Førtidspension, brøkpension og § 27a i aktivloven

[Jellyfish]

Anna, jeg spreder bestemt ikke forkerte oplysninger mere.

Derimod er meget af det, jeg har skrevet før 2013 om EU-lovgivningen med til at sprede forkerte oplysninger, så det har ikke længere værdi, nu hvor jeg og BiD har fået svar fra EU-Kommissionen, som findes her:

http://www.europarl.europa.eu/meetdo...4/899824da.pdf

Det gælder også mine kommentarer fra før 11.4.2013 til artiklen "Brøkpensionister har EU-krav på fuld pension", som medejer af BiD Lilane Morriello i sin tid har skrevet og fået lov til at få offentliggjort på Retspolitisk Forening, og som findes her:

http://www.retspolitik.dk/?p=931

Liliane og jeg blev derfor enige om, at jeg skulle skrive en ny kommentar til artiklen, fordi vi og BiD ikke længere vil være med til at bilde brøkpensionister ind, at EU-lovgivningen giver dem ret til at få beregnet den danske folke- eller førtidspension på grundlag af forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger.

Min kommentar fra den 11.4.2013 er nu offentligt tilgængeligt under artiklen på Retspolitisk Forening.

EU-domstolen har i sag C-146/93 (Hugh McLachlan) af 7.7.1994 fastslået, at det ikke er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen, når forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, kun medregnes til opfyldelse af nationale krav om åbning af ret til pension og ved fastlæggelse af pensionens sats, men ikke medregnes ved beregning af pensionens størrelse.

Hr. McLachlan ville have beregnet den franske pension på grundlag af engelske forsikringsperioder, så han kunne få en fuld fransk pension, men han fik ikke medhold, fordi den franske pension kun skulle beregnes på grundlag af franske forsikringssperioder.

Da han sammenlagt havde tilbagelagt franske og engelske forsikringssperioder, som gav ham ret til straks at få udbetalt en fransk pension efter højeste sats, tildelte de franske myndigheder ham et supplement.

EU-dommen findes her:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...CJ0146:DA:HTML

Derfor skal en dansk folke- eller førtidspension kun beregnes på grundlag af danske bopæls- og dermed ligestillede perioder.

Men ligesom i ovenstående EU-dom, må vandrende arbejdstagere med fast bopæl i Danmark, som er omfattet af EU-lovgivningen, ikke leve af mindre end en fuld dansk folke- eller førtidspension.

Derfor fremgår det af Ankestyrelsens gældende principafgørelse P-21-98, at vandrende arbejdstagere med fast bopæl i Danmark, som er omfattet af EU-lovgivningen, og arbejdstagere med fast bopæl i Danmark, som er omfattet af socialsikringsaftaler med tredjelande, har ret til et supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension, så længe den danske brøkpension og den samordnede udenlandske pension ligger under en fuld pension.

Så jeg er bestemt ikke enig med EU-Kommissionen i, at vi ikke har ret til et supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension.

EU-Parlamentets Udvalg for Andragender har derfor bedt EU-Kommissionen om at komme med et nyt svar i min sag.

[igam1951]

Efter at du har fået tilkendt brøkpensioner fra andre EU - lande, fordi Danmark har søgt om det så burde man samordne dine pensioner her i Danmark jf. § 32a, stk.3 hvad svarer til denne afgørelse.

Afgørelse nr. P1

af 12. juni 2009

om fortolkningen af ​​artikel 50 (4), 58 og 87 (5), i forordning (EF) nr. 883/2004 af Europa-Parlamentets og Rådets for tildeling af invaliditet, alderdom og efterladteydelser

(Tekst af relevans for EØS og for EF / CH-aftalen)

2010 / C 106/07

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR koordinering af sociale sikringsordninger SYSTEMER,

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

I. Anvendelse af artikel 50 (4), i forordning (EF) nr. 883/2004

1. Den institution, som betaler en ydelse skal automatisk foretage en ny beregning, når det er oplyst, at modtageren opfylder betingelserne for tildeling af en ydelse i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat.

En ny beregning ikke foretages i den situation, hvor der er tilbagelagt efter lovgivningen i de øvrige medlemsstater har allerede taget højde for tildeling af ydelsen, og ingen perioder er erhvervet efter tildelingen af ​​den oprindelige ydelse.

Men, hvor yderligere betingelser (bortset fra opfyldelsen af ​​forsikringsperioder), såsom at nå den alder er nødvendige for tildeling af ydelsen eller en ændring i antallet af børn, der skal tages i betragtning, skal dette automatisk kræve en ny beregning, der skal foretages.

