K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 03-11-2013, 08:21   #1
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
Citat Peter:

"Her ser vi muligvis årsagen til at Mette Frederiksen ønsker at dette stop af Principafgørelse af 108-13 kun skal være forsøgsmæssigt i 3 år da en lovgivning bliver omfattende og til borgerens fordel.

Efter de 3 år håber man måske at denne harme imod 108-13 går i glemmebogen."

Hej Peter

Hvorfor vil hun overhovedet lave en "forsøgs-ordning" hvor borgen kan afvise behandling/operation?

Som jeg læser loven er denne lovændring allerede vedtaget i henhold til bekendtgørelse.818 af 26/6 2013.


http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/...til-operation/


"»I regeringens udspil til en ny sygedagpengemodel indgår derfor et forslag om, at sygemeldte skal have mulighed for at afvise behandling uden risiko for, at de mister deres forsørgelsesgrundlag. Forslaget er medtaget for netop at undgå, at en borger kan føle sig tvunget ud i en behandling, som pågældende er usikker på,« fortsætter ministeren.

Det var ellers det, der skete, da Ankestyrelsen gav en borger besked på at blive opereret for sin diskusprolaps i lænden, hvis ikke hun ville vinke farvel til retten til sine sygedagpenge. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at operationen 'ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed', og at den 'er en konkret og realistisk behandlingsmulighed, som vil kunne bedre NNs (patientens, red.) helbredstilstand og arbejdsevne'. Men ifølge ministeren vil borgeren i lignende situationer fremover få mulighed for at få forelagt sin sag i regionen. Det kan både ske i tilfælde, hvor kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension.

»Klinisk funktion (i regionen, red.) skal så vidt muligt foreslå anden behandling, men hvis borgeren ikke ønsker denne behandling, stilles der ikke krav om at deltage,« lyder det fra ministeren.

I første omgang foreslår regeringen, at muligheden for at sige nej til lægebehandling skal gælde som et treårigt forsøg."



http://www.socialjura.dk/content-sto...b4eddb05c982b7


"Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 818 af 26/6 2013.

Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.
Kapitel 1 – Anvendelsesområde
Kapitel 2 – Sundhedsfaglig rådgivning
Kapitel 3 – Ikrafttræden
I medfør af § 25 e, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1380 af 23. december 2012, fastsættes efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse:

Til toppen

Kapitel 1 – Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når en sundhedsperson yder kommunen sundhedsfaglig rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse til brug for kommunens sagsbehandling i øvrige sager på beskæftigelsesområdet. Ved øvrige sager på beskæftigelsesområdet forstås sager, som ikke skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam, og som ikke er sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Det vil sige sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v..........."


http://www.socialjura.dk/content-sto...lsesansvarslov/#c85400


"§ 25 e. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, og om fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser samt om krav til lægeattesters udformning og indhold.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om ressourceforløb og fleksjob.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.

Bekendtgørelser

Sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v. (Arbejdsmarkedsst. bek. nr. 818 af 26/6 2013).

Kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension (Arbejdsmarkedsst. bek. 754 af 24/6 2013).

Lovændringer

Indsat 1/7 2013 ved lov nr. 1380 af 23/12 2012 (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) § 2. Dog er stk. 3 trådt i kraft allerede 1/1 2013."


http://www.socialjura.dk/content-sto...b4eddb05c982b7


"Kapitel 2 – Sundhedsfaglig rådgivning
§ 2. Den sundhedsfaglige rådgivning skal alene klarlægge betydningen af de helbredsmæssige oplysninger i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse til brug for kommunens sagsbehandling. Det er kommunen, der indhenter de nødvendige helbredsoplysninger og træffer afgørelse i den konkrete sag.

§ 3. Kommunen tilrettelægger selv, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v. tilvejebringes, herunder om den sundhedsfaglige rådgivning tilvejebringes fra kommunalt ansat sundhedsfagligt personale.

