K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > At søge førtidspension

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

At søge førtidspension Gode råd og tips til dem der igang med at søge førtidspension

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-07-2014, 00:42   #1
job
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2014
Indlæg: 209
Styrke: 10
job er rigtig godt på vej
Fastholde ansøgning på det foreliggende grundlag eller arbejdsprøvning?

Jeg er lidt på herrens mark og håber, at eksperterne her på siden kan hjælpe mig lidt.

Jeg er en efterhånden midaldrende mand, som har været syg i en del år, og senest sygemeldt siden maj sidste år.

Mine sygedagpenge udløb ved udgangen af juni måned. Kommunen udskød den endelige beslutning om forlængelse af sygedagpengene, da de mente, at der var behov for indhentning af yderligere en psykiatrisk speciallægeerklæring. Jobcentret skrev i udsættelsesbrevet, at der på de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at forlænge dagpengeperioden, hverken efter § 27, stk. 1, nr. 2 eller nr. 4.

Beslutningen om udsættelse blev efterfølgende anket og er efter Jobcentrets revurdering sendt videre til Ankestyrelsen, da jeg ikke er tilfreds med Jobcentrets beslutning og sagsbehandling. Jeg har endvidere, i samråd med min private rådgiver (som desværre holder ferie), valgt at søge førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Min sygedagpengeperiode er derfor forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 7.

Min behandlende psykiater skriver i sin statusattest:

Citat:
Diagnose:
F 48.0 Neurasteni, udbrændthed

Psykofarmakologisk eller terapeutisk vurderer undertegnede, at XX' s arbejdsevne eller funktionsniveau ikke kan bedres yderligere. Undertegnede vurderer at XX' s arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

Hvis kommunen mener at det er nødvendigt med arbejdsprøvning, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at XX kan dekompensere psykisk og risikere at blive alvorligt selvmordstruet.

Undertegnede vurderer at tilstanden har varet stabilt dårlig over flere år, og kan ikke pege på behandling, der kan bedre tilstanden. Behandling er udelukkende for at bedre livskvaliteten.
Uddrag af den nyligt indhentede psykiatriske speciallægeerklæring:

Citat:
KONKLUSION OG BESVARELSE AF SPØRGSMÅL FRA JOBCENTRET

XX er en højtuddannet og intellektuel mand, som har været velfungerende det meste af sit liv trods svære traumer, som han har været udsat for. Efter trafikulykke med hovedtraume har XX oplevet en forværring i sine kognitive funktioner, som er progredieret de senere år. XX har oplevet en forværring i sin psykiske tilstand over de senere år efter længerevarende ophobning af belastninger, traumer og fysiske og kognitive begrænsninger.

Diagnose:
F 43.8 Andre belastningsreaktioner. Der er tale om en kompleks og langvarig belastningsreaktion, som ifølge flere tidligere beskrevne alvorlige traumer. Denne er kendetegnet af periodisk tilstedeværelse af depressive symptomer, øget stressniveau, psykisk sårbarhed, nedsat tolerance over for pres, øget frustrationstærskel. Der har tidligere været flere episoder, hvor depressive symptomer har været udtalt i en grad, der berettiger diagnosen F 33.8 Periodisk depression af anden type.

F 07.2 Posttraumatisk hjernesyndrom, som er en tilstand, som opstår efter hovedtraume og som er kendetegnet ved kognitive vanskeligheder inkl. koncentrationsbesvær, vanskelighed med at være opmærksom i længere tid ad gangen, nedsat tolerance over for stress, angst og depressive symptomer, fysiske symptomer som svimmelhed, hovedpine og træthed.

Forslag til behandlingsplan og forventet effekt af denne:
Jeg mener, at XX er i relevant behandling og har ikke forslag til yderligere behandling. Der er tale om en kompleks alvorlig og kronisk tilstand, hvor det er begrænset, hvad der kan forventes af behandlingseffekt. Formålet med behandling er primært symptomlindring, reduktion af stressniveau og forebyggelse af komplikationer, f.eks. udvikling af svær depressiv tilstand.

Det er usandsynligt at behandling kan medføre til væsentlig bedring af funktionsevnen.

Er tilstanden stationær? Hvis ikke hvornår forventes den at være det:
Tilstanden er stationær. Symptomerne har været til stede i flere år uden store ændringer, dog har XX oplevet en progression i kognitive vanskeligheder de senere år.

Skånehensyn på nuværende tidspunkt og på længere sigt:
Skånehensyn består primært af undgåelse af enhver form for stress og pres i betragtning af, at XX’s tolerance over for stress er meget lav og hvis han føler sig presset, reagerer han med selvmordstanker.

Prognose:
Prognosen er alvorlig. Det er en stationær tilstand, hvor det er usandsynligt at forvente en afgørende bedring i fremtiden.

