Førtidspension, brøkpension og § 27a i aktivloven

[igam1951]

Hej, Jellyfish!
Jeg mener at du burde informere at det som du skriver om er gældende alene for ikke-erhvervsaktive EU borgere med lovlig ophold i Danmark. Danske pensions loven skelner nemlig mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive VED OVERGANGEN TIL FØRTIDSPENSION.Disse regler du beskriver gælder ikke for personer som har bevaret danske sikringsydelse så som ledighedsydelse, flexjob...osv . Her mysteriet om den danske brøk pensuinblev endeligt løst.. "Selv i nyhedsbrevet fra Pensionsstyrelsen skrives at det korrekte optjeningstid skal foretages når det foreligger en opgørelse over optjeningstid fra uddlanet. Så skal man samordne pensioner jf. § 32a, stk 3 . denne information fik jeg fra min kommune på skrift..... Problemet er at nogle her glemmer at fortælle at man har krav på samordning af pensioner hvis man har været erhvervsaktiv ved overgang til førtidspension... dvs: at man har bevaret socjalsikringsydelser som flexjob eller ledighedsydelse. disse er nemlig omfattet af EU - lov. Personer der har været kontanthjælpsmodtagere ved overgangen til førtidspension , betragtes som ikke-erhvervsaktive i Danmark. Så nu må i endeligt forstår at man reformerer førtidspension således at selv danske borgere kunne få pension efter minimum 40 års bopæl i Danmark... der er fordi inden da, ligebehandlings princippet blev krænket i Danmark. vil tilføje at alle som tror at de får supplement § 27a op til kontanthjælp må tro om igen.... Hvis i kigger i skatte mappen så ville mange får at vide at de får sk. " engangsydelse" Denne ydelse op til kontanthjælp kunne kun får personer som ikke har været erhvervsaktive, dvs havde kontanthjælp ved overgangen til førtidspension. Kravet på oprindelig § 27a af kontanthjælp har kun personer som har fået tilkendt førtidspension fra anden EU-land... dvs at Kommuner har ansøgt om førtidspension fra EU land samtidig med dansk ansøgning om førtidspension. Derfor Ankestyrelsens afgørelse fra 2005 nr. SM 08 05 er aktuel og vedrører alene § 27a. Og man skal samordne pensioner som jeg har skrevet ovenfor, fordi inden da beregnes brøk pension jf. §6 af pensions loven , der resultere i diskriminatin pga. alder og dette er forbudt når sagen vedrører personer med tilkendte pensioner fra mindst to EU stater. Og hvorfor har vi læst ofte at den danske beregning af brøkpension er ligeså godt eller bedre end pro rata... ja, selv om nogle her vil ikke være glad for det jeg skriver så må jeg sluge kammelen ..... Når man har været på kontanthjælp og fik brøk førtidspension og supplering op til kontanthjælp så man i grund og bundt har de samme penge som inden førtidspension og i mange tilfælde mere end satsen svarende til kontanthjælp.... OG DERFOR KUNNE JEG IKKE FINDE NOGEN ENLIG BRØKFØRTIDSPENSIONIST, DER FIK YDERLIGERE SUPPLEMENT over satsen for kontanthjælp jf. ANKESTYRELSENS AFGØRELSER 1-11, 2-11, 3-11, og derfor selv om jeg søgte om sådanne så alligevel prøver Kommune at forhale sagen til dags dato. Dette er DE Danske Myndighedernes mysterium om brøk-pension.....personlig mener jeg at i kraft af EUroborgerskab burde alle får førtidspension som de danskere som ikke er omfattet af EU lov... dvs , har ikke været erhvervsaktive i anden EU stat..dvs fuld førtidspension. Problemet med ligebehandlingsprincippet blev løst med den ny pensionsreform , med hvad med os som fik førtidspension inden da.... venter de at vi dø en efter en i dybt fattigdom, ja det er meget muligt....."

http://www.youtube.com/watch?v=mvlQHQI-rwk

http://www.youtube.com/watch?v=gqANP6JvJXE

http://www.youtube.com/watch?v=dOWo2LApg9g

http://www.radikale.dk/cms/vis.aspx?aid=80970

[A-Odense]

Hvor mange EU-goder har regeringen snydt os for?
9.september 2008

Det spørgsmål stillede jeg sammen med Lone Dybkjær i Politiken i søndags. Her er indlægget.Først kom sagen om, hvordan Integrationsministeriet og Udlændingeservice har undladt at informere danskere med udenlandske ægtefæller om deres rettigheder som EU-borgere og fordelene ved den frie bevægelighed. Det betyder, at en række mennesker har flyttet deres hjem til et andet land for at blive i stand til at leve sammen med deres elskede. Flere har sagt deres job op, solgt deres hus i Danmark osv. Omfattende konsekvenser for helt almindelige familier.Er det underligt, hvis man begynder at overveje, om der er tale om en trend? En del af regeringens EU-skalkeskjul? Udadtil siger regeringen, at den skam er meget positiv overfor det europæiske samarbejde. Indadtil er beskeden, at der skal holdes lav EU-profil. Særligt når det gælder borgernes grundlæggende rettigheder.Så er det, vi spørger: Hvornår får vi undersøgt det? Hvornår får vi kulegravet, hvor mange EU-rettigheder, vi som borgere i Danmark egentlig ikke kender til? Hvor mange muligheder har vi, som vi aldrig har benyttet, fordi ministerierne, og måske også kommunerne - bevidst eller ubevidst – har fortiet dem for os? Og hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved det? For os at se er der kun et at gøre. Gennemgå hvert eneste ressortområde med EU-brillerne på og klarlæg, hvilke muligheder og rettigheder vi som EU-borgere har på dette område. Og sørg så for, at folk får besked om det – før de står i en situation, der kan få alvorlige konsekvenser for dem og deres familier.http://www.radikale.dk/cms/vis.aspx?aid=80970

Beregningsmetode af brøken for førtidspension er forskelsbehandling pga. alder og begunstig for de unge. En person, der ankom til Danmark som 20 årig og har boet her i 8 år, vil således få en højere brøkpension (30/40) end en person, der ankom til Danmark som 30 årig og har boet her i 15 år (25/40).Det er klar diskrimination pga alder.

Det ikke er meningen med EU regler, at borgere, som benytte deres ret til fri bevægelighed skal , når de bliver ramt af sygom forskelbehandles og leve i evig fattigom

Af Kirsten Ketscher, [email protected]
28. juli 2008, 22:30
Det er formentlig de færreste danske borgere, der ved, at de har et unionsborgerskab som supplement til deres danske statsborgerskab. Myndighederne bidrager i hvert fald ikke til oplysningen. I mange år har der været mere eller mindre udtalt politisk konsensus om at nedtone interessen for EU-rettighedernes betydning for danske velfærdsrettigheder.Om Ombudsmandens aktive engagement i denne sag kan man sige, at han traditionelt har interesseret sig for udlændingeområdet. Det er fint nok. Men der er andre områder, hvor der har været langt mere tvivlsom praksis og ren ignorering af danske borgeres unionsrettigheder for ikke at tale om mangel på vejledning og information.http://www.b.dk/debat/mummespil-om-v...onsrettigheder

Tom Behnke om brøkpension og optjeningprincippet

"Men det virker helt forkert, at en behovsbestemt førtidspension udmåles efter, hvor længe personen har opholdt sig i Danmark. Behovet for førtidspension har intet at gøre med alder, men udelukkende om den manglende mulighed for selvforsørgelse. Det bør derfor som udgangspunkt være underordnet, hvor længe personen har haft tilknytning til Danmark. Til gengæld kan private pensionsordninger naturligvis spille ind."
http://webarkiv.ft.dk/Samling/19991/spor_sv/S75.htm

Det bl.a.skrev Britta på forum Brøkpensionister i Danmark

Emne: Ret til fuld pension efter EU-retten Man okt 04, 2010 3:11 pm
Efter EU-retten er det ulovligt at udsætte EU-borgere, der har udøvet deres grundlæggende ret til fri bevægelighed, for diskrimination pga. nationalitet og bopæl, jf. art. 12, 17 og 18 i EF-traktaten, nu art. 18, 20 og 21 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Efter EU-retten har enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for EU/EØS, ret til sociale sikringsydelser og sociale tjenester i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis, jf. art. 34, stk. 2 i Den Europæiske Unions charta om grundlæggende rettigheder.

Vandrende arbejdstagere efter EU-retten nyder dog en særlig beskyttelse efter EU-retten.

Derfor skal ligebehandlingsprincippet af vandrende arbejdstagere efter EU-retten forstås som et forbud mod, at der i dansk lovgivning fastsættes krav om optjening og eksport af ret til pension, som er til ugunst for borgeren, der udøver retten til fri bevægelighed og beskæftigelse på en anden medlemsstats område, jf. art. 39 i EF-traktaten, nu art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og Ankestyrelsens udmeldte praksis i 115-10 og 171-10.
Ligebehandlingsprincippet af vandrende arbejdstagere i EF-traktaten og Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er gengivet i art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71, hvorefter vandrende arbejdstagere nyder de samme sociale og skattemæssige fordele samt rettigheder og pligter som danske statsborgere, der hele deres liv kun har boet og arbejdet i Danmark.
Derfor har danske statsborgere ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet, hvis de er indrejst til Danmark efter den 1.1.1973, altså den dag, hvor Danmark tiltrådte Den Europæiske Union, jf. lovene af 7.6.1972 og pkt. 312 og 314 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007 om folkepension.
Derfor har EU-borgere, der har fast bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet om førtids- eller folkepension, ret til fuld pension.
Der henvises i denne sammenhæng til EU-dommen sag C-224/98 (Marie Nathalie D’Hoop), præmis 30, hvoraf det fremgår, at en EU-borger i alle medlemsstaterne skal undergives samme retlige behandling som den, der tilkommer statsborgere fra disse medlemsstater, der befinder sig i samme situation. Det ville derfor være uforeneligt med retten til fri bevægelighed, hvis den pågældende i den medlemsstat, hvori han er statsborger, får en behandling, der er mindre gunstig end den, han ville få, hvis han ikke havde gjort brug af sin grundlæggende ret til fri bevægelighed.

http://broekpension.freeforums.eu/t3...fter-eu-retten

I sag C-331/06 (K.D. Chuck) af 3.4.2008, som er en fortolkning af artikel 42 i TEF, nu artikel 48 i TEUF, og artiklerne 10, stk. 1, 46, stk. 2 og 48, stk. 2 i EF-forordning nr. 1408/71, har EU-domstolen fastslået, at EF-forordning nr. 1408/71 tilsigter at nå målet for artikel 48 i TEUF ved at hindre de mulige negative virkninger, som udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed kan have på sociale sikringsydelser til vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, bl.a. med hensyn til de vandrende arbejdstageres karriere, og således giver dem juridisk sikkerhed for, at de vil opretholde de pensionsrettigheder på samme måde som fastboende arbejdstagere.

Princippet om sammenlægning af perioder i artikel 48 i TEUF pålægger derfor den kompetente institution i den medlemsstat, hvor den vandrende arbejdstager har eller senest har haft fast bopæl, at sammenlægge alle de optjeningsperioder, som vandrende arbejdstagere har tilbagelagt i de forskellige medlemsstater, fordi ingen optjeningsperioder må gå tabt ved beregningen af pensionen – heller ikke en kort bopælsperiode som arbejdstager i Danmark på 9 måneder, som netop var genstand for denne sag.

Sag C-331/06 (K.D. Chuck) af 3.4.2008, præmis 32, 35 - 36 og 39
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...31%3ADA%3AHTML

Rettigheder for EU-borgere

1. Unionsborgerskab - traktatens bestemmelser - personelt anvendelsesområde - statsborger i en medlemsstat med lovlig bopæl på en anden medlemsstats område - omfattet - retsvirkninger - udøvelse af de rettigheder, der er forbundet med status som borger i Den Europæiske Union - en medlemsstat, der giver en af sine statsborgere, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed, en behandling, der er mindre gunstig end den, den pågældende ville få, hvis han ikke havde gjort brug af denne ret - ulovligt

1. Unionsborgerskabets formål er at skabe den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere, idet det gør det muligt for sådanne statsborgere, som befinder sig i samme situation, at blive undergivet samme retlige behandling inden for traktatens materielle anvendelsesområde, uanset deres nationalitet og med forbehold af udtrykkeligt fastsatte undtagelser i denne henseende. Blandt de situationer, der henhører under fællesskabsrettens anvendelsesområde, er de, der er knyttet til udøvelsen af de ved traktaten sikrede grundlæggende friheder, bl.a. de, der er knyttet til udøvelsen af retten til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område i henhold til traktatens artikel 8 A (efter ændring nu artikel 18 EF).
Da en unionsborger i alle medlemsstaterne skal undergives samme retlige behandling som den, der tilkommer statsborgere fra disse medlemsstater, der befinder sig i samme situation, ville det være uforeneligt med retten til fri bevægelighed, hvis den pågældende i den medlemsstat, hvori han er statsborger, får en behandling, der er mindre gunstig end den, han ville få, hvis han ikke havde gjort brug af sine beføjelser efter traktaten for så vidt angår borgernes bevægelighed.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...224%3ADA%3ANOT

LO har udsendt en pjece om "De nye regler om førtidspension 2003", og oplyser følgende om optjeningsprincippet for ret til fuld pension:

"Optjening

For at kunne opnå fuld pension for personer over 65 år, skal man have boet her i landet i mindst 40 år. Ellers bliver pensionen fastsat efter forholdet mellem den tid man har boet her og 40 år (brøkpension).

For personer under 65 år, skal den tid man har boet her i landet mindst udgøre 4/5 af årene fra det fyldte 15. år, til det tidspunkt hvorfra pensionen ydes. I modsat fald ydes også her en brøkpension.
Bopælstiden er fraveget for EU-statsborgere og hermed også danske statsborgere. Det indebærer, at ophold i et andet EU-land tælles med ved opgørelsen af bopælstiden. Desuden kan ovennævnte betingelser være fraveget for lande, hvormed Danmark har indget en overenskomst (konvention). Kommunen kan oplyse herom."

http://www.lo.dk/kontakt/Bestilpubli...ensionpdf.ashx

http://www.facebook.com/groups/436855303042521/

[foetsie]

Hej,

har interesseret læst med, men forstår det alligevel ikke helt, jeg er også brøkpensionist 25/40, men pensionsstyrelsen har indsendt til 3 andre EU-lander hvor jeg har boet og arbejdet en ansøgning ind for også en brøkpension, er dette så forkert, skulle DK bare have anerkendt mine 15 år i andre EU-lande udover de 16 år jeg bor i DK? Jeg er ikke dansk statsborger men fra et andet EU-land.

Er der i øvrigt nogle der ved hvorfor vi som brøkpensionister ikke længere optjener bopælsår som ftp? Det synes jeg er nemlig total uretfærdigt der er jo trods alt 20 år til den alm. folkepension.

Hilsen

[A-Odense]

Efter min mening burde man få fuld pension, som kan nedsættes i tilfælde, hvis man også får pension fra andre lande..

Kan jeg få fuld dansk folkepension, hvis jeg arbejder i Frankrig fra 2001 til 2014?

Jeg er 54 år.
Jeg har indtil 2001 boet og arbejdet i Danmark. Jeg er dansk født og har dansk statsborgerskab. Jeg bor og arbejder nu i fast Frankrig.
Hvad sker der med min pension, når den tid kommer ?
Svar:
Da du er EU-statsborger og opholder dig i et EU-land, gælder Forordning 1408/73 om anvendelse af de sociale sikringsordninger osv. Da dansk folkepension er afhængig af, hvor mange år man har boet i Danmark, gælder der
for EU-borgere, der opholder sig i et andet EU-land, et sammenlægningsprincip, således at årene med ophold i et andet EU-land tæller med til opfyldelse af bopælskravet.

Hvis du bliver berettiget til folkepension også fra Frankrig, indebærer det at den danske folkepension nedsættes, da man ikke kan oppebære dobbeltydelser.

Du vil således kunne få det samme i folkepension, som hvis du altid havde opholdt dig i Danmark.
Med venlig hilsen

Frank Viberg-Holde
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-900/b900-625.html

Det mener en professor i socialret med EU som speciale
http://www.dr.dk/P1/orientering/inds..._2_1_1_1_1.htm

Optjeningsprincip formentlig i strid med EU-retten
Orientering 04. april 2011 kl. 17:34 på P1
Hør indslag (09:01)
EU-domstolen vil med stor sandsynlighed skyde en del af de kommende regler ned, fordi de indirekte diskriminerer borgere fra andre EU-lande.

Det mener en professor i socialret med EU som speciale.

Først efter to år med job eller bolig på dansk jord, skal man have ret til gratis lægehjælp i Danmark.

Sådan lyder et af de godt 30 forslag fra en embedsmandgruppe til, hvordan man kan afskære udlændinge fra at have ret til velfærdsydelser og services fra det øjeblik, de trækker i arbejdstøjet her i landet.

Men rent EU-retligt har dette og flere andre af forslagene formentlig ingen gang på jord.

Det mener professor i socialret, Kirsten Ketcher, der også er leder af Center for Velfærd og Markedsintegration ved Københavns Universitet.
http://www.dr.dk/P1/orientering/inds..._2_1_1_1_1.htm

[Jellyfish]

Optjeningsprincippet i den danske pensionslovgivning

Reglerne i pensionslovene om optjening af ret til folke- og førtidspension på grundlag af bopælsår gælder for både danske og ikke danske statsborgere og bygger på det princip, at den danske pension suppleres med en udenlandsk pension for de år, hvor der ikke har været bopæl i Danmark.

Kilde: http://www.euo.dk/upload/application...a/20031286.pdf

Det fremgår af forarbejderne til de ændringer, der blev gennemført i den danske pensionslovgivning i forbindelse med Danmarks tilslutning til EU i 1973, at ligebehandlingsprincippet sammenholdt med koordineringsreglerne i EF-forordning nr. 1408/71 (efter ændring nu nr. 883/2004) om social sikring ville medføre, at vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer efter de dagældende regler ville få ret til folke- og førtidspension efter kun 1 års bopælstid/beskæftigelse i Danmark.

Derfor blev pensionslovene i sin tid ændret således, at retten til fuld folkepension blev betinget af mindst 40 års bopæl i Danmark fra det fyldte 15. år og til det fyldte 67. år.

Ved kortere bopælstid beregnes folkepensionen efter forholdet mellem længden af den faktiske bopælstid og 40 år.

Desuden blev pensionslovene i sin tid ændret således, at også retten til fuld førtidspension blev betinget af mindst 40 års bopæl i Danmark fra det fyldte 15. år, men årene fra pensioneringen og til det fyldte 67. år skulle medregnes til bopælstiden (godskrivningsreglen).

Med virkning fra 1.1.1984 blev retten til fuld førtidspension i pensionslovens § 6 ændres således, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (den teoretisk mulige bopælstid).

Ved kortere bopælstid beregnes førtidspensionen efter forholdet mellem længden af den faktiske bopælstid og den teoretisk mulige bopælstid.

Det fremgår af forarbejderne til denne lovændring, at baggrunden herfor var, at godskrivningsprincippet kunne føre til urimeligt gunstige resultater i tilfælde, hvor pensionisten samtidig modtog pension fra udlandet.

Der kunne nemlig blive tale om to fulde pensioner, hvis en person samtidig havde ret til en udenlandsk pension, der blev beregnet efter lignende principper som den danske.

Med den gældende optjeningsregel for fuld førtidspension ønskede Danmark at løse det samordningsproblem, der var opstået efter at EU-domstolen havde fastslået, at EU-retten ikke giver hjemmel til at nedsætte en pension beregnet direkte efter et medlemslands lovgivning, fx på grundlag af godskrivning, selv om der samtidig var ret til en pension fra et andet medlemsland beregnet efter lignende fordelagtige principper.

Derfor får personer med karriere i en eller flere andre EU/EØS-lande kun tilkendt en folke- eller førtidspension, som er afpasset efter længden af bopælstiden i Danmark, så de ikke opnår dobbeltydelser for samme periode og dermed to eller flere fulde pensioner.

Kilde: http://webarkiv.ft.dk/Samling/20001/..._bilag1058.htm

[A-Odense]

"Socialrådgiveren 4-2001 side 4-6



Ret og rimeligt for borgerne



Danske myndigheder skal vænne sig til, at dansk ret ikke kun kommer fra Folketinget. I mange tilfælde giver EU-ret og internationale konventioner en bedre retssikkerhed for borgeren. En retssikkerhed socialrådgivere er sat til at forvalte.



Af Flemming Nielsen



“Dansk socialret er ikke noget EU skal røre ved. For danske retsforhold har jo altid været mere end på omgangshøjde med, hvad der kræves i internationale og overnationale sammenhænge.”

Udsagnet her er ifølge jura professor Kirsten Ketscher den typiske holdning i kommuner, ministerier og organer i Danmark, der ser det som unødvendigt at sætte sig ind i andre retskilder end de nationale.

- Danske myndigheder er opdraget i et nationalt koncept, hvor alting foregår i Danmark og på dansk. Det er en stil, som har været god i mange år, men som ikke er god nok længere, for det er ligegyldigt for den enkelte borger, om deres retssikkerhed bliver varetaget af dansk lov eller i EU, så længe de får deres ret, siger Kirsten Ketscher.
Hun slår hermed fast, at borgerne risikerer at miste rettigheder, fordi kommunerne tror, at dansk lovgivning indeholder den bedste sikring.

- Både ministerier, kommunerne og andre organer tror, at dansk lovgivning er i harmoni med internationale love og regler. Det er de også som regel, men det er ingen naturlov, at internationale konventioner bliver lagt ind i dansk lovgivning, fortæller Kirsten Ketscher.

Hun slår hermed fast, at borgerne risikerer at miste rettigheder, fordi kommunerne tror, at dansk lovgivning indeholder den bedste sikring.

- Både ministerier, kommunerne og andre organer tror, at dansk lovgivning er i harmoni med internationale love og regler. Det er de også som regel, men det er ingen naturlov, at internationale konventioner bliver lagt ind i dansk lovgivning, fortæller Kirsten Ketscher.

Socialministeriet har et internationalt kontor, der arbejder med EU, nordiske og internationale relationer. Kirsten Ketscher mener, at det giver kommunerne en afventende holdning:

- Problemet ved at have et sådan kontor er, at folk får den opfattelse, at de ikke behøver tage sig af det. Men det er en gammeldagsholdning, at alt skal stå i den nationale lovgivning. Og kommunerne forventer, at Socialministeriet skriver til dem, hvis der er noget de skal vide. Sådan hænger det ikke sammen længere, siger Kirsten Ketscher.

Hun benævner de retskilder, der ikke kommer fra folketinget som indvandrede retskilder.
Det er socialrådgivere, der i kommunerne på egen hånd afgør sager om hjælp og støtte til borgerne. Derfor mener Kirsten Ketscher, at kommunerne og socialrådgiverne i særdeleshed skal være opmærksomme på de indvandrede retskilder:

- Som sagsbehandler må man være interesseret i at træffe de rigtige afgørelser. Det er klart, at man leder efter nogle argumenter, der understøtter ens afgørelser, og her er det naturligt at tage fat i den danske lovgivning. Men bagefter burde man tænke på, om der var andre retskilder, der støtter eller modsiger afgørelsen, mener Kirsten Ketscher.

Kirsten Ketschers kollega professor dr. jur. Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet er principielt enig i, at kommunerne skal tage højde for andre retskilder:

- Formelt set skal kommunerne tage højde for indvandrede retskilder, fordi vi i Danmark hæfter for disse rettigheder, som var det dansk lov. Det er således ingen undskyldning at sige, at kommunerne har myndighedsudøvelsen, og at en borgers rettigheder derfor kan krænkes. Reelt er det svært for kommunerne at tage fremmede retskilder med ind i deres daglige arbejde. Det kan være svært nok for jurister at arbejde med, så jeg forstår udmærket problematikken på et socialrådgiverkontor, siger Jens Vedsted-Hansen
Kirsten Ketscher efterlyser en praksis i kommunerne, hvor man aktivt bruger EU og internationale retskilder. Hun mener, at socialrådgivere gør brug af det, hun kalder de ydmyge retskilders princip:

- Jo mere ydmyg en retskilde jo bedre er det. Hvis man er tvivl om en afgørelse, spørger man en kollega i det tilstødende kontor. Hvis hun ikke ved noget, tager man telefonen og ringer til en anden i kommunen og spørger til råds, og får man heller ikke noget ud af det, så graver man et dokument frem, der er skrevet i kommunen. Og i alleryderste nød er der måske en, der får det lyse indfald at slå op i loven, siger Kirsten Ketscher.

Hun mener, at hvis man bruger denne arbejdsmetode, så er skridtet til at slå op i et EU-direktiv eller menneskerettighedskonventionen meget stor. Samtidig er der stor risiko for at træffe den forkerte afgørelse. Hun nævner et eksempel med en franskmand, der har fast bopæl i Danmark og fik udmålt sin folkepension til 32/40 af det fulde pensionsbeløb, hvilket svarede til hans opholdstid her i landet. Han klagede, men kommunen henvist til pensionslovens regler om optjeningstid og afviste, at borgeren havde rettigheder i forhold til en EU-forordning.

- Her er et tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til en retskilde, der har alt afgørende betydning for EU-borgeres sociale rettigheder. Denne borger havde ret til fuld pension med baggrund i den nævnte EU-forordning, som har været i kraft her i landet siden 1. januar 1973. Eksemplet viser at det retslige fokus stadigvæk er præget af en snæver national forståelsesramme, der tager sit udgangspunkt i, hvad der kommer fra Folketinget, siger Kirsten Ketscher.

For det første er arbejdskraftens frie bevægelighed et centralt grundprincip i EU-retten sammen med at man tage sine rettigheder med et EU-land til et andet, således at landegrænser ikke udgør barrierer på grund af nationalitet. Dette ligestillingsprincip indebærer samtidig et forbud mod forskelsbehandling af EU-arbejdstagere på grundlag af nationalitet.

Imidlertid er optjeningsprincippet efter eksperters vurdering i strid med EU-retten, bl.a. for det indebærer brud på diskriminationsforbuddet som følge af forskelsbehandling på grund af nationalitet, da det ikke stiller arbejdstagere fra EU lige med danske arbejdstagere

[foetsie]

Kendes der uberhaupt til nogle brøkpensionister som fik deres sag igennem og at kommunerne, nu UDK, accepterer EU-rettens afgørelser eller er det totalt håbløst?

[A-Odense]

Nej dæsverre...

[Jellyfish]

@ foetsie: Hjemmesiden Brøkpensionister i Danmark - Os er der BiD i - vil snart blive lukket ned, fordi jeg og andre giver forkerte oplysninger til brøkpensionister om deres ret til dansk folke- eller førtidspension efter EU-lovgivningen.

Brøkpensionister i Danmark - Os er der BiD i - vil fremover kun findes på facebook som en officiel side her:

https://www.facebook.com/pages/Br%C3...24300217675941

og som en lukket gruppe her:

https://www.facebook.com/groups/455014011212289/

EU-Kommissionen har den 29.3.2011 og den 20.4.2012 svaret mig og to andre klagere, at dansk førtidspension kun skal beregnes på grundlag af danske bopælsperioder, og at der ikke er ret til et supplement til brøkpension efter § 27a i aktivloven, som skal supplere den danske brøkpension og pensionen fra et andet EU-land op til fuld pension.

Du finder EU-Kommissionens svar her:

http://www.europarl.europa.eu/meetdo...4/899824da.pdf

Så svaret på dit sidste spørgsmål er desværre nej.

Håber du forstår, at det er håbløst at blive ved med at bilde brøkpensionister noget andet ind.

[A-Odense]

Kan du holde op med at sprede falske informationer...EU-regler om ligebehandling har forang

Brøkpensionister har EU-krav på fuld pension
28 februar 2010
Skrevet af: webredaktoer Gemt under EU, Kommentar, Socialret
Der findes en gruppe, der lever af en nedsat pensionsydelse (brøkpensionister). De kæmper en svær kamp mod regeringen for det, de mener er deres ret. Nemlig retten til fuld pension, i kraft af at de som EU-borgere har gjort brug af retten til fri bevægelighed indenfor EU. Det skriver tidlgere smørrebrødsjomfru, tjener og hotelleder Lilliane Morriello i en kritisk kommentar.
Danmark, repræsenteret ved regeringen, nægter dog at tilgodese dem i henhold til EUs regler. Og tilsidesætter Danmarks forpligtigelser i forhold til EU, ligestillingsprincippet, og EU-borgeres ret til at få ophold i et andet EU land, sidestillet med ophold i Danmark, ved opgørelse af bopælstid når beregningen af pension skal foretages.
Derfor lever mange af dem i relativ fattigdom, på en 2/3 eller sågar ½ førtids eller folkepension. Regeringen og pensionsstyrelsen afviser deres gentagne henvendelser, med at de bare kan søge et løbende supplement, enten efter aktivloven eller for pensionister på gammel ordning, et personligt tillæg i de gamle pensionsregler.
Danmark (regeringen) har valgt at tilsidesætte EUs regler på det sociale område, i et selvbedrag om at Danmark ved bedst. Som det tydeligt viser i den følgende artikel: http://www.cep.polsci.ku.dk/nyheder/…p.9.10.08.pdf/
Resultatet af Danmarks tilsidesættelse af EUs regler og vildledning af borgerne giver det resultat at mennesker der aldrig skulle have været på starthjælp/introduktionsydelse eller brøkpension, bliver smidt ud i fattigdom, og for brøkpensionisternes vedkommende er det på livstid.
http://www.retspolitik.dk/?p=931

Tak til Retspolitisk Forening for at tage Danmarks systematiske tilsidesættelse af EU-retten op til diskussion, som ellers skulle give danske statsborgere og andre EU-borgere, der har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed indenfor EU/EØS, ret til fulde sociale ydelser efter den samtlige danske sociallovgivning.
Og tak til Liliane, som har mod til at føre en sej kamp og stå frem og blive ved med at kræve sin ret til fulde sociale ydelser fra Danmark – ikke kun på hendes egne vegne, men for os alle i vores stødt voksende gruppe af brøkpensionister, som vil gøre op med denne forskelsbehandling.
Ifølge overgangsbestemmelserne for danske statsborgere med indfødsret af 7.6.1972, så har de ret til en fuld og eksportabel dansk social pension fra bosættelsestidspunktet, hvis de er indrejst til Danmark efter den 1.1.1973, altså den dag, hvor Danmark tiltrådte Det Europæiske Fællesskab, jf. pkt. 314 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 om folkepension og § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7.6.1972.
Så danske statsborgere med indfødsret, som har bosat sig i Danmark efter den 1.1.1972, har ret til fuld pension, uanset fra hvilket land på denne klode de måtte være indrejst fra.
Efter min mening kunne antallet af personer, der kun skal leve af en brøkpension i Danmark, reduceres kraftigt, hvis den danske regering og de danske myndigheder, her kommunerne og statsforvaltningerne, ville overholde ligebehandlingsprincipperne i EF-forordning 1408/71 og i andre bilaterale overenskomster om social sikring med lande udenfor EU/EØS.

Med venlig hilsen
Britta Schulz
http://www.retspolitik.dk/?p=931