Kan en sag lukkes pga afmelding fra Jobnet når man ikke modtager nogen ydelser?

[gisne]

Hvis nu det værste skulle ske at rehabiliterings teamet, falder for socialrådgiverens udtalelser og vil have det undersøgt vil jeg råde til dette:

Reager kun på den udtalelse til mødet, hvis de selv bringer det op.

Tag det helt rolig og pas på ikke at blive for følelsesmæssig (selv om det er pokkers svært), men vær undersøgende (også så i kan samle udtalelser til en evt. Klage) og spørg ind til hvilken forudsætninger/uddannelse vedkommende har til at udtale sig om dette og hvori lægeudtalelserne vedkommende har hentet disse udtalelser. Socialrådgivere må ikke stille diagnoser eller opfinde lægelige symptomer som ikke står i lægepapirerne.

Ønskes det nærmere undersøgt, er det kun Regionens Kliniske Funktion eller egen læge som må undersøge om din mand lider af det som socialrådgiveren skriver. Det er et lovkrav at det kun er de to der må bruges og joobcenteret må ikke selv skalte og valte imellem de læger de selv bedst kan lide. Er det en speciallægeudtalelse er det klinisk funktion ellers egen læge. Husk jobcenterets lægekonsulent må ikke have noget med sagen at gøre mere, når det er besluttet et han skal møde det rehabiliterende team.

Klinisk funktion har måske ikke ansat læger ind med alle specialer, men har læger med specialer tilknyttet som de kan trække på.


Jeg oplevede selv at mit jobcenter mente at min fysiske rygskade måtte have en psykiatrisk årsag efter min arbejdsulykke. Og hvis jeg blev tilknyttet en psykiater ville jeg pludselig kunne arbejde en hel masse timer.

Men fordi det var besluttet at min sag skulle for det rehabiliterende team, kunne de kun sende mig til Klinisk Funktion med ønsket om at jeg skulle undersøges af en psykiater.

Klinisk funktion valgte nu at jeg skulle møde en samfundsmediciner som efter en samtale og undersøgelse (og et internt teammøde) besluttede at en undersøgelse af en psykiater/psykolog var totalt unødvendigt og at jeg ingen traumer havde fra arbejdsulykken, samt havde brug for mine skånehensyn, kort transportafstand, de stillede faktisk spørgsmål ved om jobcenteret havde overvejet om mine skånebehov kunne honoreres af det danske arbejdsmarked, at der ingen udviklingsmuligheder var og at de ingen forslag havde til indhold i et ressourceforløb.

Og så fik jobcenteret ellers travlt med at få afsluttet min sag

Min egen oplevelse samt det jeg læser herinde, peger på at når jobcenteret begynder at trække psykiske problemstillinger ind er det fordi ens sag er ved at være ved vejs ende og de ikke har andre og bedre argumenter de kan bruge. Så bruger de psykiske problemstillinger som sidste læsning til at trække ens sag i langdrag

[popiae]

"Min egen oplevelse samt det jeg læser herinde, peger på at når jobcenteret begynder at trække psykiske problemstillinger ind er det fordi ens sag er ved at være ved vejs ende og de ikke har andre og bedre argumenter de kan bruge. Så bruger de psykiske problemstillinger som sidste læsning til at trække ens sag i langdrag
__________________" citat.

Det bruges i høj grad stadig. Det ses bla når der er en psykisk diagnose, og/eller den er det seneste problem, ovenpå eksisterene!
Feks hvis de fysiske lidelser er stationære, kan psykiater bruges, og de fysiske diagnose helt undlades.

Stort problem, at kommunerne stadig gør helt nøjagtig hvad de vil. Om ikke på den ene måde så på den anden!
Måden at gøre det på, er undladelse af vigtige dokumenter i sagen, ofte overladt til anden aktør, som jo IKKE er uddannet til at samle kompliceret sager, ej heller har hverken overblik eller kompetance!

Så..vær meget vågen, og deltagende i egen sag!

VH POpiae

[Webmaster]

Kloge ord fra @Gisne...

Man skal altid holde alle følelser ude af ens sag...hvis man overhovedet kan..

Folk der bliver kede af det eller folk der bliver sure...eller folk der på forhånd siger at de ikke kan (om ting de ikke har prøvet).....ja det er alt alt for nemt for kommunen at afskrive borgeren som "brokkerøv", "deprimeret" eller som en der ikke "gider"

De har derimod sværere ved at løbe om hjørnerne over for folk der har argumenterne og dokumentationen i orden...folk der er villige...samarbejder....holder en ordentlig tone...deltager aktivt i ens sag.....ja dette kommer man længst med..

Det er så bare ikke altid så nemt at være sådan....specielt ikke hvis man er syg og f.eks ikke har nogen til at hjælpe sig...

Falder man over fejl...ja så skal man skrive dem ned og samle dem så man senere har "krudtet" til en ordentlig klage..

[Mig&charly]

Ja, det var da rigtig lærerigt at læse din beretning om dit forløb Gisne - på mange måder gjorde det mig meget klogere. Så vi ser, hvad der sker til mødet og tager den derfra.

Rådet om at holde hovedet koldt er taget til mig, og forsøger da også, at praktisere det, så må man ventilere ud andre steder, når det koger over...heldigvis er der noget tid endnu, og så er jeg sikkert faldet ned igen. Og kan være helt vågen og deltagende på nøgtern og saglig facon og med tjek på dokumenterne og argumenterne - tak Popiae og Webmaster .

[Hed]

Til trådstarter: Det var så lidt. Jeg synes, det er vigtigt at rose hinanden, og andre - og at gi et "klap på ryggen".
Indimellem skal der ikke så meget til for at gi' et andet menneske en go' dag. Og jeg synes, det er flot, at du kæmper -og interesserer dig på den måde.

Jeg har selv været turen igennem. Ikke for andre. Men for mig selv. Jeg er så - åbenbart en af de få - der har haft et godt og positivt forløb fra start til slut.
Jeg startede med at læse med herinde, for her er mange gode råd, og det er rart at høre om andres erfaringer og råd mv.
Jeg blev dog lidt skræmt at læse mange negative beretninger, og blev nærmest helt paranoid, og blev måske lidt frk. skrap overfor min sb og jobkons. Og uden grund. For de var med mig hele vejen, og det samme var alle læger, og teamet på afgørelsesdagen, hvor jeg fik min bevilling.
Jeg har læst meget få positive historier, og det vidner jo desværre om, at der er alt for mange Kommuner, der ikke magter opgaven at håndtere sagerne korrekt. Og det er trist.

Jeg håber for dig, og din mand, at I fortsat søger støtte i - og hjælper hinanden