Det kræver et godt helbred

[Carmen]

Dejligt, at det var en opbyggende start på smerteklinik, Sniffeline.

Kun det menneske, der aldrig har prøvet at være kronisk smerteplaget, har ingen idé om, hvor vigtigt det er at strukturere sin hverdag.
Rystede lige præcist på hovedet, da jeg oprindelig læste den udtalelse om "patientliggørelse" i et af dine tidligere indlæg og glædede mig over, at du fik den afkræftet i dag!

Tak for interessant link, nyt for mig.

[sniffeline]

Oprindeligt indsendt af Carmen

Dejligt, at det var en opbyggende start på smerteklinik, Sniffeline.

Kun det menneske, der aldrig har prøvet at være kronisk smerteplaget, har ingen idé om, hvor vigtigt det er at strukturere sin hverdag.
Rystede lige præcist på hovedet, da jeg oprindelig læste den udtalelse om "patientliggørelse" i et af dine tidligere indlæg og glædede mig over, at du fik den afkræftet i dag!

Tak for interessant link, nyt for mig.

Takker selv, Carmen

Det er også en forholdsvis ny operation i DK. Jeg ved de har udført den i England i et stykke tid (TV2 havde en udsendelse med Jason Watt, der fik udført operationen. Jeg tror programmet hed: Smerten bag smilet).

I min eufori glemte jeg helt, at berette om det sidste nye angreb fra kommunen.
Jeg havde efterlyst at få på skrift, hvilke behandlingsmuligheder der skulle til, for at jeg kunne blive helbredt. Sådan skulle jeg ikke ha' formuleret mig, men jeg mente jo at hvis kommunen forventer at jeg kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked (37 timers arbejdsuge) skulle der et mirakel til.

Kommunens Dr.Mengele (lægekonsulenten) har fuldstændig misforstået mig. Han skriver bl.a. :Undertegnede hæfter sig ved, at XX forventer nærmest smertefrihed og helbredelse, hvilket man selvfølgelig ikke endegyldigt kan sigte imod. *SUUUUK*

Da jeg skrev til kommunen hvilke behandling jeg skulle ha' for at blive helbredt, var det i ren provokation af at de ikke ser realistisk på min arbejdsevne.
Men det er da altid noget at Dr.Mengele erkender at jeg ikke bliver smertefri, men at han stadig mener at jeg kan klare 37 timers arbejdsuge er meget underligt. Mon han er klar over, hvor trættende det er for kroppen at ha' ondt?

I slutningen af Dr.Mengele's notat står der flg (ADVARSEL, ikke for sarte sjæle): Det skønnes derfor vigtigt, at der er XX der kommer til at "styre" smerterne og ikke ryggen. Risikoen vil være, at XX udvikler en kraftig identitet som patient, hvilket bestemt ikke er til gavn for XX og XX's pårørende.

4 linier ovenover denne sætning, står der desuden at jeg er sensitiv og skrøbelig. Jamen, HVIS jeg var sensitiv og skrøbelig, så er det da "dejligt" at få at vide, at jeg er en belastning for mine pårørende.

Jeg er efterhånden begyndt at tænke på, om lægekonsulenten har en personlig vendetta mod mig. Han forholder sig udelukkende til en psykologerklæring, der er fyldt med fejl, og som måske fint beskriver, hvordan jeg har det, når det er allerværst mht. smerter. Han ser helt bort fra udtalelserne fra mit intensive genoptræningsophold.

Mon kommunen er ude på at gøre mig psykisk syg, for at jeg kan blive puttet i den rigtige "kasse"?
Men desværre for dem, er det ikke muligt. Hold op hvor er jeg glad for de selvbetalte psykologtimer jeg havde tilbage i 2005. Jeg ved hvilke problemer jeg har, og de er udelukkende fysiske...........

De kan ikke ødelægge mit gode humør, og jeg vælger at se udtalelserne fra lægekonsulenten, som ren underholdning (tragikomisk). Gad vide hvor han har trukket sit lægebevis?

[sniffeline]

I fredags fik jeg brev fra socialudvalgsformanden. Fremtidig korrespondance skal foregå i Jobcenteret, mellem mig og min sagsbehandler. Altså samme sagsbehandler, der tilsidesætter lovgivningen.

Håbet om at få en retfærdig sagsbehandling er nu slukket. Så hvad gør jeg nu?Er det medierne der skal på banen, eller hva? Socialudvalgsformanden vælger åbenbart kun at lytte til hvad hendes medarbejdere siger, og deres ord er sandheden.

Kommunen fastholder at jeg kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked (37 timers arbejdsuge), til trods for at jeg ,pga. mit dårlige helbred, ikke har været arbejdsprøvet eller aktiveret i over 1 år. Det er ikke til at finde hoved og hale i kommunens sagsbehandling. Hvor mange år skal jeg gå, før at kommunen indrømmer at jeg ikke bliver bedre?

De fastholder deres påstand om at jeg bliver bedre, at jeg bliver stærk nok helbredsmæssig, til at kunne klare 37 timer. Altså at min tilstand ikke er varig. Undskyld mig, men i de snart 3 år, jeg har haft smerter, har jeg kun oplevet 30 min. "smertefrihed" (VAS 1-2). Og det var lige efter at jeg havde fået akupunkturbehandling.

Jeg skal åbenbart flyde rundt i dette tomrum i en evighed. Heldigvis at jeg har kærlige mennesker omkring mig, der hjælper mig med at holde livsmodet oppe. Mennesker der hjælper mig med at se det positive i mit liv.

Hvis jeg valgte at lytte til kommunens folk, havde jeg lagt 7 fod under, med en fin granitsten som hovedgærde. Hold op hvor kræver det en stærk psyke, at være syg i dagens Danmark.

[1futfe]

Hej Sniffeline

Jeg fik min på AUH i feb. 2012, da det stadig var forskningsprojekt, Jeg går derinde ved Professor Jens Christian Hedemann Sørensen.
Min virkede fint indtil feb sidste år, hvor jeg blev påkørt bagfra, mens jeg holdt for rødt lys, og fik piskesmældslæsioner i nakke, ryg og lænd, samt ny diskusprolaps samme sted, som den første sad og ødelagde mine nerver i ryggen med kroniske nervesmerter til følge.
Ved uheldet flyttede en af polerne sig, men han kunne ikke regulerere det væk, og endelig kom jeg igennem sundhedssystemet og fik ct scanning med kontrastvæske 13 mdr. efter uheldet, hvor han så kunne se den ny diskusprolaps, og det tryk den gav på nerverne. Den fik jeg så fjernet her d. 1. jul, og mit batteri til elektroderne løb tør for strøm d. 1 jun., så juni måned var et smertehelvede. Han har så rodet godt og grundigt i min ryg. Brækket stykker af mine ryghvirvler for at komme til den atypisk diskusprolaps og fjerne den, fjernede al det gamle arvæv og fritlagde nerverne. Og han har haft meget fat i min iskiasnerve til venstre ben, så jeg har været gennem et par hårde uger nu efter operationen.
Jeg skal så ind og tale med ham igen d. 24. aug. ang. udskiftning af elektroderne, og der håber jeg på den nyeste model med 16 poler og genopladeligt batteri.
Nb. Jason Watt var også samme sted, som jeg var og få elektroderne indopereret, men de virkede så ikke på hans fantomsmerter.