K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-08-2020, 22:40   #41
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...xjd55wfTOL3XaQ

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?
Obstruktiv søvnapnø er gentagne kvælningsanfald under søvn, som skyldes, at man - når man trækker vejret under søvn - suger svælgets vægge mod hinanden, så der ikke kommer tilstrækkeligt med luft igennem (hypopnø) eller toltalt spærres (apnø).

”Det største problem er, at nogle med søvnapnø ikke har symptomer, og det er en skrøne, at det kun er de tykke mænd, det rammer,” siger Jesper Bille, overlæge og klinisk lektor i næseteamet på ØNH- afdelingen, Aarhus Universitetshospital.

”Symptomerne kan være hyppig natlig vandladning, morgenhovedpine, irritation, hukommelsesbesvær, manglende koncentration og impotens – men de symptomer kan jo også skyldes mange andre lidelser,” siger han, ”desuden er de patienter trætte om dagen, og kan ligefrem falde i søvn til møder, eller når de kører bil.”

Den praktiserende læge vil typisk tage blodprøver for vitaminmangel og stofskifteprøver for at se om årsagen til træthed kan findes der. Patienten kan også blive sendt videre til en øre-næse-hals-læge, der vil undersøge de øvre luftveje med fiberlaryngoskopi og undersøge mundhulen for at finde ud af, om der kan være en anatomisk årsag til den voldsomme snorken.

Jesper Bille oplyser, at to procent kvinder og fire procent mænd lider af søvnapnø, men at der efter menopausen er lige stor hyppighed blandt mænd og kvinder.

Søvnmonitorering

”Men er der mistanke om apnø, eller har patienten daglige symptomer, skal der foretages en søvnmonitorering,” siger Jesper Bille.

En søvnmonitorering registrerer sovestilling, iltmætning, thorax/abdominal bevægelser og vejrtrækning natten igennem.

Han forklarer, at hvis der er obstruktiv apnø eller hypopnø tilfælde, angives antallet af episoder per time i AHI, og tallet afslører sværhedsgraden af sygdommen. AHI under fem er normalt, fem-15 mild-, 15-30 moderat- og AHI over 30 er svær søvnapnø.

AHI står for Apnø Hypopnø Index.

”Vi har en god hit-rate i Silkeborg, vi ender med at sætte 80 procent af de henviste i behandling,” siger Jesper Bille.

På spørgsmålet om der findes andre former for behandling, svarer han:

”Ser jeg store mandler eller polypper, især hos yngre personer mellem 20 og 30 år, vil jeg henvise til at få dem fjernet. Hvis der ikke er nok luftflow gennem næsen, så personen sover med åben mund, kan man kirurgisk skabe luftpassage gennem næsen. Hos nogle vil dette være sufficient og hos andre ikke. Der må det være en individuel vurdering. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre, at der ikke er noget oplagt kirurgisk problem, man kan løse, for at undgå at patienten skal lide af 60 års søvnapnø.”

Søvnapnø er en kronisk lidelse, der som regel vil kræve livslang behandling.

Som støjen fra en plæneklipper

”Heldigvis er kendskabet til søvnapnø øget i befolkningen, og flere og flere kontakter de praktiserende læger, blandt andet på baggrund af artikler i dagspressen. Eller de bliver sendt til læge af deres partner, der ikke kan holde den voldsomme snorken ud,” siger Jesper Bille.

”Lyden opstår, når musklerne i svælget slapper af under søvnen, så den bageste del af svælget forsnævres. Når luften passerer, opstår der vibrationer i slimhinden og dermed snorken, og man hiver efter vejret på et tidspunkt i de dybe søvnstadier. Man har målt lydstyrken op til 90 dB i svære tilfælde, og det svarer til støjen fra en plæneklipper.”

Det betyder også, at obstruktiv søvnapnø kan føre til, at partneren flytter ud af soveværelset, og i sidste ende medføre problemer i parforholdet. Desuden får patienterne sociale problemer og har svært ved at bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Det er tidligere bevist af Poul Jennum, at patienter med søvnapnø har risiko for at falde i social status,” siger Jesper Bille. Poul Jennum er professor i søvnmedicin på Glostrup Hospital.

Tager lettere på i vægt

Der er stor risiko for komorbiditet ved en ubehandlet søvnapnø, altså at man får andre sygdomme.

”Det er en voldsom belastning for hjerte og kar, og patienterne er i risiko for højt blodtryk, øget kortison, højt stressniveau, nedsat insulinfølsomhed og diabetes, samt kognitiv svækkelse,” siger Jesper Bille.

Desuden er det lettere at tage på i vægt, når man har søvnapnø:

”Er man træt og uoplagt om dagen, er man inde i en ond cirkel, hvor man ikke bevæger sig meget, ikke tager trappen etc. Desuden kvikker det med noget sukker, og så er det nemt at tage et stykke chokolade. Kombineres det øgede sukkerindtag med nedsat insulinresistens, er der risiko for at tage på i vægt, og det øger risikoen for diabetes.”

”Det værste er, at nogle patienter siger, at de ikke er trætte, men bliver man bare en millimeter mere træt hver dag, tror de, at det er sådan det skal være. Men når de er kommet i behandling, oplever de en enorm forskel og fortæller, at de havde glemt, hvordan det kan være ikke at være træt hele dagen,” siger Jesper Bille.

Endnu ingen biomarkører

Sundhedspolitisk Tidsskrift: En tidligere opsporing af OSA ville indebære store socioøkonomiske fordele, findes der biomarkører for obstruktiv søvnapnø?

”Nej, og det er ikke specifikt nok med blodprøver. Det ville hjælpe med en screening for biomarkører, og var det så uden anden stress i kroppen, kunne det skyldes søvnapnø.

Men i fremtiden vil screening for søvnapnø forhåbentlig blive bedre, og der forskes på mange niveauer, både inden for diagnostik og behandling,” siger Jesper Bille.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-08-2020, 16:28   #42
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Medicin er ofte testet på mænd: Kvinder får dobbelt så mange bivirkninger

https://www.dr.dk/nyheder/viden/krop...e-bivirkninger

Smertestillende og mere end 80 andre typer medicin giver flere gener hos kvinder end mænd, viser ny forskning.

Hvis en mand og en kvinde tager den præcis samme dosis af det præcis samme lægemiddel, er det ikke sikkert, at de oplever de samme bivirkninger.
Faktisk er der dobbelt så stor sandsynlighed for, at kvinden vil opleve bivirkninger ved blandt andet håndkøbsmedicin som smertestillende.

Det viser ny amerikansk forskning.

https://bsd.biomedcentral.com/articl...93-020-00308-5

phhmw

Ingen, hverken læger eller omgivelserne, må betvivle, patienters påstand om hvordan de har det med bivirkninger af en medicin.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-08-2020, 08:10   #43
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Børn og ældre får medicin, der ikke er godkendt til dem: Kan give voldsomme bivirknin

https://www.dr.dk/nyheder/viden/krop...give-voldsomme

Fordi meget medicin kun testes på voksne, må læger famle sig frem, når de giver medicin til børn og ældre.

phhmw

Bør læses.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-09-2020, 08:02   #44
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tinnitus, Menière og svimmelhed, Sudden Deafness

https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger...HY4F0IzKMEkvMg

Hvad kan forårsage tinnitus?

Årsager til tinnitus

Tinnitus er et symptom, som kan have mange forskellige årsager. Alle øresygdomme kan være ledsaget af eller forårsage tinnitus. Fænomenet optræder oftest sammen med nedsat hørelse på grund af alder eller i forbindelse med, at man i mange år har været udsat for en kraftig støjpåvirkning. Sansecellerne i det indre øre (hårcellerne) kan have taget skade, hvilket medfører, at forkerte nervesignaler bliver sendt til hjernen. Disse signaler kan så opleves som tinnituslyd. Visse former for medicin kan udløse tinnitus; det gælder f.eks. acetylsalicylsyre (i Aspirin, Kodimagnyl etc.) i høje doser. I nogle tilfælde kan tinnitus opleves i forbindelse med muskelspændinger i hoved, nakke eller skuldre. Derimod optræder tinnitus sjældent efter f.eks. et slag mod hovedet eller piskesmældsskader.Når tinnitus er opstået, søger de fleste patienter efter en forklaring på symptomet. Herved kan der opstå forestillinger om, at tinnitus måske er tegn på f.eks. en hjernesvulst, en blodprop i hjernen eller lignende. Mange er også bekymrede for, om deres høreevne bliver påvirket med f.eks. døvhed til følge. Heldigvis er tinnitus kun i meget sjældne tilfælde et symptom på en alvorlig sygdom. Ligeledes forårsager tinnitus ikke døvhed.For at undgå unødige bekymringer bør man derfor altid kontakte en ørelæge eller blive henvist til en audiologisk afdeling for at blive undersøgt.

Hvad bliver tinnitus ofte kædet sammen med?

Tinnitus bliver ofte forbundet med belastende psykologiske tilstande og påvirkning af personens sociale liv. Stress, anspændthed, koncentrationsbesvær, følelse af træthed og forstyrret søvn er forhold, som i nogle tilfælde kan forbindes med tinnitus, men man bør være opmærksom på ikke at generalisere, da mange mennesker med tinnitus ikke oplever disse gener.

Et fokus på sådanne gener og negative konsekvenser kan desværre øge en naturlig bekymring, hvorved f.eks. stress og muskelspænding kan opstå. En ond cirkel kan fremkomme, hvor man føler, at tinnitus tager til i styrke og giver mere ubehag, som så igen øger muskelspændingerne.Om aftenen/natten, når omgivelserne bliver mere stille end om dagen, vil tinnitus kunne opleves kraftigere og mere dominerende. Nogle mennesker med tinnitus kan derfor opleve, at søvnen påvirkes.Det kan blive sværere at falde i søvn, ligesom det kan forekomme, at man vågner og pga. tinnituslyden oplever ikke at kunne sove igen. Afbrudt eller manglende søvn kan herefter forårsage træthed, som påvirker de daglige gøremål. Når tinnituslyden opleves som forstyrrende og ubehagelig, vil koncentrationsevnen ofte også blive påvirket.



Mere om tinnitus

Hvad er tinnitus

https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger...d-er-tinnitus/

Behandling af tinnitus
https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger...g-af-tinnitus/

Hvad kan forårsage tinnitus
https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger...sage-tinnitus/

Undersøgelse af tinnitus
https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger...e-af-tinnitus/

Hvad kan man gøre selv
https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger...man-gore-selv/

Høreforeningen, viden om:
https://hoereforeningen.dk/viden-om/

Sudden Deafness (som kan være en arbejdsskade)
https://hoereforeningen.dk/viden-om/...dden-deafness/

phhmw

Tinnitus er forsøgt gjort til en Funktionel Lidelse. Vær opmærksom på, at dette skal du ikke accepterer, reager omgående hvis du møder Kloge-Åger som vil have det indført i din kommunale eller lægejournal.

Funktionelle Lidelser

https://www.k10.dk/showthread.php?t=30650

Hilsen Peter med tinnitus, tabt hørelse og balanceevne højre side
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-09-2020, 20:30   #45
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kroniske smerter – ny informationsindsats vil aflive myter

1.3 millioner danskere har kroniske smerter – ny informationsindsats vil aflive myter

Hovedpine, gigt, nedslidning eller skader. Mere end hver femte dansker lever et liv med smerter.


https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/1...mmer-All_Users

Sundhedsstyrelsen lancerer i dag, mandag den 7. september, en ny informationsindsats, der skal skabe dialog og aflive de myter og fordomme, som personer med kroniske smerter møder i deres hverdag. Den manglende viden og forståelse er nemlig med til at gøre hverdagen sværere for personer med kroniske smerter.

”Rigtig mange af disse personer skal leve med at have ondt. Behandling kan være kompleks, og den kan ikke altid fuldstændigt lindre smerterne. I Sundhedsstyrelsen vil vi gerne bidrage til, at denne store gruppe af personer i vores samfund bliver mødt af en større forståelse fra deres omgivelser – og det kræver større viden om deres situation, siger Marlene Øhrberg Krag, Centerchef i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har lavet en afdækning af smerteområdet, der viser, at de misforståelser, der kan opstå, når venner og familie ikke har forståelse for situationen, går ud over personer med kroniske smerters livsglæde.

"Det er et område, der kræver faglig bevågenhed. 1.3 millioner danskere lider af kroniske smerter – til sammenligning har 235.000 danskere diabetes. Og nu hvor vi ved, at der skal en større forståelse og accept til i samfundet, har vi igangsat en national informationsindsats på baggrund af afdækningen," siger Marlene Øhrberg Krag.

”Jeg bliver mødt med skepsis”

Afdækningen peger også på, at mistillid fra ens nære relationer er særligt betydningsfuldt for personer med kroniske smerter.

Simone Engbo er 31 år, og lider af kronisk migræne, Hortons hovedpine, generel hypermobilitet, whiplash syndro og nerveskade i højre arm og hånd med allodyni. Hendes smerter er opstået som følge af et piskesmæld, to trafikuheld og fire skulderoperationer og har over tid udviklet sig til at være mere alvorlige.
For hende har det stor betydning, at hun føler sig mødt og forstået af sine nære relationer.

"Jeg føler tit, at jeg enten bliver mødt af mistillid og manglende forståelse eller medlidenhed. Ingen af delene får mig til at føle mig som et normalt menneske. Jeg er enten ‘hysterisk’ og ‘overdramatisk’ eller ‘modig’ og det er 'ynkværdig' – noget, som jeg ikke selv synes definerer mig. Jeg føler, at jeg skal gøre mig ekstra umage for at være overbærende og dygtig for at mine omgivelser kan se igennem fingre med mine skavanker," fortæller Simone.

Smerterne er usynlige og i høj grad uforudsigelige. Det gør det svært for Simones omverden at forstå, at hun er syg. Hun bliver tit mødt med ”du ser jo ikke syg ud,” fortæller hun.

"Det er da dejligt at vide, at jeg ikke ser syg ud. Men det gør det samtidig vanskeligt for folk at forstå min situation og bidrager til følelsen af at være alene med det. Kun ved at opremse diagnoser går det op for ens nærmeste, at man ikke lyver, fordi det ikke kan ses," siger Simone.

Læs mere om kampagnen her


https://www.sst.dk/da/Viden/Laegemid...ceiX3FXxgCsehs

Informationsindsats om kroniske smerter

Sundhedsstyrelsen har igangsat en informationsindsats, der skal skabe dialog og aflive de myter og fordomme, som personer med kroniske smerter møder i deres hverdag. Det sker under navnet 'AVLIV - Myter om kroniske smerter'

Rigtig mange af disse personer skal leve med at have ondt, hvilket påvirker livskvaliteten. Behandling kan være kompleks, og den kan ikke altid fuldstændigt lindre smerterne.

Man kan ikke nødvendigvis se på en person, om de har kroniske smerter og sygdommen kan derfor være svær at forstå for andre, der ikke lever med kroniske smerter. Personer, der har kroniske smerter, mødes ofte med fordomme og misforståelser, hvilket gør deres sygdomsforløb svært og ensomt.

Sundhedsstyrelsen har derfor igangsat en informationsindsats, der skal skabe dialog og aflive de myter og fordomme, som personer med kroniske smerter møder i deres hverdag. Den manglende viden og forståelse er nemlig med til at gøre hverdagen sværere for personer med kroniske smerter.

Kampagnen bærer navnet "AVLIV - myter om kroniske smerter" og kører primært på sociale medier og er blandt andet bygget op om en række casepersoner, der fortæller om livet med kroniske smerter.

phhmw

NÅ!

Flere brochurer, flere små gode videoer.

Hvad Pokker skal vi bruge dette, efter min mening makværk til, når virkeligheden drejer sig om, at borgerne patienterne bliver truet med fjernelse af sine børn, hvis ikke man kan frivilligt kan komme op i timer iht Jobcentrenes mening, trods virkeligheden med begrænsninger og speciallægernes direkte alvorlige lægefaglige advarsler, som overhøres af inkompetente u-udannede Jobkonsulenter, Sagsformidlere, Sagsbehandlere? som bare parerer ordre ovenfra.


Ingen af disse faggrupper kan intet, hvis udgiften er over 5000 kr, så skal der en skarp ledelsesperson til for at godkende vanviddet.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

Hvad Pokker skal vi smertepatienter dog bruge dette spild af ressourcer til, når vores statsminister ikke kan accepterer at lægerne, speciallægerne har indflydelse på om patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet?

https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4

Hvad Pokker skal vi bruge disse ligegyldigheder til, når forskerdiagnoser kan påstå at mange alvorlige godkendte diagnoser pludselig kan betegnes som Funktionelle Lidelser til.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30650

Vanvid så stor forskel der er ved skrivebordsarbejde vs sclerosepatienters nødråb om hjælp at cannabis, som nu viser sig er løbet af sporet.

Som patienten skriger: Hvad Pokker skal jeg gøre?

Lægerne vil jo ikke ordineret cannabis etc trods Folketinget har igangsat forsøgperioder?


https://www.dr.dk/nyheder/politik/pa...-begynd-forfra

Hilsen Peter

Kronisk § 4 smertepatient, førtidspension som 49 årig pga arbejdsskader i flertal, alle accepteret, som sådan. I dag juridisk rask folkepensionist, som stadig og resten af livet, kronisk smertepatient bla pga langsommelig og forkert optræning af det etablerede sundhedsvæsen.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-09-2020, 17:32   #46
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Elektriske chok gennem hjernen redder selvmordstruede

Undersøgelse slår fast: Elektriske chok gennem hjernen redder selvmordstruede
Omkring 1.800 personer får hvert år behandlingen i Danmark.


https://www.dr.dk/nyheder/viden/krop...elvmordstruede

En elektrisk strøm, som sendes gennem hjernen og giver kroppen kramper.
Selvom man i dag er i fuld narkose under behandlingen, lyder det ikke rart at få elektrochokbehandling.
Men elektrochok kan have en meget positiv virkning på mennesker med svære mentale sygdomme som bipolar lidelse og svær depression.

Italienske forskere har i en ny undersøgelse kortlagt 670 patienternes mentale helbred før behandling og herefter evalueret effekten af elektrochok.

http://www.tandfonline.com/doi/abs/1...nalCode=iwbp20

De kan se, at 72 procent af patienterne reagerede positivt på behandlingen. Deres depressive symptomer blev halveret eller mere.

- Det er en imponerende stor undersøgelse, der skriver sig ind i et forskningsfelt, hvor resultaterne også før har været gode.

Det siger Poul Videbech, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet - Glostrup, hvor han forsker i elektrochokbehandling.
-

De nye resultater stemmer godt overens med vores erfaringer fra Danmark. Det er en behandling, der kan redde liv, fordi patienterne ofte er selvmordstruede, når de får behandlingen, siger han.

Vi ved ikke præcist, hvorfor det virker
Hvorfor elektriciteten og kramperne præcist virker mod svære depressive tilstande, ved forskerne ikke.

- En af forklaringerne kan være, at elektriciteten danner nye nerveceller i hjernen i det område, som lider på grund af depression, siger Poul Videbech og fortsætter:
- Men vi ved det faktisk ikke endeligt. Hjernen er enormt komplekst, og der forskes i det over hele verden. Men vi ved, at behandlingen i de fleste tilfælde virker.

Der er også patienter, som oplever bivirkninger ved behandling med elektrochok.
- De fleste patienter oplever problemer med hukommelsen lige efter behandlingen. Det går næsten altid væk igen, men nogle få, uheldige patienter bliver ved med at have episoder i deres liv, de ikke kan huske.

Det kan være ubehageligt, siger Poul Videbech og fortsætter:
- Men hvis alternativet er, at være meget syg og selvmordstruet, så kan behandlingen være meget givende.
Poul Videbech forsker netop nu i metoder, der kan hjælpe med at forudsige, hvem der er i risiko for bivirkninger, så patienterne kan træffe deres valg om elektrochokbehandling på et oplyst grundlag.

https://www.psykiatri-regionh.dk/pre...ehandling.aspx

Selvom der er blevet forsket i elektrochok siden 1938, og behandlingen er blevet testet på alle ledder og kanter, har den ikke altid det bedste ry.

Det skyldes blandt andet, at man i 1950'erne i USA gav rigtig mange behandlinger i træk til de samme patienter.

- Det var tåbeligt, og gav patienterne svære bivirkninger. Derfor blev behandlingen forbudt i nogle amerikanske stater i en del år, siger Poul Videbech.

Det er hans indtryk, at der stadig er at mange, der ikke bryder sig om tanken om elektrochok - særligt, hvis de ikke har prøvet det.

