Håb for brøkpensionister der omfattet af EF-forordning 1408/71

[igam1951]

Kære Hrefna !
I 2003 blev vedtæget Førtidspensionsreform . Ydelsesstruktuten blev forenkles via bruttoficering. dvs at førtidspensionister fra 2003 får deres ydelser som fast sats.
Brøkpensionister efter 2003 har ikke mere krav på personligt tillæg ,som pensionister efter den gamel ordning. Hvad andgår brøkpensionister før 2003 , får de suppleret brøkpension i form af personligt tillæg. brøkpensionister efter 2003 er omfattet af § 27a aktivloven.
Før førtidspension skulle træde i kraft , blev der indgået en aftale om førtidspensionreform og det rummelige arbejdsmarked mellem regeringen ( Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, og Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.Citerer:" Aftalepartierne ønsker med førtidspensionsreform at styrke den aktivrettede indsats, at sikre personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne og at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen".
Hvad andgår brøkpensionister : citerer." Kontanthjælp efter de almindelige regler til brøkpensionister, dog således at den sammlede hjælp ikke kan overstige hvad brøkpensioisten ville kunne have fået hvis vedkommende havde optjent en fuld førtidspension."
§ 27 a, blev etableret i førtidspensionsreform fra 2003 og anvendes ikke til brøkførtidspensionister efter de gamle regler.
hilsner, igam

[igam1951]

Her vil jeg lægge det brev som jeg har skrevet til Skatteudvalget, fordi beskattning af § 27a ,som er beregnet efter trang er heller ikke i overensstemmelse med aktiv og skatteloven.

" Hermed tilsdender jeg nogle bilag som vedrører forskelle af beskatning af den samme ydelse, som er ydet i henholdt til § 27 a aktivloven/ supplement til brøkpensionister/, og er beregnet med hjemmel i Ankestyrelsens afgørelser SM A-18-06 og A-22-07. Jeg har skrevet om dette til Assens Kommune, Velfærdsministeriet, Arbejdsdirektoratet , Tilsyn med Kommunerne, Ombudsmand og Kommunaljura. Fra alle instanser fik jeg svar, at jeg skal selv henvende mig til Skattecenteri Middelfart. Derfra, ved telefonisk henvendelse fik jeg svar:" at alle forsørgelsesydelser er skattepligtige. Men de vil ikke fortælle mig, med hvilken hjemmel Odense Kommune yder supplement § 27a som skattefri. Jeg vil understrege, at man beskatter supplement § 27a af alle brøkpensionister i Assens Kommune som ekstra indtægt 41 %. derfor mener jeg at dette er en skandale, at man prøver at gøre denne sag som enkeltstående tilfælde. Og jeg tror ikke gisne om, at der måske drejer sig om nogle fordele ved atatsrefusion som er jo forskellige ved refusion til personlige tillæg og kontanthjælp. Er det ikke nok, at man som brøkpensionist får beskattet førtidspension 41% af ca. 6.600 kr. minus fradrag, så skal man også betale 41% af supplement § 27a. ca. 3.500 kr.?????.
Da denne ydelse er jo beregnet efter en konkret vurdering af intægter og udgifter, mener jeg at det er dybt uretfærdigt at der bliver trukket skat på 41 %. Jeg har sprugt Skattecenter Middelfart om, hvem beholder det 41% af supplementet, fik svaret at det gør Assens Kommune!!!!. Da har jeg stillet det samme spørgsmål til Borgerserviceleder i Assens Kommune, fik jeg at vide, at spørgsmålet er uvelkommende!!!. Og jeg behover ikke tilføje at skattepligtigt indkomst har også inflydelse på beregning af boligsikring, der bliver mindre når skattepligtig indkomst er større. Til sidst vil jeg tilføje at der er ikke noget tvivl om at kontanthjælpen efter § 27a er skattepligtigt, når den er ydet som fast sats.Det samme gælder starthjælp. Dette blev ændret i 1994 år; hvor man begyndt at yde kontanthjælp som fast beløbet. Før 1994 år; blev kontanthjælp en skattefri ydelse, som blev beregnet i forholdt til udgifter og indtægter.Med hvilken hjemmel i skattelovgivning beregner Assens Kommune kontanthjælp som er beregnet efter skøn, og beskattet 41% som ekstra indkomst, da kun kontanthjælp som er ydet efter faste satser er skattepligtigt??. Da man næsten hverdag hører om skattelettelser, mener jeg at det er uanstændigt at brøkpensionister blev pålagt en så stor byrde i form af " dobbeltbeskatning". Jeg vil bede Skatteudvalget om besvarelse og kommentar af denne skrrivelse. "

Jeg har aldrig fået svar fra udvalget.
ps: vedlagte bilag til dette brev kan man læse på Folketinget.dk. dokumenter-skatteudvalg-Alm.-del. bilag nr.93 af 1.01-09.
bilagene er udbetalingsmeddelelser fra Odense og Assens Kommune.

[igam1951]

Kære Hrefna !
I 2003 blev vedtæget Førtidspensionsreform . Ydelsesstruktuten blev forenkles via bruttoficering. dvs at førtidspensionister fra 2003 får deres ydelser som fast sats.
Brøkpensionister efter 2003 har ikke mere krav på personligt tillæg ,som pensionister efter den gamel ordning. Hvad andgår brøkpensionister før 2003 , får de suppleret brøkpension i form af personligt tillæg. brøkpensionister efter 2003 er omfattet af § 27a aktivloven.
Før førtidspension skulle træde i kraft , blev der indgået en aftale om førtidspensionreform og det rummelige arbejdsmarked mellem regeringen ( Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, og Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.Citerer:" Aftalepartierne ønsker med førtidspensionsreform at styrke den aktivrettede indsats, at sikre personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne og at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen".
Hvad andgår brøkpensionister : citerer." Kontanthjælp efter de almindelige regler til brøkpensionister, dog således at den sammlede hjælp ikke kan overstige hvad brøkpensioisten ville kunne have fået hvis vedkommende havde optjent en fuld førtidspension."
§ 27 a, blev etableret i førtidspensionsreform fra 2003 og anvendes ikke til brøkførtidspensionister efter de gamle regler.
hilsner, igam

[Ragdoll]

Igen tusinde tak for dine svar og din tålmodighed.

Jeg er Brøkførtidspensionist fra før 1.1.2003, sålænge jeg var enlig og bosiddende i Vinderup kommune, var der ikke noget problem, jeg fik min brøkpension suppleret op til hvad den ville have været, hvis jeg havde haft fuld pension.

Nu er jeg gift og bosiddende i Aabenraa kommune, og som gift får jeg også min brøkpension beskåret ligesom alle andre der er gift. Ydermere får jeg af kommunen af vide at de mener jeg som gift person, på grund af min mands indkomst, ikke længere er berettiget til at få min brøkpension suppleret op til det den ville have været, havde jeg været berettiget til fuld pension.

De siger jeg godt kan søge om et løbende personligt tillæg, men at jeg skal regne med at få afslag, pgr. min mands indtægt, og yderligere fordi de mener det skal trangs- og behovs-vurderes, ligesom man ville gøre det hvis det f.eks var et engangsbeløb der blev søgt om.

Forholder det sig virkelig sådan eller er det kommunen der igen vildleder i stedet for at vejlede?



Hrefna

[brøkpensionist]

Hej allesammen,

det glæder mig, at der er kommet skred i sagen, og så mange har reageret på mine indlæg, og jeg er faktisk igang med at skrive et nyt.

Jeg har tidligere skrevet, at tillægget iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71 skal ydes, hvis brøkpensionistens samlede indtægtsgrundlag, heri også ægtefællens, ikke oversteg den dobbelte sats af en dansk pension.

Dette er ikke korrekt, men stammer fra EU-dommen sag C-132/96, og vedrører derfor italiensk lovgivning.

EU-dommen sag C-132/96 og EU-dommen sag C-307/89 fastslog derimod, at tillægget skal tilkendes uden nogen form for trangs- eller behovsvurdering, hvis summen af de enkelte medlemsstaters pensioner tilsammen er lavere end bopælslandets pension.

Dette tillæg skal dog først udbetales, hvis bopælslandet også tilkender en pension eller har tilkendt en pension.

Dette tillæg er således uafhængig af egen eller en ægtefælles formue eller indtægtsgrundlag.

Dette tillæg iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71 er derfor ikke noget tillæg som personlige tillæg i pensionslovene eller tillægget iht. § 27a i aktivloven.

Dette tillæg skal sikre, at en person, der har optjent i pensionsrettigheder i mere end én medlemsstat, skal have samme levefod som bopælslandets egne pensionister, der ikke har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. art. 42 i EF-traktaten.

Hverken Ankestyrelsen, den danske lovgiver eller kommunerne tog hensyn til, om en pensionist kunne være omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 eller for den sags skyld af andre overenskomster om social sikring, som Danmark har indgået med lande udenfor EU/EØS.

Ankestyrelsen blev også først interesseret i min sag, da jeg henviste til art. 50 i EF-forordning 1408/71, og kort tid efter skrev Ankestyrelsen til mig, at de vil undersøge om praksis omkring § 27a i aktivloven er i strid med Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71.

Men Ankestyrelsen glemte vist at inddrage og undersøge, om § 27a i aktivloven også er i strid med EF-traktaten, som i art. 42 (tidligere art. 51) siger følgende:

"Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:

a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse

b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder."

Denne artikel i EF-traktaten henviser mange EU-domme til, bl.a. sag C-244/97 (Gerdina Lustig) eller sag C-224/98 (D'Hoop).

Art. 49 i EF-forordning 1408/71 er også meget interessant, fordi ikke alle medlemsstater yder alderspension på samme tidspunkt eller tilkender en person førtidspension, bare fordi en medlemsstat har gjort det, og her kommer sagen Gerdina Lustig ind i billedet.

EU-dommen sag C-244/97 fastslog følgende i lyset af art. 42 i EF-traktaten:

"Artikel 49, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1408/71, som aendret og ajourfoert ved forordning nr. 2001/83, samt artikel 49, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1408/71 i den version, der fremgaar af forordning nr. 2001/83, som aendret ved forordning nr. 1248/92 og ved forordning nr. 3096/95, skal fortolkes saaledes, at de paalaegger den kompetente institution, hvis den paagaeldende alene opfylder betingelserne i én medlemsstats lovgivning for udbetaling af en, selv begraenset, alderdomsydelse, uden at det er noedvendigt at medregne forsikrings- eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter en anden lovgivning, hvis betingelser ikke er opfyldt, ikke desto mindre i henhold til artikel 46 i forordning nr. 1408/71 at medregne de perioder, der er tilbagelagt efter sidstnaevnte lovgivning, naar der som foelge heraf kan tildeles den paagaeldende en hoejere alderdomsydelse indtil det tidspunkt, hvor dennes betingelser ligeledes er opfyldt. "

Jeg og mine 2 polske veninder befinder os i samme situation som Gerdina Lustig, for hverken Tyskland eller Polen vil tilkende os førtidspension, bare fordi Danmark har gjort det.

Jeg har allerede søgt Herning Kommune om omberegning af min danske pension iht. art. 49 i EF-forordning 1408/71, som efter min mening betyder, at Herning Kommune skal medregne mine tyske forsikringstider og sidestille dem op til en brøk på 40/40, indtil jeg får tilkendt en tysk pension, senest den 28.6.2030, når jeg overgår til tysk alderspension.

Men da jeg først fandt frem til denne bestemmelse i EF-forordning 1408/71 efter afslaget fra min tyske rentekasse og efter, at Herning Kommune overdrog min klage til Det Sociale Nævn, mener Herning Kommune ikke, at de skal efterkomme min ansøgning om omberegning, fordi sagen er under behandling i Det Sociale Nævn, så jeg har nu også klaget over dette afslag fra Herning Kommune.

Jeg kan kun håbe på, at Ankestyrelsen, Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet snart vil træffe korrekte afg'ørelser i mine sager, som er i overensstemmelse med EF-traktaten og Rådets forordninger.

Hilsen
brøkpensionist

[brøkpensionist]

Hej til jer alle igen,

jeg synes, at Igam har rigtig fat i mange aspekter i forhold til EF-forordning 1408/71 og § 27a i aktivloven, og mange af disse aspekter har jeg også henvist til mine sagsfremstillinger over for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen går nemlig stik imod lovforslaget L 137 af 15.12.2000, altså førtidspensionsreformen fra 2003, som netop afskaffede trangsvurderingen for førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension fra 1.1.2003, netop fordi personlige tillæg for disse førtidspensionister blev afskaffet med dette lovforslag og denne førtidspensionsreform.

Og med bistandslovsreformen i 1998 afskaffede Danmark trangsvurderingen for alle modtagere af en bistandsydelse i Danmark, fordi hjælpen i dag afhænger af, om indtægtsgrundlaget og formuen ligger under visse grænser i aktivloven, og hjælpen ydes ikke længere i forhold til et skøn, men efter faste satser.


Af lovforslaget L 137 af 15.12.2000 fremgår under pkt. 4.2 og pkt. 4.3 følgende:

"4.2. Antallet af ydelsesniveauer reduceres

Med forslaget om ét ydelsesniveau opnås et gennemskueligt system for borgerne og sagsbehandlerne, hvilket igen vil medføre en øget retssikkerhed på området. Desuden kan de kommunale ressourcer i stedet anvendes mere konstruktivt på den aktiverende indsats.

4.3. Forenkling af ydelsesstrukturen

Forsørgelsesydelse

Det foreslås, at førtidspensionsydelsen efter pensionsloven fremover skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Det betyder, at pensionsloven alene skal indeholde regler om kompensation for manglende indtjening ved erhverv og ikke regler om kompensation for merudgifter på grund af handicap. Denne kompensation foreslås i stedet ydet efter lov om social service.

Som konsekvens heraf foreslås det, at bistands- og plejetillæg samt invaliditetsydelse ikke længere ydes efter pensionsloven, men at der ydes kompensation for handicap efter reglerne i forslaget til ændring af bestemmelserne i lov om social service.

På samme baggrund foreslås reglerne om personligt tillæg herunder helbredstillæg ophævet for kommende førtidspensionister. Ligeledes foreslås det, at status som førtidspensionist ikke længere skal have betydning for retten til ydelser efter børnetilskudsloven.

Med dette lovforslag vil pensionsloven herefter alene give mulighed for at yde et forsørgelsesbeløb til førtidspensionister.

For kommende førtidspensionister, som på grund af reglerne om optjening ikke er berettiget til fuld førtidspension, og som efter de gældende regler ville have mulighed for at få pensionen suppleret med personligt tillæg, foreslås det, at der i aktivloven indføres en bestemmelse, der giver adgang til at yde supplerende hjælp til disse.

Bruttoficering af pensionsydelsen

Der foreslås en forenkling af førtidspensionsydelserne til én bruttoficeret (skattepligtig) førtidspensionsydelse. Pensionen skal bestå af ét beløb i stedet for - som efter gældende regler - at være sammensat af flere forskellige beløb og tillæg. I forlængelses heraf foreslås indtægts- og ægtefælleafhængigheden ændret.

Det forslås at førtidspensionsydelsen skal svare til dagpengeniveauet for enlige og 85 pct. heraf for gifte/samlevende"

Og under bemærkningerne i dette lovforslag til § 4 står følgende:

"Til § 4

Til nr. 1.

Det foreslås, at personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension, får adgang til at supplere hjælpen op med kontanthjælp, men at der indlægges en øvre grænse svarende til, hvad de pågældende ville have været berettiget til i tilfælde af fuld optjening. Således svarer kontanthjælpen for forsørgere praktisk talt til satsen for gifte og samlevende førtidspensionister jf. forslagets § 1, nr. 33, til affattelse af § 49, stk. 1, nr. 8.

...

Hjælpen ydes efter de normale regler i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder eksempelvis, at ansøgeren ikke er berettiget til hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, der kan dække det økonomiske behov. Det betyder endvidere, at der sker fradrag for såvel egne som ægtefælleindtægter, herunder naturligvis de beløb, ansøgeren modtager i pension fra Danmark eller fra udlandet."

Der står altså i lovforslaget, at førtidspensionen for dem, der er berettiget til fuld pension, samt hjælpen iht. § 27a i aktivloven for brøkpensionister, der er berettigede til kontanthjælp, skal svare til dagpengesatsen for enlige og 85% heraf for gifte/samlevende.

Men som det også fremgår af dette lovforslag, så falder alle de stakkels brøkpensionister ud af dette system, hvis de har for megen formue eller en ægtefælle, der skal forsørge brøkpensionisten, og ægtefællen har så stor en indtægt, som umuliggør hjælp efter aktivloven.

Så sørgeligt, det end er, så synes jeg, disse brøkpensionister skal lade sig skille af ægtefællen, hvis det kan hjælpe på økonomien.

Men som trøst kan jeg oplyse, at også folkepension og førtidspension afhænger af pensionistens og ægtefællens indtægter, så dette fænomen rammer alle, der er gifte eller samlevende, hvorimod samlevende ikke har forsørgelsespligt over for hinanden i aktivloven.

Det er også grunden, hvorfor jeg har fravalgt nogensinde at blive gift igen.

Med A-18-06 og A-22-07 fastslog Ankestyrelsen, at der i lovforslaget ikke skulle være nogen som helst holdepunkter for, at hjælpen iht. § 27a i aktivloven skulle ydes på en anden måde end den, som gælder i forhold til personlige tillæg, som ifølge lovforslaget fremover kun skal være forbeholdt folkepensionister.

Jeg synes, Ankestyrelsen skulle have gjort sig den umage at nærlæse dette lovforslag, da Ankestyrelsen afsagde A-18-06, A-22-07 og A-25-08.

For det gjorde Ankestyrelsen åbenbart, da Ankestyrelsen afsagde A-8-05 og A-2-06, for i disse afgørelser indgik lovforslaget korrekt.

Jeg mener heller ikke, at personer, der er omfattet af EF-traktaten eller Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 eller af overenskomsterne om social sikring med lande som Marokko, Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan, Schweiz, Canada, Østrig, Quebec, Finland, Norge, Sverige, Grønland og Færøerne er omfattet af begrebet "visse persongrupper" i forhold til § 27a i aktivloven, fordi alle disse personer har ret til et tillæg op til fuld pension eller til en grundpension.

Men nu må det være nok for denne gang, for det er igen en stor mundfuld fra min side, som også tog lang tid for mig at forstå.

Hilsen
brøkpensionist

[igam1951]

Svar til Hrefna !
Jeg ved iike så meget om brøkpensionister før 01.01.2003. men jeg mener at man skulle beregne din førtidspension på denne samme måde som man beregner førtidspension til personen som har altid boet i Danmark og er gift, og begefter trække fra beløbet 30/40 dele af den beregnede pension. det manglende 10/40 dele skulle man supplere via personligt tillæg.Jeg har fundet nogen lovgivning på "Socjaljura" om personligt tillæg til førtidspension før 01.01.2003.

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Socialministeriets vejledning nr. 54 af 31/8 2007.


Kapitel 12 – Generelt om personlig tillæg
Lovens § 17 og bkg. §§ 24-33

114. Kommunen kan efter ansøgning yde personligt tillæg til pensionister, der modtager pension efter loven. Der kan ikke ydes personligt tillæg til modtagere af invaliditetsydelse og til personer, der alene modtager udenlandsk pension, og som ikke modtager pension efter loven.

Varmetillæg, § 17, stk. 1

Der kan ydes personligt tillæg til betaling af pensionistens opvarmningsudgifter, se lovens § 17, stk. 1. Efter ansøgning tager kommunen stilling til, om ansøger opfylder betingelserne for varmetillæg. Reglerne for varmetillæg er fastsat i bekendtgørelsen. For pensionister, der har modtaget varmetillæg før 1. januar 1988, beregnes varmetillægget efter særlige overgangsregler, se punkt 119. Varmetillæg udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent, se punkt 121 og 171.

Personligt tillæg, § 17, stk. 2

Kommunen kan efter ansøgning træffe afgørelse om et personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, se lovens § 17, stk. 2 og pkt. 117. Tillæggets størrelse er ikke afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Petroleumstillæg, § 17, stk. 3

Der kan ydes et tillæg til udgifter til petroleum under visse nærmere angivne betingelser, se lovens § 17, stk. 3, og punkt 137ff. Tillægget er ikke afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Tildelingstidspunkt, § 17, stk. 4

Personligt tillæg efter § 17 kan tidligst ydes og udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor der er tilkendt social pension efter §§ 14 og 16.

Ansøgning

115. Personligt tillæg ydes efter ansøgning. Kommunen bør generelt vejlede pensionisterne om muligheden for tildeling af personligt tillæg og i forbindelse med drøftelser med pensionisten om økonomiske forhold mv. være opmærksom på, om pågældendes forhold kan afhjælpes ved andre foranstaltninger end tildeling af personligt tillæg.

Pensionisten ansøger kommunen om personligt tillæg. Kommunen kan efter ønske eller behov være pensionisten behjælpelig med ansøgningen.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Personligt tillæg og helbredstillæg kunne ikke afvises med den begrundelse, at ansøgning er indgivet for sent. Med konkret begrundelse blev der truffet afgørelse om at fravige princippet om, at der skal ansøges om hjælp før en behandling iværksættes, se SM P-39-04.

Generelt om ydelse af personligt tillæg

116. Personligt tillæg ydes kun, når det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem private midler eller støtte efter anden lovgivning, fx efter lov om social service og efter sundhedsloven.

Medicin

Sundhedsloven, der med virkning fra den 1. januar 2007 blandt andre erstatter lov om offentlig sygesikring, indeholder regler om størrelsen af det offentliges tilskud til medicin, herunder regler om egenbetaling og særlige regler for pensionister.

Efter sundhedsloven er der ud over det generelle tilskud mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra lægen kan bestemme, at der ydes tilskud til personer med et stort, varigt behov for lægemidler (kronikertilskud), enkelttilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er meddelt generelt tilskud, forhøjet tilskud og terminaltilskud. Der kan endvidere ydes tilskud til håndkøbslægemidler, der ordineres på recept til pensionister. Der henvises til sundhedsloven kap. 42.

Hvem træffer afgørelse

Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt pensionisten opfylder betingelserne for tildeling af personligt tillæg. For pensionister, der bor i udlandet, er det Sikringsstyrelsen, der træffer afgørelse om personligt tillæg, se punkt 389 og 397ff.

Boligudgift

Boligydelse efter lov om individuel boligstøtte skal medregnes ved opgørelsen af det økonomiske behov, uanset at en del af boligydelsen udbetales som lån, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-1-94.

Brøkpension

En pensionist, som modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne - brøkpension - kan efter ansøgning om et personligt tillæg eventuelt få dækket et ekstra hjælpebehov. Kommunen skal også i disse tilfælde træffe afgørelse om størrelsen af tillægget efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens indtægter og faste udgifter, se punkt 117 og Ankestyrelsens principafgørelse SM P-4-97.

