Depression.. Gør den jer også "syg" ved press mm??

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Lunasdatter

Nu er der jo ikke 2 mennesker der er ens... så det er jo også ret så svært at sammenligne depressioner .. dybden af den.. osv...

Så Helene og Karo.. I kan måle jeres egen depression på en skala.. men I kan altså ikke sammenligne jeres skalaer .. det vil være som at sammenligne æbler med bananer ...

Knus Lone

Jamen jeg sammenligner skam ikke, jeg fortæller blot at der er flere former for depressioner - psykiateren bruger samme målestok når denne skal placere patienten i en af grupperne.
Tænkte det kunne være rart for lige denne gruppe, at vide midt i elendigheden, at de stadig er i den bedre stillet gruppe, og at der findes grupper der har det langt langt værre.....

Jeg har selv oplevet flere gange, at jeg kan glædes over at have det slemt, men ikke SÅ slemt, og det kan faktisk virke en lille smule rart at vide at der er nogen der har det på samme måde som en selv, eller vide at der er nogen der har det langt værre.

Depression er præcis som æbler og bananer (som du skriver). Nogen er æbler, andre bananer. Men derfor kan man jo godt skrive som banan til et æble, da der er mange fællestræk, og man kan vel stadig lære ét eller andet om hinanden, såvel som den sygdom man er ramt af???

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Jamen jeg sammenligner skam ikke, jeg fortæller blot at der er flere former for depressioner - psykiateren bruger samme målestok når denne skal placere patienten i en af grupperne.
Tænkte det kunne være rart for lige denne gruppe, at vide midt i elendigheden, at de stadig er i den bedre stillet gruppe, og at der findes grupper der har det langt langt værre.....

Jeg har selv oplevet flere gange, at jeg kan glædes over at have det slemt, men ikke SÅ slemt, og det kan faktisk virke en lille smule rart at vide at der er nogen der har det på samme måde som en selv, eller vide at der er nogen der har det langt værre.

Depression er præcis som æbler og bananer (som du skriver). Nogen er æbler, andre bananer. Men derfor kan man jo godt skrive som banan til et æble, da der er mange fællestræk, og man kan vel stadig lære ét eller andet om hinanden, såvel som den sygdom man er ramt af???

Som jeg har det nu, der føler jeg ikke at jeg er bedre stillet end andre..
Det kan godt ske at andre har en meget værre depression end den jeg er i-
men for mig er det her slemt nok.. Så slemt at jeg flere gange har været
meget tæt på at ende mit liv.. Men holdt fast fordi det vil være uretfærdigt overfor min søn på 8.. at han skal have et ulykkeligt liv fordi hans mor ikke kan klare den fysiske og psykiske smerte....

Så for mig hjælper det bare ikke at andre har det værre... Det her er rigtig rigtig svært for mig..
Jeg lever med en kæmpe klods om foden pga min barndom og opvækst og den følsomme person jeg er...

Jeg ved andre har det slemt.. Men ingen kan sige det er værre- for vores smertetærskel er så forskellig..

[denuheldige85]

Jeg tager dagligt fiskeolie.. Morgen og aften.. fordi jeg netop har fået det
anbefalet både til smerter og depression...

Jeg har en dejlig stue hvor sollyset kommer ind hver dag og varmer stuen...
Men stadig selvom solen skinner kan jeg føle det hele så sort omkring mig...
og må gemme mig under dynen i tristhed...

Jeg har selv en hund.. Men jeg magter bare ikke at gå de ture. Det kan godt være nogen bare synes jeg burde tage mig sammen for mit eget bedste.. Men jeg har bare ikke drivkraften til det...

Hvis man forestiller sig at man ved at går man en tur så skal man ligge på sofaen i smerter efter- hvor stor er sandsynligheden for man finder det motiverende at gå den tur fordi det sundt???
Den er meget meget lille her når det hele er svært i forvejen...
Den lille tur ud af kvarteret op til skolebussen i hverdagen med min søn er nok til at
jeg må hjem og sove bagefter.. Kan godt være det lyder dumt.. men sover jeg ikke så
har jeg bare ingen energi til at lave noget senere.. fordi det tager så meget...

En tur ud at handle, eller i byen med min søn gør også at min energi er brugt op...
Selvom det føles så latterligt så styre jeg det bare ikke selv

Jeg kan ikke overlade det med min bedste til andre..
For der er ingen andre til det.. min mor som er den eneste
anden der hjælper min bedste kan ikke.. hun gør det indimellem
men hun har diskopolaps og lider enormt når hun har handlet bare en pose varer
hun skal slæbe fra byen og helt hjem til min bedste.. Det kan jeg ikke byde hende..
og jeg kan ikke byde min bedste ikke at få mad på bordet...
Det hende der har været der for mig hele min barndom når jeg havde det skidt..
Hun var den der tog sig af mig og lærte mig en masse og forkælede mig.. Hun har brug for mig for at leve...

Jeg har svært ved at drosle ned på de ting jeg føler jeg skal og gerne vil.. For jeg kan ikke klare at svigte andre...
og samtidig er jeg blevet "banket" i hoved med af læge og psykolog og psykiater hvor vigtigt det er at bevare de sociale forhold for at have positive oplevelser at holde mig oppe på...

Jeg ved ikke hvad jeg fejler fysisk helt ...
Der er konstateret bygningsfejl med skæv ryg
det ene ben er højere end det andet.
psorersis der er gået i senerne

MEN lægerne mener ikke jeg har gigt for det mener
de at kunne se på mine hænder.. ved ikke om de har røngent
briller men altså det hvad de siger...

Jeg ved ikke om jeg mangler svare på noget..
Har det ikke godt idag..
Så vil hvile mig igen selvom jeg har lagt i sengen 12 timer
men ikke kunne sove hele tiden.. vågner op driv våd flere gange
af marerit

[MTVRV1]

netop af samme grund, må det også være rigtig svært for en kommune og bedømme
om man skal have fleks eller pension
hvis man udelukkende har en depression

men de fleste har også nogle ydeligere psykiske lidelser som er med til at udløse en depression.

som min læge siger utroligt du endnu ikke har fået en depression, efter 10 år med sygdom. er selv psykisk syg og kommet på bosted. Men har aldrig haft en
Ja jeg har været meget trist og har mine perioder
men en dyb depression aldrig
er helt enig med helenekr, ved en dyb depression
så er man ikke i stand til at fortage sig noget som helst
heller ikke passe sine børn i den periode den er helt gal

[jasch]

- nææ men man føler jo idag, at det er kommunen som bestemmer om man er syg og hvor syg man evt er.

Og som tidligere nævnt burde administrative ikke have indflydelse på syge borgers liv, da de ikke har den rette udd. bag sig.

[Chas]

Oprindeligt indsendt af denuheldige85

Jeg har svært ved at drosle ned på de ting jeg føler jeg skal og gerne vil.. For jeg kan ikke klare at svigte andre...
og samtidig er jeg blevet "banket" i hoved med af læge og psykolog og psykiater hvor vigtigt det er at bevare de sociale forhold for at have positive oplevelser at holde mig oppe på...

Ja, det er også rigtigt at man ikke skal isolere sig, MEN det re altså også vigtigt at man ikke putter mere på dagsprogrammet end man kan holde til!

Nøgleordet er "skal" - det man føler man skal er det man er nødt til at skære væk i en periode. Der findes det man SKAL, det man KAN og det man VIL - og tricket er at finde balancen. Når mna har det rigtig skidt er det simpelthen nødvendigt at skære ned på aktiviteterne ellers bliver detnetop så uoverskueligt, at man lige så godt kan blive liggende i sengen.

Vil ikke påstå det er nemt - har selv lige ligget på sofaen i 2 uger, da alt bare føles for overvældende og det er sgu svært at komme op igen! Jeg tror du vil blive overrasket over hvor tolerante dine omgivelserer for at du siger nej, tak en periode. De føler det ikke som svigt - det er kun dig selv. Tværimod svigter du dem mere ved ikke at sige fra og køre dig selv ned....

[Karo]

Oprindeligt indsendt af Chas

...
Nøgleordet er "skal" - det man føler man skal er det man er nødt til at skære væk i en periode. Der findes det man SKAL, det man KAN og det man VIL - og tricket er at finde balancen. Når mna har det rigtig skidt er det simpelthen nødvendigt at skære ned på aktiviteterne ellers bliver detnetop så uoverskueligt, at man lige så godt kan blive liggende i sengen.

Problemet ved depressionen er, at man se alt og alle i helt anden perspektiv end man gør det til dagligt. Jeg husker tydeligt, at jeg har opfattet alle mine relationer til folk på en helt anden, ny måde. Det var som om alle var som fremmede væsner for mig.

Men også det er individuelt. Nogle grader og deres hjerte bløder for familie/børn og de føler sig skyldige, andre føler ingenting, kun mørke og en fremmed planet som de befinder sig på, en planet uden nuancer, uden detaljer og uden mennesker.

Hvad er der med dig..., tage dig sammen..., det gå snart over... osv. Har ingen positiv virkning på en som er ramt af depression, snarest tværtimod.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af denuheldige85

Jeg kan ikke overlade det med min bedste til andre..
For der er ingen andre til det.. min mor som er den eneste
anden der hjælper min bedste kan ikke.. hun gør det indimellem
men hun har diskopolaps og lider enormt når hun har handlet bare en pose varer
hun skal slæbe fra byen og helt hjem til min bedste.. Det kan jeg ikke byde hende..
og jeg kan ikke byde min bedste ikke at få mad på bordet...

Nu kender jeg selvfølgelig ikke din bedste's situation, men ofte er der mulighed for at få hjælp til indkøb på lige fod med rengøring.

For en del år siden købte min mor selv en el-scooter, hun gad ikke at kæmpe med kommunen og havde selv penge til den, men da den så ikke kunne mere søgte hun kommunen om hjælp til en ny, og i den periode hvor hun ikke havde en el-scooter, da kom der en "hjemmehjælper" (kan aldrig hitte rede i de nye betegnelser) og handlede ind for hende en gang om ugen.

"Hjemmehjælperen" må kun handle i den nærmeste forretning, men hvis der var noget min mor ville have fra en anden forretning, så tog jeg det med for hende.

Sådan en løsning kunne i måske også få, sådan, at du kan nøjes med, at handle de lidt mere "specielle" ting for din bedste.

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Nu kender jeg selvfølgelig ikke din bedste's situation, men ofte er der mulighed for at få hjælp til indkøb på lige fod med rengøring.

For en del år siden købte min mor selv en el-scooter, hun gad ikke at kæmpe med kommunen og havde selv penge til den, men da den så ikke kunne mere søgte hun kommunen om hjælp til en ny, og i den periode hvor hun ikke havde en el-scooter, da kom der en "hjemmehjælper" (kan aldrig hitte rede i de nye betegnelser) og handlede ind for hende en gang om ugen.

"Hjemmehjælperen" må kun handle i den nærmeste forretning, men hvis der var noget min mor ville have fra en anden forretning, så tog jeg det med for hende.

Sådan en løsning kunne i måske også få, sådan, at du kan nøjes med, at handle de lidt mere "specielle" ting for din bedste.

Min bedste har søgt om el-scooter men nu efter 22 uger har hun endnu ikke fået noget svar! Det virkelig frustrende..

Jeg er selv uddannet social og sundhedshjælper i vores kommune og jeg kender derfor reglerne for hvad de må og ikke må i vores kommune og i vores kommune må vi ikke handle for borgerne.. Det er tæt på fyrings grundlag hvis vi går til kødmanden for dem.. Det så latterligt!!! og den rengøringshjælp min bedste får er bare ikke god nok heller.. så det også mig og min mor der må gøre badeværelse rent osv hos hende desværre


Min bedste har ikke selv råd til en el scooter desværre- for ellers havde hun som hun siger, sgu bare selv købt en! For hun er jo også ked af at være låst fast, men hun vælter på gå ture den km ned til købmanden det kan hun ikke længere... Hun er plaget af slem gigt hun fik som 12 årig der kun er blevet værre og værre

[Ninja]

Når jeg har en depression er jeg berettiget hjemmehjælp, både mht rengøring, indkøb og personlig pleje - men det er min familie der laver alle aftalerne da jeg ikke selv kan, sammen med kommunen lægger de så en plan alt efter hvornår de selv har tid og kan træde til, og når de har travlt, træder kommunen så til......min familie synes det fungerer godt. Selv har jeg ikke rigtig en mening om det, for jeg ANER overhoved ikke hvad der foregår omkring mig, og kan sjældent huske ret meget af forløbet.
Dog er der vist noget med, at de ikke må løfte (mht personlig pleje), så der må min familie bære mig ud i badeværelset/badekaret.........og tilbage igen.
Man kan også få en hjemmesygeplejerske til at lægge drop osv, så man kan få 'mad' (jeg kan ikke selv indtage føde når jeg er deprimeret, heller ikke væske)...

Så Vovse har ret, der er muligheder for hjælp.