Er jeg virkelig syg?

[Mumrik]

Sådan tænker jeg tit, specielt fordi man løber panden mod muren i forhold til JC! Hvis de ikke mener, at jeg er syg nok, narrer jeg så i virkeligheden min læge, psykiater og neuropsykolog? Er min sygdom noget, jeg bilder mig ind? Min sygdom kan jo ikke mærkes, fx med rygsmerter og andre fysiske skavanker. Er jeg bare en god skuespiller?

Sådanne tanker får jeg indimellem. Er det kun mig, eller er der andre, der også er plaget af samme tanker?

[tumnus]

Du er ikke alene om den følelse

Først efter 2½ år med svære neuropatiske smerter i ryg efter et brud troede en vikar på mig og indstillede mig til FP som gik igennem på under to mdr.
Før var jeg blevet beskyld at lyve, at spille skuespil, at jeg ikke gad at arbejde - og jeg oplevede flere gange at blive overvåget omkring mit hjem

Dette til trods af at min arbejdsskade var anerkendt og midlertidig erstatning bkev udbetalt - og egen læge, speciallæge fra forsikringsselskabet, egen ortopæd, psykriatisk speciallæge og smerteklinik alle sagde at jeg havde svære smerter og aldrig kom til at arbejde på nogen måde igen.

Ud over mine smerter har jeg desværre pådraget mig en stress- og belastningsreaktion, jeg tør stadig ikke åbne breve fra kommunen, mit sociale overskud er meget lille, har i
2½ år ikke været meget ude i samfundet af frygt for at møde medarbejdere fra JC.

Jeg slipper aldrig af med min stress, er blevet hyber-sensitiv og min grundlæggende tro på det gode i alle har fået en ordentlig brist - dette kan jeg takke JC for

[Bruno]

Ja, desværre er det sådan, at man som syg skal være meget stærk psykisk for at bevare sit selvværd. Ihvertfald hvis man har brug for hjælp fra det offentlige. Det er trist at forholdene er blevet sådan, men der må jo et eller andet sted være en god grund til, at den generelle mistro er opstået.
Det hjælper ikke på den situation vi står i, men hvis du prøver at tænke på, at du har god samvittighed og at det er en naturlig reaktion, at komme til at vakle, når man oplever meget mistro fra omgivelserne. Ja! så er det måske lettere at bære og at bevare sin stolthed.

[jjsonn]

Jeg har 3 brud i ryggen og har også dage hvor jeg tænker er jeg virkelig syg og har skånebehov, for det er ikke altid jc syntes det,

[foxx450]

Hej, du er ikke alene som tænker i den retning. Hvilke undersøgelser har du været igennem. Hilsen Sygeplejerske Foxx450

[MTVRV1]

det er nok mere om man ligger til fleks eller ej
ja man har skånebehov og så videre
men hvis det ikke er dokumenteret i alle detajler at ens arbejdeevne er nedsat 50 procent og der er 112 procent sammenhæng mellem hvad læger og ens arbejdsprøvning viser. så kan man desværre sidde fast, og især med den nye reform som vil gøre det endnu sværre og få tildelt fleks.

har aldrig snakket sygdom med kommunen i mine 4 år, da de ingen forstand har på mine lidelser. og alene det har gjort det lidt svært
har da også kæmpet med lægekonsulenten, men synes også læger har svært ved at lukke en sag. det kan være et lille hul som kommunen kan udnytte.

glem alt om hvad ens sagsbehandler tænker, det er vigtige er ens lægedokumentation og ens beskrivelse af arbejdsevnen.

men har aldrig været i tvivl om jeg var berettigede til pension
og da den sidste arbejdsprøvning og lægedokumentation peger på penison
ja så fik jeg den også til sidst.

men alfa og omega, hvis man gerne vil have fleksjob eller pension
så skal man alså ikke bruge kræfter på ens sagsbehandler eller ens jobcenter
men fremskaffe den bedst mulig lægedokumentation
dog kan man så komme i problemer, hvis ens lidelser alså ikke gør at ens arbejdsevne er nedsat 50 procent. for så kan man alså ikke få fleks selvom man er syg og har skånehov

[Camille]

Du er bestemt ikke den eneste der har det sådan Mumrik. Men du er IKKE tosset! Det er kun dig og ikke JC der ved om du har ondt eller ej! Der er ingen der skal komme og fortælle en syg hvor ondt de har og ikke har, for det ved den syge bedst selv.

Jeg har selv siddet i samme situation.
Jeg har grundet min skade fået en masse nervesmerter og jeg har "klaget" over dem flere gange for at få hjælp til dem og også ifb med undersøgelser til mén osv.
Jeg har været hos flere neurologer som trykker, prikker osv på mine ben og spørger "Kan du mærke det her?" Hvilket jeg jo godt kan, for problemet er ikke at jeg ikke kan mærke noget, tværtimod - problemet er at jeg kan mærke en masse ting som jeg ikke BURDE kunne mærke, såsom koldt og varmt der løber ned af mine ben, brændende fornemmelser på lårene, konstant sovende ben, m.m..

Men så længe at jeg kan mærke noget (altså de lægen trykker, stikker osv) så fejler jeg intet og det er bare mig der er noget galt med. Så sidder man virkelig dér, når flere siger at man intet fejler, og tænker "Er jeg komplet ragende sindssyg eller hvad?". Men jeg har efter at jeg er startet på smerteklinik og efter at jeg har fået medicin der hjælper på nervesmerterne, fundet ud af at det ikke er mig der er gak i låget.

Så du skal ikke tro at det er dig der er noget galt med, det er dem!

Stor til dig

[jjsonn]

Jeg er også i mange år blevet trykket osv. har så fået af vide du har ingen diskpolaps så blev jeg rynkel og hov der var nogel små brud, sidste år blev jeg så mr skannet efter haft ryg problemer i 20 år og hov der var jo en disk.

kom så på smerte centeret og blev trykket igen og så sage denne ældre læge, du har da en krafig slid gigt i hofterne, så tit tror jeg ikke de aner hva de snakker om.
De kikker på papirne og tænker 25 år hun gider ikke arbejde, det kan ikke passe der er noget.

[tm1978]

Nej, du er bestemt ikke alene. Jeg har også tit tænkt det. Jeg lider af OCD, depression og angst og det er heller ikke noget man kan "se", så jeg får også tit den følelse at folk tænker "hun gider ikke". Men der er da ikke noget jeg hellere vil end at arbejde 50 timer om ugen, hvis jeg så "bare" kunne slippe for alle de psykiske problemer.

K10 er fantastisk. Her er man aldrig "alene".

[Mumrik]

Hvor er det dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, der går og har de tanker! Problemet er, synes jeg, at selv om man har stolpe op og stolpe ned af erkæringer fra specialister, som alle entydigt siger, at man ikke kommer til at arbejde på normale vilkår, da arbejds- og funktionsevnen er varigt nedsat. Alligevel finder JC på noget... Det er sgu da til at blive vanvittig over, og dermed også mistroen til en selv. For JO den er begyndt at gnave rigtigt meget i mig.
Og at JC så skriver til mig, at de udfra mine papirer godt kan se, at jeg har nogen skåne hensyn, og så alligevel lukker min sag, det er da helt ude i hampen