Det sjoveste/latterligste i har hørt

[Jane_D]

Oprindeligt indsendt af Tazoom

Godt han havde lægen med. Gad vide om de kære sagsbehandlere overhovedet har tid til at læse sagsakterne?

Jeg tror nærmere det havde noget at gøre med intelligensen (eller mangel på samme)...Ofte er det ikke den der trykker dem der sidder bag skrivebordet...

[Den yngste]

Den jeg har hørt dem sige oftest:
Jamen du er sådan en pæn og sød pige, du kan da ikke være så ked af det.
Jeg var sygemeldt med depression, så jo.

Første møde med min nye sagsbehandler fortalte hun om de mange tilbud der er, blandt andet en mentor og andet godt. Så spørger jeg "jamen hvad er så din rolle i det her?" Så jeg ved hvornår jeg kan henvende mig til hende. Hvortil hun svarer:
Jamen du skal møde op her hver 4. uge og så skal jeg vurdere om du stadigvæk er syg nok.

Det skal siges at min sag var "forsvundet" i 2 måneder efter at jeg skiftede kommune, på trods af utallige henvendelser fra mig, da jeg ved at den slags kan bide en bagi.
Hun nævnes til samme møde:
Nåååå ja, forresten, så stopper din sygdagpenge D 31/12.
Der var 2 måneder til!
Så sagde jeg "jamen, hvad hvis jeg ikke er rask om 2 måneder?"
Hvortil hun svarer:
Det er du, nu hjælper psykiatrisk hospital med noget godt medicin og så har du det sikkert MEGET bedre når vi to ses om 4 uger. Desuden skal man være rigtig syg når man får forlænget sin sygdagpenge periode. Så du overgår til en kontanthjælpsats og bliver sendt i virksomhedspraktik.

Til samme møde græder jeg uafbrudt, imens hun sidder og smiler meget glad til mig. Ikke medfølende, men meget glad - fordi nu kommer der jo en løsning på mine mange årige problemer.

Hun vil indhente materiale fra psykiatrisk hospital og det siger jeg selvfølgelig ok til, men påpeger at de netop har givet mig diagnosen bipolar 2, og at jeg stadigvæk venter på en indledende samtale med mani teamet, så jeg tror ikke længere af behandlingsplanen på depression. Hun spørger hvornår mit møde med dem er og jeg svare "den 13/11". Hun siger så:
Okay, jamen så indhenter jeg den D 13/11.
- nå ja, fordi den er selvfølgelig parat samme dag........

Jeg er 24 år og har bipolar 2 og social angst. Så jeg glæder mig virkelig meget til det magiske medicin hun taler om, fordi så vidt jeg ved så er den slags endnu ikke blevet helbredt.

[de7smådværge]

Oprindeligt indsendt af Coldkaos

Selvom at jeg til tider har svært ved at overskue det der med renlighed osv. er det ikke hver dag, men jeg er så bange for at se anstændig ud, da jeg før har fået at vide at jeg lignede en frisk ung pige, der bare skulle ud og igang.

Så når jeg tager til samtaler, føler jeg mig også nødsaget til at ligne en bums.

He he.... sådan har jeg det også. Ved ikke hvor mange gange jeg er blevet kaldt køn og velklædt, så er gået over til joggingtøj....

[Sippe]

Dejligt med et godt grin (selv om det jo faktisk er ret sørgeligt, at det er den slags folk, der sidder på den anden side af skrivebordet).

Jeg er sygemeldt folkeskolelærer (diskusprolapser, nervesmerter, slidgigt). Min sagsbehandler mente, at jeg da sagtens kunne passe et job som lærer. For som hun sagde: "alle skoler har da et rum med en sofa, hvor man kan gå hen og lægge sig, hvis man behov for hvile".

Jeg gad godt se reaktionen, hvis jeg sagde til klassen:" nu må I lige klare jer selv de næste 20 min. for jeg skal lige hvile"

[MistyMiss]

Fik afslag på noget, husker ikke hvilket. Men begrundelsen var, at min lidelse ikke var kronisk.
Sidst jeg så efter var ADHD/ADD ret kronisk xD

[jjsonn]

har tit fået af vide, du er sådan en pæn pige., at du nemt finder job

ok, så når man er pæn, har man ingen skånehensyn.

[MistyMiss]

Kan huske at jeg læste en artikel om en mand, der havde fået afslag på handicapbil. Han manglede vidst det meste af det ene ben.
Begrundelsen for afslaget: "tilstanden er ikke stationær"
Artiklen er her: http://ekstrabladet.dk/velfair/article4720058.ece

Og så en der godt nok ikke er kommune, men læger:
Praktiserende læge nægtede at henvise mig til psykiater, selvom min psykolog havde givet mig et brev med, hvor hun på det kraftigste anbefalede det. Lægens grund: "der er 2 års ventetid på psykiater, så det kan ikke betale sig.
Jeg skiftede læge, og kom til psykiater efter maks 3 mdr. Har indtil videre gået ved den psykiater i mindst 2 år.

Så var der udredningsteamet der nægtede at give mig diagnosen ADD. De ville ikke høre mig fortælle om min barndom, det ville de kun høre om fra en der kendte mig. Jeg havde ikke symptomer på ADHD fra jeg var barn, lød svaret.
Nej, selvfølgelig havde jeg ikke symptomer på ADHD, når det var ADD.
Udover det, så har min psykiater hørt, at udredningsteamet ikke ville anerkende ADD som en diagnose.

MEN jeg havde jo symptomerne, så udredningsteamet kalder det "svære kognitive forstyrrelser"
Min psykiater har så valgt at lade mig prøve ADHD medicin, og det må siges at virke glimrende.

Og så en andens historie, som er vedr kommunen:
Han sad til møde, og skulle forklare om sin situation og sig selv, så de kunne vurdere om han var i målgruppen for en revalidering. Da mødet så er slut, siger dem han var til møde med: "ja, du er i målgruppen til revalidering. Du får en tid til et møde med en anden, og så skal du bare fortælle vedkommende det du fortalte os."
Han kigger så på dem, og siger: "så vidt jeg kan se, så sad i og tog notater under mødet. Jeg ved ikke om det lyder helt tosset, men hvad nu hvis i sendte det i en mail til den person jeg skal snakke med?"
De kigger på hinanden, som om en åbenbaring er gået op for dem: "jo, det var da en god idé!"

Synes den er virkelig underholdende