Flopcentre

[zuza]

Hjort Frederiksen har da haft succes.

Han har lavet verdens bedste FLOPCENTRE. Verdens bedste flop.

Job- eller flopcentre?

Information, sektion 1, side 18 (1386 ord)

Pilotjobcentrene gik i luften i januar 2007. Naturligvis vil ny organisering skabe problemer, men her råber det til himlen om uigennemtænkt lovgivning, forvaltning og for få ressourcer.Mange medarbejdere har tilsyneladende fundet anden beskæftigelse eller er langtidssyge...

Som en del af kommunalreformen i 2007 udvalgte Beskæftigelsesministeriet 14 kommuner, der havde ansøgt om at få et pilotjobcenter: Et enstrenget system, hvor kommunerne har overtaget beskæftigelsesindsatsten for både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Ideen er, at borgerne nu kun behøver at henvende sig et sted, og at sagsbehandlingen dermed skulle blive mere effektiv. Efter at have arbejdet som sagsbehandlervikar i tre måneder gør kronikøren status

1. april 2008Af: Peter Gorm Larsen

http://www.information.dk/157109

[Stella]

Kronik I sin helhed er nu tilgængelig...virkelig god rapport fra en der har været vikar...

Job- eller flopcentre?

Som en del af kommunalreformen i 2007 udvalgte Beskæftigelsesministeriet 14 kommuner, der havde ansøgt om at få et pilotjobcenter: Et enstrenget system, hvor kommunerne har overtaget beskæftigelsesindsatsten for både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Ideen er, at borgerne nu kun behøver at henvende sig et sted, og at sagsbehandlingen dermed skulle blive mere effektiv. Efter at have arbejdet som sagsbehandlervikar i tre måneder gør kronikøren status

1. april 2008

Af: Peter Gorm Larsen

Også i København skal tre nye jobcentre sørge for, at mødet med systemet kommer til at handle om job frem for forsørgelse. Her ventetid hos ydelsesservice.

Pilotjobcentrene gik i luften i januar 2007. Naturligvis vil ny organisering skabe problemer, men her råber det til himlen om uigennemtænkt lovgivning, forvaltning og for få ressourcer.

Mange medarbejdere har tilsyneladende fundet anden beskæftigelse eller er langtidssyge. Forventninger og sagsmængder er urealistisk store. Når Beskæftigelsesministeriet og kommunerne skal evaluere pilotjobcentrene, er det interessant at undersøge, hvem der er blevet tilbage. Er det veluddannede og erfarne socialrådgivere, der er rejst? Er det HK-personale, som ikke har nogen formel samfundsfaglig viden, der sidder tilbage?

Som sagsbehandler for borgere, der har andre problemer end ledighed, viser en uformel opgørelse, at borgerne i løbet af ét år har oplevet ca. fire forskellige sagsbehandlere på jobcenteret. Hver 3. måned har borgere skulle fortælle deres historie til en ny sagsbehandler. Da sagerne ofte har 'ligget' i mange år, er mapperne fyldt med notater, lægepapirer, journaludskrifter, arbejdsprøvninger, personlighedsundersøgelser osv. som den nye sagsbehandler skal sætte sig ind i. Det tager tid. Borgere er frustrerede over, at de igen og igen skal møde nye sagsbehandlere. Bedre bliver det ikke, når de opdager, at de skal starte på ny. Dette er katastrofalt, ikke mindst fordi en del har psykiske diagnoser. I nogle tilfælde fristes man til at tro, at det er systemet, der har gjort dem syge! Det slider at vente på hjælp.

Borgere og sagsbehandlere har svært ved at se fordelene ved det enstrengede system. Når det handler om borgerens ydelse, skal borgeren ikke henvende sig til jobcentret, men ydelseskontoret på rådhuset eller A-kassen. Borgerens evt. manglende fremmøde på aktiveringssteder eller til pålagte samtaler skal ind omkring jobcentret, som så melder videre til ydelseskontoret. Kontanthjælpsmodtageren skal vandre mellem jobcentret og ydelseskontoret. Borgere er i tvivl om, hvem der har kompetencen til at træffe afgørelse i deres sag.

Kontanthjælpsmodtagere oplever ofte at have mange sagsbehandlere i det enstrengede system. De kan have en sagsbehandler på jobcenteret, i socialforvaltningen, i familieafdelingen, i misbrugsafdelingen og på en af de kommunale institutioner, de bliver behandlet eller aktiveret i. Som led i 'snitfladekampen' kriges sagsbehandlere og deres ledere om, hvem der skal være borgernes ultimative 'tovholdere'. Er det socialafdelingen, misbrugsteamet eller jobcentret eller andre? Taberne er borgerne, som ikke får løst deres problemer.

Strukturreformen betyder, at kontanthjælpsmodtagere, som tidligere kunne gå ned på det lokale rådhus, nu skal bevæge sig over store afstande for at komme ind til jobcentret, rådhuset eller aktiveringsstedet. Ofte har de ikke bil eller knallert.

Tidsfrister og ikke behov

Som ledig har man krav på at få en samtale hver 3. måned. Det er et godt princip, men det bliver ineffektivt, når alle ressourcer sættes ind på at overholde fristen. Når langvarigt syge, narkomaner, alkoholikere, personer i familiemæssige kriser, kriminelle og alle andre kaldes ind til samtaler blot for samtalernes egen skyld. Det er spild af ressourcer. De bliver ikke selvforsørgende af en samtale. De har brug for gode tilbud givet på baggrund af grundig tværfaglig sagsbehandling udført af teams.

Jobcentrene måles på om tidsfrister overholdes. Det er mindre vigtigt, at sagsbehandlingen er overfladisk og ikke skaber varige løsninger for borgerne. Pilotkommunerne straffes økonomisk, hvis ikke fristerne overholdes. Et andet mål er, om revisionen finder fejl. Det er jura og viser ikke, om borgerne får den nødvendige hjælp.

Som sagsbehandler bruger man meget tid på at følge op på borgerens andre sagsbehandlere. Man kontrollerer, at de har overholdt tidsfristen. Helt galt bliver det, når pilotjobcentret har udliciteret medborgere til en anden aktør (privat firma). Firmaet hjælper i øvrigt kommunen med at evaluere jobcentret!

De langvarigt ledige har fået en 'ny chance' hos den anden aktør. Borgere må opleve, at de skal starte forfra. Ikke nok med at anden aktør ikke har stor erfaring med området, men som sagsbehandler skal man også følge op på anden aktør. Ny chance er givet til borgere, som f.eks. bor på krisecenter, har store familiemæssige problemer, er kronisk syge, misbrugere osv. De er så 'heldige', at de i adskillige timer hver dag må opholde sig i et rum hos anden aktør. Hvis de nægter, trækkes de i kontanthjælpen.

Regeringens fritvalgsordninger gælder ikke her. Jeg får associationer til kz-lejrene, som sendte arbejdskraft ud til private firmaer i nærheden. Arbeit Mach Frei synes at være kernen i beskæftigelsespolitikken. Her sidder de uheldige stakler så. Nogle stirrer tomt ud i luften, andre læser aviser og surfer lidt rundt på nettet. Kaffen er gratis. Er det progressiv neoliberal sagsbehandling?


Tovholdere bag skærme

Mødet med borgeren skaber ofte sympati hos sagsbehandleren. Det giver problemer, fordi man går i gang med at finde løsninger, som der ikke er afsat tid eller penge til. Kommunen har et budget, som skal overholdes. Derfor sker mange opfølgninger over telefonen. Ofte taler man ikke med borgeren. Man kontakter en anden af borgerens sagsbehandlere, som burde have talt med borgeren. Derfor er der ikke mange borgere på jobcentret. I stedet ses sagsbehandlere gemt bag pc-skærme. Der skrives på livet løs. Borgernes mapper bliver tykkere. Jeg har kun fantasi til at forestille mig lignende procedurer i det tidligere Østtyskland.

På grund af manglende tid er man begyndt at udlicitere mødet med borgerne. Hvis man skal hjælpe en borger med et tilbud, skal der fremstilles en jobplan og en ressourceprofil. Samtalen i forbindelse med ressourceprofilen er en mulighed for at få et indtryk af borgeren. Opgaven henlægges nu til det private firma eller revalideringscentret. Det betyder, at man som tovholder måske aldrig har mødt borgeren. Som tovholder er man myndighedspersonen, som kan indstille borgeren til revalidering, fleksjob eller pension. Sagsbehandlingen er ansigtsløs. Risikoen er, at den derfor bliver umenneskelig.

Som led i forsøget skal de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere nu indkaldelse til samtale en gang om ugen. Opfølgningerne hver 3. måned har stort set nedbrudt systemet og medarbejderne på pilotjobcentret. Det er ikke muligt at ansætte uddannet personale, selv om man månedligt har stillingsannoncer i den lokale avis, der lokker med en konsulenttitel. Ikke desto mindre er kommunen gået ind i projektet. På trods af, at der officielt næsten ingen ledighed er i kommunen, er alle kommunens tilbud fyldt til bristepunktet! Hvad skal man som sagsbehandler stille op over for de indkaldte borgere, som man nu skal møde ansigt til ansigt hver uge? At tro, at en samtale kan ændre på noget, er mere end naivt. Dels fordi man ikke kan give borgerne et tilbud, og dels fordi mange har været i systemet i adskillige år.

Mange kontanthjælpsmodtagere vil aldrig få et normalt 37 timers arbejde. Ikke fordi de ikke ønsker det, men fordi de er syge, har sociale problemer eller har en adfærd, der er afvigende. Virksomhederne vil ikke ansætte dem.

Problemet for beskæftigelsesministeren er, at på trods af avancerede elektroniske sagsbehandlingssystemer, er det stadigt vanskeligt at sikre sig, at manden med migræne, kvinden, der er lam i begge ben, den unge mor med depression, hustruen som bliver banket af manden, skolelæreren der er gået ned med stress, narkomanen og alkoholikeren nu også står til rådighed i 37 timer. I dag skal ledige ind på nettet en gang om ugen og fortælle, at de står til rådighed. De skal sende mindst fire jobansøgninger om ugen. Den næste ide fra ministeren kunne handle om elektroniske fodlænker med GPS. De bliver sat på et udsnit af ledige fra de nye pilotjobcentre. På computerskærme kan vi så se, hvor X opholder sig, når X ikke lige tager telefonen. På den måde kan vi være sikre på, at krøblingen, den depressive, den nedslidte og den lamme er til rådighed i forhold til det forestillede arbejdsmarked.

Hvem evaluerer?

Hvem og hvordan evalueres pilotjobcentrene? Det bliver interessant at se, om evalueringen viser, at centrene er blevet bedre til at løse borgernes problemer. Det handler jo ikke kun om, at borgere bliver selvforsørgende, men også om at de faktisk bliver indstillet til den revalidering, det fleksjob eller den førtidspension, de har krav på ifølge lovgivningen. At borgere oplever, at de bliver behandlet værdigt, og får gode tilbud.

At ledigheden falder, fortæller intet om effekten af de nye pilotjobcentre. At centrene aktiverer borgerne betyder ikke, at deres problemer bliver afhjulpet. En anden ting er, at kommunen får en økonomisk kompensation, når borgerne er i aktivitet. Så tæller de heller ikke med i ledighedsstatistikkerne!

Som sagsbehandlervikar og borger håber jeg at kunne se frem til en professionel og uafhængig evaluering af de 14 pilotjobcentre. Jeg tror desværre, at konklusionen bliver, at der er tale om flopcentre i stedet for jobcentre!

Peter Gorm Larsen er cand. scient. pol.

Man kan skrive kommentarer.

[zuza]

Hurra for skribenten, som har givet en REALISTISK og GRUNDIG beskrivelse af virkeligheden.

Hvis der bare var flere af den slags i aviserne, så overskrifterne nok anderledes ud.

Journalisterne tænker ikke over, at DE selv kunne risikere at blive trukket igennem FLOPCENTRENE.

[Stella]

Fandt lige denne kronik som også er værd at læse...


Kronik: Svage ledige bliver ikke nødvendigvis syge

http://jp.dk/meninger/kronik/article1294267.ece

Af Mikael Eggert Jørgensen, direktør CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

Offentliggjort 13.03.08 JP

Mens flere og flere svage ledige kommer i arbejde, er arbejdsstyrkens samlede sygefravær samtidig på vej opad. Men der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem de svage lediges ankomst til arbejdsmarkedet og det øgede sygefravær, skriver dagens kronikør.

Det er et faktum, at det sociale engagement er i vækst på landets virksomheder. Det kom blandt andet til udtryk i en undersøgelse, som De Regionale Netværk af socialt ansvarlige virksomheder og CABI gennemførte i november 2007 blandt netværkenes ca. 1260 medlemsvirksomheder. I undersøgelsen fortalte godt halvdelen af virksomhederne, at de får brugbar arbejdskraft, når de rekrutterer svage ledige. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærds årbog fra sidste år over Virksomhedernes Sociale Engagement viser tilsvarende en positiv udvikling i synet på ansatte på særlige vilkår.

Også statistikken taler sit tydelige sprog: Tal fra det kommunale sagsbehandlings- og økonomisystem AMFORA viser fx, at antallet er kontanthjælpsmodtagere fra januar 2007 til januar i år er faldet fra 102.384 til 90.968 - et fald på godt 11 pct. Faldet blandt de svage eller ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er isoleret set på knap 6 pct. På hjemmesiden www.nychance.dk kan man desuden læse, at 35.000 svage ledige fra den såkaldte social- og marginalgruppe er kommet i arbejde siden 2005.

Samtidig med, at landets arbejdspladser har åbnet dørene og skabt rum for samfundets svage ledige, er sygefraværet imidlertid steget. Antallet af sygemeldte svarer i dag til ca. 150.000 årsværk og overstiger dermed antallet af ledige. Det er i sig selv en grund til at reagere på sygefraværet: Ved at nedbringe sygefraværet kan man simpelthen mobilisere den arbejdskraft, som landets virksomheder eftersøger med lys og lygte.



Tal fra www.jobindsats.dk viser, at det især er sygefraværet over 40 uger, som er i vækst, og det er et meget alvorligt problem. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet bliver nemlig længere og længere i takt med, at tiden går: Erfaringen viser, at 25 pct. udstødes fra det ordinære arbejdsmarked efter 13 ugers sygefravær. Og at tallet øges til hele 80 procent efter 52 ugers fravær. Sygefraværet koster årligt samfundet ca. 33 milliarder. Heraf er den offentlige udgift ca. 10 milliarder, mens virksomhederne har den største udgift.

Der kan være flere grunde til, at sygefraværet stiger: En oplagt forklaringer, at når ledigheden falder, så vil antallet af sygemeldte også stige, såfremt alle andre parametre er konstante. Jo flere mennesker, der er i arbejde, jo flere sygemeldinger vil der komme. En anden forklaring går på, at presset på arbejdsmarkedet er øget - antallet af hænder og ledelsesmæssige kompetencer er ikke fulgt med antallet af opgaver, og det medfører flere sygemeldinger.

Endelig er der en hypotese om, at svage ledige på grund af deres psykiske, sociale og fysiske begrænsninger lettere bliver syge medarbejdere. At det i sig selv øger sygefraværet, når arbejdsstyrken øges med svagere grupper. Hypotesen er gjort aktuel af debatten, der er fulgt i kølvandet på regeringens forslag om at hæve det antal sygedage, som virksomhederne skal betale, fra 15 til 21 dage. ”Beskatning af det sociale engagement” er forslaget blevet kaldt.

En helt frisk analyse af sygefraværet i Østdanmark fra november 2007 foretaget af konsulentfirmaet Mploy kan tilsyneladende hverken be- eller afkræfte hypotesen.

Analysen viser, at personer, der har været i beskæftigelse i under et år, og som før beskæftigelsen var dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere i mindst 26 uger, har et kun ganske lidt større sygefravær end andre beskæftigede. Helt præcist er den gennemsnitlige sygedagpengeperiode for denne gruppe på 8,7 uger, mens den for andre grupper er på i gennemsnit 8,2 uger.

Mploys undersøgelse viser til gengæld, at sygefravær knytter sig til brancher: Arbejdsmiljøet påvirkes forskelligt i forskellige brancher, og belastningerne afhænger derfor af, hvor man arbejder. I det lys er det interessant, at i en stor del af de brancher, som er kendetegnet ved et højt sygefravær, er de fleste medarbejdere ufaglærte eller korterevarende uddannet. Det drejer sig f. eks. om rengørings- og fødevarebranchen. Det må antages, at en del af de medarbejdere, som er kommet til i disse brancher i de seneste år, er tidligere svage ledige.

Mens Mploys undersøgelse kan give det indtryk, at der er en sammenhæng mellem de svage lediges indtog på arbejdsmarkedet og det stigende sygefravær, rummer undersøgelsen på den anden side ingen egentlig dokumentation for det - ligesom ingen andre undersøgelser i øvrigt. Og omvendt er der flere eksempler, der viser, at sammenhængen i hvert fald ikke altid ses i praksis. Et af dem er et beskæftigelsesprojekt fra slagteriet Danish Crown i Grindsted. Gennem knap fem år frem til 2005 formåede beskæftigelsesprojektet at føre 354 af områdets svageste ledige igennem otte ugers forløb på hold á 20. 225 af de 354 - svarende til knap 64 pct. - fik efterfølgende arbejde på slagteriet, og i alt 72 pct. forlod offentlig forsørgelse. Det er en markant succes for en gruppe ledige, der ellers ofte aldrig kommer i arbejde.

Slagteriets nye medarbejdere beviste imidlertid ikke kun, at ingen ledige er for svage til at få en ny chance. Det viste sig desuden, at de passede deres job langt mere stabilt end deres kolleger: Gennem alle projektets fem år lå sygefraværet for gruppen under 2 pct., mens det for slagteriarbejdere i almindelighed er 6-7 pct.

Ifølge projektets leder, den dengang kommunalt ansatte socialrådgiver Susanne Klausen, skal der kort fortalt tre ting til, hvis man skal nedbringe sygefraværet for nyansatte svage ledige:

Man skal forberede dem grundigt til at komme i arbejde. Man skal følge hurtigt og kontant op, hvis de sygemelder sig. Og så skal man appellere til deres glæde over endelig at have fået et arbejde og deres frygt for at miste det. Erfaringen viser, at mange af dem af sig selv udvikler en stor loyalitet over for arbejdspladsen, der gav dem en chance.

Nu er de svage ledige, som fik smag for arbejdsmarkedet på beskæftigelsesprojekt i Grindsted ikke de samme, som Mploy har undersøgt. Undersøgelsen og eksemplet kan ikke uden videre gøres til to sider af samme sag. Men på det afgørende punkt har de noget at sige hinanden: Eksemplet fra Danish Crown viser, at den sammenhæng mellem det øgede sygefravær og det store antal af tidligere svage ledige, som Mploys undersøgelse åbner for, ikke er en naturlov.

Med andre ord: Det er ikke usandsynligt, at svage ledige bliver medarbejdere med flere sygemeldinger end kollegerne. Med mindre man gør noget for at undgå det. For, som Danish Crown-projektets leder Susanne Klausen siger: Det tager tid at rette op på ødelagte liv, og sender man uden videre udsatte ledige i arbejde, vil mange af dem hurtigt gå sygemeldte hjem igen. Men gør virksomheden i samarbejde med jobcentret forarbejdet ordentligt, behøver sygefraværet imidlertid ikke blive et problem.

Rekruttering af svage ledige kan dermed ikke reduceres til et spørgsmål om antallet af sygemeldinger.

Skal man rekruttere udsatte ledige, må man begynde et andet sted - med at sætte socialt ansvar på dagsordenen, skabe en rummelig kultur på arbejdspladsen, udøve god ledelse og gå i dialog med den ledige, jobcentret og eventuelt eksperter, f. eks. socialt ansvarlige virksomhedsnetværk.

Griber man det sådan an, er der ingen grund til at tro, at rekrutteringen af svage ledige vil give sig negativt udslag på virksomhedens sygefraværsstatistik.

Måske snarere tværtimod.

[Hexi]

Oprindeligt indsendt af Stella

At ledigheden falder, fortæller intet om effekten af de nye pilotjobcentre. At centrene aktiverer borgerne betyder ikke, at deres problemer bliver afhjulpet. En anden ting er, at kommunen får en økonomisk kompensation, når borgerne er i aktivitet. Så tæller de heller ikke med i ledighedsstatistikkerne!

I Randers Kommune er det helt grotesk stadigvæk, man kunne høre i TV2 østjylland at systemet i Randers skal sættes op som forbillede for andre kommuner så de kunne lære hvordan man gør.
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/
Vælg derefter TV2/Østjylland.
Find så programmet fra fredag den 28/3
Indlægget ligger fjerdenederst i menuen til højre.


Man viser så en rask klient det er lykkedes for og som er glad, det er simpelthen det værste journalistiske makværk som bare sætter det på uden at gå i dybden overhovedet og afdække de problemer som findes.

Systemet i Randers jagter syge borgere rundt i en uendelighed uden hensyntagen til noget overhovedet, selv klienter i behandling for alvorlige sygdomme bliver jagtet rundt i systemet, der er simpelthen lavet regler som intet hensyn tager overhovedet, og hvis klienten ikke hopper og danser (eller kan pga. sygdom) som kommunen siger de skal så fjerner man forsørgelsgrundlaget omgående.

http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyh.../07/065839.htm
Flotte tal dækker over virkelighedens umenneskelige system, DE SKULLE SKAMME SIG I RANDERS KOMMUNE i stedet for

Man er ligeglade med hvad læger siger eller skriver for kommunen ved bedst, og tallene er flotte, og ingen journalister gider grave lidt i virkelighedens verden.

[Maj-Britt]

Ja, det kan man vist læse på denne side, at Randers kommune skulle skamme sig:

http://www.ladk.dk/klage_sager/rar_k...06_ballade.htm

[Maj-Britt]

Nå, nu kom jeg til at sende dette til DR:

Ja, det er jo fint ud, det indslag her:


http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/
Vælg derefter TV2/Østjylland.
Find så programmet fra fredag den 28/3
Indlægget ligger fjerdenederst i menuen til højre.

Det omhandler straksaktivering af de ledige og alt er åbenbart fryd og gammen i Randers kommune.....medmindre man ved at de gang på gang overtræder loven:

http://www.ladk.dk/klage_sager/rar_k...06_ballade.htm

Blot lidt af deres jagt på arbejdsledige, og lidt om, hvordan de forsøger at omgå loven.

Hvis nu en journalist gad grave lidt i virkelighedens verden, så kunne det måske tænkes at der dukkede et andet billede op.

Tør I?

Venlig hilsen

Maj-Britt Pedersen

[Hexi]

Fint Maj-Britt at sende det, måske en eller anden frisk journalist kunne få interesse i at grave i det, man kan jo altid håbe

[zuza]

Se mere om pilotjobcentre her.

Om ansvaret og om hvilke kommuner, der har pilotjobcentre.

http://www.bm.dk/sw20376.asp

Ja selvfølgelig er Næstved en af de kommuner...

Men så kan det måske være at Borgmesteren får fingeren ud efter det brev jeg lige har skrevet til ham omkring min sag der bare har ligget og syltet i 3 år i hans kommune nu, og 17 i min tidligere.

Det, plus at jeg har fundet ud af, at selveste Claus Hjort Frederiksen har responderet på mine debat oplæg på www.mitansvar.dk og kontaktet Næstved kommune med info om at han vil se på mine henvendelser.

Er godt nok spændt på hvad der kommer ud af det... specielt når Næstved er PolitJobcenter.