Kommunernes aktivering. Og nu også de syge?

[Chin]

Hej

jeg har længe gået og tænk over kommunernes aktiveringsprojekter- og nu har jeg høt at folk på sygedagpenge OGSÅ skal i TVUNGET? aktivering? Det skal de vidst i 5 uger i odense? Kan det passe?

Min helt ærlige mening er at hvis folk er sygemldte pga stress el. depression så KAN det være en fordel for dem at komme ud i stedet for at sidde hjemme og blive mere isoleret. Det er jeg enig med kommunerne om. Men de aktiverings TILBUD der så er kan jeg godt synes er meget mystiske da det tit er noget mærkligt meningsløst jobsøgningskursus og selvpasnings projekter som gøre folk mere modløse og syge? eller er det bare mig der er gal på den?

Depressive/stresslidende mennesker har ikke altid gavn af samvær med andre- men hvis man kunne lave et tilbud som omhandlede rekreation/ selvværdsopyggning noget- ville vi så måske nogle inden de kom på fP/flex?

Det tænker jeg da tit hvorfor man ikke opretter projekter som gavner folk i stedet for at stresse dem til de bliver mere syge og tilsidst SLET ikke kan noget? det må da i sidste ende være dyrer for kommunerne oder? For mig ser det bare ud som nødløsninger og ikke gennemtænk?

Men er det helt forkert? Findes der aktiverings steder som gavner de svageste i ledighedsgruppen? (match 4-5) Steder hvor de depressive efter 3 måneder udviser merkante forbedringer? Lyst til livet og job? Og de stressramte kommer ovenpå til at genoptage deres evnt gamle job?

Hvad er jeres meninger?

[MTVRV1]

Man er begyndt og snakke om dem med psykiske sygedomme som
stress el. depression skal lidt ud.
det synes jeg faktisk er helt i orden, hvis det er alså bliver med andre som har det samme. Samt en instruktør som ved en masse omkring det.

problemet er vel at det bare bliver et kursus med papirflyver og ingen ting.
eller et kaste æg kursus.

det skal helt sikkert være noget meningsfuldt.

Jeg vil meget gerne ud og lave noget, men hvad hjælper det når man er helt færdig under en 1 time og med transport.

samt de kursus skal man først ud i, hvis man har været i gennem en arbejdsprøvning.
så har man et bedre overblik over hvad folk kan klarer.

Så det skal laves meget individuelt og den tror jeg desværre ikke på.

[Ninja]

Det er i hvertfald VIGTIGT at den syge er med på den, og at den syge kan se formålet med aktiveringen, ellers kan det hurtigt skade mere end det gavner. Men om de reelt har en valgmulighed er nok ikke tilfældet.....

Men det hele hænger jo nok sammen med den nye mulighedserklæring. Mulighedserklæringen erstatter jo nu det vi før kaldte en lægeattst/lægeerklæring. Og mulighedserklæringen er blevet et redskab hvor lægen sammen med bla kommunen og patienten, lægger en plan så man hurtist muligt kan komme tilbage på arbejdet.

[LUM]

NEJ! tak til tvungen aktivering til psykiske patienter. Der er ALT for mange der har en forkert diagnose, netop stress og dep, er ofte de synlige problemer, ved andre og langt mere komplekse psykiske ting, og derfor går rigtig mange mennesker rundt og tror at de kun er stressede, men reelt er noget andet, som fx ADHD´er.

Disse mennesker er ekstra følsomme psykisk, bla stress er farlig (og stress er ikke nødvendigvis at man skal nå noget inden for en bestemt tid, det er også stressende at mangle penge bare for at tage et eksembel) der skal ikke ret meget til, før man får en ny "ting" oven i det man havde, bla angst.
Skal disse mennesker i aktivering, er det det vigtigt at det er meningsfyldt for den enkelte, at det for den enkelte ikke er et stress moment (hvilket det meget nemt bliver, fordi det er noget man SKAL! og vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis man ikke magter det, samtidig kan disse mennesker ikke bare tage sig sammen, de orker ikke så simpel en ting som at spise eller gå i bad , dem der er hårdest ramt) og så er det ekstrem vigtigt at dem, der skal stå med "pisken" ikke bare ved hvad psykke er for noget, men er udd´et psykologer eller psykiatere, de er de eneste som har en reel chance for at hive folk op, og en reel chance for at give disse mennesker det pause de har brug for. Et andet problem her er at det er ekstrem vigtigt at denne gruppe af mennesker IKKE oplever (store) forandringer i hverdagen, så som inden at blive sendt i job eller miste det, flytte skifte kæreste ol.

Jeg er ADHD´er (evigt stresset super kort fortalt) i aller først omgang var jeg BARE deprimeret, var beskeden til mine forældre uden at være en enlig diagnise... først over 10 år senere fik jeg den rigtige diagnose, mange fra denne gruppe når at få et hav af forkerte diagnoser inden de havner på den rigtige hylde. Jeg har desværre prøvet på egen krop hvad den frivillige tvang inden for systemet gør, vil vi have flere selvmords forsøg, vil tvangs aktivering (oven i alt det andet) være en rigtig god ide, der er ikke noget der hedder kære mor, forståelse eller medmenneskelighed, det er kolde §§ og besparelser og ikke en pind andet, faktisk har jeg oplevet endnu dårligere behandling efter jeg fik diagnosen, for nu var jeg pludselig bare lud doven, var holdningen.
Jeg fik social angst, dejligt, på alle andre områder har jeg kæmpet mig frem til så nær mit normale, som jeg kan komme (tror jeg, fx deltager jeg i deletant skuespil i tiden, det kunne jeg ikke for nogle år siden) end lige læge (som aner hat om psykke og følger kommunen) og kommunen, læge kan jeg med støtte, alt efter hvad jeg skal (har ikke været ved læge i snart 2 år, har ellers en del ting jeg burde komme af sted med) kommune, niks jeg sætter mig med angstanfald hver gang, og jeg kan ikke få lov til at ændre på det af kommunen (det kræver de gider lade mig tage bitte bitte små skridt, de dage hvor jeg magter det) Jeg kan roligt hilse og sige at det IKKE kan anbefales at presse folk mere end de kan magte, og hvor grænsen går har en alm sagsbehandler ikke en jordisk chance for at vide (og her vil man ikke lytte til borgerene) Jeg syntes så absolut ikke det er sjovt med angstanfald, jeg ville ønske systemet var så medmenneskelig at jeg ikke var blevet mast så langt ud.
Her blev kommunen advaret af både mig en psykiater og en psykolog, inden det gik helt galt, om de har set det som alletiders chance for at skubbe mig helt ud af den, eller bare nægtede at tro på at det var meget tæt på at gå galt, må guderne vide, hørete efter gjorde de ikke, de valgte at gøre det stik modsatte af det de blev anbefalet, jeg satte mig med angst, og selvmords forsøg UDEN tvangs aktivering, end ikke min fantasi kan fortælle mig hvad der var sket hvis jeg var blevet tvangsaktiveret, andet end alt blinker SKIDT SKIDT SKIDT.

Jeg syntes aktiverings MULIGHED er en rigtig god ide, når man er klar er det kun super godt at komme ud og rive i noget, men problemet her er at i ordet tvang ligger netop at man er hamrende ligeglad med om folk er klar og kan magte det, folk SKAL!
Hvis nu det SKAL være med tvang, så bør psyk samtaler/behandling være en del af aktiveringen, noget lov tam tam der siger at man skal forbi en VALGFRI! psykolog/psykiater med GRATIS transport (også taxi til dem som i9kke kan tage bus og tog) så man har hånd i hanke med hvad folk kan klare hvornår, lige så skal der indbygges noget med at man kan få hjemmehosser og andre former for hjælp til at få styr over tilværelsen (også opvasken ol i ens hjem)... men vi kender jo systemet, en udtalelse der strider imod det kommunen vil, eller noget der koster penge, og fanden er løs, hvilket jo bare gør disse mennesker situation endnu dårligere, så hellere undvære, det taber de færre mennesker ved.

[Chin]

Tak for jeres svar. Jeg havde tænkt nogenlunde det samme som LUM. At aktivering for denne gruppe skulle være vlgfri, og have behandlingsmuligheder. men samtidig også bestå af aktive dele såsom motion og samvær. Forstår simplethen ikke hvorfor kommuner ikke tænker så langt...

[Ninja]

Kommunerne har altid været dårlige til at tænke fremsigtet. De ser kun på, hvad det koster her og nu!!