§ 4. Den sundhedsfaglige rådgivning efter nærværende bekendtgørelse kan alene gives i forhold til borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse. Sundhedspersonen kan som led i sin sundhedsfaglige rådgivning eksempelvis:

1) klarlægge betydningen af indholdet i lægeattester, journaloplysninger eller andre sundhedsfaglige oplysninger i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse,

2) vurdere, om der i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse er sammenhæng mellem dokumentationen i lægeattester m.v. og sagens øvrige oplysninger om borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse, herunder borgerens egne oplysninger og vurdering af egne muligheder,

3) vurdere, om der eventuelt er andre relevante sundhedsfaglige aspekter, som vil kunne bidrage til at belyse sagen, fx en speciallægeattest, eller om der er en behandlingsmulighed, som borgeren skal henvises til at drøfte med den praktiserende læge, eller

4) vurdere eventuelt skånebehov i forhold til, at borgeren kan vende tilbage i arbejde.

Stk. 2. Den sundhedsfaglige rådgivning må ikke indeholde rådgivning om, hvilken ydelse en borger skal tilkendes.

§ 5. Den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, kan ikke selv indhente yderligere oplysninger i sagen til brug for den sundhedsfaglige rådgivning.

Stk. 2. Den sundhedsperson, der varetager opgaven med at yde sundhedsfaglig rådgivning, må ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen som led i rådgivningen. Sundhedspersonen kan således ikke ændre eller stille nye diagnoser som led i den sundhedsfaglige rådgivning.

§ 6. Den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, må ikke via en anden funktion have kendskab til den borger, som sagen vedrører. Personen kan således eksempelvis ikke yde sundhedsfaglig rådgivning, hvis personen aktuelt er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsnet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i forhold til borgeren.

§ 7. Den sundhedsfaglige rådgivning dokumenteres i form af et notat til sagen.

Til toppen

Kapitel 3 – Ikrafttræden
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.


Til toppen"



På socialjura.Dk kan man følge med i div. Lovgivninger.

En ting er, at der bliver lavet utroligt mange love, en anden ting er at der så løbende bliver foretaget justeringer og ændringslove.

Dem hører man ikke meget om, så der er det bare om at følge med, så vi hurtigt opdager, når der bliver lavet om på noget.

Som jeg læser den lov, så kan tvang IKKE komme på tale.

Mette F kender tilsynelandende ikke den lovgivning hun selv har givet, så havde hun da naturligvis henvist til den givne paragraf der siger, at yderligere behandlingsforslag/operation skal HENVISES til praktiserende læge, hvor forslaget drøftes læge-patient imellem.

Ankestyrelsens aldeles groteske principafgørelse må være fra FØR 1.juli 2013.

Hvordan læser I andre denne lovgivning?

Frida

Sidst redigeret af frida; 03-11-2013 kl. 08:28.
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-11-2013, 09:36   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Korrekt...

Kære Frida.

De forskellige lovgivninger har overlappet hinanden samtidig med at Principafgørelsen er udkommet.

Det er kommet bag på alle, incl Mette Frederiksen at Principafgørelsen har skabt så meget interesse.

Gigtforeningen har derfor set sig nødsage til at udmelde usædvanligt hårdt.

Det der er interessant for offentligheden er på hvilken baggrund Ankestyrelsen er fremkommet til resultatet med tvungen operation som behandlingsmulighed.

Derfor spørger Gigtforeningen:

http://www.gigtforeningen.dk/nyheder?newsid=18493

Hvem styrer Ankestyrelsen?

"Sagen viser, at det er nødvendigt at kigge Ankestyrelsen efter i sømmene. Afgørelser med så vidtrækkende konsekvenser må ikke baseres på et vakkelvornt sundhedsfagligt grundlagt. Det vil være på sin plads at undersøge, hvordan Ankestyrelsen er nået frem til en afgørelse, der er så fuld af fejl og mangler. Samtidig må der strammes op på Ankestyrelsens praksis, så fremtidige afgørelser får højere kvalitet og faglighed."

http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/...psoperationer/

Læger kritiserer tvungne diskusprolapsoperationer

"Det er både urimeligt og uetisk at tvinge rygpatienter til at gennemgå en potentielt farlig operation mod deres vilje.

Sådan lyder det fra professor og overlæge ved Rygcenter Syddanmark, Claus Manniche, efter at Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg i en principiel afgørelse har afvist at forlænge en borgers sygedagpenge, fordi hun ikke vil lade sig operere for en diskusprolaps i lænden."

Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste det. Det må være en tanketorsk og skrivebordsarbejde, og det hænger slet ikke sammen hverken etisk eller praktisk,« siger han og forklarer, at han heller ikke kan forestille sig, at nogen læger vil hjælpe med at føre den praksis ud i livet.

»Hvor vil man finde en kirurg, der mod patientens ærlige og eftertrykkelige accept vil begynde at skære i den patient? Det er galimatias og uetisk,« siger han.

Ifølge Claus Manniche ligger succesraten for operationer af patienter med diskusprolaps i lænden på 80-85 pct. Operationen vil dermed ikke have nogen effekt på mellem 15 og 20 pct. af patienterne, og sammenholder man det med de risici, der altid vil være forbundet med en operation af den type, er det helt uforsvarligt at tvinge folk under kniven, mener han
.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 03-11-2013 kl. 10:26.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-11-2013, 11:19   #3
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
Ifølge Claus Manniche ligger succesraten for operationer af patienter med diskusprolaps i lænden på 80-85 pct. Operationen vil dermed ikke have nogen effekt på mellem 15 og 20 pct. af patienterne, og sammenholder man det med de risici, der altid vil være forbundet med en operation af den type, er det helt uforsvarligt at tvinge folk under kniven, mener han[/B].

Hilsen Peter
En ting var jo så, hvis det blot ikke havde nogen effekt.
Men mon ikke nogen af dem oplever forværring, og muligvis tilbud om reoperation.

Jeg ved, at det er sådan det forholder sig med deseoperation i forhold til fremadglidning af lændehvirvel.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-11-2013, 21:18   #4
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Det burde faktisk ikke komme som en overraskelse....

De har i flere år råbt op om at de udemærket godt ved at der ikke er nogen lov på dette område og at de selv synes de skal have lov til alt...

Måske udledt af at de ikke mener de skal stå til ansvar for det lort de laver...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-11-2013, 17:38   #5
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
https://www.facebook.com/IKlemmeIDet...63209293788467

"Jeg kontakter jeres afdeling for tilsyn og patientsikkerhed, fordi jeg mener at nedenstående sag vedrører jer. I sundhedsloven §213 står bla at Sundhedsstyrelsen til enhver tid skal holde sig orienteret om den faglige viden på sundhedsområdet (også hos Ankestyrelsen?). Ved mangler skal Sundhedsstyrelsen orientere vedkommende myndighed (her Ankestyrelsen) i fornødent omfang...."


"DEL DEL DEL DEL DEL DEL DEL DEL DEL!!!!

OPERATION I RYGGEN

EN LÆGE, som gør oprør, yes, mere af det!
Denne skulle gerne rundt i hele landet.

Heine Svarrer som er Overlæge på Reumatologisk Afd i Aalborg
Søger patienter som er blevet truet på deres forsørgelses grundlag hvis de nægter operation i ryggen.
Eller er blevet opereret på dette grundlag.
Er du en af disse patienter, så tryk på linket og bliv medlem af denne som Heine har oprettet.

https://www.facebook.com/groups/631484706915540/

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...%2F108-13.aspx

Aalborg 31/10-2013

"Sundhedsstyrelsen.
Jeg kontakter jeres afdeling for tilsyn og patientsikkerhed, fordi jeg mener at nedenstående sag vedrører jer. I sundhedsloven §213 står bla at Sundhedsstyrelsen til enhver tid skal holde sig orienteret om den faglige viden på sundhedsområdet (også hos Ankestyrelsen?). Ved mangler skal Sundhedsstyrelsen orientere vedkommend
e myndighed (her Ankestyrelsen) i fornødent omfang.

Ankestyrelsen har juni 2013 truffet en principafgørelse (afgørelse nr. 108-13), som siger at kommunerne nu kan stoppe sygedagpengene hos patienter med en diskusprolaps i lænden, der siger nej tak til at lade sig operere. Patienten kan stadig sige nej til operation, men dette betyder, at de mister sygedagpengene og således har patienten jo ikke længere et frit valg. Det har i mange år været Ankestyrelsens princip at patienter kunne sige nej tak til behandlinger, der kunne medføre risiko for liv og førlighed, uden at det påvirkede retten til sygedagpenge eller andre sociale ydelser. Dette gode princip har Ankestyrelsen nu ophævet. Ankestyrelsens begrundelse er, at ifølge deres tolkning af dele af den videnskabelige litteratur, er en operation for diskusprolaps i lænden kun behæftet med en meget lille risiko for patienters liv. Min og kirurgers vurdering er at risikoen ved operation er betydelig større og begrundelsen er følgende: 6 patienter dør under eller kort efter operation for lumbal diskusprolaps, for hver 10.000 opererede patienter. (se litteratur ref. nr. 1). Alle disse dødsfald er direkte forårsaget af komplikationer til operationen. Statistisk er det et lavt dødstal, men for de enkelte patienter og deres pårørende er hvert eneste dødsfald en katastrofe.

Dødsfald pga operationen, gør det derfor helt uforståeligt, at Ankestyrelsen kan give kommunerne lov til at presse patienter til at lade sig operere!!!

Ankestyrelsens andet argument er at operation for diskusprolaps kun medfører en meget lille risiko for patientens førlighed. Graden af nedsat førlighed bliver ikke defineret i afgørelsen. Jeg antager i min kommentar, at Ankestyrelsen mener, at forringet førlighed betyder, at patienten oplever forværrede smerter og andre symptomer ca. 1 år efter operationen. Dette er svært at opgøre præcist, da mange opgørelser bruger forskellige metoder til at opgøre operationsresultaterne. Ved gennemlæsning af en del nyere relevant litteratur og diskussion med rygkirurger, kan jeg konkludere at mindst 10% af alle patienter, der opereres for diskusprolaps i lænden, oplever en bestående forværring af smerterne 1 år efter operationen (=forringet førlighed).

Denne dokumenterede risiko for forringet førlighed er vel ikke uden betydning??

Ankestyrelsen har brugt 2 lægekonsulenter som garant for den lægevidenskabelige kvalitet. Lægekonsulenternes navne og lægelige speciale er blevet oplyst til mig af Ankestyrelsen, ifølge loven om aktsindsigt. Jeg kan se disse lægers curriculum, ved at gå ind på Google under deres navne. Desværre har disse læger ingen egen erfaring med rygoperationer og disses komplikationer og risiko.


Det er derfor kritisabelt, at Ankestyrelsen bruger disse lægekonsulenter i en afgørelse som kan få afgørende betydning for mange patienters liv og førlighed.

Ankestyrelsen burde i stedet have spurgt Dansk Neurokirurgisk Selskab og Dansk Rygkirurgisk Selskab, inden de afgjorde spørgsmålet. Jeg er selv reumatologisk overlæge og har gennem årene mødt mange patienter, der har fået det betydeligt værre efter en operation for diskusprolaps i lænden, end de havde før operationen. Nyere videnskabelige data og almindelig kirurgisk erfaring, modsiger derfor Ankestyrelsens afgørelse. Afgørelsen bør derfor snarest annulleres.

Jeg har skrevet til Ankestyrelsen med ovenstående kritik. De har kun svaret ved at gentage sine argumenter fra deres egen afgørelse. De har ikke kommenteret mine ovennævnte dokumenterede specifikke kritikpunkter.

Jeg har også kontaktet Dansk Rygkirurgisk selskab, som er enig med mig og har lovet at rette henvendelse til Ankestyrelsen.

Jeg har også kontaktet Dansk Neurokirurgisk Selskab, som er i gang med en diskussion i bestyrelsen.

Hvis Sundhedsstyrelsen ikke mener denne sag hører under jeres ansvarsområde, så ønsker jeg at vide, hvem der har ansvaret for, at denne for patienten skadelige og risikable afgørelse bliver annulleret? Ankestyrelsen har åbenbart ikke selv tænkt sig at annullere den, trods at der allerede har været en del lægefaglig kritik i pressen (bla. Dagens Medicin 4/10-13 og Jyllandsposten 11/10-13, men også i mange andre medier).

Jeg står gerne til tjeneste med yderligere oplysninger, incl længere litteraturliste, hvis det ønskes.

Litteratur:

1.Ramirez, LF, Thisted R. Complications and demographic characteristics of 28400 patients undergoing lumbar discectomy in commonunity hospitals. Neurosurgery 1989.

2.Weinstein JN, Lurie JD, et.al. Surgical versus nonoperative treatment for lumbar disc herniation. Four and eight years results, for the Spine Patients Outcomes Research Trials (SPORT). Spine, dec. 2008 and okt. 2013.

Venlig hilsen

Heine Svarrer, Reumatolog, overlæge,
Reumatologisk afd.,
Aalborg sygehus Nord, 9000 Aalborg

https://www.facebook.com/groups/631484706915540/"

Så sker der lidt igen

Sidst redigeret af frida; 24-11-2013 kl. 17:41.
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-11-2013, 17:54   #6
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Overlæge i Aalborg har fået nok:

https://www.facebook.com/groups/631484706915540/

"Desuden mener jeg, at afgørelsen er udtryk for et kynisk menneskesyn og uetisk. Desuden er borgernes retssikkerhed ophævet. Desuden er det ulovligt at tvinge mennesker til at lade behandle, idet patienten ifølge Sundhedsloven, selv skal give tilladelse til behandling (undtagen den helt specielle tvangsbehandling af patienter med svær psykisk sygdom). Patienten har jo ikke deres egen fri vilje til at fravælge operation, hvis kommunen kan stoppe sygedagpengene, hvis patienten siger nej tak.
Jeg og flere andre vil derfor gøre meget for at få Ankestyrelsens afgørelse ophævet.
Ankestyrelsen vil dog ikke ophæve den godvilligt.
Sammen med advokater er jeg derfor igang med at forberede en retsag mod Ankestyrelsen.


Jeg er derfor gået på Facebook, fordi jeg gerne vil vide mere om, hvor mange patienter i Danmark, der føler sig presset af kommunen til at lade sig operere for en diskusprolaps, enten i lænden eller i nakken.
Hos de der er blevet opereret, da vil jeg vide, hvordan resultatet af operationen er blevet.
De der er blevet presset af kommunen, men alligevel har sagt nej tak til operation, har de fået stoppet sygedagpengene?
Vi er interesseret i at skaffe patienter, der vil føre sag mod Ankestyrelsen med baggrund i deres afgørelse.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-11-2013, 21:14   #7
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Hvor er det bare skide godt at der er nogen som tager bladet fra munden....

Hvor er det bare under al kritik at en Ankestyrelsen bruger samme metoder som kommunerne har brugt hele tiden over for folk....

Nemlig det at de bruger læger som ikke ved en skid om det de udtaler sig om....

Det er da ikke rimeligt at en alm skolelæge skal udtale sig om store psykiske lidelser.....

Det mindste man burde kunne forvente....det er da at de læger som skal ligges til grund for en principafgørelse....at de ved hvad fanden de udtaler sig om....

Det er mildt sagt lige til at brække sig over ankestyrelse....

Ophæv den principafgørelse og få lavet en ordentlig en af slagsens...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-11-2013, 23:17   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Medlem af Etisk råd.....

http://jyllands-posten.dk/indland/EC...-sygedagpenge/

"kritik støttes af læge Lotte Hvas, medlem af Etisk Råd.

»Ud fra et etisk synspunkt er det meget væsentligt, at valg om behandling, hvad enten det er medicin eller operation, tages på baggrund af et informeret samtykke og ikke en økonomisk pisk,« siger hun
."

Ja, Web kan du huske i begyndelsen da vi diskuterede fremtiden, men denne virkelighed havde vi ikke lige set komme, fra den kant.

S og SF i har noget at indhente.

Siden jeg var 14 år har jeg støttet jer, men kan ikke mere. Shame.

Hilsen Peter anno 1948
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-11-2013, 23:50   #9
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
En anerkendt frivillig rådgivning som sr-bistand mener åbenbart ikke, at en rygoperation kan anses for værende risikabel nok til at man kan afslå operation uden at risikere at miste sin forsørgelse!

Og det er et brevkasse-svar fra 2006, altså før struktur-reformen.

Sr-bistand vurderer( på baggrund af hvad, fristes man til at spørge ) at succesraten er 70%, så borgeren skønnes derfor ikke at kunne undslå sig operation.

Gad vide hvordan den "rådgivning" endte for borgeren.

De resterende 30% risiko for alvorlige komplikationer ved operation anses ikke for værende noget særligt chance at tage.

Jeg synes det er rystende en frivillig rådgivning kan rådgive på så udokumenteret et grundlag

http://www.sr-bistand.dk/netbrevkass...ar.asp?id=1306


"Svar
Ingen kan direkste tvinge dig til at lade dig operere, hvis du ikke vil. Men hvis man skal have en mulighed for at få førtidspension, kræves det, at alle behandlingsmuligheder skal være udtømte. Hvis man læser om dette enme, står der, at man ikke er forpligtet til at underkaste sig stærkt risikobetonet eller eksperimentel behandling, men hvis aman afslå almindelig anerkendt behandling eller operation, vil man kunne vurdere, at behandlingsmulighederne ikke er udtømte, og det kan så betyde at man får afslag på pension.[B] I dit tilfælde, hvor der er 70% chance for et godt resultat, vil man næppe kunne kalde behandlingen, så risikabel, at du kan nægte med henvisning til denne undtagelsesregel."
[/B]

Kan man snart blive overrasket mere? Det er da for langt ude!

Og her en sag fra FOA om en kvinde der bliver truet med tvangsmedicinering:

http://www.foa.dk/sitecore/content/G...sat-paa-piller

"Pædagogmedhjælper Sussie Wendy Nielsen tager antidepressiv medicin, som hendes læge ikke mener, hun har brug for. Det mener derimod jobcentret i Hjørring Kommune, fortæller Fagbladet FOA."

Fra Information:

http://www.information.dk/273669

Kurset forværrede Jens' stresssymptomer, men alligevel besluttede kommunen efterfølgende at sende ham i arbejdsprøvning. Det magtede Jens ikke, og kommunen fratog ham derfor sygedagpengene.







Frida

Sidst redigeret af frida; 25-11-2013 kl. 00:02.
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-11-2013, 08:15   #10
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af frida Se meddelelser
[B]
Sr-bistand vurderer( på baggrund af hvad, fristes man til at spørge ) at succesraten er 70%, så borgeren skønnes derfor ikke at kunne undslå sig operation.

Gad vide hvordan den "rådgivning" endte for borgeren.

De resterende 30% risiko for alvorlige komplikationer ved operation anses ikke for værende noget særligt chance at tage.
Jeg synes nu, at 30% er en stor procentdel, og de risici der er tale om er, efter min mening, ret seriøse.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Socialkrise i Danmark Webmaster Politik og Samfund 2 15-01-2013 12:09
Og det var Danmark Hexi Politik og Samfund 9 13-11-2010 05:32
danmark superkok Politik og Samfund 5 25-04-2010 11:12
Syg i Danmark fuerzzz Alt det andet 5 09-06-2008 13:36




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:22.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension