Sygdom og forælder

[superkok]

Jeg kan se, at os der er af anden mening ikke kan deltage i en sådan debat, da denne tråd åbenbart kun har ret til rygklappere, det er så her jeg står af.
Nu svare jeg på det du skriver og så vælger jeg herefter at trække mig ud af denne tråd, da ytringsfriheden og meningerne kun gælder visse personer.

selfølgelig må man godt deltage i sådan en debat selvom man ikke er den der siger hvad folk vil høre osv det hele startede jo med spørgsmålem hvad syntes i om at få børn hvis man er syg/pysisk syg jeg har sagt min mening og det er min mening og den ændres ikke folk kan gøre hvad de vil men hvis folk forventer jeg bare siger ja du skal da have børn osv men menere noget andet vi har ytringfrihed her i danmark jeg er ikke den der bare siger nåå det er synd for dig og rygklapper en bareforde det er synd for en alle må gerne give sin mening i den her post men man skla selfølgelig holdet det på et ordenligt plan ikke svine folk osv til for det kommer der ikke noget godt ud af og forsætterm an eller her sp bliver tråden jo bare lukket vi er ikke alle ens vi har alle forskellige meninger osv og det er det gode ved at være meneske

[Ninja]

Jeg er i hvertfald ikke sur og vred, jeg går heller ikke efter nogle konkrete personer og fisker heller ikke efter 'besvarelse af spørgsmål', jeg skriver kun hvordan jeg selv føler det, hvilke tanker jeg selv har gjort mig, og hvordan jeg selv har tacklet dét at være den eneste syge i en rask familie, samt at fortsat være den eneste syge, nu med raske børn....

Jeg synes det er dejligt vi har forskellige meninger og holdninger, og ville absolut ikke være vores forskellighed foruden, lige som jeg heller ikke føler debatten personlig eller tager den personligt til mig som værende negativ.

Som dronningen engang så rigtigt sagde,,jo flere farver på paletten, jo skønnere billeder kan vi male'' hvilket er så sandt som dét er sagt. Dermed mener jeg også, at livet er interessant og lærerigt selvom nogen er handicappede, andre er psykisk syge og nogle bakser med andre problemstillinger.
Mennesker SKAL være forskellige, der skal være plads til forskelligehed, men også til rummelighed og kærlighed over for det der er anderledes.
Tænk om vi alle havde samme holdninger. Tænk om vi alle skulle have samme lidelser og sygdomme, simpelthen fordi vi har fjernet alt der er anderledes så vi kunne blive mentalt og fysisk ens???

Så hurra for forskellige holdninger!!!

[Mella]

Du besvarede hverken Anna's eller mine spørgsmål.
Citat: 'dine argumenter i dit sidste afsnit vælger jeg ikke at kommentere, da det er under min værdighed og jeg er ked af det, men jeg hopper altså ikke med på børnehaveplan og diskuterer'.

Vi stillede dig nogle meget relevante spørgsmål og ja, nu du trækker dig, får vi ikke svar på dem.
Derefter kalder du os rygklappere - ikke særlig lødigt...
Selvfølgelig skal man have en viden, indsigt og kunne henvise til og give belæg, for sådanne postulater, som du kommer med - og igen ikke svarer, når vi spørger.
Du kaster dem ud og vil så ikke 'ned i vores børnehaveplan'. Det synes jeg er en svag måde, at trække sig fra debatten på.

Du misforstod mit argument, med de kommendes tilknytning til arbejdsmarkedet, for det er jo børnene og de unge, som skal ud på det.
Derfor brugte jeg min datter som eksempel, også fordi du mener, at mennesker med psykiske lidelser kun koster samfundet penge og at der ingen fremtid er for deres børn - som også skal belaste samfundet.
Jeg skrev det ikke for at undskylde, men fordi jeg overhovedet ikke mener, at du har begreb om de postulater, som du fremkommer med.

Selv ser jeg mine børn som en gave. Også for samfundet, da de begge er i gang med gode uddannelser og endda er meget dygtige.
Den skyder du så i sænk med, at det ikke er holdbart, da en psykisk lidelse kan komme senere i livet.
Ja - alverdens sorger kan desværre ske, men man kan vælge på at have tro og håb.
Man kan også få en flyver i hovedet, mens man kører i en bil.....

Du fortæller, at du har arbejdet med mennesker med psykiske lidelser.
Det er heldigvis få mennesker indenfor psykiatrien, der har en så stigmatiserende holdning, som du fremlægger.
Siden du har trukket dig fra debatten, stiller jeg derfor ikke spørgsmål vedr. dette.
- Og ja, der er ytringsfrihed.
Derfor har man også lov til at reagere på fordomsfulde og krænkende holdninger.
Vistnok her til efteråret kommer der en kampagne om fordomme af psykiske lidelser.

Her er et uddrag fra Psykiatrifonden

Tema | Hvad er stigmatisering?
Af klinikchef Anne Lindhardt, Psykiatrisk klinik, Rigshospitalet

I moderne samfundsvidenskab er stigma en betegnelse for en social afvigelse, helt overvejende i negativ retning. Den, der afviger, nedvurderes og opfattes som mindreværdig. Stigmatisering fører derfor let til social udelukkelse.
Den, der stigmatiseres, rammes på sit selvværd, sin selvforståelse og sin selvfølelse og oplever ofte at blive isoleret. På denne måde kommer stigmatisering i sig selv til at fastholde mennesker i den afvigende adfærd. Stigmatisering kan betyde, at man ikke tør tale om sin sygdom af frygt for andres ringeagt. Stigmatisering handler om holdninger og værdier, såvel hos den enkelte som hos samfundet.

Forestillingerne og myterne bag
Der ligger en række forestillinger og myter bag stigmatisering. Eksempelvis forestillinger om, at psykiske sygdomme er smitsomme. Forestillinger om, at psykisk sygdom er et udtryk for en moralsk defekt eller en personlig svaghed. Eller forestilling om, at mennesker med psykiske sygdomme er farlige og voldsomme, fattige og uintelligente. Det er alt sammen forestillinger, der er baseret på uvidenhed. Stigmatisering kan have overordentlig alvorlige konsekvenser.

[annagw]

Sandie -

Der ville muligvis spares kroner i den offentlige kasse hvis der ingen psykisk syge var. Det ville der også hvis der ingen hjerte-kar-sygdomme var. Og hvis der ikke var nogle overvægtige. Og hvis... Og så videre og så videre.

For at svare på dit spørgsmål:

Nogle vil fint kunne opdrage deres børn uden hjælp fra det offentlige og uden at børnene tager skade eller udvikler psykiske lidelser. Andre vil have brug for støttepersoner. Det ser jeg ikke som et problem. Igen med hentydning til alle de andre ting i samfundet der kræver noget af det offentlige: Ordblindhed, specialundervisning, overvægt o.a.
I nogle tilfælde ender det i situationer hvor børnene mistrives og eventuelt må tvangsfjernes. Det kunne naturligvis undgåes hvis forældrene havde været bevidste om deres manglende forældreevne. Disse situationer ville jeg naturligvis ønske ikke opstod; og jeg håber, at det kun er disse du taler om. I så fald er det ærgerligt, at du formulerer dig så generaliserende.

Spørgsmålet om, om jeg helst ville have været født med eller uden psykisk lidelse: Jeg vil være MIG - og jeg ville ikke være mig, hvis ikke jeg var psykisk syg :-)

[c.l.e.o.]

Mange forstillinger og myter opstår som regel ikke ud af den blå luft, vi er kun

mennesker ,og med forskellige erfaringer at bygge vores meninger på...

Så jeg syntes at der mundhukkes i tråden nu ,nogle har forskellige meninger ,nogle

er mere skarpe end andre sådanne er det vel bare ..... andet ville også være både unaturligt og kedeligt ...

[Spunk]

Sane: Du har så evigt ret. Den dårlige samvittighed over ikke altid at kunne være "supermom" kan ikke bruges til noget. Jeg er stadig den bedste mor mine børn ku få, og eftersom de gerne vil lave ting med mig, altid kommer til mig, hvis de har lyst til at snakke, har brug for noget hjælp, eller bare vil kramme, må jo betyde at jeg gør noget rigtigt

Mht. resten af tråden, så må jeg indrømme at jeg faktisk blev ked af at læse den..og så blev jeg vred.

Selvfølgelig har man ret til at have sine egne meninger og til at ytre dem offentligt. Men man kan vælge sine ord med større omhu.

Jeg vidste ikke jeg var syg da jeg fik min første, det kom først til udtryk da han var knapt et halvt år. Siden 2000 har jeg fået i alt 5 børn. Alle med grønt lys fra læger div.steder. På trods af jeg var "deprimeret". Jeg fik først min diagnose som bipolar, kort efter den sidste blev født i 2008.

Havde jeg vidst dengang hvad jeg ved idag, så havde jeg stadig valgt mine børn. Egoistisk? Måske. Men det er det sg at få et barn, uanset hvem man er. Ingen børn beder om at blive sat i verden. Det er udelukkende et egoistisk valg fra forældrenes side.



Lidt Off-topic: så er der mulighed for at få en ud fra psykiatrien, som er udlært i at fortælle børn, hvordan det er at leve med en psykisk syg forælder, og hvad de kan forvente osv. Vi har haft en ude og de to store har haft så meget ud af det.

[sane]

Det er da ALTID (hvis man skal sige det helt groft) et egoistisk valg at videreføre sine gener synes jeg- det ligger i den menneskelige natur/ gener /formål med livet... Vi er oftest ikke bevidste om det, vi kalder det ikke egoisme, og gudskelov for det... Nogle kalder det forelskelses hormoner eller: "Jeg elsker min kæreste så meget at jeg vil have vedkommende til at være den anden forælder til mine børn" ( i virkeligheden igen leder vi efter for os selv den bedst passende kombination hvem kan vi blande vores gener med og bedst nyde i at leve sammen med= kærlighed). Andre kalder det:"det skete ved et tilfælde og valgte og beholde barnet på trods af at kondomet gik i stykker"(igen et valg af ”egoistiske” årsager fordi vi selv ikke kunne leve med den dårlige samvittighed hvis vi ikke fik det barn men valgte at slå fosteret ihjel, og hvad skulle vi iøvrigt gøre med resten af vores liv alene og når vi bliver ældre). Og andre igen vælger det lige præcis fordi det er den sidste bedste løsning på at vores liv får noget mere rette mening, uanset om vi adopterer eller vælger at være alene forælder. Gudskelov at vi har opfundet ordet kærlighed og begreb der hedder at være human- det følger vel med evolutionen... Ellers ville vi nok være lavere udviklet end dyr... Så er der også dem som af ”egoistiske” grunde vælger at få barnet fordi det er der man mener man kan få noget kærlighed tilbage som man mener man savner, og være så betydningsfuld i et anden persons liv, tænk at der er nogen i denne verden som har så meget brug for lige præcis dig og kan elske dig så meget, og er taknemmelig til dig for at du har opdraget og passet godt på vedkommende ...Og iøvrigt, hvis man nu vil leve sit liv så humant/etisk/ikke på bekostning af andre som muligt, så kan man altid af et eller andet årsag fravælge at videreføre sine gener(hej –tænk, for så bliver planeten heller ikke overfyldt), og adoptere nogle af de forældreløse fattige sorte, hvide, kineser børn- hvis man vil hellere bruge sit liv på at passe andres afkom end sit eget, og disse adopterede børn kan man lige sådan lære at elske...Så det bliver til noget i retning af at nogle andre kan have sex og føde børn uden at tænke alt for meget, men neeej lige præcis den ene/dig/mig som har fravalgt at selv få et barn med den begrundelse hvor man mener at man ikke give barnet de rette levevilkår- så skulle vedkommende vel bruge sit liv til at adoptere en andens barn… Hvad snakker vi om her…? Dette er faktisk et emne uden en løsning... Måske kan det diskuteres på en måde hvor vi beholder den nysgerrige tilgang og lad os så høre om hvad den anden mener og hvorfor- og sådan frem og tilbage...Men diskussion med den rigtige løsning- findes ikke...Perspektivet kan altid vendes synes jeg(og dette synes jeg er spændende, haha)- også for dem som vælger at blive sammen med kæresten selv om de ikke kan få børn- gør det af ”egoistiske” grunde(kald det også kærlighed)- fordi tænk hvis de ikke fandt en anden partner for dem selv som også passer til dem bedre til at leve sammen med og som kan elske dem mindst lige så meget eller endnu mere end nuværende partner... Eller at de tror på at de ikke kan finde en anden kæreste som de selv vil blive i stand til at elske mindst lige så meget som nuværende- husk her hvor meget en følelse af at du elsker nogen beriger dit liv(uden at indblande her hvor meget vedkommende elsker dig eller om det er bare en anden behov)...Og vi kan ikke klikke med alle, vi kan ikke komme til at elske alle... Det er sjældent...Sådan tænker jeg... Dårlig samvittighed? Over hvad? Den kan man altid have over mange ting... Statskassen- offentlige udgifter- udgift for skatteydere- giv me a break…Vi har ikke kontrol over alt, selv om det er et godt forsøg at stræbe efter det...Vores opgave som forælder er at gøre ALT hvad vi kan og alt hvad vi ved- det vi ikke kan og ikke ved- er der lidt svært at bebrejde sig selv for på et tidspunkt hvor tingene sker...Men –gudskelov at der altid findes nogle andre som vil så meget og kan lære os noget bedre end vi selv kan…

Jeg kan ikke lade være med at tænke over følgende, og det er ikke kritik, det er kun en interesse i hvad den anden person/andre mener, siger, føler- forsøg på ”analyse” (undskyld hvis jeg kommer til at vælge de forkerte ord):

- ” Min mand har det fint med min beslutning, da han har en datter (som jo har arvet hans sygdom) og havde han det ikke godt med det ja så er det bare ærgerligt. Brændte han for et barn mere, er det hans beslutning om at smutte og finde en der ikke tager et liv så alvorligt som jeg.”
- (Gad vide hvad din mand siger til et direkte spørgsmål om han ville i dag fravælge sit barn eller om han hellere vil prioritere statskassens/skatteydernes underskud pga støtte for hans barn- i forhold til valget om hans barn skal eksistere i dag? Og jeg er helt sikker på at du, Sandie, tager et liv meget alvorligt, dette kan jeg læse ud fra din bekymring- men desværre synes jeg ikke at det ser ud til at du har forstået det- alt i livet- endnu, fordi du netop har set tingene med egne øjne, men aldrig selv været i den situation eller oplevet det på egen hud at være psykisk syg. Et eller andet sted, tænker jeg, at du må være ked af over din velovervejede beslutning for ikke at få et barn med den mand som du elsker- og når verden ser så uretfærdig ud hvor andre skal have børn og du ikke mener du kan tillade dig det- ja så er det der man forsøger at ændre på resten af verden i stedet for at ændre på sig selv. Det er altid nemmere at prøve at ændre en verdensbillede til noget som passer til eget valg, i stedet for at selv blive skilt fra den mand du elsker og søge et andet sted hvor man kan få en kernefamilie med en anden mand hvor alle er raske. Håber ikke at min fortolkning er på børnehave niveau).

-”Nu er det ikke kun barnets tarv jeg tænker på, jeg tænker også på, at chancerne for at ens barn også udvikler en kronisk psykisk sygdom er over 50% og vil man sætte sit barn i samme situation som man selv er i.

Barnet kan jo ikke selv vælge om det har lyst til at komme til verden til en usikker fremtid og når nu man ved at der min er 50% chance for at barnet vil få den sygsom syntes jeg at man skal tænke sig rigtig godt om og ikke være egoistisk i sit valg.”

(Det er en meget relevant overvejelse du giver her…Man kan ikke andet end at konkludere at du virkeligt vil sprede den helt rigtige næstekærlighed… Jeg kan se at her mener du at man ikke skal være egoistisk på bekostning af andre. Og det mener jeg heller ikke man skal. Som sagt tidligere- jeg ser det at få børn altid som en ”egoistisk” valg- det er jo sådan vi fører homo sapiens videre… Hvis man nu har så godt styr over sin ego, og man ikke vil/ikke har den behov at føde egne børn- så er der gudskelov altid den mulighed for at adoptere et forældreløst barn fra de fattige lande eller DK – når man nu ”kan” være sikker på at andres børn ville være mere raske end ens eget, og man vil i bund og grund gøre ”det rigtige” og ikke belaste statskassen med div… Faktisk, hvis jeg skulle følge tanken, så tænker jeg- ville det ikke være det mest ideelle at få lavet en helt ny verdensorden hvor vi har adskilt mennesker i dem som har nogle ”rigtige” overvejelser og er mest ressourcefyldte og raske, og hvis de mennesker er i stand til at tænke i den grad på barnets tarv- så ville de være bedst egnede for at have en forbud i at føde egne børn- men lad os lave en lov som siger at de er de helt rigtige ressourcefyldte kommende forældre som er bestemt til at adoptere nogle af disse forældreløse og omsorgssvigtede børn- så undgå vi at have en verden med sultende og ensomme børn rundt omkring i verden- Hej, vi kunne virkeligt redde verden fra næsten alt så… )

” At du siger, at du er glad for at du har fået livet af dine forældre skal du jo sige nu, men spørger jeg dig om du helst ville have levet uden eller med din sygdom kender i sikkert begge svaret på.
Men fordi du har lært at leve med det er det jo ikke sikkert andre har eller kommer til.”

(Her kan jeg kun håbe på at folk vil på trods af sin sygdom kunne få støtte af omverden i at se at det er da værd at fortsætte med at leve sit liv- de kan jo ikke annullere det at de er i live og det må de slet ikke tænke på.. Om tilværelsen er uudholdeligt for syge mennesker- ja, det kan være svært, men det ville altid kunne gøre en lille forskel hvis det var sådan at andre/ folk omkring de syge fandt en tilgang til de syge som forbedrer/beriger de syges liv- dvs den rette hjælp, kærlighed og forståelse, i stedet for at man nu også skal have en dårlig samvittighed over at man er syg og at man ikke ”duer” som syg efter de andres vurderinger i forhold til det optimale…Hvordan kan vi bilde os selv ind at vores ”forståelse af situationen” hvor vi på en måde dømmer andre -kan være den optimale løsning/hjælp/forbedring af noget)…

”Jeg siger ikke at nogen fostre skal vælges fra, jeg siger at folk som har en kronisk psykisk lidelse selv skal tage den beslutning og forhåbentlig kan de det med god samvittighed, men nu blev der spurgt om meninger til dette og jeg mener ikke at folk med en kronisk psykisk lidelse burde få børn og det har jeg flere grunde til.”

(Det er her at jeg vil personligt kunne sige, at hvis vi nu skal lege små guder, så er mange folk som på forskellige måder ikke kan rumme andres problemer/tilværelse, nok har bragt den helt rigtige beslutning i at ikke selv få børn. Til forskel for dem som bekymrer sig meget om de nu kan rumme andre, og det viser sig i praksis –at det gør de faktisk rigtigt godt efter egen bedste evne).

”Jeg gad godt vide hvordan man tager hånd om et barn med psykiske lidelser uden det koster systemet en masse penge, men det kan du måske fortælle mig?”

(Dette spørgsmål vil jeg selv svare på i retning med: At jeg er hel sikker på, jeg tror virkeligt på andres egnethed, og at der findes i dette land mennesker med en sådan næstekærligheds følelse, og med så meget mere styr på livets spørgsmål end lille mig selv- som er bare simpelthen i stand til at løse alt det her på den mest perfekte/optimale måde… Lad os også indføre et barns politik som det var i Kina- det koster jo mindre med kun et barn…Hvad ved sådan en lille mig om sådan noget som statsunderskud, når jeg bedre kan finde fornøjelsen i lagen gymnastik, frem for at sidde på kontoret og lægge tal sammen…På et eller andet måde, synes jeg ikke helt at alt det der med tal mens jeg arbejdede på kontoret giver mig den samme gode fornemmelse i maven som det andet fornøjelse i min seng)…


”Jeg kan se, at os der er af anden mening ikke kan deltage i en sådan debat, da denne tråd åbenbart kun har ret til rygklappere, det er så her jeg står af.”

(Det synes jeg er ærgerligt at du vil trække dig ud af debaten- jeg har da brug for at høre forskellige meninger… Du skal i hvert fald vide at du altid er velkommen i at komme tilbage i debaten- jeg har da i hvert fald moret mig over dine velovervejede ord…Du har reddet min dag i hvert fald- fordi jeg fandt ud af at jeg ikke er så meget tosset i hoved som jeg troede jeg var).

”Det jeg skriver er jo virkelighed på sin måde, er du klar over hvor mange mennesker i Danmark der har kroniske psykiske lidelser? Hvor mange af dem tror du er i arbejde?”


(Jeg sværger Sandie, hvis jeg nogensinde vandt jackpot i lotto, så ville jeg forsøge så meget som jeg kan, at dele min gevinst med folk som dig som føler sig så belastet af arbejdsløse og syge som du gør- det gør ondt på min sjæl at se at I lider så meget, og at I føler at det er uretfærdigt kommet jeres tur til at betale for os andre, og at I ikke kunne komme udenom at betale for andre efter at alle os andre har gjort det før Jer … Jeg vil kun beholde en lille del af lotto-gevinsten for mig selv og mit barn, og jeg vil da overveje at flytte ind i mindre lejlighed også for at mindske udgifterne- fordi vi sagtens kan føle os lykkelige selv med mindre penge- da vi har hinanden…).

”Nu skal i jo heller ikke få det til at lyde som om, at jeg ikke har nogen form for sympati med psykisk syge, jeg har arbejdet indenfor faget og det er nok noget nær det bedste arbejde jeg har haft, men derfor har jeg stadig min mening omkring psykisk syge og børn.”

(Jeg er da helt overbevist i at du har virkelig sympati i dit arbejde med psykisk syge- sådan set lidt oppefra; og at du mener at det arbejde er det bedste stilling som du havde i dit liv- her kom du ikke inde på hvad der er præcis i den stilling som har beriget dit liv så meget, eller var det det berigende fordi du har fået tilkendegivelser at du har beriget andres liv med noget… Det er da ærgerligt at du ikke længere arbejder der- jeg er da helt sikker på at med din indsigt ville du måske kunne komme med de rette løsninger for de syges liv…)

Alt det her *** som jeg har skrevet kan siges med andre ord meget kort: det er måske ikke mening at alt hvad man tænker i sit hoved skal også siges højt og til alle man kender og ikke kender(det er ikke alle vores tanker som egner sig til at føre til den rette handling)- og før man er helt sikker på at det stemmer med ens eget karakter… Jeg er sikker på at du er ok menneske- du har bare formuleret dig på en måde og om et emne som giver både dig og os en følelsmæssig respons… Mange mennesker tænker ikke på den måde at et menneskeliv og planlægning af denne og børn kan opgøres i kroner og ører…Derfor får du en respons som det du har oplevet…


Nu tror jeg jeg går...

[superkok]

Selvfølgelig har man ret til at have sine egne meninger og til at ytre dem offentligt. Men man kan vælge sine ord med større omhu.


pyhaaa så må jeg nok heller ladeværd med at poste mere på det ehre forum.

hvis man har sit på det rene sin samvitihed osv så gør hvad man vil osv får folk ond i røven så kan de sgu bare lukke røven og kigge den anden vej længer er den ikke og heller ikke sværdt så gør det du syntes er det helt rigtige men vil lige sige få undersøgt alt om der er 100% change på der går noget galdt osv ikke sker

[Ingrid]

Oprindeligt indsendt af Sandie75

Solsikke

Nu er det ikke kun barnets tarv jeg tænker på, jeg tænker også på, at chancerne for at ens barn også udvikler en kronisk psykisk sygdom er over 50% og vil man sætte sit barn i samme situation som man selv er i.

Barnet kan jo ikke selv vælge om det har lyst til at komme til verden til en usikker fremtid og når nu man ved at der min er 50% chance for at barnet vil få den sygsom syntes jeg at man skal tænke sig rigtig godt om og ikke være egoistisk i sit valg.

Hej Sandie.

Jeg har i al fald stor respekt for din beslutning.

Jeg kan da huske en voldsom reaktion og debat første gang man så den tv-udsendelse der hed "Er du mors lille dreng" flere år efter sendte man en opfølger, der også afstedkom en vis offentlig debat.

Der var voldsom debat også, dengang et par først fik massiv hjælp til at få et barn via reagensglasmetoden, for så på fødegangen at få barnet tvangsfjernet.

Debatten er vigtig, for psykiske sygdomme dækker meget bredt, og nogle af de sygdomme ER arvelige og meget alvorlige. Jeg har kendskab til tilfælde med udviklingshæmmede, der også har fået tvangsfjernet børn. Ikke fordi de ikke ville passe deres børn, men fordi udviklingshæmmede meget sjældent kan aflæse små børns signaler eller behov - i det ene tilfælde var barnet nær død, nærmest kildet ihjel, fordi forældrene bare ville gøre deres barn glad.

Men hvor man lige sætter en grænse, er meget svært. Det er jo synd for både forældre og børn, når man har retten til at føde dem men så alligevel får dem fjernet fordi evnen til at passe dem mangler.

Synd at denne debat, er gået over i personlige følelser og at nogle føler sig ramt på deres egne forældreevner.

[Mella]

Citat:

'Synd at denne debat, er gået over i personlige følelser og at nogle føler sig ramt på deres forældreevne'.

Ja. Jeg synes det er en synd.
I bibelsk forstand betyder synd, at forfejle sit mål.
Hvis I virkelig mener, at os med psykiske lidelser:
ikke skal have børn, er dybt uforsvarlige og egoistiske fordi vi HAR fået dem, kede af, at vi og vores børn er en belastning og omkostning for Jer og samfundet som helhed, fortalt os, at selvom vores børn er raske og velfungerende nu - så er der risiko for, at de bliver frygtelig syge i fremtiden:

Ja, så har I forfejlet Jeres mål, da det er BESKÆMMENDE, at udtale sig sådan, om så stort et etisk emne.
- Og så på et site, hvor I på forhånd godt er klar over, at her netop er mennesker med psykiske lidelser, som også har børn.

Der er slynget rundt med postulater, tal og %'er grebet ud af den blå luft.
Her er et link til NetDoktor.
Det handler om depression - Arv eller mijø?
- Og stiller selv spørgsmålet: 'Skal man undlade at få børn'?
Svar:' Naturligvis ikke'.

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fak...ionarvelig.htm

Her er et link om skizofreni og at man nu kan 'opdage' sygdommen hos fostre.
'Eksperter uenige om frasortering af fostre'.
Der er også en debat om emnet......

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/09/01/091325.htm