punktumet er sat

[tumnus]

Tillykke endnu en gang.

Jeg tænker at det er ligesom at være med i en online mødregruppe, hvor man følger med i dem, der en nået lige så lange (som har termin samtidig) og jubler når man når i mål.

Jeg er heldigvis alt for gammel til mødregrupper

[fibro]

STORT TILYKKE Sanne mor, sikke en lettelse endelig at få den besked, efter 10 år... hvor er det dog sindssygt... kender en der stadig er igang på 14 år...

Ja lad proppen springe iaften, tillykke med det

Fibro

[Indiansummer]

Også stort tillykke fra mig...indiansummer

[Jasmina]

TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE -hvor er det det dejligt når det lykkedes

[sanne mor]

hejsa
og endnu engang tak for kers pæne ord. må sige jeg i dag ikke har kunne finde hovede elle hale i noget så kommer der små øje blikke hvor jeg niver mig i armen og tænker er jeg virkelig i liv er det her sandt og får så et par sekunter en lykke føgelse af frihed tænk nu kan jeg blive gift med mine børns far uden vi skal frøgte førsørglse pligten på kontanthjælp, det er frihed overskudet skal så bare først findes og det må så tage den tid det tager...
hvor er i alle skønne mennesker her.
fra sanne mor

[tumnus]

Hej Sanne

Jeg skal osse giftes med min kæreste - han vil gerne adoptere min 25 årige datter, men må ikke hvis vi ikke er gift.

Han har ingen børn selv og vil gerne at hun skal arve

[sanne mor]

hejsa alle sammen
jeg har nu sat mig for at prøve at beskrive alle mine år i systemet.
det bliver nok en lang fortælling men nu hvor jeg er i mål mangler jeg for mig selv at skrive det hele ned og forstår godt hvis der er folk der ikke orker at læse det igennem. men kan jeg hjælpe ander på vejen så er jeg her med denne her baggrund

i 2002 var jeg føre af en bil som endte i en sole ulykke begrundet solen stod lavt på himlen og jeg blev blandet og kørte i et træ. jeg slog mit hovede mod rat rude husker det ikke helt. men fik hoverdpine og sovende arme med det samme. fik heldivis hurtig hjælp en falk mand der var på cykeltur han hanlet hurtid og fik til kaldts sine kolegaer.
jeg mindes ikke så meget der fra kun smerterne i nakken under turen.
blev røgnet på skadestuen og man fandt ingen brud så blev løsnet fra halskrave og måtte tage hjem med besked om det var et piskesmæl jeg havde fået og der ville gå nogle uger hvor jeg ville har ondt og ikke måtte belsate mig.

der kom så min første sygemelling. dagen efter kunne jeg ikke selv komme ud af min seng så måtte har min dengang 2 årige datter til at låse dørn op for at en nabo som jeg over tlf havde fået fat i kom og hjalæ mig ud af sengen.
hun kørte mig op på skade stuen igen men dette var en smærte jeg måtte forvente at har dagen der på.

der gik uger og jeg kom stille igang igen begynte på mit job igen er social og sundheds assistent men gik ikk mange dage så kom den voldsomme smerte igen og jeg måtte sygemelle mig. sådan gik der i langtid startede op måtte melle mig syg,ja og det kunne min arbejdsplads ikke leve med forstår jeg så også godt selv så jeg blev fyret.
der gik ca 3 år hvor jeg mistede det ene job efter det andet fordi jeg ikke kunne klare det og var sygemelt.min egen læge var ind over hver en sygemelding men han ville ikke sende mig til vidre undersøgelser jeg var tosse ung og orkede ikke noget skulle jo være der for min skønne datter.

så mødt jeg min store kærlighed i 2005 og da han første gang oplevede jeg ikke kunne komme ud af sengen pga smerte og havde problemer med at kontroler bevægelser i mine arme. stod han med mig som et lille barn ved lægen og bankede i bordet. var det jeg havde brug for en der tog over og var der.efter 5 minutter var der sendt papir afsted på en mr scanning af min nakke.
men som lægen sage det var for at udelukke så jeg snart kunne tage mig sammen for han mente ikke der var noget galt andet end hysteri.
min mand sage bare vi se hvad det viser og tager den der fra.

det gik rimlig hurtig med at på lavet scanning. glemmer aldrig den dag tlf ringede og lægen sage je du må helle komme ind til mig og vi skal finde ud af noget for du har en diskuspolaps i nakken med tryk på nervebanerne og du er voldsom slidt i nakke og det meste af din ryg og i lenden har du også en diskuspolaps den er så ikke så stor.

med et var jeg ikke lenger kandidat hysterisk var da også sygemeldt.
jeg kom til to spicial læger der nu skulle vuder om der skulle opration til hvilket ikke var mulig fordi skaden var sket på nervebanen idet jeg har gået alt for længe med den og en operation med stor sansynlighed ville lamme mig. skæbnen vil så jeg bliver gravid var ikke planen men valgt efter mange overvejelse at gennemfør grviditeten og med lægens ord for det nok skulle gå
det gik også godt fik sommer 2006 en skøn datter mere men var meget sengeliggende.
var så et år på barsel dette år var jeg i kontakt med jobcentert for jeg ville så gerne at når min barsel var over at viste hvor jeg stod om jeg da kunne starte i en arbejdsprøvning for jeg gik jo fra barsel på sygedage penge men jeg måtte vente til barslen var slut før de ville se på mine papir.

barsel slut og jeg havde været ved 2 spicial læger som begge sag der ikke kunne gøres mere. nu begynte det for alvor i kommunen med mig skulle til et møde der havde min bisider med fik på første møde at vide de indstilte mig til pension efter en 18. jeg var måløs og tænkte går det så let men jeg blev kloger. for pensionsnevnet ville jo selvfølig ikke rejse en sag uden arbejdsprøvning.

kom så på et reva center i arbejdsprøvning. jeg skulle møde 3 timer daglig. det blev mit livs maridt jeg fik spasme i mine arme og kunne ikke udføre noget med mine arme som eftehånden rystede og krampede hele tiden men jeg mødte trofas op daglig i 3 timer men kunne ikke udføre nogen af ders opgaver. ham der stod for reva blev meget bange den ene dag hvor min spasme var så voldsomme at jeg kun kunne græde han ringede efter min mans som måtte få mig på skade stuen i enfart hvor jeg skulle har stesolid for at mine muskler igen kunne slappe af.
da stoppede ham fra reva min arbejdsprøvning en måned før tid fordi han ikke ville stå til andsvar for at ødelgge min krop mere.
sagsbehanler indstillede da igen til pension den kom med på møde og jeg fik afslag fordi jeg var mødt 3 timer dalig selvom arbejdsevne var under en time mente de at fordi min arbejdsprøvning var blevet afbrudt før tid kunne man ikke vuder om min evne kunne blive bedre.
jeg fik ved det hele til kendt flexjob og kom på ledighedsydelsenu er vi fremme ved 2008 og mine smærter bliver være og være kom til en spiciallæge mere som siger du skal har ro på den krop du har skade i det nerver systen men kommunen men frem for at høre på ham at jeg nu skal i et flex job og hold fas jeg skal da bruge min uddannelse jeg skal hjemme tregne en lille pige med et handicap en sød tøs men pigen kan ikke gå kravle eller noget og haløj jeg må ikke lyfte.
men det skal jeg elles ingen penge tænk fint nok jeg møder men over skrider ikke min grænse så den mor meller hurtig ud til kommunen hvad de har tænkt sig med det her og virksomhedskonsulenten afbryder dette.

der går så noget tid hvor socialrådgivern finder ud af sammen med virksomhedskonsulenten de ikke kan fine et job jeg kan vartage en time daglig
så ny arbejsprøvning.
ja reva ville ikke har mig det tager dem 6 måneder at find etsted til mig som så bliver borgesevic ved kommunen selv flot igen jeg møder som jeg skal men mine spasme i mine arme gør det umulig og min smærter tiltager jeg bliver en sur mor en dum kone og lukker mig inde for mig selv for bare at komme det her ignnem men selv dette sted meller de at de ikke tøre har mig der de frøgter også min tilstand forværres.så bliver igen stoppet
der efter kommer jeg fra kommunen til en psykologiskudredning viser jeg psykisk meget stærk men hvis ikke der bliver taget højte for de smærte jeg har og jeg får ro på ville jeg ende med at min psyke også ville kunne knægges. jeg kommer til en nurolog som mener jeg ville har gavn af en smærte klinik.sagsbehanleren sender mig så til en udredning på smertelinik kan for beskrevet at min diskus har lavet så meget skade i mine nervebaner at min hjerne sender forkete signaler i min krop og at jeg lever i et smerte helved jeg aldrig kommer ud af og men kan ikke gøre noget ved det.

igen igen bliver søgt en pension til mig og da skal der siges kan jeg ikke meget mere lever med ikke kan skralle kartofler mere kan ikke gå lange ture mere lever for at overleve. og tænk igen et afslag grundet 2 afbrudte arbejdsprøvninger som jeg ikke engan selv har afbrudt. jeg ange og får afslag de holder fast i det nevnet gav som begrundelse.

mine nys sagsbehanler er rystet min bisider er rystet og jeg selv overvej virkelig hvad det hele er vær men heldivis har jeg min mand og børn som ikke kan klare sig uden mig så jeg venter på næst træk.
det bliver så 6 måneder i et forløb på smerteliniken hvor jeg bliver vudert af fys læge i medicin psyklog samtidig.
de skrive i mine papir at nu er nok virkelig nok alt er prøvet alt er udlukket der finders ikke noget man mere kan gøre
min sagsbehanler vælger for en sidste ting at lave en fugtionsevne beskrivelse af mig i ejet hjem en sød dame kommer hjem og tester mig og se hvordan jeg lever og klare min hver dag hun skriver så at sender man mig i en ny arbejdsprøvning vil det ende med jeg bliver seng liggende og selv skal har pleje og hjælp for at komme ud af sengen og hun ikke finder nogen ervervs evne hos
så bliver jeg indstillet igen tro ikke selv helt på det lykkes men venter også lidt på hvor kreativ pensions nevnet nu er og finder et huld eller en formulering de kan skrive om til ders fordel men nej jeg var super heldig fik tilkendt pensionen for lidt over en uge siden fatter det stardig ikke. nu glæder jeg mig bare til at jeg stille og rolig kan få min krop så den kan holde til en gå tur men alt til sin tid. kommer i små stød til en det er slut nu det er oki at har ondt nu du er ikke tosse venter stadig på jeg vogner og det er en drøm

det var så de sidst 10 år
fra sanne mor

[Pedro]

Du godeste SanneMor, man er lige ved at græde, når man hører om alle de smerter, og det usandsynlige voldsomme helvede, du har været igennem. Hvor er det godt, du, endelig, langt om længe har fået din pension.

Utroligt, at menneskene skal lide så meget, og så unødvendigt, oveni dets egen fysiske smerte. De s****s læger, og kommunale folk, der trækker dødsyge mennesker rundt i manegen.

Godt, at du har en god mand og to dejlige piger, der holder dit liv oppe. Må, det gå dig rigtig rigtig godt fremover.

Kærlig hilsen Pedro

[Vovse]

Jeg sidder også og er målløs.

En ting er, at man skal kæmpe med kommunen, men skal man så også kæmpe med sin egen læge, så hopper kæden da af.

Ham har du forhåbentlig skiftet ud.

Personligt har jeg været heldig, at have en gode læge, som altid stod bag mig, og det er guld værd når man kæmper mod systemet.