Hej alle sammen

[gråt]

Jeg er som det kan ses, ny her på K10, hvad profil angår skal siges. Da det er god skik at præsentere sig selv, har jeg bestemt mig for at prøve at gøre det. Så er jeg bare selv så paranoid at jeg tror alle eventuelle magtmisbrugere fra systemet kigger med, men blæse nu være med det

Når jeg har haft brug for at kende til mine rettigheder og diverse personer fra systemets side ikke ligefrem står i kø for at informere om dem, har jeg brugt K10 til at finde svar. Jeg har derfor ikke ret mange ting jeg er i tvivl om på den front. Derfor bliver dette i første omgang en præsentation af mig selv, så kommer spørgsmålene nok hen af vejen.

Hvem er jeg

Godt spørgsmål, ved det snart ikke selv længere.

Som mange andre, har jeg arbejdet fuldtid og mere til indtil jeg blev syg. Jeg har en kortere videregående uddannelse og har brugt den i 8 år inden jeg mistede mit job pga. psykisk sygdom. Jeg gik ned psykisk første gang for 8 år siden (Svær depression). Dengang var jeg væk fra min arbejdsplads 100% i flere måneder. Jeg har oplevet det sådan, at det, for hovedpartens skyld, var mit arbejde jeg blev syg af. Derfor tænkte jeg mig godt om inden jeg besluttede mig for at give hvad jeg havde for at vende tilbage på fuldtid på samme arbejdsplads. Lidt ud fra det gamle ordsprog ”man må rejse sig ved det træ man er faldet”. Det lykkedes mig også at arbejde mig tilbage på fuld tid over nogle måneder. I den tid havde jeg ikke nogen kontakt til det offentlige selv, ud over egen læge. Arbejdspladsen søgte selv tilskud efter §28, tror jeg det hed dengang.

Herefter kom nogle år hvor det gik rimeligt med psyken, aldrig så godt som før, men rimeligt. Jeg havde i perioder øget sygefravær, men ellers passede jeg mit arbejde på fuld tid.

Så kom vi til en tid, på min arbejdsplads, hvor forståelsen og ønsket om at samarbejde/give plads til folk som mig faldt meget. Jeg fik faktisk den oplevelse at da reglerne gjorde de ikke uden videre kunne fyre mig, kunne de da knække mig igen. Masser af tidspres, opgaver jeg ikke trivedes med psykisk og skiftende chefer.

Nå men det korte af det lange var at jeg blev rigtig syg igen. Belært af fortiden, var jeg så dum at sige fra, af og til, når de overskred mine grænser (læs arbejdspladsen). Det blev det hele kun endnu være af og til sidst måtte jeg sygemelde mig på fuld tid igen.

(På dette tidspunkt, er familien så belastet af min psyke at privatlivet også smuldrer. Men lad nu det være privat)

Denne gang havnede jeg så hurtigt i det offentlige system, og blev hjulpet i gang med diverse tilbud. Det var faktisk helt rart at komme uden for en dør igen. Jeg har indtil videre været heldig med de mennesker jeg har mødt i det offentlige, men har heller aldrig sagt dem imod.. endnu..

Mit helbred ser nu sådan ud:

Depressioner der kommer og går, af varierende styrke.
Ingen overskud til at få noget gjort, træt af livet (i perioder), koncentrations besvær, svært ved at sove på en hensigtsmæssig måde, dårlig til at huske hvad jeg skal mm. Meget svært ved at sætte mig ind i nye opgaver, som jeg ellers elsker..

Angst der kommer og går.
Rysten på hænderne, hjertebanken osv. Værst om aftenen når jeg skal til at sove. Tankemylder ofte..

Jeg er pt. på revaliderings ydelse og har været igennem 1½ års arbejdsprøvning på den. Når jeg er havnet på revalidering tror jeg tildels det skyldes kassetænkning.. Jeg/jobcentret håbede også det første års tid på at jeg ville få det så godt igen, at jeg kunne søge et nyt fuldtidsjob..

Nå men det er altså ikke blevet væsentlig bedre end da jeg startede. Jeg arbejder nu 15 timer om ugen. Det fungerer fornuftigt i sommerhalvåret, hvor jeg som mange andre mennesker har mere energi, men kniber i vinterhalvåret. Jeg nyder at komme ud hjemmefra, men bliver efter kort tid endnu mere ”diffus” i hovedet hvis jeg kører hårdere på.

Det er nu mit andet praktiksted. Er blevet foreslået flex af sagsbehandleren for ca. 6 mdr. siden, og har også et fleksjob på hånden ved mit nyeste praktiksted ,hvis det ender sådan (Reform puha). Efter laang vente tid er det nu også lykkedes at få en speciallæge erklæring. Venter på en tolkning af denne fra sagsbehandlers side, ja har ikke hørt noget siden den kom for et par måneder siden... Er begyndt at rykke lidt for en samtale om den..

Så som i kan se, er jeg ikke den på dette forum der har oplevet systemmet fra den værste side.. endnu....

Ventetiden på at finde ud af hvad der nu skal ske, føles, som mange herinde også skriver, lang og slider også sit på psyken. Prøver dog på ikke at tænke på de dårlige/negative ting hele tiden, da det hurtigt bliver til at jeg ikke kan sove for det..

Tja det var så ”lidt” om mig

Tak for jeres store engagement i at hjælpe og støtte svage mennesker herinde. Det har hjulpet mig meget i nogle år, uden jeg dog selv er kommet ud af busken og fået oprettet en profil før nu. Troede engang selv jeg var så stærk, men er blevet mere ydmyg med årene, og det er nok til gengæld meget sundt.

PS Jeg arbejder/arbejdede i den private sektor og ikke med mennesker

[MTVRV1]

velkommen til
min historie ligner meget bare nogle andre sygdomme
prøvede også at arbejde i nogle år med min sygdom på fuld tid
men løbende er det kun gået ned af bakke
hvem vil dog ikke gerne arbejde uden at være syg
det offentlige system har kun gjort mig mere syg efter 3 år
det har jeg en psykiaters ord for
så jubii hvor jeg glæder mig til den nye reform
det bliver sjovt når en kommune skal hjælpe folk i et udviklingsforløb
de får ingen midler og deres nuværende hjælp skal man kigge langt efter