De største sociale bedragere er.........surprise:

[PiaCP]

Det vidste vi da godt ikke?

http://avisen.dk/blogs/mozart/det-st...rag_29768.aspx



Kommunerne er Danmarks største sociale bedragere.
I en tid, hvor kommunerne har et øget fokus på sociale bedragere kunne det være interessant, hvis de også tog et kik i spejlet, idet et af de større bedrag bliver begået af kommunerne, efter et stort forarbejde af Hjort Frederiksen, og nu Inger Støjberg.

Når lovgivningen er uændret over de seneste år, mens stramningerne slår igennem, sker det fordi der stille og roligt er blevet åbnet en administrativ ladeport til stramninger, som efterlader borgeren uden mulighed for at få de i lovgivningen angivne ydelser.
Hvordan er dette så sket?

Jobcentrene kan med sindsro fortælle borgeren, at de kan klage over en afgørelse ved at anke til beskæftigelsesankenævnet og, hvis de ikke får medhold her, ja så kan der klages til ankestyrelsen.

Det er de muligheder, der beskrives, da man jo som borger har mulighed for at få en sag afprøvet ved tre instanser. Kommunerne henviser til ankestyrelsens principafgørelser som det juridiske grundlag for afgørelser og det samme gør både ankenævnene og ankestyrelsen.
Er det sandheden?

Det er så her det store bedrag ligger, idet ankestyrelsen og hele dette system tilhører første instans og er styret af et politisk system. Dette er senest illustreret ved, at KL beder ankestyrelsen rette ind efter kommunernes praksis i handicapsager – det burde være kommunerne, der rettede ind efter ankestyrelsen. Gennem de seneste år har ankestyrelsen strammet grebet og fremkommet med tvivlsomme principafgørelser, som kommunerne retter ind efter. Desværre er disse afgørelser ikke afprøvet juridisk, gennem en domstolsafgørelse. Der er derfor ingen juridisk gyldighed i disse principafgørelser, der alene tjener som vejledninger. Dette fremgår da også af ankenævnets nyhedsbrev, hvor der, når afgørelser udgår, stå at sagerne ikke længere har vejledningsmæssig værdi.

Stramning på stramning.
Desværre er der en ond cirkel, der på bedste selvforstærkende vis fortsat strammer grebet. Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er beskæftigelsesministeriets arbejdsredskab på området, en central spiller, idet de formulerer, hvorledes beskæftigelsesministeriets udmeldinger og planer skal anvendes i praksis, ankestyrelsen anvender disse til fortolkninger i principafgørelserne og endelig fastholder ministeriets revision af kommunerne linjen ved at anvende principafgørelserne i revisionsarbejdet. Kommunerne bliver derfor ramt på økonomien, hvorefter grebet strammes i jobcentrene overfor borgerne – alt sammen uden at ændre loven.

Måden denne stramning efterlader borgerne i et sort hul, da den instans, der skulle behandle klagerne, er en del af den maskine, der undertrykker borgerne.

Et af de bedste eksempler på denne model ses i Svendborgs kommunes halvering af tilkendelse af førtidspensioner. Der er ingen lovændring, der begrunder denne halvering, demografien må formodes at være den samme som tidligere år, eneste ændring er en politisk holdning om, at tilkendelserne skal halveres af hensyn til kommunens økonomi. Og alene hensynet til kommunens økonomi, frem for at arbejde efter tilkendelseskriterierne er ulovligt, dertil kommer kommunens måde at bruge eksterne lægekonsulenter på.

At der er tale om en sammenhæng mellem den administrative ændring og kommunernes stramninger ses tydeligt på Inger Støjbergs svar på problemerne i Svendborg. På trods af talrige eksempler på, at kommunen har brudt loven, roser hun kommunen for deres indsats, idet hun udtrykker, at det er netop denne indsats hun ønsker.
Den juridiske pyramide.

Når kommunerne har travlt med at henvise til klagemuligheden, er det dels et krav om, at dette hører med til god sagsbehandling og skal ske ifølge loven, men det er også i sikker forvisning om, at de i langt de fleste tilfælde får ret. Det sker fordi, det er kommunerne, der laver sagsfremstillingen overfor ankenævnene og dermed er afgørende for, hvad det er ankenævnene skal tage stilling til. Dette betyder, at ankestyrelsen reelt kan afklare et spørgsmål, mens borgeren tror, at ankestyrelsen vurderer den samlede sag ud fra borgerens klage. Der er talrige eksempler på, at kommunerne laver en bevist fejlagtig sagsfremstilling til ankenævnene og får medhold, mens borgeren tror, at det er den fremsendte klage, der behandles.

Det juridiske system på området er ikke opbygget omkring ankenævnene og ankestyrelsen, disse er alene administrative elementer under første instans i klagesystemet.
Første instans i systemer er kommunerne og ankesystemet, anden instans er byretten og endelig tredje instans landsretten. Problemet er bare, at kun meget få borgere, der kommer i klemme i dette system har økonomi eller energi til at føre en sag igennem systemet, derfor lever det politiske system højt på, at de gennem det nuværende ankesystem kan bevare kontrollen over borgerne.

Der er samtidig en stor mangel, da byretsdomme, som burde danne præcedens, ikke samles og udgives på samme måde som principafgørelserne, hvilket gør, at det er umuligt for den enkelte borger og sagsbehandler at bruge disse i sagsbehandlingen.

Politikernes sociale bedrag.
Dette er det største sociale bedrag i dagens Danmark, folketinget, fra højre til venstre, gør intet ved et system, der alene tjener til at undertrykke borgerne, der uforskyldt er kommet i problemer. En velfærdsstat kendes på evnen til at tage sig af de svageste i samfundet – med den målestok er Danmark dumpet.

[undertegnede]

Den artikel er simpelthen en lang gang vrøvl - fra ende til anden.

[extra]

dumt spørgsmål kan man endeligt ikke klage til meneskehedsdomstolen ?.det burte jo være sidste indsants

[Huldra]

Oprindeligt indsendt af undertegnede

Den artikel er simpelthen en lang gang vrøvl - fra ende til anden.

hvorfor er din mening mere rigtig end forfatterens til artiklen?

jeg slås selv med kommune og sådan.. og føler også at der ikke bliver set på alle mine indvendinger omkring sagsbehandlingen.. så sådan føles det altså for os som er der.

et lille eks. fra min sag.. der står i mine papirer fra arbejdsprøvning at jeg har været der ca 20-25 timer.. det er ikke korrekt, og jeg har klaget over det, både her og der.. det har været i beskæftigelsesankenævn 2 gange, samt ankestyrelsen. uden at blive taget op.
nu står det efterhånden som en sandhed, trods det ikke er korrekt..
ydermere er jeg beskyldt for at lyve.. på en intern mail som sikkert ved en fejl havnede i min sag ved aktindsigt..

[Multe]

Oprindeligt indsendt af undertegnede

Den artikel er simpelthen en lang gang vrøvl - fra ende til anden.

Dét ér nemli' bar' rigtigt... -men nu er ''lang'' jo rimelig relativt og ''en gang vrøvl'' er vel også rimelig subjektivt... -men Du har da ret i, at ''fra ende til anden'' er det en artikel, og endda en meget seriøs èn...


.

[popiae]

Kan kun bekræftige, at det foregår sådan.

Vi har herinde haft lignene diskusion. "Undertegnede" var også her dybt uenig.
Det har man også lov, til at være, men det ændre ikke virkelighedens verden.

Når kommunen "Sagsfremstiller" sagen til Nævnene, bliver det fra deres præmis.
Kun de spørgsmål, de vil have behandlet, bliver behandlet, eller ihvertfald lagt til grund for en afgørelse i Nævn.

Borgerens andre oplysninger, indgår IKKE i vægtningen, af afgørelsen.

Det skal være virkelig tungtvejende grunde til at et Nævn, træffer anden afgørelse end kommune.
Ovenikøbet forekommer UENIGHED i Nævn, men da afgørelse SKAL træffes af enigt Nævn, kommer dette heller ikke frem.

Og jo, har flere egne sager, der dokumentere dette.
Har også set andre sager, der dokumentere dette.

Hvis nogen husker "Merudgiftsagen " Fra 2008, som heldigvis efterfølgende blev behandlet i folketinget, var dette endnu et eks. på, hvem der gerne vil bestemme, trods at der ingen lovændring, havde været.

I øjeblikket antager Ankrstyrelsen "Sager" som skal bedømmes ud fra " Diagnoser" trods at den seneste lovændring om Merudgifter, KLART beskriver at der skal foretages en HELHEDSVURDERIG, af den SAMLEDE funktionsnedsættelse.

Så igen er Ankestyrelsen ved at ændre Praksis! UDEN at der er LOVÆNDRING!

VH Popiae