denne viden simpelthen ikke eksisterer.

Gammel viden

Denne viden - eller mangel på viden - er ikke ny. Opfattelsen af, at der er noget, de kan på private hjerneskadecentre, som de ikke kan i kommunen, lever imidlertid i bedste velgående, og den får bestandigt ny næring.

Man kunne spørge sig: Hvorfor træne i et hjerneskadecenter uden for kommunen, når virkningen af træningen ikke er anderledes end den virkning, der kan opnås i kommunens træningscenter? Hvorfor foretage sprogtræning på et hjerneskadecenter, når træningen med nogen instruktion kan gives med samme effekt af en terapeut i kommunen?

Vi får næppe et klart svar, og kommunal genoptræning vil nok i manges bevidsthed blive ved at være »kommunal«.

Hvor går vi hen?

De eksisterende alternativer til genoptræning i kommunen er nok kommet for at blive trods mangel på evidens for, at de kan andet og mere end det, man kan i kommunen. Men er det dem, man fremover skal satse på? I så fald vil det jo betyde, at kommunal genoptræning tappes for ressourcer, for midlerne til disse centre kommer til syvende og sidst kun et sted fra, nemlig fra kommunerne. Vilkårene for dem, der skal træne i kommunen, vil i så fald forringes. Kommunens ry som et mindre godt sted at træne vil yderligere blive befæstet og kalde på flere opråb om kommunernes manglende evne – en ond cirkel.

Med andre ord: Gør brug af vores viden om det, som vi ved, og det, vi ikke ved. Så vil man vide, at kommunernes viden og kunnen på genoptræningsområdet er knap så mangelfuld, som det af og til hævdes.


phhmw

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, som alle bør have kendskab til.

https://www.sst.dk/da/Opgaver/Patien...ingslinjer-NKR

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Retningslinjerne er primært til brug for sundhedsprofessionelle.

De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen.

Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten bor.

Retningslinjerne udarbejdes som hovedregel af Sundhedsstyrelsen, men på baggrund af midler fra Finansloven for 2017 kan faglige selskaber og miljøer i disse år søge om penge til udvikling af nationale kliniske retningslinjer. Puljen opslås 1-2 gange årligt i perioden fra 2017 til 2020.


NKR udgivelser efter emne

https://www.sst.dk/da/Opgaver/Patien...20efter%20emne

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
 

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:51.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension