Afgørelse

[PiaTT]

Hej allesammen.

Nu er tiden vist inde til, at jeg giver nyheden om min fleksjob bevilling videre til jer. Er i sidste uge blevet bevilget fleksjob pr. 01.04.2012, og er så heldig at min arbejdsplads vil ansætte mig som fleksjobber

Har ikke givet nyheden videre, da jeg har afventet min reaktion - har været vanvittig spændt op til dagen hvor det skulle vurderes. Har næsten ikke sovet, har jo kæmpet i flere år nu, og et afslag ville have haft frygtelige konsekvencer for mig, ingen dagpenge, fyring fra arbejdspladsen og kontanthjælp er jeg ikke berettigt til. Ventetiden var slem.

Da SB ringede og videre gav den gode nyhed, begyndte jeg at ryste og tårene stod op i øjenene. Bagefter har jeg haft lidt svært ved at tackle nyheden, min mand siger jeg jo godt må være glad og lettet, men det har jeg stadig meget svært ved. Ved ikke om det er frygten for at forhandlingerne imellem kommunen og arbejdspladsen går i hård knude. Ved ikke om jeg får 2/3 eller 1/2 i tilskud (er vurderet til 15-17,5 timer med min 50% nedsat arbejdsevne), og så er der lige løn og ansættelses forhold der skal forhandles.

Håber at når forhandlingerne er overstået, og jeg står med en ny ansættelses kontrakt i hånden, at jeg så kan slappe af, og nyde at mange års i kommunens karusel er overstået.

På arbejdspladsen var der stor forskel på kollegaers reaktion, men chef (som virkelig har støttet og kæmpet for mig) gad knus og videre gav nyheden til mine kollegaer. De var delt i to grupper, nogen kom springende og gav knus og lykønskede, andre kiggede ikke engang på mig, og har intet sagt siden (gjorde lidt ondt)!

Vil så gerne jeg kunne reagere med stor glæde, som mange af jer andre beskriver, men kan være det er den jyske side der spiller for meget ind Ellers har mit hoved bare ikke forstået at nu er kampen slut - andre det har haft det på samme måde?

Fortsat god påske til jer alle

[pax]

Jeg havde det meget som dig, jeg græd faktisk næsten vær dag i 14 dage efter, lettelsen over afgørelsen men sorgen over at det var nødvendigt at have flex job og undren og hvorfor jeg ikke var lykkelig. her 3/4 år efter har jeg været ved psykologen fordi jeg stadig kan være i sorg over min mistede arbejdsevne, for jeg var sikker på det var en afgørelse ved kommunen jeg mangelede. Men er kommet frem til at det er en afgørelse hos mig selv jeg mangler

[Enteneller]

Hej PiaTT,

Stort tillykke med fleksjob bevillingen og jobbet ikke mindst.

Jeg har desværre ikke oplevet det du har, men er på 5 år uden forsørgelse og venter på min ftp. efter afslag på §18 sidste år. Heller ikke jeg kan modtage kh.

Jeg forestiller mig, at du som jeg og mange andre stadig er i en form for stress og overbelastnings situation!? Vi går jo og er anspændt over vores situation i rigtigt mange år, udover at være syge også. Vi har efterhånden et skjold der "passer på" os og det kan være meget svært, at "tage af" tror jeg. Det tør vi nok nærmest ikke.

Jeg husker sidste år hvor jeg blev indstillet til ftp. Jeg troede at den gik igennem for jeg havde jo læst herinde om at §18 er nogenlunde sikker, dog var jeg ikke helt sikker selv. Jeg blev naturligvis meget ked af over afslaget, men det kom alligevel ikke bag på mig.

Jeg tror at vi, der er i systemet bliver "opdraget", ikke mindst af os selv, til at tro på at det ikke bare er sådan lige... Derfor tager det garanteret tid at tro på at det lykkedes når det gør. Så jeg tror at du skal give dig selv tid og rigtigt meget af det, før glæden kommer, for den kommer sikkert i samme tempo. Du skal nok også lige finde dig til rette med dine skånebehov osv. for der er jo trods alt noget for dig også at leve op til der. ;-)


Held og lykke videre frem.

[PiaTT]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej PiaTT,

Stort tillykke med fleksjob bevillingen og jobbet ikke mindst.

Jeg har desværre ikke oplevet det du har, men er på 5 år uden forsørgelse og venter på min ftp. efter afslag på §18 sidste år. Heller ikke jeg kan modtage kh.

Jeg forestiller mig, at du som jeg og mange andre stadig er i en form for stress og overbelastnings situation!? Vi går jo og er anspændt over vores situation i rigtigt mange år, udover at være syge også. Vi har efterhånden et skjold der "passer på" os og det kan være meget svært, at "tage af" tror jeg. Det tør vi nok nærmest ikke.

Jeg husker sidste år hvor jeg blev indstillet til ftp. Jeg troede at den gik igennem for jeg havde jo læst herinde om at §18 er nogenlunde sikker, dog var jeg ikke helt sikker selv. Jeg blev naturligvis meget ked af over afslaget, men det kom alligevel ikke bag på mig.

Jeg tror at vi, der er i systemet bliver "opdraget", ikke mindst af os selv, til at tro på at det ikke bare er sådan lige... Derfor tager det garanteret tid at tro på at det lykkedes når det gør. Så jeg tror at du skal give dig selv tid og rigtigt meget af det, før glæden kommer, for den kommer sikkert i samme tempo. Du skal nok også lige finde dig til rette med dine skånebehov osv. for der er jo trods alt noget for dig også at leve op til der. ;-)


Held og lykke videre frem.

Dine ord kunne ikke være bedre skrevet, tror du har fuldstændig ret i din opfattelse af vores skjold - man gør jo alt for at beskytte sig selv, og holde sig oven vande. Har altid opfattet mig selv som et positivt og åbent menneske, meeen de sidste 3 år har nok ændret mig. Håber du har ret i at glæden kommer i mit tempo - ting tager tid ikke.

Men Entenelle, vil lige bruge denne mulighed for at takke dig - du har besvaret mine indlæg mange gang, og jeg har altid kunne bruge dine råd/vejledning.

Jeg håber af hele mit hjerte at du snart kan få ro på din tilværelse, og slippe for flere afprøvninger mv. Syntes det er imponerende du har overskud til at tænke og hjælpe andre - stor tak herfra.

[Enteneller]

Tak skal du have PiaTT,

Vi må lære at sætte pris på det vi har og kan og ikke bebrejde os selv for det modsatte. Det er nemmere sagt end gjort, men der er nogle milepæle her i livet som vi skal omkring og nogle forhindringer vi skal over. Det er ikke altid, at alt bliver som før, men vi må tage de gaver der kan hjælpe os undervejs og lære os selv at være glad for disse.

En af mine veninder til træning, som en af de få der kender til min situation, sagde engang for ikke så længe siden; "Jamen bare du får det du "vil" og trives med så er det jo fint." Ja, jeg ville da gerne være fleksjobber og fleksjobberne ville måske ofte gerne være ordinære arbejdere, men det kan jo ikke nytte at vi hele tiden halser op ad. Vi er nødt til, at lære at acceptere og være glade for det vi er i og lære, at have det godt der ellers bliver livet først op ad bakke tror jeg.

Det er en øvelse af lære at "leve livet" og acceptere at man er hvor man er og lade glæderne i livet komme til een, for de er der jo, vi skal bare lære at se og tage dem til os.

Jeg arbejder stadig også med mig selv og prøver at lægge min sag "bag mig", men håber naturligvis snart at den falder på plads. Det primære er dog at jeg og min familie omkring mig har det så godt som muligt, min sag må falde på plads når den gør, så må jeg vente og naturligvis forfølge den indtil da.

Ha´en god weekend.

[maruus]

Tillykke med bevillingen ,og at du kan fortsætte i dit nuværende job
uden den opslidende kamp det er at få et nyt fleksjob.

Endvidere har du det held at dit job kommer på plads, inden den nye reform
gennemføres.

Med hensyn til de kollegaer der ikke har reageret - Lær at leve med at nogle kan være en "smule" misundelige over dine arbejdsbetingelser som fleksjobber.

[supersus]

Stort TILLYKKE med godkendelsen, det giver bare så meget ro, og fred i sjælen når den går igennem.
Jeg er selv godkendt for 1 uge siden, så jeg kan godt sætte mig ind i den panik tilstand der opstår ved tanken om afslag.

[PiaTT]

Tusind tak, håber ikke jeg bliver opfattet som utaknemlig, er godt klar over at jeg er heldig med, at arbejdsgiver vil ansætte mig. Og glæder mig vildt meget til, at få hverdagen til at fungere som fleksjobber, og få ro i sindet

[popiae]

tillykke med bevillingen.

VH Popiae

[heidi kastrup]

Stort tillykke herfra - dejligt at nå "i mål"
Efter jeg har fået FP pr 1.marts 2012 har min krop reageret temlig kraftigt....Jeg er utroligt lettet over ikke at skule stå til rådighed hele tiden...at være klar til at få en besked om at om kort tid skal jeg starte i ny arbejdsprøvning eller møde til nyt møde,,,,vidunderligt at være ude af det cirkus.....
Samtidig reagerer min krop på det mindste med kraftige stress signaler,,,,Jeg ryster, går rundt om mig selv, tuder, skælder ud, det hele kører rundt i hovedet på mig, og jeg er så træt så jeg kan sove det meste af tiden....
3 år i det kommunale cirkus, hvor af det ene var uden indkomst,har virkelig slået benene væk under mig...det er helt klart det skjold jeg har bygget op omkring mig, der er faldet...
Så samtidig med lettelsen og glæden, overskygges min hverdag af andre ting