Whistleblower søges...........

[phhmw]

.... har nu erkendt, at de også har behov for en lille let whistleblowerordning.

Efter svindelsager i Forsvaret: Ny whistleblowerordning skal få ansatte til at råbe op.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ef...e-til-raabe-op

Sagen om mulig svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse får nu forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at gøre det lettere for de ansatte at råbe ledelsen op, hvis de har mistanke om urent trav i krogene i Forsvaret.
Som et af de første tiltag, der skal være med til at sikre mod nye svindelsager, vil forsvarsministeren styrke whistleblowerordningen internt i Forsvaret.

Set i lyset af den skandaløse svindelsag, vi har set i Forsvaret, står det helt klart for mig, at vi bliver nødt til at styrke whistleblowerordningen, siger Trine Bramsen.
Konkret bliver der både investeret i mandskab og ny teknologi til den nye ordning.
- Derfor kommer vi til at investere i ny teknologi, der kan sikre en større grad af anonymitet, og vi kommer til at ansætte flere medarbejdere til at håndtere anmeldelserne, så der kan blive fulgt ordentligt op på dem.
Siden starten af december har et rejsehold fra Forsvarsministeriet undersøgt svindlen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ka...-forsvaret-min

Det var en whistleblower der fangede Forsvaret med bukserne nede

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.a4nu.dk/artikel/ekspert-...SbVPlLSXBIru6o

Formand for Transparency International Danmark vil følge med, når sagen mod Bitten Vivi Jensen går i gang. Dommen kan ændre på, hvordan man vil se på offentlige ansattes pligt til at råbe op, hvis de ser noget, de synes er forkert.

I TID arbejder man til dagligt med whistleblower-ordninger og gennemsigtighed i offentligtheden.

- Spørgsmålet bliver, hvorvidt offentlighedens interesse for disse forhold er mere vejer tungere end borgernes ret til fortrolighed. Det fremstår jo som om, at Bitten Vivi Jensen kun har haft gode intentioner i forhold til de borgere hvis oplysninger, hun viste til journalisten. Derfor kan denne sag være med til at afklare balancenomkring de to forhold, siger Natascha Linn Felix til A4nu.

Uanset hvordan sagen falder ud, er det vigtigt for TID, at sagen ikke skaber nogle farlige fortilfælde.

- Det er ekstremt vigtigt i vores øjne, at man forsat skal kunne ytrer kritik af sin arbejdsgiver, og at man ikke skal kunne dømmes for det, men på den anden side må det her heller ikke give en frygt for at udlevere sine informationer til offentlige instanser, siger hun.

Hilsen Peter

[phhmw]

61 tusind visninger · for 12 timer siden ·
Bitten Vivi Jensen har vundet alle de sager, hun er gået ind i – ca. 100 sager.

Nu skal hun i retten, fordi Frederiksberg Kommune har anklaget hende for brud på tavshedspligt. Spørgsmålet er, om hun er whistleblower eller forbryder.

Tak, til Tante Berlingske, som har fulgt Bittens sag i hele forløbet

https://www.facebook.com/berlingske/...1OTY3NjM4MTMz/

Tak, for dit mod, kære Bitten.

Bitten i TV Lorry

https://www.tv2lorry.dk/nyheder/29-0..._Y6oA_k#player

Hilsen Peter

[phhmw]

https://borsen.dk/opinion/blogs/view...0O46XAosBj4sUA

Jeg henviser link til 12. nov. 2018 af Børsen.dk

"Sådan er situationen ikke i Danmark, men hvad er egentlig whistlebloweres retsstilling efter dansk ret?

1. I Danmark er der kun i begrænset omfang specifikke regler, der beskytter whistleblowere (udover den almindelige ytringsfrihed i grundloven).

2. Der foreligger alligevel whistleblower-ordninger i Danmark på specifikke områder. Der er fx en forpligtelse til etablering af whistleblower-systemer i den finansielle sektor, og en ordning for politi og anklagemyndighed mv. er på vej. Dertil kommer, at en lang række virksomheder har etableret whistleblower-systemer på frivillig basis. Over 680 virksomheder (juli 2018) i Danmark har i dag en whistleblower-ordning, hvor medarbejdere anonymt kan afsløre svindel, korruption og uetisk adfærd. Det er en stigning på 80 pct. siden 2015. Når der etableres sådanne ordninger, vil der normalt også være en vis arbejdsretlig beskyttelse af whistleblowere.

3. I dansk ret er der bestemmelser, der hæmmer muligheden for whistleblowing. Det gælder for eksempel en funktionærs loyalitetspligt over for arbejdsgiver, der indebærer, at denne ikke må skade virksomheden og en offentligt ansats almindelige tavshedspligt (med mindre offentliggørelse er i offentlighedens interesse)

4. Men der kan være nye regler på vej. EU-Kommissionen har den 23. april 2018 fremsat forslag om yderligere beskyttelse af whistleblowere i EU. Der har været udbredt enighed om, at EU-landene ikke har gjort nok for at beskytte whistleblowere, selvom de ofte spiller en afgørende rolle i bekæmpelse af kriminalitet.

5 I forslaget til de nye regler indgår der en række beskyttelsesforanstaltninger for de enkelte whistleblowere, herunder om ret til gratis juridisk rådgivning, sikring af whistlebloweres rettigheder over for arbejdsgivere. Der foreslås blandt andet nye regler vedrørende omvendt bevisbyrde og formodning om uskyldighed i relation til blandt andet afskedigelse, regler om ikke-ansvar for videregivelse af informationer samt beskyttelse i forbindelse med retshandlinger mod dem.

6. Den danske straffelov giver ikke som de amerikanske regler mulighed for betaling af dusør til en whistleblower. Men det kan dog i en straffesag betragtes som en formildende omstændighed for en whistleblower - som også selv er gerningsmand, fordi vedkommende måske har deltaget i en virksomheds ulovlige handlinger - hvis denne har givet oplysninger til myndighederne, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. En whistleblower kan dermed i en sådan situation få strafnedsættelse eller i særlige tilfælde endog strafbortfald. Dette gælder for eksempel i sager om omfattende eller alvorlig økonomisk kriminalitet. Retspraksis er dog meget sparsom.
Alt i alt er det altså begrænset, hvad der på nuværende tidspunkt er af regler i Danmark til beskyttelse af whistleblowere, men regler i EU-regi og dermed også i Danmark kan være på vej. Det bliver spændende at se, om forslaget bliver en realitet.

Under alle omstændigheder vil der dog fortsat i EU være langt til den massive beskyttelse af whistleblowere, der findes i de amerikanske regler.

https://www.altinget.dk/artikel/eus-...ign=altingetdk

”Offentligheden har krav på at vide, at EU's institutioner hilser whistleblowere velkommen og beskytter dem mod repressalier for at sikre, at alvorlig ureglementeret opførsel og ulovligheder kommer frem i lyset,” skriver Emily O'Reilly i en pressemeddelelse."

Hilsen Peter

[phhmw]

https://mvmdcc.com/2020/01/31/et-kor...NLHqgo44u4AweU

I sammenhæng med flere sager i den offentlige sektor, hvor tyveri, bedrageri, omgåelse af retningslinjer for korrekt ansættelse af nye medarbejdere, så ikke ens hustru ansættes etc. etc. etc. … samt også alvorlig udvist ligegyldighed, ved kommuners sagsbehandling af sårbare og udsatte borgere, – … så var MVmdcc.com meget interesseret i at høre Christina Egelunds forbedringsforslag til omtalte kritiske forhold, med opmærksomhed på hendes nye funktion i partiet Fremad, hvor Christina Egelund er politisk ordfører og næstformand.

Christina Egelund var meget konkret i sine svar på vores spørgsmål.

I nedenstående er gengivet tre af hendes svar:...................

Hilsen Peter

[phhmw]

DANSK STANDARD

https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/201...8beS5s304FqsgA

15 april 2019
Whistleblower-ordninger bliver mere og mere udbredte i danske virksomheder i takt med et stigende antal sager, hvor whistleblowers har haft en afgørende betydning for afsløring af lovovertrædelser. Men hvordan sikrer man et system, hvor medarbejdere trygt kan rapportere mistanker om uregelmæssigheder i virksomheden? Det skal en kommende international standard bidrage til.

Danmark har en stærk stemme

Den kommende standard skal hjælpe organisationer til etablering og vedligeholdelse af et solidt og pålideligt system, hvor medarbejdere og andre interessenter trygt kan rapportere bekymringer og mistanker. Standarden kan samtidig bruges som dokumentation for, at organisationen systematisk arbejder med området.

Standarden bliver udviklet i den internationale standardiseringsorganisation ISO, som over de senere år har udviklet en række governance-standarder, dvs. standarder, der vedrører organisationernes ledelse, kontrol og ansvarlighed. Den seneste er standarden for antikorruption. Fra dansk side deltager en række interessenter i arbejdet med disse standarder gennem et udvalg under Dansk Standard.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.berlingske.dk/danmark/wh...-landspolitisk

Den tidligere sagsbehandler Bitten Vivi Jensen risikerer fængsel, fordi hun tog sager med hjem for at påvise ulovlig sagsbehandling. Hendes forsvar er et angreb på hele systemet, og en særlig lovændring fra 2018 spiller en nøglerolle i forsvaret.

Det er ikke kun den tidligere sagsbehandler ved Frederiksberg Kommune Bitten Vivi Jensen, der er under anklage. Det er det samlede kommunale beskæftigelsessystem også. I hvert fald hvis det står til Bitten Vivi Jensen og hendes forsvarer.

I 2017 tog hun 90 sager med hjem og gav dem til en journalist. Hun ville påvise ulovlig sagsbehandling. At syge borgere blev tvunget ud i håbløse og ydmygende forløb i stedet for at få den førtidspension, de ifølge loven havde ret til.

Det risikerer hun op til et halvt års fængsel for, og hendes forsvar er en anklage mod systemet. Hun var nødt til at gøre, hvad hun gjorde, mener hun, og ved første retsmøde løftede hendes advokat, Mads Pramming, sløret for, hvordan han vil argumentere for, at kommuner over en bred kam har administreret daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) stort anlagte førtidspensionsreform fra 2012 imod lovens hensigt.

»Der er noget, der tyder på, at kommuner har sagsbehandlet imod lovens intentioner,« sagde han og fandt et dokument frem fra 14. marts 2017.

Borgere, der hverken kan gå eller stå

Ved hjælp af interne e-mail fra rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune dokumenterede advokaten, at den første sag, som Bitten Vivi Jensen protesterede over, handlede om en syg borger, der blev visiteret til to års ressourceforløb, selv om borgeren blot var 11 måneder fra at skulle gå på folkepension. Og den form for sagsbehandling var hverken usædvanlig eller hensigten med loven, hvilket han mente, at dokumentet var udtryk for.

»Det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, for eksempel i et fleksjob,« stod der i det dokument, der udgik fra beskæftigelsesministeriet til landets kommuner.

Dokumentet er en del af et forløb, der strakte sig fra marts 2017 til juni 2018 og kulminerede i et af de korteste lovforslag i Folketingets dokumentsamling.

»At man er nødt til at skrive til landets kommuner, at ressourceforløb for syge og svage borgere skal være relevant og gøre nytte, fortæller noget om, hvordan kommunerne har forvaltet loven,« siger professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher.

»Siden førtidspensionsreformen blev vedtaget, har vi hørt absurde historier om sengeliggende praktik og ressourceforløb for borgere, der hverken kan gå eller stå. På det tidspunkt i 2017 kan man i beskæftigelsesministeriet ikke længere ignorere de mange absurde sager,« fortæller hun.

Professoren henviser til adskillige historier i medierne. Blandt de mere opsigtsvækkende var en historie fra Nordjyske, som fortalte, at der døde flere borgere i ressourceforløb, end der kom borgere i beskæftigelse.

https://nordjyske.dk/nyheder/flere-d...4-4914bfdf8754

Flere døde end i job
31 danskere har fået job efter ressourceforløb - 35 er døde

Der er større risiko for at dø i de såkaldte ressourceforløb, end der er chance for at få et job. Det viser tal, som NORDJYSKE har samlet ind i landets kommuner.

Hilsen Peter