Hvad skal jeg gøre ?

[Yasmin]

Ja, så her jeg sagt mit job op. Jeg magter ikke en fast stilling som pædagog. De giver os flere og flere opgaver sprogtest af børn, projekter osv. og børnene er lægere og længere tid i daginstitutionerne.Forældrene har store forventninger men de skulle bare vide..........
Jeg kan ikke få flexjob .........endnu........Så nu kan jeg gå ud og være vikar el. frelance medarbejder et sted. Aternativet var at jeg var sygemeldt endnu, men så kan man jo bare hænge fast i systemet i årevis.

Har du ellers nogen foreslag ?

[Ninja]

Hvad er problemet - er det fordi du er træt af jobbet som pædagog pga de daglige alt for store udfordringer - eller er det fordi du reelt er syg??

Hvis du bare er træt af jobbet - så kan du jo muligvis finde/eller få hjælp til at finde et andet, mindre stressende job, der bedre møder dine behov.

Du skriver at alternativet var at du skulle være sygemeldt endnu, men at du ikke vil hænge fast i systemet i årevis. Og at du nu skal ud og være vikar eller freelance medarbejder.

Hmmmm, her på K10 er der vist ikke den store valgmulighed. De fleste af os er reelt syge og bliver nødt til at blive i systemet i årevis, fordi vi IKKE KAN varetage et job på de almindelige præmisser, desværre, for vi er rigtig mange der ville ønske at vi kunne!

Jeg kan ikke helt læse af din tråd, om du er syg, eller om du bare er lidt træt af at arbejde?

For at få et flexjob, så skal man jo være syg, og man skal kunne dokumentere sin sygdom. Kommunen indhenter lægeattest, speciallægeerklæring mm der fortæller HVAD du fejler og skal entydigt sige, at din arbejdsevne ikke svare til et reelt job på arbejdsmarked. Du skal også arbejdsprøves så kommunen kan få en fornemmelse af, hvor meget du kan arbejde, og måske skal du på smerteklinik, til psykolog, til psykiater osc osv osv....så hvis du drømmer om et flexjob, så kan du godt regne med at skulle blive i systemet i rigtig mange år!!

Men hvis du ikke fejler noget der gør et arbejde umuligt, så kan du måske gå ned i tid - få et deltidsjob, weekendjob, måske eksperimentere lidt med arbejdstider til du finder den rette hylde og det korrekte antal timer (for at få det hele til at løbe rundt)...

Håber ikke jeg har skrevet noget meget forfærdeligt, men du har ikke skrevet noget sygdomsforløb, og det er jo nok dét vi ved mest om herinde for at kunne hjælpe dig videre.....

[Yasmin]

Jeg her forhøjet blodtryk og har lige haft en depression udløst af stres. Jeg får medicin for begge dele.

Jeg kan ikke klare det tempo vi skal arbejde i nu til dags......jeg er et grænse tilfælde måske, men jeg tror der er mange i min branche der har det sådan, nå de når 50 og opefter. Jeg skriver jo osse for at høre andres mening. Dem der er job kan man ikke spørge, og ens familie er slet ikke inde i reglerne.

Jeg er ikke træt børnene, de er lige så sjove og skønne som de altid har været men det er arbejdsvilkårerne der er umulige nogen gange.

[mimse]

Hej Yasmin

Som helenekr skriver så er det lidt svært at se ud fra det du skriver om det er sygdom der gør, at du ikke kan holde til arbejdet. I forhold til det du skriver i andet indlæg vil jeg umiddelbart sige at du nok er en smule "brugt". Undskyld mit ordvalg men mangler et bedre. Det bliver jo ikke nemmere med årene, det kan vi jo se.
Men hvis du ikke kan arbejde fuldtid længere så synes jeg du skal tage kontakt til en sagsbehandler. Der er ikke så meget andet du kan gøre. og ja, det er med risiko for at komme til at hænge i systemet i mange år, men der er altså også en lille chance for at sagsforløbet bliver hurtigt. Det er ikke kun mørke historier. (men jo næsten kun) Jeg vælger at tage ud fra den lille del som har en skøn solstrålehistorie, og håbe på mit forløb bliver ligeså smertefrit, for jeg har ikke overskud til at kæmpe med dem. Måske man finder overskuddet hvis man virkelig skal.
For at du kan blive godkendt til et fleksjob skal din arbejdsevne jo afprøves og det kan godt være en langsommelig proces alt afhænig af hvor afklaret du selv er omkring din kunnen.
Håber ikke det blev noget værre volapyk jeg fik kradset ned her søndag morgen, og jeg er bestemt ikke ekspert på området. De gemmer sig herinde, og jeg er sikker på de nok skal give dig bedre vejledning end jeg kan.

God søndag til alle derude

[Yasmin]

Man er enormt følsom og sårbar i sådan en situation. Det jeg oplever er måske "bare" en krise, hvor jeg er vej ind i den trejde alder og så skal jeg finde kvaliterne i det frem for at focusere på det negative. Men man kan have nogen oplevelser på et job der gør at man bliver så bange / usikker/ for om det vil ske igen. Det kræver mod og tro på selv selv. Og man skal kunne sige, "det her skal jeg nok klare, jeg har så meget erfarring." Før kommer jeg ikke ud på arbejdsmakedet igen..........

[Neurosmølf]

Hej Yasmin og Velkommen til
Du har åbenbare fysiske problemer og kæmper også med de psykiske, som mange af os herinde har prøvet eller også er igang med. Det jeg personligt kender bedst er vanskeligheden ved at måtte se i øjnene at hvis man kæmper uden at erkende ens grænser, er man bundet til at slide endnu mere på sig selv.
For mig lyder det som om Du er bange for at miste dig selv, hvis Du må *overgive* dig til et system Du ikke stoler på, det er meget forståeligt, men systemet er egentligt bygget op til at hjælpe os, der ikke længere magter tingene alene, og det at erkende man har brug for hjælp i en højere grad end man selv tror, er en barsk ting.

Hvis Du vil bevare dig selv, må du først lære at passe på dig selv, at komme her og sige frem, er en god start, det er/var det også for mig.
Du magter ikke længere dit gamle job og har fysisk/psykisk problemstilling, det tyder på din praktiserende læge har dig i behandling og et rimeligt samtaleforløb ?
Ellers skal Du se om du kan få krisehjælp via fagforening eller arbejde, eller i det mindste kan være tilskudsberettiget via en lægehenvisning ( tal med din læge om det ). Det vil hjælpe dig på flere måder, håber jeg. En forståelse og accept indeni af dig selv, og styrken til at få et mere klart billede af hvad Du egentligt har brug for, men du lyder rimeligt målrettet, problemet er bare at for at få den visitation/ støtte til at opnå revalidering eller fleksjob, så skal Du igennem en række undersøgelser og måske flere arbejdsprøvninger for at få det bevilget, men det er ikke sikkert det behøver at gå så galt, det er bare det Vi herinde mest har oplevet.

Tag og få en snak med din tillidsrepræsentant mht. til krisehjælpen, de kender mulighederne, eller ihvertfald hvem de kan spørge nærmere, og hvis Du ikke får det bedre af den nuværende behandling, er Du nok nødt til at sygemelde Dig og vedbliver at være det, indtil der kommer en sygeopfølgning fra sygedagpenge/jobcenter, før bliver et nødvendigt tiltag mht fleksjob nok slet ikke taget i betragtning. Jeg håber Du oplever bedre end mig, men min sagsbehandler har endnu ikke villet så meget som tale om fleksjob, efter næsten 2 år, adskillige lægeattester , revalideringsforsøg ( som jeg blev mere syg af ikke ville give op i forløbet af, konen kalder mig en s***** kamel 8) ) virksomhedspraktik, 2 dage, så måtte jeg stoppe gr. sammenbrud med angstanfald.
Min tilstand er nu blevet så ringe her, at ftp er vurderet til det mest sandsynlige af flere af mine læger samt fagforening ( dem bruger jeg som bisiddere, husk for guds skyld det , hvis du ender med en langtidssygemelding ), men jeg håber jeg kan hjælpe bare nogen få personer med at undgå det går så galt for dem, så er mine oplevelser ikke helt så meningsløse
Lige en sidste ting, for mig var det at slippe psykologskrækken og tage imod hjælp både det første og sværeste skridt, men også det der hjalp mig mest med at begynde at finde resterne af mig selv .. Det er da et forsøg værd, ikke sandt ?