Skønnes det at pågældende kan deltage i en skånsom afklaring på nuværende tidspunkt og hvilke skånehensyn skal i givet fald være opfyldt? Hvis ikke nu, hvornår forventes han så at kunne det:
Selv en skånsom afklaring er ikke risikofrit. Der skal ikke meget til, før XX føler sig presset og det har tidligere vist sig, at han reagerer med selvmordstanker, når han føler sig presset. Det er mindre sandsynligt, at det vil blive anderledes i fremtiden.
Jobcentret vurderer nu, på baggrund af seneste speciallægeerklæring, at der er belæg for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2., og at jeg derfor bør droppe min ansøgning og deltage i en arbejdsprøvning. Min bisidder har tidligere udtalt, at Jobcentret skal træffe en afgørelse selvom jeg har ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag. Nogen som kan bekræfte dette?

Jeg er lidt på bar bund og vil derfor gerne høre ’eksperternes’ mening. Skal jeg droppe ansøgningen eller fortsætte og håbe på det bedste (=tilkendelse af førtidspension). Min bisidder har tidligere udtalt, at jeg vinder lidt tid ved at fastholde ansøgningen, og at der ikke skulle være noget til hinder for en forlængelse efter nr. 2, hvis jeg skulle få et afslag på pension.

Er formuleringerne fra de 2 psykiatere for vage til at undgå en evt. arbejdsprøvning?

Det skal også lige nævnes, at jeg udover de psykiske problemer også har en del’ fysiske udfordringer.

På forhånd tak
job er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-07-2014, 07:10   #2
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Din bisidder har ikke ret.Du kan ikke efterfølgende få forlængelse, hvis du fastholder ansøgning.

Det er bedst med en afklaring af restarbejdsevnen, men din læge fraråder jo dette!

Da du heller ikke har noget skriftlig, medmindre du kan få dette, før du trækker din ansøgning tilbage, bør du fastholde denne.

Dertil bør sagsbehandler skrive hvordan denne afklaring skal finde sted, da du bør afklares på et reva-center, hvor der er prof. personale, og IKKE i en virksomhed eller lign. hvor der ikke er andet end alm ansatte, som jo ikke vil kunne se og hjælpe dig, for evt forværring af din tilstand.

Evt kan der laves en funktionsbeskrivelse.

VH Popiae

Sidst redigeret af popiae; 15-07-2014 kl. 07:14.
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-07-2014, 10:29   #3
job
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2014
Indlæg: 209
Styrke: 10
job er rigtig godt på vej
Tak for hurtigt svar

Citat:
Oprindeligt indsendt af popiae Se meddelelser
Din bisidder har ikke ret.Du kan ikke efterfølgende få forlængelse, hvis du fastholder ansøgning.
Jeg håber da, at min bisidder har ret. Hun er ansat som socialrådgiver i et privat rådgivningsfirma, og er stillet til rådighed af mit forsikringsselskab i fm. TAE forsikring.

Citat:
Oprindeligt indsendt af popiae Se meddelelser
Det er bedst med en afklaring af restarbejdsevnen, men din læge fraråder jo dette!
Ja, begge læger fraråder en arbejdsprøvning, men betyder det så at arbejdsprøvning er kontraindiceret?

Jobcentret 'lokker' med en skånsom arbejdsprøvning som sikkert ender ud med et fleksjob med lavt timeantal. Sidstnævnte har min (midtjyske) kommune stor erfaring med.

Citat:
Oprindeligt indsendt af popiae Se meddelelser
Da du heller ikke har noget skriftlig, medmindre du kan få dette, før du trækker din ansøgning tilbage, bør du fastholde denne.
Enig, og jeg foretrækker da også at basere min beslutning på facts og ikke forholde mig til spekulationer, formodninger og andet ikke konkret som måske ikke holder i den sidste ende. Jeg har tidligere i et par svage øjeblikke naivt troet, at kommunen ville mig noget godt men har så senere måttet revurdere denne tro.

Citat:
Oprindeligt indsendt af popiae Se meddelelser
Dertil bør sagsbehandler skrive hvordan denne afklaring skal finde sted, da du bør afklares på et reva-center, hvor der er prof. personale, og IKKE i en virksomhed eller lign. hvor der ikke er andet end alm ansatte, som jo ikke vil kunne se og hjælpe dig, for evt forværring af din tilstand.
Min sagsbehandler mener, at min ansøgning blokerer for indhentning af flere oplysninger. Hun skriver "Da du har indgivet en ansøgning om førtidspension på det foreliggende, er det ikke muligt at indhente yderligere oplysninger, herunder igangsætte afklarende foranstaltninger som kan danne dokumentation for, om der skulle være udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedet."
job er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-07-2014, 10:32   #4
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Du bør klart få på skrift at du kan forlænges på sygedagpenge INDEN du trækker din ansøgning tilbage...

Det kunne jo....uden at vide om det er det.....være en smart måde at få dig til at trække din ansøgning tilbage og få vippet dig af sygedagpengene...

Så få det på skrift...og så først derefter trække din ansøgning tilbage..
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-07-2014, 14:56   #5
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Ja de skal da ikke snige uden om. Få den på skrift, at de vil forlænge dine sygedagpenge uanset hvad...

At du har søgt førtidspension på det foreliggende er en sag og burde ikke påvirke sygedagpengesagen, og de kan altså godt indhente flere lægelige oplysninger, hvis de har brug for det. Men hvorfor skal de det, når de allerede siger til dig, at de vil forlænge alligevel... hmmm

Men understreg i hvert fald overfor dem, at du vil have den på skrift, at de vil forlænge sygedagpengene....
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-07-2014, 18:28   #6
job
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2014
Indlæg: 209
Styrke: 10
job er rigtig godt på vej
Jeg var i går til møde med kommunen til en snak om iværksættelse af afklarende foranstaltninger til beskrivelse af min arbejdsevne. Kommunen tager de 2 psykiaters erklæringer (nævnt i startindlægget) meget alvorlig og har derfor droppet kravet om en egentlig arbejdsprøvning, da denne på flere måder kan være til fare for mit helbred.

Jeg skal i stedet igennem et samtaleforløb som skal udmønte sig i en funktionsbeskrivelse, og som skulle give et bedre
dokumentationsgrundlag, når min sag senere skal behandles i rehabiliteringsteamet.

Lidt af en drejning i min sag, da dagsordenen fra kommunens side indtil for 1½-2 måneder siden stadig lød på 37 timers ordinært og ustøttet arbejde... Rart med en lille sejr, da jeg hele tiden har haft en anden opfattelse.

Den skriftlige 'garanti' fra kommunens side mht. forlængelse efter nr. 2 skulle være sikker nok, og min ansøgning om førtidspension er derfor trukket tilbage.
job er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-07-2014, 13:29   #7
job
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2014
Indlæg: 209
Styrke: 10
job er rigtig godt på vej
Jeg har netop modtaget afgørelse fra Jobcentret, og mine sygedagpenge vil fra den 1. august være forlænget efter § 27 stk. 1 nr. 2 i stedet for som nu efter § 27 stk. 1 nr. 7
job er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-03-2015, 12:15   #8
job
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2014
Indlæg: 209
Styrke: 10
job er rigtig godt på vej
For at gøre en længere historie lidt kortere så er jeg i denne uge endelig bevilliget førtidspension fra den 1. april efter en sygdomsperiode som i denne omgang ender på 23 måneder.

Rehabiliteringsteamet som jeg var til møde med for 2 uger siden lagde stor vægt på funktionsevnebeskrivelsen fra ergoterapeuten og skriver i indstillingen:

Citat:
Der er særligt lagt vægt på funktionsbeskrivelse fra XXX, som dokumenterer at der ikke kan peges på udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Der er endvidere lagt vægt på den udførlige beskrivelse fra Job i form af rehabiliteringsplanens forberedende del.
Mødet med teamet var en positiv overraskelse og var overstået på under 15 minutter. Ingen spørgsmål overhovedet... Jeg blev efter en kort præsentationsrunde spurgt om jeg havde noget at sige. Det eneste jeg havde at sige var, at jeg følte at jeg havde gennemgået et langt ressourceforløb siden min første skade for mange år siden, og nu var nået til vejs ende, og at jeg altid havde gjort hvad jeg kunne for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det mente teamet også og så kom beskeden om at jeg skulle tilbydes førtidspension.

Så skete der ikke rigtig mere på det møde, udover lidt snak om min udfyldelse af "Rehabiliteringsplanens forberedende del" som umiddelbart lød til at være lidt usædvanlig, sammenlignet med hvad de ellers var vant til. Alle udsagn / påstande var fulgt op med eksempler og hvis muligt med henvisning til lægelige dokumenter og udtalelser i min sag.
job er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-03-2015, 12:22   #9
gisne
Har ikke tid til andet end K10
 
gisnes avatar
 
Tilmeldingsdato: 25-10 2012
Lokation: Horsens Komune
Indlæg: 2.113
Styrke: 15
gisne er ved at flytte ind på K10gisne er ved at flytte ind på K10
Tillykke. Dejligt at være i mål
__________________
Er på K10 pga fysisk arbejdsskade i ryg/skulder. Indstillet af rehabiliteringsteam til førtidspension uden ressourceforløb. Tilkendt førtidspension med virkning pr. 1. april 2014.
gisne er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-03-2015, 12:34   #10
Moi
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2013
Lokation: Sjælland
Indlæg: 172
Styrke: 12
Moi er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af job Se meddelelser
Alle udsagn / påstande var fulgt op med eksempler og hvis muligt med henvisning til lægelige dokumenter og udtalelser i min sag.
Tillykke job
Flot arbejde med den indledende del
Moi er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:52.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension