Bagsiden ved et fleksjob - K10

Karina · 07-02-2006, 00:00

Jeg blev for lidt over 2 år siden visiteret til fleksjob i en alder af 25 år. Efter 3 måneder fik jeg tilbudt et job i Københavns Kommune på et Handicap Center. Intet kunne være mere perfekt. Her var tale om et sted, hvor min gigtsygdom ville blive forstået og accepteret. Samtidig med at jeg fik mine 25 timer om ugen – en ansættelse, som skulle sikre, at jeg også kunne have et socialt liv ved siden af, og ikke brugte alt min fritid på at samle energi til en ny arbejdsdag.

En anden grund til at jeg blev visiteret til et fleksjob var, at jeg konstant havde dårlig samvittighed, når jeg var sygemeldt for mine jobs på normale vilkår. Hvilket udløste stresssymptomer.

Derfor gjorde jeg et stort nummer ud af i starten af mit fleksjob at informere kollegaer og arbejdsgivere om mine sygeperioder, og at jeg håbede, at de ville acceptere dette. Alle var lutter smil og gode intentioner. Selvfølgelig var der plads til det.

Da jeg havde været ansat i et år blev jeg fyret pga. sygedage – der havde jeg i gennemsnit haft 2 ½ sygedage om måneden. Jeg var skuffet, ked af det og vred. Det som var gået forud for fyringen var også smertefuldt. Den dårlige samvittighed og ubehag ved sygeperioderne var nemlig lige så slemt som ved et normalt job. Jeg kunne høre utilfredsheden, når jeg ringede og sygemeldte mig om morgnen. Det værste var dog, at når jeg kom tilbage, gik der 1-2 dage før at mine nærmeste kollegaer var tøet op, og vi igen kunne tale sammen.

Jeg gik ikke ledig i mere end knap tre uger, så fandt jeg et spændende og udfordrende fleksjob som driftsansvarlig på et advokatkontor. Jeg var heldig at kende en af de advokater, som startede firmaet. En af mine opgaver var at ansætte administrativt personale. Jeg blev opfordret til at søge efter piger med løntilskud! Dette fordi at virksomheden var nystartet og personaleudgifterne var den største udgiftspost.

Jeg bliver hurtig fortrolig med mine chefer (de var i alt tre advokater, som havde startet virksomheden). Stemningen var let, og vi talte om, hvor godt det gik i virksomheden. Advokaten jeg kendte fra tidligere udtalte, at det var godt, at man kunne få nogle billige kællinger (her talte han om vores receptionist, som var på et andet løntilskud samt om min ansættelse!).

Jeg blev såret og ked af det, der gik ikke lang tid før jeg følte en sådan væmmelse ved arbejdspladsen, hvilket jeg ikke var alene om. Det er lidt over et halvt år siden, at jeg stoppede der, og stort set alt personale er i dag udskiftet.

Jeg gik ledig i et par måneder, og fandt derefter et andet fleksjob som advokatsekretær. Her var jeg i knap tre måneder. Jeg havde desværre et kæmpe udbrud i min gigt som gjorde, at jeg var sygemeldt i en uge ca. halvanden måned inde i ansættelsen. Da jeg vendte tilbage brokkede mine to arbejdsgivere sig over, at bogholderiet var gået i stå, da jeg var sygemeldt. Jeg lugter straks lunten, og fik dårlig samvittighed. Da jeg endnu havde det meget dårligt med min gigt, bedte jeg dem om at sige mig opog finde en anden sekretær. Dette gjorde jeg for at undgå endnu en lang opslidende og pinagtig periode, som alligevel ville munde ud i en fyring. Den anden sekretær på arbejdspladsen var chokeret over arbejdsgiverens håndtering af mit sygefravær. Hun havde overværet, at jeg i starten af ansættelsesforholdet informerede dem alle om, at jeg ville have mange sygeperioder – hvilket var en del af skånehensynet i mit ansættelsesforhold på særlige vilkår.

Jeg har nu gået ledig i knap 2 måneder siden den sidste ansættelse. I år 2005 lykkes det mig at blive fyret 2 gange grundet sygefravær (trods at det var et af skånehensynene), og én gang sagde jeg op på grund af dårligt arbejdsmiljø.

Min oplevelse er, at arbejdsgiveren ikke ved, hvad han går ind til, men fuldstændig stirrer sig blind på løntilskuddet – og de penge, som han vil spare. Det er frygtelig sørgeligt, da jeg hver gang har følt et kæmpe nederlag, når jeg måtte pakke mine ting sammen, og forlade en virksomhed.

Nu er jeg blevet så led og ked af det hele, at jeg har mistet lysten til at arbejde på disse vilkår – da jeg tydeligvis appellerer til nogle kedelige arbejdsgivere med nogle urealistiske forventninger til ansatte på særlige vilkår.

Alle tre arbejdspladser har vist mig nogle store problemstillinger ved fleksjob.

Den første: Hvordan integrerer virksomheder handicappede med et sygefravær lidt ud over det sædvanlige? Det er desværre en naturlov, at kollegaer skal løbe hurtigere, når en kollega er sygemeldt. Dette vil medføre irritation og ekstra stress – oven i den i forvejen stressede hverdag på mange arbejdspladser. Det virker urealistisk på mig, at jeg som fleks-ansat kan få et meningsfyldt arbejde, hvis det samtidig skal være ubetydeligt, at jeg i perioder er fraværende.

Den anden problemstilling er at fleksjobordningen appellerer til en type arbejdsgivere, som vægter virksomhedens økonomi meget højere end personalet. Jeg er bekendt med at andre er blevet sendt ud i fleksjob i tvivlsomme virksomheder.

Det er en voldsom påstand, men jeg vil mene, at nogle arbejdsgivere spekulerer i at ansætte personale med løntilskud. Det kan man i og for sig ikke fortænke dem i, da personaleudgifter er en kæmpe post – og det kan være lige præcis den post som gør, at en virksomhed må dreje nøglen om igen efter kort tid.

Det som jeg ser som det reelle problem i ovenstående afsnit er, at en person ansat i fleksjob tidligere i sin karriere eller i sin kontakt med arbejdsmarkedet har lidt nederlag og fået dårlige oplevelser. Vi har brug for en stabil og tryg arbejdsplads, hvor der er plads til vores skånehensyn. I en nystartet virksomhed (måske endda af tvivlsom karakter) kan der være et utrolig stressende arbejdsmiljø.

Heldigvis findes der også lykkelige historier om fleksjobbere ansat i virksomheder, med stor forståelse og engagement i sine medarbejdere..

Jeg vil bare fortælle, hvor galt det også kan gå, når jobbene kommer lidt for let til én.

Selvom det er svært at få et job på særlige vilkår, vil jeg opfordre til at man forholder sig kritisk til en eventuel arbejdsplads, og sikrer sig, at arbejdsgiver og kollegaer er helt indforstået med, hvad de går indtil, når de ansætter DIG. Måske er sygefravær ikke et problem, men så kan der være andre skånehensyn, som i hverdagen udfordrer kommende kollegaer.

Bare et godt råd fra mig.

07-02-2006, 00:00	#1
Karina På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 06-02 2006 Indlæg: 2 Styrke: 0	Bagsiden ved et fleksjob Jeg blev for lidt over 2 år siden visiteret til fleksjob i en alder af 25 år. Efter 3 måneder fik jeg tilbudt et job i Københavns Kommune på et Handicap Center. Intet kunne være mere perfekt. Her var tale om et sted, hvor min gigtsygdom ville blive forstået og accepteret. Samtidig med at jeg fik mine 25 timer om ugen – en ansættelse, som skulle sikre, at jeg også kunne have et socialt liv ved siden af, og ikke brugte alt min fritid på at samle energi til en ny arbejdsdag. En anden grund til at jeg blev visiteret til et fleksjob var, at jeg konstant havde dårlig samvittighed, når jeg var sygemeldt for mine jobs på normale vilkår. Hvilket udløste stresssymptomer. Derfor gjorde jeg et stort nummer ud af i starten af mit fleksjob at informere kollegaer og arbejdsgivere om mine sygeperioder, og at jeg håbede, at de ville acceptere dette. Alle var lutter smil og gode intentioner. Selvfølgelig var der plads til det. Da jeg havde været ansat i et år blev jeg fyret pga. sygedage – der havde jeg i gennemsnit haft 2 ½ sygedage om måneden. Jeg var skuffet, ked af det og vred. Det som var gået forud for fyringen var også smertefuldt. Den dårlige samvittighed og ubehag ved sygeperioderne var nemlig lige så slemt som ved et normalt job. Jeg kunne høre utilfredsheden, når jeg ringede og sygemeldte mig om morgnen. Det værste var dog, at når jeg kom tilbage, gik der 1-2 dage før at mine nærmeste kollegaer var tøet op, og vi igen kunne tale sammen. Jeg gik ikke ledig i mere end knap tre uger, så fandt jeg et spændende og udfordrende fleksjob som driftsansvarlig på et advokatkontor. Jeg var heldig at kende en af de advokater, som startede firmaet. En af mine opgaver var at ansætte administrativt personale. Jeg blev opfordret til at søge efter piger med løntilskud! Dette fordi at virksomheden var nystartet og personaleudgifterne var den største udgiftspost. Jeg bliver hurtig fortrolig med mine chefer (de var i alt tre advokater, som havde startet virksomheden). Stemningen var let, og vi talte om, hvor godt det gik i virksomheden. Advokaten jeg kendte fra tidligere udtalte, at det var godt, at man kunne få nogle billige kællinger (her talte han om vores receptionist, som var på et andet løntilskud samt om min ansættelse!). Jeg blev såret og ked af det, der gik ikke lang tid før jeg følte en sådan væmmelse ved arbejdspladsen, hvilket jeg ikke var alene om. Det er lidt over et halvt år siden, at jeg stoppede der, og stort set alt personale er i dag udskiftet. Jeg gik ledig i et par måneder, og fandt derefter et andet fleksjob som advokatsekretær. Her var jeg i knap tre måneder. Jeg havde desværre et kæmpe udbrud i min gigt som gjorde, at jeg var sygemeldt i en uge ca. halvanden måned inde i ansættelsen. Da jeg vendte tilbage brokkede mine to arbejdsgivere sig over, at bogholderiet var gået i stå, da jeg var sygemeldt. Jeg lugter straks lunten, og fik dårlig samvittighed. Da jeg endnu havde det meget dårligt med min gigt, bedte jeg dem om at sige mig opog finde en anden sekretær. Dette gjorde jeg for at undgå endnu en lang opslidende og pinagtig periode, som alligevel ville munde ud i en fyring. Den anden sekretær på arbejdspladsen var chokeret over arbejdsgiverens håndtering af mit sygefravær. Hun havde overværet, at jeg i starten af ansættelsesforholdet informerede dem alle om, at jeg ville have mange sygeperioder – hvilket var en del af skånehensynet i mit ansættelsesforhold på særlige vilkår. Jeg har nu gået ledig i knap 2 måneder siden den sidste ansættelse. I år 2005 lykkes det mig at blive fyret 2 gange grundet sygefravær (trods at det var et af skånehensynene), og én gang sagde jeg op på grund af dårligt arbejdsmiljø. Min oplevelse er, at arbejdsgiveren ikke ved, hvad han går ind til, men fuldstændig stirrer sig blind på løntilskuddet – og de penge, som han vil spare. Det er frygtelig sørgeligt, da jeg hver gang har følt et kæmpe nederlag, når jeg måtte pakke mine ting sammen, og forlade en virksomhed. Nu er jeg blevet så led og ked af det hele, at jeg har mistet lysten til at arbejde på disse vilkår – da jeg tydeligvis appellerer til nogle kedelige arbejdsgivere med nogle urealistiske forventninger til ansatte på særlige vilkår. Alle tre arbejdspladser har vist mig nogle store problemstillinger ved fleksjob. Den første: Hvordan integrerer virksomheder handicappede med et sygefravær lidt ud over det sædvanlige? Det er desværre en naturlov, at kollegaer skal løbe hurtigere, når en kollega er sygemeldt. Dette vil medføre irritation og ekstra stress – oven i den i forvejen stressede hverdag på mange arbejdspladser. Det virker urealistisk på mig, at jeg som fleks-ansat kan få et meningsfyldt arbejde, hvis det samtidig skal være ubetydeligt, at jeg i perioder er fraværende. Den anden problemstilling er at fleksjobordningen appellerer til en type arbejdsgivere, som vægter virksomhedens økonomi meget højere end personalet. Jeg er bekendt med at andre er blevet sendt ud i fleksjob i tvivlsomme virksomheder. Det er en voldsom påstand, men jeg vil mene, at nogle arbejdsgivere spekulerer i at ansætte personale med løntilskud. Det kan man i og for sig ikke fortænke dem i, da personaleudgifter er en kæmpe post – og det kan være lige præcis den post som gør, at en virksomhed må dreje nøglen om igen efter kort tid. Det som jeg ser som det reelle problem i ovenstående afsnit er, at en person ansat i fleksjob tidligere i sin karriere eller i sin kontakt med arbejdsmarkedet har lidt nederlag og fået dårlige oplevelser. Vi har brug for en stabil og tryg arbejdsplads, hvor der er plads til vores skånehensyn. I en nystartet virksomhed (måske endda af tvivlsom karakter) kan der være et utrolig stressende arbejdsmiljø. Heldigvis findes der også lykkelige historier om fleksjobbere ansat i virksomheder, med stor forståelse og engagement i sine medarbejdere.. Jeg vil bare fortælle, hvor galt det også kan gå, når jobbene kommer lidt for let til én. Selvom det er svært at få et job på særlige vilkår, vil jeg opfordre til at man forholder sig kritisk til en eventuel arbejdsplads, og sikrer sig, at arbejdsgiver og kollegaer er helt indforstået med, hvad de går indtil, når de ansætter DIG. Måske er sygefravær ikke et problem, men så kan der være andre skånehensyn, som i hverdagen udfordrer kommende kollegaer. Bare et godt råd fra mig.