- Det er giver god mening, at behandling med stød i hjernen og kramper ikke er tillokkende. Det lyder ikke rart. Men det kan hjælpe meget syge patienter, der ofte er selvmordstruede, fordi de har det meget dårligt.

Han har været med til at lave en undersøgelse af patienternes tilfredshed med behandlingen.

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14560501/

Den viste, at over 80 procent var tilfredse eller meget tilfredse med behandlingen og ville anbefale den til andre i samme situation.

Man leder efter alternativer

På trods af den relativt store tilfredshed, undersøger man alternativer til elektrochokbehandling.

Blandt andet har Poul Videbech og hans kolleger undersøgt, om elektrochokbehandling kunne erstattes helt af andre behandlinger som magnetstimulering.

https://journals.lww.com/ectjournal/...agnetic.7.aspx
samt
https://www.psykiatrien.rm.dk/patien...imulation-tms/

Her påvirkes hjernen med et magnetfelt, der giver en lille smule strøm i hjernen. Her skal patienterne ikke i narkose, fordi de ikke får kramper.
- Magnetstimulering er langt billigere end elektrochok og uden bivirkninger. Men effekten er desværre slet ikke lige så god. Derfor er vi ikke kommet af med elektrochokbehandling endnu. Da elektrochok er meget effektiv og ændrer livet for mange syge patienter, beholder vi den, indtil vi har et bedre alternativ.
En del af den italienske forskning er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The World Journal of Biological Psychiatry.

https://www.tandfonline.com/doi/abs/...nalCode=iwbp20

HVAD ER BIPOLAR LIDELSE?

I Danmark har 1-2 procent af befolkningen en form for bipolar lidelse.
Lidelsen viser sig ved, at man oplever perioder, hvor man er enten manisk eller depressiv. Tidligere hed sygdommen maniodepressiv lidelse.
I de maniske perioder vil personen være oppe at køre og være hyperaktiv. Personen oplever en enorm følelse af selvtillid og tro på at kunne klare alt.. Personen kan få urealistiske tanker og storhedsvanvid.
I en depressiv periode er selvtilliden forsvundet, og personen føler sig trist og har mistet lysten til alt. Her er der en øget risiko for, at personen begår selvmord.
Det er meget individuelt, hvor ofte perioderne dukker op, og hvor længe de varer.

Du kan læse mere om bipolar lidelse her.

HVAD ER ELEKTROCHOKBEHANDLING?

Ved elektrochokbehandling sendes strøm gennem dele af hjernen.

Elektrochok er effektivt mod svær depression. Det øger nemlig aktiviteten i vigtige dele af hjernen, og danner nye nerveceller.
Patienten får muskelafslappende medicin, så kroppen ikke får voldsomme kramper, og patienten bliver lagt i narkose før behandlingen.
Almindeligvis får patienten 2-3 behandlinger, inden man vurderer effekten. Patienten får ofte tre behandlinger om ugen. I alt gives omkring 8-12 behandlinger.

Elektrochok bruges ofte først, når en patient har prøvet andre former for behandling som terapi og medicin, men intet hjælper.
Elektrochok bruges mod behandling af svær depression, bipolar lidelse, svære fødselsdepressioner og skizofreni.

I Danmark behandles cirka 1.800 patienter årligt med elektrochok.
Kilde: Poul Videbech, professor ved Københavns Universitet og Sundhed.dk


phhmw

I en årrække har vi i Danmark haft tvang i den sociale sagsbehandling, herunder elektrochok, som patienten kunne tvinges til, af den kommunale sagsbehander, der ellers kunne stoppe patientens sygedagpenge, indtil patienten blev mør. Hvis patienten føltes sig utryg ved behandlingen og afslog.

Tvang i den sociale sagsbehandling. Læs her.:

Danmark mit fædreland

https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Her findes også Folketingets love som i dag forbyder tvang i den sociale sagsbehandling, dog ikke under alle omstændigheder.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-10-2020, 18:54   #47
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad kan jeg få af økonomisk støtte på grund af min epilepsi?

https://www.epilepsiforeningen.dk/ra...JVZYKwxL1KOv9o

https://www.epilepsiforeningen.dk

Rådgivning på epilepsiområdet

Kørekortregler og epilepsi

Uddannelse og job

Tilskudsmuligheder

BPA

Tilskud til børn

Tilskud til voksne

Medicintilskud

Støtte til tandbehandling

Hjælp til psykolog

Retten til frit sygehusvalg

Hjælpemidler

Rejs med epilepsien

Forsikring

Råd om testamente

Epilepsiforeningens informatører

Tak, til Epilepsiforeningen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-11-2020, 15:03   #48
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Smerter kan få dele af hjernen til at lukke ned

https://www.ulykkespatient.dk/servic...6kEDz8oKazVEKg

Lever du med kroniske smerter, er der overhængende sandsynlighed for, at du har stiftet bekendtskab med kognitive følgevirkninger. Psykolog Lars Kristian Bak fra Tværfagligt Smertecenter på Aalborg Universitetshospital behandler smertepatienter hver eneste dag, og han oplever, hvordan smerter kan ændre menneskers tilværelse markant.

Smerter er en konstant påvirkning på hjernen. Vi plejer at sige, at det i gennemsnit er halvdelen af den energi, man kunne omsætte før i tiden, som forsvinder. Hvis hjernen og kroppen bruger en del af energien bare til at holde sig kørende på lavt blus, så er der efterfølgende ikke meget tilbage. Er energien brugt op, så kan hjernen ikke køre mere, og den lukker simpelthen ned for det, den kan undvære, forklarer psykolog Lars Kristian Bak.

- Det kan virke lidt tilfældigt: Måske er det finkoordinationen, det går ud over, så man bliver klodset og taber ting. Måske er det balancen, eller det kan være det system, vi bruger til at aflæse andre mennesker og tyde, hvad de egentlig mener. Der kan komme rigtig mange former for kognitive udfald, forklarer Lars Kristian Bak.

Prioriteringen af den energi, man har tilbage, er derfor fuldstændig afgørende, og det er ikke en nem disciplin.

- Der er faktisk en del mennesker, som simpelthen er indrettet sådan, at de ikke vil give op, selvom både hjerne og krop råber stop. Vi støder jævnligt på patienter, som bliver ved til de besvimer, eksempelvis ved at arbejde for meget.


https://aalborguh.rn.dk/undersoegels...nid=anæa31-108

Dit forløb i Tværfagligt Smertecenter

Indholdsfortegnelse

Formål med behandlingen
Dit behandlingsforløb
Smertemestringsgruppe
Supplerende behandling
Pårørendearrangement
Afslutning af behandlingsforløbet
Den videre behandling hos egen læge
Vær opmærksom på
Recepter på smertestillende medicin fornyes af os
Hvis du har behov for en tolk
Dit team
Kontakt og mere viden
Praktisk information
Adresse
Afbud
Parkering
Patientbefordring
Påmindelses-SMS
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter!



phhmw

Mine erfaringer, som kronisk § 4 smertepatient.

..over omgivelsernes begejstring for de forskellige "Smerteklinikker" som om, at alle løsninger findes der.

Det gør de ikke!

Tværfagligt samarbejde, udredning osv osv.

Kommunerne bruger "Smerteklinikker" som et "Behandlingstilbud" som kan trække en social sag yderligere ud.

Jeg ville ønsker for patienterne selv, at de ville være lidt mere kritiske.


http://www.k10.dk/showthread.php?t=33385&page=4

https://www.k10.dk/showthread.php?t=4542&page=2

https://www.ulykkespatient.dk/service/om-os/ er dygtige til mange ting, men som patient må du ikke glemme, at det er en forretning der skal køre.

På Facebook.
https://www.facebook.com/ulykkespatientforeningen

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 17-11-2020 kl. 15:09.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-01-2021, 20:59   #49
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
ADD - ”Den stille ADHD” Hvad er ADD?

https://adhd.dk/wp-content/uploads/s...ere-om-ADD.pdf

ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD
.
ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har med tænkningen at gøre.

Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H ́et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.

Betegnelsen ADD anvendes altså om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende eller ikke så synlig – med andre ord ”den stille ADHD”.

Hvorfor får man ADD/ADHD?


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-01-2021, 10:45   #50
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Temaartikler Landsforeningen Autisme

https://www.autismeforening.dk/viden.../temaartikler/

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:36.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension