K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-03-2009, 14:21   #1
klarkurs
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-07 2007
Lokation: Jeg bor i Københavns Kommune
Indlæg: 41
Styrke: 17
klarkurs er ny på vejen
Fødselsdag

Kære K10brugere
Det var netop i denne periode - en fantastisk solbeskinnet dag, den 6. Marts for 2 år siden - at ’Café Sygemeldt’ så dagens lys for allerførste gang!
Forinden havde jeg fået aftaler i hus med flere interesserede oplægsholdere, men det var mest folk jeg kendte, som vidste noget om denne store dag. Der var ikke så mange sygemeldte blandt de fremmødte, så udfordringen var at få budskabet om ’Café Sygemeldt’ ud til de rette. Det hjalp noget da TV2 Brunch gik i luften med et 12 minutters indslag 2 dage senere, og TVLorry bragte også 1 ½ minut d. 12. Marts.
Siden kom artikler i bl.a. Familiejournalen, Hendes Verden og Femina. Notitser i fagblade, patientforeninger og til sidste års fødselsdag lavede 3F et flot lysbilledshow, som findes på både deres og ’Café Sygemeldt’s hjemmeside. I sommeren 2008 kom en fantastisk film, som Mads Black lavede til Kanal København. Den findes YouTube og kan også hentes fra hjemmesiden. Jeg fik flere henvendelser fra fagforeninger, patientforeninger og lignende. Der er oprettet udvekslingsgrupper på Groupcare og på Facebook.
I begyndelsen tænkte jeg at en enkelt frivillig formiddag om ugen var fin for mig at reservere til ’Café Sygemeldt’ – men hurtigt udviklede det sig til så mange timer at tale med forskellige mennesker i telefonen, lave hjemmeside, svare på forespørgsler osv. at mit tidsforbrug blev så stort (i perioder 15 timer om ugen) at jeg måtte forsøge at få lidt indtægt.
Selv om jeg fik fantastisk god og proff. hjælp og brugte mange timer, lykkedes det desværre ikke at få del i de kæmpeformuer, som ligger gemt i mange fonde. Jeg fik det ene afslag efter det andet. – Så det er jeg færdig med at bruge tid på!
I dag har langt over 100 mennesker besøgt ’Café Sygemeldt’ og omkring 70 meget forskellige oplægsholdere fra nær og fjern, har givet deres frivillige bidrag til inspiration, eftertanke og god stemning i ’Café Sygemeldt’. Flere sygemeldte/ledige fleksjobbere har engageret sig og bruger tid på at hjælpe med at få tingene til at glide. Det er jeg meget glad for! Og det betyder at mit tidsforbrug bliver mere overskueligt.
Jeg oplever en stor berigelse ved at være sammen med sygemeldte/ledige fleksjobbere i ’Café Sygemeldt’. Jeg hører mange historier fra det virkelige liv og er lykkelig over at være med til at gøre en forskel. Jeg betragter sygemeldte som ’de virkelige eksperter’. De eksperter, som ved hvordan det er – og hvordan det kunne være. Der findes så mange ressourcer gemt, som blomstrer i fuldt flor når de får de rette betingelser. I ’Café Sygemeldt’ er formålet at skabe de betingelser: Anerkendelse, Samhørighed, Tryghed, Forandring og muligheden for at bidrage – at gøre en forskel. Når dét er tilstede er det meget lettere (og mere effektivt for samfundet) at komme videre i den retning, som giver mening for den enkelte.
Tirsdag d. 10. Marts kl. 10 – 13 fejrer ’Café Sygemeldt’ sin 2 års fødselsdag! - Du er hjertelig velkommen - der er ingen forhåndstilmelding og det koster (desværre) 50 kr. at deltage.
Du kan læse mere på www.CafeSygemeldt.dk

EDIT af Web
Cafesygemeldt holder til i København

Sidst redigeret af Webmaster; 02-03-2009 kl. 16:10. Årsag: Sted for dette arrangement
klarkurs er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-03-2009, 00:34   #2
bmdc
Ved at flytte ind på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-12 2007
Indlæg: 533
Styrke: 17
bmdc er ny på vejen
Stor tillykke med et godt samlingssted, hvor I kan drage nytte af hinanden.

Så er det jo møj irriterende at bo, længst vest, der hvor du kan høre bølgerne, fra Vesterhavet.

Kan I ikke referere lidt fra jeres møder som vi andre sikkert kan få glæde af.

bmdc
bmdc er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-03-2009, 00:56   #3
klarkurs
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-07 2007
Lokation: Jeg bor i Københavns Kommune
Indlæg: 41
Styrke: 17
klarkurs er ny på vejen
Smile 'Café Sygemeldt' i andre landsdele

Kære bmcd
Ja, det kunne være fint med flere meningsfulde samlingssteder for sygemeldte og ledige fleksjobbere. Sidste år forsøgte Mette Alleslev sig med 'Café Sygemeldt' i Holbæk men måtte opgive efter knap 3 måneder.
Dels, tror jeg, fordi hun ikke vidste hvilket stort (og gratis) arbejde det er, og dels fordi hun ikke havde den nødvendige indsigt i sygemeldte/ledige fleksjobberes situation.
Der er flere steder, f.eks. i FOF-regi i Herning og på Frederiksberg Daghøjskole de har kaldt deres aktiviteter for 'Café Sygemeldt' men det har jeg måtte stoppe fordi det for mig er vigtigt at konceptet (ingen tilmelding/registrering og direkte samarbejde med jobcentre) overholdes.
Jeg synes der er mere end rigeligt med krav, overvågning og kontrol. Dét skal 'Café Sygemeldt' ikke inficeres af!
Gode hilsner fra
Susanne
klarkurs er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-03-2009, 09:37   #4
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Hej Susanne ...

Først tillykke med fødselsdagen

Og så lige et spørgsmål til dig , nu kan jeg se det første indlæg du har sat i tråden ligner det meget som folk får fra LAFS af hvis de er eller har været medlem af LAFS (lafs har åbenbart lidt svært ved at få pillet folk af deres lister når de ikke længere ønsker at være medlem af dem )


Jeg har læst andre steder om LAFS og om cafe sygemeldt og er lidt forvirret som jeg hele tiden har forstået det så var cafe sygemeldt og LAFS ikke noget der på nogen måde havde forbindelse med hinanden , men det kan være der er noget jeg har misforstået du har selv skrevet andet sted her på siden ..

Citat:
Jeg har indtil midten af maj lavet kurser for Lafs (Landsorganisationen af Fleks- og Skånejobbere) men vi blev uenige om hvor meget Lafs skulle tjene på mit arbejde i forhold til det de ville betale mig.
Og derfor troede jeg måske lidt fejlagtigt at du ikke havde noget samarbejde med dem, lige indtil jeg hørte fra mennesker jeg kender og som har været medlem af LAFS at de nu fik breve om Cafe sygemeldts fødselsdag selv om de ikke ønskede noget med LAFS at gøre mere ...

Nu kan man måske mene at det er bedøvende ligegyldigt om CS har noget med LAFS at gøre , men jeg tror og ved at vi er flere der har oplevet LAFS som ikke ønsker at have noget med dem at gøre hverken på deres lister eller deres breve eller med andre der støtter dem ...

Jeg for min del anbefaler CS til mange der er i det område hvor de har mulighed for at besøge CS men jeg kunne aldrig drømmme om at anbefale LAFS , nogen gange sker det at jeg oplyser om LAFS hvis jeg tror og mener at de vil kunne gøre noget for en bruger for sådan skal det ikke være og jeg søger også altid at holde min personlige mening uden for når det er noget sådan ...

Men at anbefale LAFS og andre der er i regi med dem det vil jeg godt nok ikke

Derfor stiller jeg dig spørgsmålet her i tråden , er du med i LAFS (som en del af organisationen ) eller har du bare et samarbejde med dem ?

Jeg tror ikke kun det er mig der er forvirret over det her ... hvor er LAFS og hvor er Cafe sygemeldt ?

Jeg kan godt se at det kan virke som om jeg har noget imod lafs og ved også godt at det ikke er alle på siden der har det , men min private holdning til LAFS er at de ikke er noget værd, det kan være de hjælper nogle enkelte men de svigter i voldsom grad mange mange andre .... (og flekser på¨kontanthjælp er slet ikke noget de vil røre ved ) men det skal jeg nok starte en helt debat op om i stedet for her i din tråd , men indtil da vil jeg gerne vide hvad er LAFS og hvad er Cafe sygemeldt
  Besvar med citat
Gammel 07-03-2009, 00:51   #5
klarkurs
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-07 2007
Lokation: Jeg bor i Københavns Kommune
Indlæg: 41
Styrke: 17
klarkurs er ny på vejen
'Café Sygemeldt' og Lafs

Hej Heidi!
Ang. Lafs og 'Café Sygemeldt'!
Jeg har ikke noget samarbejde med Lafs længere (vi blev jo helt ueninge om min betaling) og de har intet med 'Café Sygemeldt' at gøre som organisation!
Hver måned sender jeg månedsprogram ud til patientforeninger, fagforeninger og andre foreninger, som har med sygemeldte og ledige fleksjobbere at gøre.
Her har Lafs så åbenbart besluttet at deres medlemskartotek for Sjælland skal have videresendt mine udsendelser.
Og det er jeg da rigtig glad for at de gør! - Ellers har jeg ikke noget samarbejde med Lafs.
Dér hvor jeg var tilknyttet (i Nordsjælland) har de valgt at melde sig helt ud af Lafs fordi de blev uvenner. Der er vistnok mange indbyrdes stridigheder om penge og politikker. - Sådan er det tit med foreninger, der får penge.
Det siges at der var en diktatorisk stemning med kup til generalforsamlinger og den slags.
Alt sådan noget holder jeg mig ude af (derfor er 'Café Sygemeldt' heller ikke blevet en forening, selv om jeg er blevet opfordret til det mange gange).
Når der er stridigheder glemmer man ofte hvorfor man har dannet sin forening - det går voldsomt ud over de egentlige hensigter - det har jeg en fornemmelse af skete i Lafs.
Så et klart NEJ til dit spørgsmål!

Bedste hilsner fra
Susanne
klarkurs er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-03-2009, 14:56   #6
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Hej Susanne ..

Tak for svaret

Ikke fordi det burde betyde noget og det gør det jo nok heller ikke i forhold til K10 men for mit eget vedkommen så har jeg så meget negativt med LAFS at jeg har svært ved at tage dem alvorligt og derfor aldrig selv ville have noget med nogen at gøre som er i samarbejde med dem ...

Ja ja man bære vel nag ...

Jeg ved godt at Nordsjælland meldte sig ud og kan bestemt ikke bebrejde dem det , mange gang går det helt galt når der kommer magt og penge med i spillet det er der nogen der håndtere meget dårligt ...

Jeg rendte godt nok meget hurtigt væk fra Lafs igen da jeg var medlem og det havde ikke rigtigt noget med satspuljemidlerne at gøre , mere at jeg var på det tidspunkt var ejer af K10 og der stod i deres vedtægter at udtalte man sig negativt eller skrev noget der kunne skade foreningen ja så kunne man eskluderes og skulle forklare sig for ledelsen ...

Og da jeg ikke kunne få garantier for at det ikke kunne få konsekvenser for mig i forhold til Lafs hvis jeg skrev ufordelagtigt her på siden om dem eller hvis andre gjrode det men kun noget ala det tror vi ikke der sker noget ved , ja så var gro bunden lagt for et mindre godt samarbejde ...(hvis nogen har noget dårligt at fortælle om LAFS så skal de jo kunne skrive det )

Min eneste grund til at gå ind i lokalarbejdet var at få dem til at erkende og arbejde for at der er et hold der hedder flekser på kontanthjælp men da det heller ikke kunne lykkedes ja så var det endnu en grund ...

Jeg stod for deres lokale hjemmeside her fra køge området og da jeg havde meldt mig ud og en anden fra bestyrelsen flovt kom og sagde at jeg skulle skrive nogen pair under sådan at den kunne overgå til LAFS med det samme og at de andre bestyrelsesmedlemmer havde fået besked på ikke at bruge deres mail så længe jeg havde adgang til siden og kunne gå i deres mail ja så var jeg da helt sikker på at det var den rigtige beslutning , så meget af mit er helt personligt nag (brød mig heller ikke om at læse på lokal hjemmesiden at jeg var gået ud af LAFS og det nok var meget godt med den indstilling jeg havde til dem ) ikke nævnt ved navn men man ved selvfølgelig godt hvem det er , ja så var jeg sq rigtig glad...

Det er alt det personlige der gør at jeg ikke giver en hujende fis for dem , (sammen med de ting jeg jo ved fra møderne som jeg har tavshedspligt om ) og i selv foreningsregi ...

Så giver jeg intet for en forening der starter ud med at være en forening der skal hjælpe en bestemt gruppe men ender ud med at være private aktøre i stedet for . jeg tror ikke på at det kan lade sig gøre at have to så forskelige kasketter på og bliver da også kun bekræftet i det når jeg ser hvor lidt de er inde i kampen for flekser ....

Nå det var altså bare lidt af min baggrund og ide med at spørge, ikke at jeg ville have dig ud hvis du støttede lafs det må enhver jo gøre op med sig selv

Men for mig er det meget rart at vide hvor jeg har folk henne og det ved jeg så med dig nu, men LAFS ja dem ved jeg sgi stadig ikke hvad laver ...

(Læste godt nok at de nu vil ind i kampen om lægekonsulenter og det er jo så heller ikke et minut for tidligt ) men lad os nu se hvad det bliver til
  Besvar med citat
Gammel 07-03-2009, 19:49   #7
klarkurs
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-07 2007
Lokation: Jeg bor i Københavns Kommune
Indlæg: 41
Styrke: 17
klarkurs er ny på vejen
Hej Heidi!
Tak skal du ha' for din begrundelse for at du stillede spørgsmålet til mig!
Jeg tænkte nok at der var en historie bag, som var ret så kompliceret.
Jeg synes det er så ærgerligt når foreningsarbejde bliver til indbyrdes kamp om magt og undertrykkelse af hinandens frihed. - Når man laver den type forening er udgangspunktet jo altid at man har en større sag end sine egne personlige forhold. - Og jeg véd simpelthen ikke hvad det er der sker i de fleste af den slags foreninger, når der er nogen der tryner andre! - Mit liv er for kort og dyrebart til at involvere mig i den slags og min hensigt med sygemeldte og ledige fleksjobbere er såmænd bare at bidrage til at de får mulighed for at være sammen med andre i samme situation og får inspiration til at komme videre på den bedste måde. - Her nævner jeg tit den guldgrube af viden, som kan hentes her på K10 - det er jo fantastisk hvilke eksperter der skriver på K10! - Jeg er sikker på at sagsbehandlere kunne hente mange oplysninger, som de ikke aner noget som helst om, ved at kigge inden for på K10. Ikke alene om hvad lovgivning/retningslinjer/jobcenterkommunikation osv. gør ved det enkelte menneske, men i høj grad også viden om hvordan reglerne er skruet sammen og kan fortolkes.
Jeg synes at K10 er en fantastisk og meget givende opfindelse! - Hædrende omtale fra mig til opfinderen af K10!
Allerbedste hilsner fra
Susanne

Sidst redigeret af klarkurs; 07-03-2009 kl. 19:50. Årsag: forkerte smileys
klarkurs er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Fødselsdag: Helene helle4 Dit og Dat 33 06-01-2010 19:03
Fødselsdag Suncil Dit og Dat 4 13-06-2009 10:24
Fødselsdag Sommer Dit og Dat 2 21-06-2008 23:40
Farmor62 Fødselsdag Neurosmølf Dit og Dat 7 14-06-2008 15:11




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:16.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension