Min historie .......

[Bella67]

Jeg kan høre det for mig;

Giro 413.

Vi vil gerne sige tak til Vibbe, for en dejlig fest i anledningen af
udgivelsen af din bog.
Kærlig hilsen Brugerne af K10

Der blev samlet ind i en brugt blender.

Musikønske; Der er noget galt i Danmark

[Vibbe]

Åh tøzer - I gør det altså muligt at overleve ventetiden .....


En hel STIME

[alanabith]

der fik man godt nok dagens motion i latterkramper, genialt skrevet Bella67, puha er helt færdig alså

mange til jer alle

[PiaL]

Oprindeligt indsendt af Bella67

Jeg kan høre det for mig;

Giro 413.

Vi vil gerne sige tak til Vibbe, for en dejlig fest i anledningen af
udgivelsen af din bog.
Kærlig hilsen Brugerne af K10

Der blev samlet ind i en brugt blender.

Musikønske; Der er noget galt i Danmark

Simpelthen for godt - mangler et ikon der skriger af grin

[Vibbe]

Hvor er det bare dejligt at K10 er oppe igen ! Det har faktisk været lidt hårdt at skulle undvære den ubeskrivelige støtte jeg har herinde ! I var savnet ALLE sammen

Jeg går fortsat og venter på hvornår min sag kommer til afgørelse - og har fortsat ingen dato ! Den tager jeg fat på i morgen - og forsøger at finde en kommunal ansat der ved noget !

Jeg har haft en rigtig trist oplevelse som jeg bare er nødt til at komme af med.

Min folkeskoleklasse har jubilæum i år - og en del af de gamle klassekammerater har været igang med at samle emailadresser på os alle - søgt gennem facebook etcetc. En gruppe arrangerer så festen og der kommer en indbydelse ud til alle 24 der var blevet fundet. I løbet af et par dage strømmer det så ind med mails fra "fortiden" hvor folk vælger at fortælle om deres liv - børn - karriere m.m. Jeg havde det lidt underligt med at læse om alle "de fede liv" - men tænkte at jeg dælme ikke ville skjule mig bag tavsheden. Så jeg greb tastaturet - beskrev mit liv de sidste 30 år i korte træk - men skrev så også om de sidste 6 år - om mine operationer / sygdommen / hverdagen - og hvorfor jeg måtte melde afbud til festen. Efter mit bidrag væltede det fortsat ind med de andres skildringer. MEN : INGEN skrev tilbage til mig og ønskede mig god bedring eller bare et lille trøstende ord ! INGEN - INTET

Og der har vi den igen : omverdens opfattelse af "sådan nogen som os" - afstanden til alt hvad det kunne bære præg af et autentisk møde med livets værste udfordringer . Jeg har besluttet mig for at jeg ikke vil føle mig lille bare fordi jeg formår at sætte ærlige ord på en ganske vanskelig livssituation - nej : jeg er den STORE fordi jeg tør stå ved mig selv og tør rumme alt hvad der er mit.
Jeg skal nok finde et jubilæum der er stort nok til mig

[alanabith]

sådanne nogle S............. men ja du har ret, man ser det desvære alt for
tit at folk bare ik forstår os,
mødte fks os en af mine gamle klassekamerater
forleden og ik så meget som et hej kunne han sige og han så på mig og kunne
tydeligt se han genkendte mig men han så hurtig væk og gik videre..

men har det ligesom du, op i R....... med dem,
det er bare synd for dem at de lukker
øjne for de barske sandheder om at være syg i dagens danmark, de finder vel
selv ud af det en dag de måske selv bliver syge eller har behov for hjælp..

håber du snart høre noget søde Vibbe så du kan komme (forhåblig) videre med
dit liv uden alt det cirkus

mange fra Alanabith

[Andersine85]

Har også lige været til jubilæum med min folkeskole... der var en pige, som fortæller, at "hun ikke er nået så langt, da hun har haft psykiske sygdomme inde på livet de sidste år". Der sad vi heller ikke og sagde noget til, andet end at spørge mere ind til livet generelt. Vi snakkede om det et par stykker bagefter, og de havde det som mig, at vi ikke ville komme med ih og åh kommentarer, for vi ville ikke have at det virkede, som om hendes liv var mindre værd end vores... vi har jo forskellige vilkår at komme med... Så det kunne måske også være det som foregår i de andres hoveder? Eller alm berøringsangst?

De kan selvfølgelig også være knaldhatte, men vi ved det jo ikke

[Vovse]

Jeg tror det handler om berøringsangst.

Min erfaring er, at de mennesker, der selv har prøvet lidt af hvert, de er ganske åbne og tør spørge ind til forskellige ting.

Hvorimod dem der aldrig har haft sygdom ell.l. tæt på, de kan ofte have svært ved at finde ud af hvordan de skal gebærde sig og så lader de helt være.

Jeg tror ikke, at der nødvendigvis er noget ondt i det, det kan nemt bunde i usikkerhed.

Derfor; Tilgiv dem, thi de er ikke klogere.

[Vibbe]

Jeg tror såmænd heller ikke der ligger " noget ondt" i det ! Og føler heller ikke jeg har en "tilgivelseskonto" jeg skal have stemt af !
Næ jeg har bare en historie der er "svært fordøjelig " for en del af denne verden - og at jeg kan rumme hele den historie er stort for mig
Verden må vente på min roman - så kan den tage mig i tilpassede doser

[Vibbe]

SÅ er jeg blevet ringet op fra pensionsudvalget ! De afholder på torsdag møde - de ved ikke om de når at færdigbehandle min sag ( "den er jo enorm og særdeles vanskelig" sagde damen !) .....
Men nu undrer noget mig helt vildt : Jeg er erklæret kronisk - stationær - og uden behandlingsmulighed - samt : at alle muligheder for selvforsøgelse enten i form af flex eller revalidering eller andet .... Men damen sagde at hun naturligvis ikke kunne sige om de bevilligede førtidspensionen - helt eller tidsbegrænset - eller om det blev et afslag.

SIG MIG : kan man lave en tidsbegrænset tildeling af førtidspension på en kronisk / stationær / uden behandlingsmuligheder ..... ????? Det undrer mig ! Håber nogen derude har et svar ! - og at I ellers lige begynder at trykke tommelfingre inden heksen skal fyres af torsdag