Autisme med ADHD lidt forståelses viden

[phhmw]

Derfor flygter man igen og igen

Når man har (autisme og) eksekutive udfordringer



Måske har du oplevet det.


Måske har du følt dig magtesløs i situationen.


Det kan fx være, at personen flygter fra konflikten i skolegården.


Flygter fra en reprimande fra læreren.


Flygter fra sagsbehandleren, der stiller uoverstigelige krav.


Når man gør det, er det ikke for at være flabet.


Det er ikke fordi man er dårligt opdraget eller fordi man er ligeglad.


Det handler tilgengæld om de eksekutive funktioner.


Hvis man har udfordringer med de eksekutive funktioner, har man nemlig meget ofte udfordringer med impulshæmning.


Så hvis ens første indskydelse (impuls) er, at stikke af fra situationen, kan det meget ofte blive den indskydelse man ”går med”, inden man når at hæmme den impuls.


Samtidig har man ofte udfordringer med fleksibilitet, som også er en eksekutiv funktion.


Det betyder blandt andet, at man kan have vanskeligt ved at skifte løsningsstrategi.


Så selvom man måske er flygtet fra konflikten i skolegården igen og igen, og selvom man også har oplevet igen og igen, at det ikke løste konflikten og det ikke hjalp noget at flygte, så har man vanskeligt ved at gøre noget andet, fordi man netop har vanskeligt ved at skifte løsningsstrategi.


Samtidig har de eksekutive udfordringer stor betydning for evnen til at huske en plan.


Så selvom man eksempelvis har lagt en plan sammen med sin pædagog, sin lærer eller støtte-kontaktperson, kan det være nærmest umuligt at huske den plan i situationen.


Både fordi de eksekutive udfordringer som sagt giver vanskeligheder med at huske en plan, men også fordi det bliver endnu mere umuligt, fordi det høje stressniveau (der er i sådan en situation), sætter de eksekutive funktioner yderligere ud af spil.


Og dermed bliver det endnu sværere, at gøre andet end at flygte.


Pyh der er ikke noget at sige til, at det kan være svært at komme ud af den slags situationer, på en god måde.

www.asensu.dk

Hilsen Peter

[phhmw]

https://vidensbank.overlevelsesguiden.dk

Velkommen til Vidensbanken

Overlevelsesguiden ønsker med sin vidensbank at etablere et samlingssted for viden om autisme og ADHD samt beslægtede tilstande. Målet er at stille et overskueligt, let tilgængeligt og gratis værktøj til rådighed. Jeg har forsøgt at udforme designet enkelt og brugervenligt uden en masse forstyrrende elementer. Under de tre hovedemner (Autisme, ADHD og Andet) er yderligere undergrupper, som man kan gå på opdagelse i. For langt de fleste emners vedkommende findes der både dansk og udenlandsk information.

Min kontaktflade er stor, og jeg følger hele tiden med i, hvad der rør sig både i Danmark og i udlandet - og både via litteratur og via mine personlige kontakter. Jeg har blandt andet kontakt til forlag, forfattere, psykiatere, psykologer, skoler, sundhedsplejersker, ergoterapeuter, kommunikationskonsulenter og andre fagfolk samt forskellige aktører i flere lande, herunder USA, England og Australien. Derudover tilbringer jeg en del tid på nettet, hvor jeg søger information via myndigheder, organisationer, andre Aspier og ADHD’ere, forskellige hjemmesider og sociale medier.

Vidensbanken bliver opdateret jævnligt. Det er meget vigtigt for mig at få så meget relevant viden i den som muligt, så derfor vil jeg sætte stor pris på at modtage forslag til indhold på følgende mail: [email protected].

Vidensbanken er ikke som sådan en officiel hjemmeside, hvor indholdet er autoriseret. Informationen er valgt udfra, hvad jeg med min erfaring finder relevant og nyttigt. Overlevelsesguiden er ikke ansvarlig for indholdet, der linkes til. Anvendelse af tips & råd erhvervet på eller gennem vidensbanken er endvidere på eget ansvar.

Jeg håber, vidensbanken kan gøre en forskel.

Annes værktøjskasse
Apps
Artikler og øvrige publicationer
Blogs
Bøger
Facebooksider og grupper
Film og TV-serier
Hjemmesider
Hjælpemidler
Lovgivning
Netværk

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.folkeskolen.dk/autisme-s...autisme/868590

Stadig flere forældre oplever, at kommunen truer med at anbringe deres svært autistiske barn uden for hjemmet.

Det har fået børne- og socialminister Mai Mercado til at tage fat i KL med en opfordring om at diskutere problemet med autismeforeningen.

Når forældre til børn med svær autisme beder om en ydelse som aflastning eller behandling af angst, så taler kommunerne om deres forældrekompetencer og om anbringelse af barnet for at få dem til at tie stille.

Det fortalte Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, til TV2/Fyn for en måned siden.
Indslaget fik Karina Adsbøl og Pernille Bendixen, henholdsvis handicapordfører og børne- og familieordfører i Dansk Folkeparti, til at indkalde børne- og socialminister Mai Mercado (K) i samråd.

Cirka to ud af tre anbragte børn og unge med autisme bor på en døgninstitution eller et opholdssted.



Hun gentog, at hun ikke kan sætte tal på antallet af anbringelser i de seneste måneder, hvor familier er kommet på banen med kritik af deres kommuner.

"Mange af sagerne skyldes dårlig kommunikation. Her må kommunerne stramme op, for det må ikke må være sådan, at forældre til børn med et handicap ikke tør bede om hjælp, fordi de er bange for at blive truet. Derfor har jeg opfordret KL til at tage en dialog med autismeforeningen om de alvorlige anklager fra forældre", sagde ministeren.

Karina Adsbøl er glad for, at Mai Mercoda kalder truslerne uacceptable.

"Ministeren siger samtidig, at mange børn bliver anbragt, fordi de har et stort behov for hjælp og støtte. Ja, men hvis de ikke kan få den hjælp, der er bedst for familien, så forværres barnets tilstand. Det handler om empati og om at sætte sig ind i familiens situation", sagde DF-politikeren.

"Det er positivt, at børn med autisme bliver opdaget, for så er det muligt at give den nødvendige støtte, så de kan klare sig godt. Nogle går i almen folkeskole, mens andre kommer i specialtilbud, hvor de tidligere fik lov at passe sig selv, fordi vi accepterede, at børn kom igennem folkeskolen uden at lære at læse og skrive.
Jeg begræder ikke, at vi får flere børn med diagnoser", sagde Mai Mercoda.

Du kan høre hele samrådet via dette link:

https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/sou/tv#pv

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123

Hilsen Peter

[phhmw]

https://bedrepsykiatri.dk/raad/naar-...UaAgh_EALw_wcB

Her får du råd om, hvordan du kan hjælpe et barn med autisme, som får en nedsmeltning. Artiklen er lavet i samarbejde med Ea Carøe, psykolog og stifter af Molis.

Autisme er en forkortelse for autismespektrumforstyrrelser, der dækker over flere diagnoser. Udviklingsforstyrrelsen kan vise sig forskelligt afhængigt af, hvilken type autisme barnet har og i hvilken grad. Artiklen tager udgangspunkt i typiske og tværgående udfordringer.
Børn og unge med autisme kan blive presset i så høj grad, at de får såkaldte nedsmeltninger. En nedsmeltning er en kraftig stressreaktion, hvor hjernen og kroppen lukker ned, så man ikke længere er til at komme i kontakt med. Nogle bliver udadreagerende, andre stivner og kryber sammen på gulvet og nogle flygter.

En nedsmeltning kan være en voldsom oplevelse – både for personen med autisme og den pårørende. Episoden kan vare i alt fra minutter til timer, og de fleste er enormt udmattede bagefter. Faktisk kan det tage flere dage at komme sig.

Her er råd til, hvordan du bedst kan hjælpe under og efter en nedsmeltning:

Under en nedsmeltning

Undgå ord, øjenkontakt og berøring – men vær i nærheden

Når barnet får en nedsmeltning, nytter det ikke at tale til personen. Ord hjælper ikke i situationen. Undgå også øjenkontakt og fysisk berøring, da det kan være for intenst for barnet og forstærke reaktionen. Det er dog stadig vigtigt, at du holder dig i nærheden og ikke bare forlader lokalet, så du kan sikre, at barnet ikke kommer til skade eller kommer til at skade andre.

Bevar roen

Prøv at bevare roen, selvom situationen er kaotisk, og barnet reagerer stærkt. Ro smitter. Så spar på ordene og forhold dig rolig, så kan din ro smitte af og hjælpe barnet med at komme ud af nedsmeltningstilstanden.

Vil du have tilsendt al vores materiale om autisme samlet i en mail? Så tilmeld dig her og få det tilsendt.
Efter en nedsmeltning

Afvent og giv plads, før I taler om episoden

Det kan tage tid at komme sig efter en nedsmeltning. Nogle gange kan der gå op til flere dage, før barnet er tilbage til sin normale tilstand og er klar til at tale om episoden. Vær derfor tålmodig og giv barnet plads og tid til at komme sig. Lad ham eller hende være i sit eget selskab og bruge tid på sin særinteresse. Hvis du forsøger at tage hul på snakken for tidligt, risikerer I, at barnet ryger tilbage i nedsmeltningen.

Når du skal vurdere, hvornår barnet er klar, så forsøg at aflæse kropssproget. Hvornår er personen afslappet? Hvornår er han eller hun selv tilgængelig og opsøgende? Stol på din mavefornemmelse og intuition.

Stil lukkede spørgsmål og løsningsforslag

Når man har autisme, er det svært at sætte ord på sine følelser og behov. Når I skal tale sammen efter en nedsmeltning og forsøge at forstå, hvad der skete, kan du derfor ikke regne med, at barnet bare kan fortælle om sin oplevelse. Her skal du som pårørende være undersøgende.

Normalt ville man stille åbne hv-spørgsmål som fx hvad var det der skete, eller hvordan havde du det? Men her er det bedre at være konkret og stille lukkede ja/nej-spørgsmål. På den måde bliver det nemmere for barnet at svare og for dig at spore dig ind på, hvad det skete. Fx: Var det svært, da du selv skulle sidde med opgaven ovre i skolen? Blev du vred, da han kom til at tage dit penalhus?

Når vi stiller lukkede spørgsmål og giver forslag til, hvad der er på spil, kan barnet nøjes med at sige ja eller nej. Efterfølgende kan du så foreslå konkrete løsninger. Fx: Har du brug for, at læreren sidder med dig i fem minutter, når du skal starte på en opgave? Har du brug for at spise aftensmad alene på dit værelse om onsdagen, som er en lang dag?

Når du er konkret, rummelig og lyttende kan samtalen, hjælpe jeg til at finde løsninger og ruste jer til at forhindre nedsmeltninger i fremtiden.

Find mere:

DIAGNOSER
Professorens råd: Når dit barn har ADD

DIAGNOSER
Bipolar lidelse – sådan kan du hjælpe

DIAGNOSER
Webinar: Depression – viden og hjælp til dig som pårørende

DIAGNOSER
Psykologens råd: Når du er forælder til et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse


Hilsen Peter

[phhmw]

https://bedrepsykiatri.dk/raad/viden-om-autisme/

Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse, som blandt andet kan give forsinket udvikling af sproglige og sociale egenskaber, en anden måde at opfatte omgivelser og oplevelser på og store udfordringer med at forstå og indgå i sociale relationer.

Autisme bliver opdaget tidligt

Få bedre hjælp i kommunen

Autisme bliver som regel opdaget i løbet af barnets tidlige år – fx ved, at barnet ikke kommunikerer og reagerer som andre børn. Det kan fx være ved, at de ikke reagerer, når deres forældre taler til dem eller siger deres navn. Nogle får først stillet diagnosen efter, at de er blevet voksne. Det gælder især mennesker med Aspergers syndrom.

Så mange har autisme

0,77 pct. af befolkningen i Danmark har en autisme-diagnose. For børn under 17 år er tallet 1,67 pct. Tallene er fra Socialstyrelsen. Flere drenge end piger får diagnosen autisme, men det kan være, fordi man er bedre til at opdage det hos drenge.

Forskellige former for autisme

Der er flere meget forskellige former for autisme. Samlet bliver de i nogle sammenhænge kaldt autismespektrumforstyrrelser, fordi mange de senere år er begyndt at beskrive de forskellige former for autisme som variationer på et spektrum.

De former for autisme, som hører under autismespektrumforstyrrelser, er:

Infantil autisme: Bliver opdaget i løbet af barnets første tre år. Begavelsen kan variere. Nogle har lavere end gennemsnittet, andre højere.
Atypisk autisme: Adskiller sig fra infantil autisme ved at vise sig senere og ved ikke nødvendigvis at have samme udfordringer. De sociale udfordringer er dog tilsvarende.
Aspergers syndrom: De har ikke forsinket sproglig udvikling ligesom mennesker med infantil autisme. Men sproget fremstår ofte formelt og stift. De har samme sociale udfordringer som mennesker med infantil autisme. De har ofte mere detaljerede og specifikke interesser.
Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA): Diagnosen bruges, når kriterierne for de andre former for autisme ikke helt passer, men hvor barnet har tilsvarende sociale og andre udfordringer.
Udfordringer

Vi går ikke i detaljer med specifikke symptomer og udfordringer for de enkelte former for autisme i denne artikel. Symptomerne og udfordringerne i det følgende går på tværs af autismespektrumforstyrrelserne.

Udfordringer med sociale relationer
Udfordringer med at kommunikere
Udfordringer med at håndtere indtryk
Sådan stiller man diagnosen

Det er børne- ungdomspsykiatrien, der udreder barnet og vurderer, om det har en autismeforstyrrelse. Det er barnets læge eller PPR, der henviser barnet til udredning i psykiatrien. Som led i udredningen undersøger lægerne blandt andet barnets begavelse, udviklingshistorie og almindelige helbred.

Vil du vide mere om autisme?

Ung mand sidder i siden af billedet og ser tænksom ud

Få tilsendt alt vores materiale om autisme i én samlet mail. Udfyld formularen og få det direkte i din indbakke.

Udfyld formularen her
Behandling

Man kan ikke kurere autisme. Men der er meget, man kan gøre for at hjælpe og træne børn med autisme, så de udvikler sig og bliver bedre til at håndtere deres udfordringer. En væsentlig del af behandlingen består i at hjælpe forældrene til at forstå udviklingsforstyrrelsen, støtte deres barn og indrette hverdagen efter barnets særlige udfordringer. Derudover kan børn og deres familie få tilbudt

Special pædagogik i daginstitution og skole
Aflastning så forældrene kan få et pusterum
Specialklasse med særlig træning
Hjælp til ungdomsuddannelse
Hos mange med autisme optræder udviklingsforstyrrelsen sammen med andre psykiatriske diagnoser – bla. ADHD, OCD og depression. Det vanskeliggør behandlingen og støtten og kan være meget belastende for de pårørende.

Find mere:

HJÆLP I KOMMUNEN, NY SOM PÅRØRENDE

Sådan skriver du en god klage til kommunen

FORSTÅ SYSTEMET, HJÆLP I KOMMUNEN, NY SOM PÅRØRENDE

Få digital fuldmagt
HJÆLP I KOMMUNEN, NY SOM PÅRØRENDE

Få digital læseadgang
FORSTÅ SYSTEMET, HJÆLP I KOMMUNEN, NY SOM PÅRØRENDE
Pårørendevejleder i kommunen

Hilsen Peter