2. Den institution, som gør en ny beregning af en ydelse, som tidligere var tildelt af den, for beregningen, tager hensyn til alle de forsikrings-og / eller bopæl, samt enhver anden betingelse, som modtageren opfylder i henhold til dens egen lovgivning og henhold til lovgivningen i de øvrige medlemsstater på datoen for tildeling af genberegnet fordel.

3. Den relevante dag er den dag, hvor forsikringsbegivenhedens indtræden i den medlemsstat, hvor betingelserne for retten til sidst blev opfyldt.

[Jellyfish]

Igam, afgørelse nr. P1 af 12.9.2009 og art. 50, stk. 4 i EF-forordning nr. 883/2004 har ingen betydning for mig, fordi jeg er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, da jeg har fået tilkendt dansk førtidspension før den nye forordning trådte i kraft, jf. art. 87, stk. 1 i EF-forordning nr. 883/2004.

En vandrende arbejdstager skal kunne sammenstykke en hel pension af flere brøkpensioner fra de EU-lande, som han/hun har været omfattet af.

Derfor bestemmer f.eks. § 32a, stk. 1, nr. 3 i lov om social pension, at der skal ses bort fra pension fra et andet EU-land ved indtægtsregulering af den danske førtidspension.

Pension fra et andet EU-land er jo allerede blevet medregnet pro-ratarisk svarende til bopælstiden efter dansk lovgivning, så det er ikke nødvendigt at indtægtsregulere og foretage en fornyet beregning efter art. 50, stk. 4 i EF-forordning nr. 883/2004.

Derfor svarede EU-Kommissionens repræsentant på mødet den 15.6.2011 for EU-Parlamentets Udvalg for Andragender, hvor min petition og den ene af de to andre andragsstilleres petitioner blev behandlet, at art. 50, stk. 4 i EF-forordning nr. 883/2004 ingen betydning har for beregning af dansk folke- eller førtidspension.

Der findes en video fra dette møde, så jeg kan godt lægge den op, hvis der skulle være tvivl om, hvad EU-Kommissionens repræsentant svarede den dag.

[A-Odense]

Fri bevægelighed - også for sociale rettigheder
Socialrådgiveren nr. 6, 24. marts 2004

Den ideelle danske borger arbejder hele sit liv i Danmark og forbruger sine sociale ydelser her i landet. Udlandet er noget med ferie og fornøjelser. Den ideelle EU-borger bevæger sig i hele unionen, finder uddannelse og arbejde, hvor det er mest fordelagtigt og forbruger sine sociale ydelser, hvor det bedst kan betale sig.

Af Kirsten Ketscher, professor, dr. jur.
EU-retten koncentrerer sig om individets bevægelighed og er derfor individuelt orienteret i modsætning til det danske kollektivt indrettede system. Den enkeltes selvbestemmelse er en vigtig forudsætning for at den frie bevægelighed kan realiseres. Det enkelte individs adgang til selv at indgå aftale m.h.t. pengeydelser, varer og tjenesteydelser vil derfor i højere grad opfylde unionens overordnede målsætning
I dansk socialret belønnes ubevægeligheden f.eks. gennem at stille krav om bopæl og ophold her i landet. Sådanne krav kan imidlertid ikke stilles i forhold til EU-borgere vedrørende rettigheder, der regulerer arbejdskraftens sociale sikring.
Arbejdskraftens sociale sikring skal være "eksportabel" i EU. F.eks. må retten til sygedagpenge ikke være betinget af ophold her i landet. Familieydelser er også omfattet af eksportabilitetskravet, hvilket indebærer, at f.eks. børnefamilieydelsen skal udbetales til den arbejdstager, der arbejder her i landet, men hvor familien bor i et andet EU-land. Fremfor alt må der ikke diskrimineres mellem danske og udenlandske arbejdstagere m.h.t. social sikring.
Det er et af EU-traktatens grundlæggende formål at sikre arbejdskraftens bevægelighed mellem medlemslandene. Social sikring, dvs. regler om kompensation i forbindelse med sygdom, barsel, arbejdsløshed, alderdom etc., er et vigtigt instrument i denne forbindelse. Såfremt arbejdstagernes sociale rettigheder forringes, hvis de tager arbejde i et andet medlemsland, vil dette tendere mod at lægge hindringer i vejen for et fælles arbejdsmarked i Unionen.
http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=3284

Britta Schulz said,

on marts 17th, 2010 at 22:45
Her er lige to links ang. åbninskrivelser fra hhv. 1998 og 2003 fra EU-Kommissionen til den danske regering, fordi de danske myndigheder ikke medregner forsikrings, beskæftigelses- eller bopælstider fra andre medlemsstater ved fastsættelsen af en social ydelse eller en social sikringsydelse:
http://www.sturm.dk/politik/dok/efterlon.html
(se under nederst på siden under “Hemmelig instrukds fra Brussel”)
http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/...l_bilag824.htm
Så desværre kan jeg kun endnu engang sige, at min sag og alle vandrende arbejdstager, som ikke får udbetalt en fuld pension, lugter langt væk af magtmisbrug.
http://www.retspolitik.dk/?p=931

Lana Petersen said,

on august 15th, 2010 at 12:17
Hej alle sammen. Jeg har læst jeres kommentarer og vil også tilføje, at dansk brøkdelsførtidspension er en sand diskrimination. Jeg er en herboende udlænding med dansk statsborgskab. På nuverende tidspunkt har jeg “kun” boet i Danmark i 15år og i sidste år fik en brøkdels førtidspension på grund af nakkeskader og depression. Jeg arbejdede i DK så godt jeg kunne, men alderen og hårdt arbejde må have ramt mig i sådan grad, at jeg ikke længere kunne være på arbejdsmarket. Det var en hård kamp mod Kbh. kommune, der nægtede at give mig ret til førtidspension og det varede over 2år, før jeg fik den alligevel. Jeg vidste, at jeg ikke ville få fuld pension, men jeg blev faktisk shokeret, da jeg startede at få beløbbet. Min månedelige brøkførtidspension er 5000 kroner efter evt. skat. Jeg er gift med en dansk mand, der arbejder på Novo, og kommunen forklarede beløbbet med faktumet, at ægtefæller skal støtte hinanden økonomisk. Hvad så når min mand går på efterløn om et par år? Så bliver vores fælles indtægter meget lave. Hvordan kunne danske lovgivning overhovedet udtænke sådan en urealistisk lav førtidspension at leve for? Folkepensionister kan i hvert fald arbejde ved siden af deres pension, men vi, handikapede, kan ikke. Betyder det, at danske regering og love bevidst tvinge syge/handikapede ind i fattigdom?
Hvorfor bruger Danmark denne grusomme lov om at være bosæt i 40år i landet! Samtidigt kræver Danmark, at udlændinge totalt skifter deres statsborgerskab til dansk indfødsret. Jeg kunne forstå idéen med dobbelt statsborgerskab, at begge lande betaler førtids/folkepension til deres borger, men i min tilfælde er situationen diskriminerende. Jeg kan ikke fatte, hvorfor s.k Indfødsretten, der giver en udlænding samme rettigheder, som om han var født i DK lige som indfødte danskere, diskriminerer de nye statsborgere i pensioner? Selvom der skulle være en brøkdel af pensionen, så skulle den være rimelig til at leve for.
Skriv til mig, hvis nogen kan forklare min situation: [email protected]
Mvh. Lana Petersen
http://www.retspolitik.dk/?p=931

Hvem tror du Britta du er, ? aHar du har enerat til at fortolke og forstå loven korrekt ???Lidt mere beskedenhed og lidt mindre arrogance ønskes af mange...

[Jellyfish]

Anna, går du altid efter personen, når de ikke er enig med dig?

Det er ikke mig, som har fortolket EU-lovgivningen på den måde, som jeg gør i dag, men EU-Kommisssionen med sine svar 29.3.2011 og 20.4.2012 på min og 2 andre personers petitioner til EU-Parlamentets Udvalg for Andragender og EU-domstolen i sag C-1146/93 (Hugh McLachlan) af 7.7.1994, som altså fastslår, at dansk folke- eller førtidspension kun skal beregnes på grundlag af danske bopælsperioder og dermed ligestillede perioder, så man ikke opnår dobbeltydelser for samme periode og dermed 2 eller flere fulde pensioner.

[A-Odense]

Du ved selv godt at EU Kommissionen er EN STOR FUP

[igam1951]

Til JELLYISH :Jeg vil kun sige at du har ret, fordi det du beskriver anvendes udelukkende på personer som ved overgangen til førtidspension har været ikke-erhvervsaktive.... dvs. har modtaget kontanthjælp. Du til tadighed glemmer at informere folk at man behandler ansøgning om førtidspension enten efter dansk lovgivning alene eller efter EU - regler.
Og min sag skal du ikke sammenligne med din , da jeg har bevaret arbejdstagerstatus og har oppebåret ved overgangen til førtidspension socialsikringsydelse omfattet af Rådets forordning 1408/71 art. 4, stk.1. Så hi nyhedsbrevet fra Pensionsstyrelsen skrives at det korrekte optjeningstid skal foretages når det foreligger en opgørelse over optjeningstid fra uddlanet. Så skal man samordne pensioner jf. § 32a, stk 3 . denne information fik jeg fra min kommune på skrift..... Problemet er at nogle her glemmer at fortælle at man har krav på samordning af pensioner hvis man har været erhvervsaktiv ved overgang til førtidspension... dvs: at man har bevaret socjalsikringsydelser som flexjob eller ledighedsydelse. disse er nemlig omfattet af EU - lov. Personer der har været kontanthjælpsmodtagere ved overgangen til førtidspension , betragtes som ikke-erhvervsaktive i Danmark. Så nu må i endeligt forstår at man reformerer førtidspension således at selv danske borgere kunne få pension efter minimum 40 års bopæl i Danmark... der er fordi inden da, ligebehandlings princippet blev krænket i Danmark. vil tilføje at alle som tror at de får supplement § 27a op til kontanthjælp må tro om igen.... Hvis i kigger i skatte mappen så ville mange får at vide at de får sk. " engangsydelse" Denne ydelse op til kontanthjælp kunne kun får personer som ikke har været erhvervsaktive, dvs havde kontanthjælp ved overgangen til førtidspension. Kravet på oprindelig § 27a af kontanthjælp har kun personer som har fået tilkendt førtidspension fra anden EU-land... dvs at Kommuner har ansøgt om førtidspension fra EU land samtidig med dansk ansøgning om førtidspension. Derfor Ankestyrelsens afgørelse fra 2005 nr. SM 08 05 er aktuel og vedrører alene § 27a. Og man skal samordne pensioner som jeg har skrevet ovenfor, fordi inden da beregnes brøk pension jf. §6 af pensions loven , der resultere i diskriminatin pga. alder og dette er forbudt når sagen vedrører personer med tilkendte pensioner fra mindst to EU stater. Og hvorfor har vi læst ofte at den danske beregning af brøkpension er ligeså godt eller bedre end pro rata... ja, selv om nogle her vil ikke være glad for det jeg skriver så må jeg sluge kammelen ..... Når man har været på kontanthjælp og fik brøk førtidspension og supplering op til kontanthjælp så man i grund og bundt har de samme penge som inden førtidspension og i mange tilfælde mere end satsen svarende til kontanthjælp.... OG DERFOR KUNNE JEG IKKE FINDE NOGEN ENLIG BRØKFØRTIDSPENSIONIST, DER FIK YDERLIGERE SUPPLEMENT over satsen for kontanthjælp jf. ANKESTYRELSENS AFGØRELSER 1-11, 2-11, 3-11, og derfor selv om jeg søgte om sådanne så alligevel prøver Kommune at forhale sagen til dags dato. Dette er DE Danske Myndighedernes mysterium om brøk-pension.....personlig mener jeg at i kraft af EUroborgerskab burde alle får førtidspension som de danskere som ikke er omfattet af EU lov... dvs , har ikke været erhvervsaktive i anden EU stat..dvs fuld førtidspension. Problemet med ligebehandlingsprincippet blev løst med den ny pensionsreform , med hvad med os som fik førtidspension inden da.... venter de at vi dø en efter en i dybt fattigdom, ja det er meget muligt.....ar jeg kun den kommentering..." i nyhedsbrevet fra Pensionsstyrelsen skrives at det korrekte optjeningstid skal foretages når det foreligger en opgørelse over optjeningstid fra uddlanet. Så skal man samordne pensioner jf. § 32a, stk 3 . denne information fik jeg fra min kommune på skrift..... Problemet er at nogle her glemmer at fortælle at man har krav på samordning af pensioner hvis man har været erhvervsaktiv ved overgang til førtidspension... dvs: at man har bevaret socjalsikringsydelser som flexjob eller ledighedsydelse. disse er nemlig omfattet af EU - lov. Personer der har været kontanthjælpsmodtagere ved overgangen til førtidspension , betragtes som ikke-erhvervsaktive i Danmark. Så nu må i endeligt forstår at man reformerer førtidspension således at selv danske borgere kunne få pension efter minimum 40 års bopæl i Danmark... der er fordi inden da, ligebehandlings princippet blev krænket i Danmark. vil tilføje at alle som tror at de får supplement § 27a op til kontanthjælp må tro om igen.... Hvis i kigger i skatte mappen så ville mange får at vide at de får sk. " engangsydelse" Denne ydelse op til kontanthjælp kunne kun får personer som ikke har været erhvervsaktive, dvs havde kontanthjælp ved overgangen til førtidspension. Kravet på oprindelig § 27a af kontanthjælp har kun personer som har fået tilkendt førtidspension fra anden EU-land... dvs at Kommuner har ansøgt om førtidspension fra EU land samtidig med dansk ansøgning om førtidspension. Derfor Ankestyrelsens afgørelse fra 2005 nr. SM 08 05 er aktuel og vedrører alene § 27a. Og man skal samordne pensioner som jeg har skrevet ovenfor, fordi inden da beregnes brøk pension jf. §6 af pensions loven , der resultere i diskriminatin pga. alder og dette er forbudt når sagen vedrører personer med tilkendte pensioner fra mindst to EU stater. Og hvorfor har vi læst ofte at den danske beregning af brøkpension er ligeså godt eller bedre end pro rata... ja, selv om nogle her vil ikke være glad for det jeg skriver så må jeg sluge kammelen ..... Når man har været på kontanthjælp og fik brøk førtidspension og supplering op til kontanthjælp så man i grund og bundt har de samme penge som inden førtidspension og i mange tilfælde mere end satsen svarende til kontanthjælp.... OG DERFOR KUNNE JEG IKKE FINDE NOGEN ENLIG BRØKFØRTIDSPENSIONIST, DER FIK YDERLIGERE SUPPLEMENT over satsen for kontanthjælp jf. ANKESTYRELSENS AFGØRELSER 1-11, 2-11, 3-11, og derfor selv om jeg søgte om sådanne så alligevel prøver Kommune at forhale sagen til dags dato. Dette er DE Danske Myndighedernes mysterium om brøk-pension.....personlig mener jeg at i kraft af EUroborgerskab burde alle får førtidspension som de danskere som ikke er omfattet af EU lov... dvs , har ikke været erhvervsaktive i anden EU stat..dvs fuld førtidspension. Problemet med ligebehandlingsprincippet blev løst med den ny pensionsreform , med hvad med os som fik førtidspension inden da.... venter de at vi dø en efter en i dybt fattigdom, ja det er meget muligt.....

[Jellyfish]

@Igam1953: Efter art. 2, stk. 1 i EF-forordning nr. 883/2004 finder denne forordning anvendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, samt på statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte.

I modsætning til EF-forordning nr. 1408/71 finder den nye forordning altså anvendelse på både erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive personer.

For ikke-erhvervsaktive personer, altså en person, der ikke har været erhvervsaktiv i en eller flere EU-lande, gælder den særlige undtagelse i forbindelse med dansk lovgivning, at art. 6 om sammenlægning af perioder for åbning af ret til pension og art. 7 om ret til eksport af pension i EF-forordning nr. 883/2004 ikke finder anvendelse på dem.

Ikke-erhvervsaktive personer får altså først ret til dansk folke- eller førtidspension, hvis de har haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, og de kan først få ret til at medtage den danske pension til udlandet efter en bopælsperiode i Danmark på mindst 10 år, fordi de ikke har ret til sammenlægning af forsikrings- eller bopælsperioder fra andre EU-lande, jf. betragtning nr. 42 og bilag XI, pkt. 2, litra a) i EF-forordning nr. 883/2004.

Efter art. 52, stk. 4 og art. 57, stk. 1 og stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004 skal en dansk folke- eller førtidspension beregnes efter dansk lovgivning alene og kun på grundlag af danske bopælsperioder eller dermed ligestillede perioder og evt. forsikrings- eller bopælsperioder fra andre EU-lande på under 1 år, som ikke har udløst ret til pension, så Danmark kan fritages for en brøkpensionsberegning efter forordningens art. 52, stk. 1, litra b).

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...100501:DA:HTML

Sammenlægningsprincippet finder altså kun anvendelse på erhvervsaktive personer og kun på danske krav om åbning af ret til og eksport af dansk folke- eller førtidspension, men ikke ved beregning af den danske pensions størrelse - netop for at undgå dobbeltydelser for samme periode og dermed ret til 2 eller flere fulde pensioner, jf. EU-Kommissionens svar af 29.3.2011 og 20.4.2012 på min og 2 andre personers petitioner til EU-Parlamentets Udvalg for Andragender og EU-domstolens dom i sag C-146/93 (Hugh McLachlan) af 7.7.1994, som jeg har linket til før i denne tråd.

Derfor fremgår følgende af Nyhedsbrev om international sikring Nr. 2, september 2010, som du selv henviser til:

"Bilag 3 til Nyhedsbrev om International Social Sikring, Nr. 2, september 2010

Pension fra udlandet

1.1. Hvad skal Pensionsstyrelsen bruge?

For at kunne behandle en ansøgning om udenlandsk pension skal Styrelsen bruge nøjagtig de samme oplysninger, som kommunen har brugt i forbindelse med behandlingen af den danske pensionsansøgning.

Følgende ting er vigtige at medsende, når kommunen sender ansøgningen til Pensionsstyrelsen:
1. kopi af ansøgningen om pension / om opsat pension samt skemaet med supplerende oplysninger
2. tydelig dato for hvornår ansøgning er modtaget/rejst
3. beregning af brøkpension/komplet bopælsberegning
4. udskrift fra KMD med beløbet for den første udbetaling.
5. oplysninger om krav i efterbetalingen af udenlandsk pension
6. ved førtidspensioner – ressourceprofil samt alle lægelige akter
7. ved førtidspensioner – Ydelsesskema (Se vedlagte)

Det er utrolig vigtigt, at ydelsesskemaet bliver udfyldt, så vi undgår misforståelser. Alle oplysninger er noget, de udenlandske myndigheder har brug for i forbindelse med ansøgning om pension. Det er ikke nok, at oplysningerne står i ressourceprofilen eller lægelige akter. Skemaet skal udfyldes. Hvis ikke det står tydeligt, kan Styrelsen bruge en masse unødvendig brevveksling for at få de korrekte oplysninger, og det går ud over borgeren og muligvis retten til udenlandsk pension.

Ad. 1: Styrelsen skal bruge ansøgningen, da det er her ansøgningsdatoen ses. Det er sådan, at datoen for ansøgning om pension i en EU/EØS medlemsstat eller et konventionsland skal gøres gældende i alle EU/EØS medlemsstater og konventionslande. Det kan have stor indflydelse på tilkendelsesdatoen i udlandet. Hvis sagen er afgjort i en anden kommune, bedes oplysningerne indhentes derfra, inden sagen sendes videre til Styrelsen.

Ansøgning indgivet i udlandet
Tilsvarende skal en ansøgning indgivet til en EU/EØS medlemsstat eller et konventionsland anses som en ansøgning om dansk pension. Det er derfor vigtigt, at kommunen ved henvendelser fra Pensionsstyrelsen undersøger, om en borger kunne være berettiget til dansk pension – også selvom der ikke i forvejen er en sag på borgeren.

Opsat pension
Når en borger søger om opsat pension, er dette samtidig en ansøgning om pension. Det er derfor ansøgningsdatoen for denne, der skal gøres gældende over for udlandet.

Ad. 2: Pensionsstyrelsen skal medsende en bopælsopgørelse til ansøgningslandet. Det er derfor meget vigtigt, at Styrelsen får en korrekt bopælsberegning fra kommunen. Bopælsopgørelsen skal være med til at sikre, at ansøgeren ikke modtager dobbelt pension.

Ad. 3: Pensionsstyrelsen skal oplyse de udenlandske institutioner om, fra hvilken dato ansøgeren har fået udbetalt dansk pension, og om hvor meget der er blevet udbetalt.

Ad. 4: Pensionsstyrelsen skal vide, om kommunen ønsker at gøre krav i efterbetalingen af udenlandsk pension. Et sådan krav kan gøres gældende, hvis kommunen har udbetalt ydelser, der dækker samme formål og samme periode som den udenlandske pension, dvs. kontanthjælp efter aktivloven, personlige tillæg efter pensionsloven og boligstøtte.

Ad. 5: For at den udenlandske institution kan behandle en ansøgning om førtidspension, skal de have alle oplysninger om årsagen til ansøgerens uarbejdsdygtighed. De skal med andre ord have nøjagtig samme oplysninger, som kommunen har brugt til at tilkende den danske pension.

1.2. Bopælsopgørelsen
Pensionsstyrelsen har i det materiale, de modtager fra kommunerne, ofte set, at bopælsopgørelsen er ufuldstændig eller forkert. Da det er bopælsopgørelsen, der ligger til grund for beregningen af den danske pension og dermed også den brøkpension, folk får udbetalt, kan en forkert bopælsopgørelse have store konsekvenser for udbetalingen. Styrelsen har ofte set, at ansøgere har fået tilkendt fuld dansk pension, uden at ansøgers bopæl er undersøgt tilstrækkeligt.

Derfor vil kommunerne her få en kort vejledning til ting, sagsbehandleren skal være særligt opmærksomme på, når han/hun laver opgørelsen.

Det er vigtigt at undersøge en ansøgers bopæl og beskæftigelse, når en ansøgning om pension behandles. Det gælder også de tider, der må ligge forud for 1970, dvs. de oplysninger som ikke står anført i CPR.

Eks. 1: Poul Jensen oplyser i sin ansøgning at han har været udrejst til Tyskland i perioden fra 1965 til 1976. Han kan dog ikke huske de nøjagtige datoer. I CPR ses, at han er født i Danmark, og at han er indrejst fra Tyskland den 25.6.1976. For at få den korrekte bopælsberegning SKAL der indhentes oplysninger fra folkeregistrene. Oplysningerne herfra viser, at han er udrejst fra Danmark til Tyskland den 31.3.1965. Det vil sige, at hans bopælstid i Tyskland bliver: 11 år, 2 mdr. og 24 dage. Altså vil der ikke i dette tilfælde kunne tilkendes fuld dansk pension.

Styrelsen har set mange tilfælde, hvor ovenstående eksempel ikke er undersøgt tilstrækkeligt, og pågældende derfor har fået tilkendt fuld dansk pension, og dermed, når pensionen tilkendes fra udlandet, får dobbelt pension.

Eks. 2: Helga Sørensen oplyser på sin ansøgning, at hun har arbejdet på Helsingør-Helsingborg overfarten fra 1980 til 2005. Hun har hele perioden boet i Danmark. Færgeselskabet er svensk ejet. Opgørelsen af hendes bopælstid i Danmark kan ikke laves ud fra CPR. Det er her nødvendigt at få dokumentation for beskæftigelsen, idet beskæftigelse kommer frem for bopæl jf. pensionsbekendtgørelsens § 15. Man kan evt. se på ansøgerens indbetalinger til ATP. Er der perioder, hvor der ikke er indbetalt, kan det tyde på, at ansøgeren har været beskæftiget i udlandet.

Også her har Styrelsen set utallige eksempler på, at optjeningstiden er beregnet ud fra bopæl, og i CPR står en sådan ansøger jo som havende bopæl i Danmark. Derfor er der tilkendt fuld dansk pension. MEN dette er ikke korrekt. Man kan i princippet først lave den korrekte optjeningstid, når der foreligger en opgørelse over optjeningstid fra udlandet.

Eks. 3: Helle Gunnarsen oplyser i sin ansøgning, at hun har været udrejst fra Danmark til Tanzania i perioden fra 1.1.1987 til 31.7.1996. Hun oplyser yderligere, at årsagen til udrejsen er, at hendes mand har været udstationeret for en dansk virksomhed. Ifølge CPR er hun udrejst i den angivne periode. For at lave en korrekt bopælsopgørelse skal der foreligge dokumentation for hendes mands beskæftigelse ved et dansk firma. Hun har optjent ret til dansk pension som medfølgende hustru. Tiden fra 1987 til 1996 skal derfor medregnes i hendes opgørelse.

1.3. Samordning af udenlandsk pension
Pensionsstyrelsen får ofte spørgsmål fra sagsbehandlere i kommunerne om, hvorvidt en udenlandsk pension skal samordnes eller ej. Her er derfor en kort gennemgang af reglerne.

I lov om social pension §29, stk. 4 står følgende:

I Indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og stk. 3 foretages følgende fradrag
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension…

Det vil sige, at pensioner fra EU/EØS samt fra konventionslande som hovedregel altid skal
samordnes.

Der er en enkelt undtagelse. Dette drejer sig om enkepensioner. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at en udenlandsk enkepension skal samordnes, hvis den afdøde har haft bopæl i Danmark. Hvis afdøde ikke har haft bopæl i Danmark, skal en udenlandsk enkepension til den efterlevende ikke samordnes.

Pensionsstyrelsen søger udelukkende offentlige pensioner fra udlandet. De kan derfor ikke oplyse om en udenlandsk pension, der er privat, skal samordnes eller ej. Som hovedregel kan oplyses, at offentlige pensioner skal samordnes, og private pensioner ikke skal samordnes."

http://www.im.dk/Aktuelt/Nyheder/Sun...ev-2-2010.ashx

Derfor har du kun ret til en dansk brøkpension, som er beregnet på grundlag af dine danske bopælsperioder, og en samordnet pension fra et andet EU-land, som er beregnet på grundlag af dine forsikrings- eller bopælsperioder, du har tilbagelagt i et andet EU-land.

At samordne en udenlandsk pension betyder, at den samordnede udenlandske ikke må nedsætte din danske brøkpension ved at indgå i dit indtægtsgrundlag, jf. § 32a, stk. 3, nr. 1 i lov om social pension.

Men det betyder ikke, at du som erhvervsaktiv EU-borger, skal leve af mindre end en fuld dansk førtidspension.

Af Ankestyrelsens gældende principafgørelse P-21-98 fremgår, at personer, som har ret til en dansk brøkpension og en samordnet pension fra et andet EU-land eller et konventionsland, har ret til et supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension efter reglerne for personligt tillæg i pensionslovene, såfremt den danske brøkpension og den samordnede udenlandske pension ikke tilsammen ikke udgør en fuld dansk pension.

Det samme må derfor gælde for personer, som har ret til en dansk brøkpension og en samordnet pension fra et andet EU-land eller et konventionsland, som kan søge om supplement til brøkpension efter § 27a i aktivloven.

[A-Odense]

Domstolen udtalte (præmis 42) at nationale regler. der kommer egne statsborgere til skade, alene fordi de har udnyttet deres ret til at! rejse til en andden medlemsstat er i strid med principperne bag unionsborgerskabet. Der var en tilstrækkelig nær forbindelse mellem hendes børnepasningsperioder i Belgien og forsikringsperioderne i Tyskland. Børnepasningsperioderne skulle derfor medregnes i den tyske alderspension.
http://jura.ku.dk/welma/retspraksis/retspraksis/

midlertid er optjeningsprincippet efter eksperters vurdering i strid med EU-retten, bl.a. for det indebærer brud på diskriminationsforbuddet som følge af forskelsbehandling på grund af nationalitet, da det ikke stiller arbejdstagere fra EU lige med danske arbejdstagere

[A-Odense]

Opfyldelse af et langvarigt bopælskrav, udlændinge med ophold efter udlændingeloven §§ 7 og 8 samt en hjemmel for ministeren til at lade personale ved diplomatiske og konsulære repræsentationer få adgang til folkepension.

I lovens § 11 under overskriften ’Opgørelse af bopælstid’ findes en hjemmel for socialministeren til at fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for EU’s regler om vandrende arbejdstagere. I pensionsbekendtgørelsen 2006/1438 fastsættes der således i § 12, at indfødsretskravet ikke gælder for vandrende arbejdstagere, jf. F 1408/71. Det kan i høj grad diskuteres, hvor loyal den danske stat er over for sin EU-retlige forpligtelser med denne lovgivningsstil. Det er ikke nemt for en unionsborger at genkende sine rettigheder i den danske lovgivning. Men stilen passer godt til, at folkepensionen opfattes som et udtryk for et grundlæggende tilhørsforhold til den danske stat.

Den danske lovbestemte sociale sikring er som den eneste i Unionen for størstedelens vedkommende finansieret over de almindelige skatter. De øvrige medlemslande har lovbestemte obligatoriske forsikringskasser baseret på bidragsindbetaling fra arbejdstager og arbejdsgiver. Dette gælder også de øvrige nordiske lande. Staterne vil dog normalt supplere og garantere en underskudsdækning. I Danmark belaster de sociale afgifter derfor arbejdsgivernes budget i betydelig mindre grad.Der er i Danmark stort sammenhold om denne såkaldte danske model. I forhold til den lovbestemte sociale sikring har opmærksomhedsniveauet været meget lavt mht., om man har opfyldt sine EU-retlige forpligtelser. Dette har bl.a. givet sig udslag i, at der ikke i det danske medlemskabs historie er forelagt én eneste sag for EF-domstolen om et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål vedrørende den sociale sikring. Ankestyrelsen har ret til at forelægge sådanne fortolkningsspørgsmål, men har ikke benyttet sig af denne adgang. Ankestyrelsens praksis vedrørende fri bevægelighed for sociale ydelser må i øvrigt generelt betragtes som restriktiv. I flere afgørelser kan man tvivle på rigtigheden af fortolkningen set i forhold til spørgsmålet om fremme af den fri bevægelighed. Loyaliteten over for tilvejebringelse af sikkerhed for en unionskonform fortolkning kan således betragtes som noget nedsat. Såfremt der føres sag ved danske domstole om EU-retlige spørgsmål i tilknytning til social sikring, vil statens advokat rutinemæssigt modsætte sig en anmodning om, at der sker en
præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen.

http://www.djoef.dk/blade/juristen/j...ennr42007.ashx