Håber ikke jeg har givet dig et forkert indtryk, men vent og se til du har fået flere indlæg og se hvad der giver genklang i dig, måske ved du så selv hvad der skal gøres som næste trin..

Live long and prosper

Nøvsen

[Yasmin]

Tak til Nøvsen. Du har ramt plet.

Jeg kan fortælle dig at jeg har en rigtig god læge og psykolog skræk, det har jeg bestemt ikke. Men jeg jeg har en angst for at skulle ud og prøve et nyt job og det har jeg ikke haft før. Jeg har kastet mig ud i det ene "vilde " job efter det andet på det pædagogiske område de sidste par år. Men pludselig sker der der en ændring med mig og det er det jeg ikke forstår eller jeg skal lære at leve med det........en kolesal træthed, blandt andet.

Jeg kan kun sige at det er en proces jeg skal igennem og jeg bliver mere og mere afklaret som tiden går. Det at læse hvad andre tænker er en stor hjælp. Det handler osse om at få sat ord på det man/ jeg oplever. Vi har så travlt ude på institutionerne med at stimulere børnene, men vi glemmer os selv.

Og så er det en jungle at finde rundt i hvor man skal henvende sig når man bor i Københavns kommune. Er det kun mig der har det sådan ? Nogen gange virker det som om det er en tilfældighed at man lige rammer ind i det rigtige kontor.

[Neurosmølf]

Tak for de pæne ord Yasmin

Hør, nu ved jeg ikke om Du har set denne her gamle side ? http://www.fleksjob2.dk/ForsideFleksjob.htm

Hvis det er fleksjob så er der en del information der stadig er gyldig, selvom den side ikke længere opdateres, men som alle støtteordninger er der krav om visitation igennem kommunen, selvom det er f. eks. fleksjob på samme virksomhed.
Hvis jeg var dig, ville jeg snakke med min fagforening om hvorhenne og hvordan Du skal henvende dig, fagforeningerne har også tit en socialrådgiver tilknyttet som kan rådgive dig om hvordan du skal tackle det her.
Din psykolog ( hvis Du er tilknyttet en nu ) er sikkert ikke begejstret for at smide om sig med diagnoser , men de kan som regel give en ide om hvad det er man slås med. Din beskrivelse ville jeg tolke lidt som Udbrændthed eller en lignende tilstand, men mange symptomer er sammenfaldende ved en kraftig psykisk belastning , derfor nødvendigheden af at have læge/psykolog med på din sidelinie. Brug din fagforening nu, spørg efter rådgivning fra deres socialrådgiver, med lidt held kan de også pege mod det rigtige kontor
Ellers kan jeg ikke rigtig tænke på mere, jeg har ligesom brændt det boost ud jeg fik af en god lørdag, så nu ligger jeg desværre nok brak nogle dage

Held og Lykke med det hele, jeg har prøvet at give dig de *nøk* og råd, jeg gerne ville have haft da jeg begyndte at mærke det indhente mig.


Bedste ønsker
Nøvsen

[Yasmin]

Den side har jeg set. Jeg har fået at vide jeg skal henvende mig i Jobcenter Nyropsgade.
Der kan man snakke med en erhvervsvejleder. Også med hensyn til revalidering. Jeg ved godt hvad jeg vil og hvad jeg kan. Nu skal jeg bare bruge tid på at finde ud af om stat / kommune går med til det.

Håber du får nydt det dejlige vejr.

Hilsen Yasmin

[Stella]

Og så er det en jungle at finde rundt i hvor man skal henvende sig når man bor i Københavns kommune. Er det kun mig der har det sådan ? Nogen gange virker det som om det er en tilfældighed at man lige rammer ind i det rigtige kontor. citat slut

Det har du ret i...alting er jo lavet om ...man har ingen fast sagsbehandler mere og det komplicerer det hele...

held og lykke med det hele...