Egenbetaling

Det er ikke efter pensionsloven udelukket at yde personligt tillæg til egenbetaling efter anden lovgivning, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-8-02.

Ægtefælle

Udgifter til pensionistens ægtefælle, der ikke modtager pension, afholdes ikke efter lovens regler, men kan eventuelt ydes efter anden lovgivning.

Børn

Udgifter til forsørgelse af pensionisters børn kan derimod dækkes efter reglerne om personligt tillæg, hvis pensionisten har forsørgelsespligt over for dem, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Samlever

En samlevers indtægt og formue indgår ikke i den økonomiske vurdering af, om en pensionist har ret til et personligt tillæg, da der ikke er en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-1-02.

Tilbagebetaling

Om eventuel tilbagebetaling af personligt tillæg henvises til pkt. 323.

Til toppen af siden


Kapitel 13 – Personligt tillæg, lovens § 17, stk. 2.
Konkret, individuel afgørelse

117. Kommunen skal træffe afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkelt sag foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold - dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension og alle andre indtægter og formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.

Størrelsen af indtægt eller formue kan herunder vurderes i relation til det formål, der søges om personligt tillæg til at dække. Det er ikke afgørende, hvilken udgift pensionisten anmoder om at få dækket via personligt tillæg, men om pensionisten har mulighed for at afholde de nødvendige og rimelige udgifter vurderet i forhold til indtægter og formue.

Kommunen skal således ved hver enkelt ansøgning om personligt tillæg foretage en nærmere individuel vurdering af, om pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv burde kunne afholde den udgift, som pensionisten søger personligt tillæg til at dække. Først når kommunen efter en samlet vurdering finder, at pensionistens økonomiske forhold er særligt vanskelige, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om tildeling af personligt tillæg.

I kommunens vurdering af pensionistens økonomiske forhold kan hverken et bistands- eller plejetillæg generelt holdes udenfor, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-2- 96, derimod indgår en likvid formue i form af godtgørelse for varigt mén ikke i den samlede økonomiske vurdering, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-2-00.

Løbende ydelse

118. Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling fortsat er til stede. Træffer kommunen afgørelse om at yde personligt tillæg som en løbende ydelse, skal kommunen følge pensionistens forhold, fx ved samtidigt med afgørelsen at fastsætte tidspunkt for ny vurdering af sagen.

Hilsner Igam

[brøkpensionist]

Dit tillæg iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71 afhænger overhovedet ikke af din ægtefælles indtægter eller jeres formue.

Dit tillæg iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71 afhænger alene af, om du har optjent pensionsrettigheder i mere end én medlemsstat, altså om du er vandrende arbejdstager.

Har du optjent pensionsrettigheder i mere end én medlemsstat, som du iht. EF-forordning 1408/71 kan få samordnet, så er du berettiget til dette tillæg.

Tillægget iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71 er hverken et personligt tillæg eller et tillæg iht. § 27a i aktivloven, men skal ydes, hvis summen af de enkelte medlemsstaters pensioner er lavere end bopælslandets pension og bopælslandet også har tilkendt pension.

Hilsen
brøkpensionist

[igam1951]

Det har du fulstændigt ret når det drejer sig om EU lovgivning.
Man jeg har prøvet at skrive lidt om personligt tillæg , da brøkpensionister før 2003 får suppleret brøkpension med dette tillæg og ikke med § 27a.
Jeg vil råde Hrefna at hun alligevel søger om supplering og samtidig ville hun henvise til Eu- regler i sin ansøgning. Ud over det, mener jeg at hun burde skrive til EU Kommissionen. Du har jo skrevet så konkret om forordning 1408/71 , så er der ingen problemer med at formulere en klage. Jeg synes at Du har gjørt det fremragende og håber at folk - brøkpensionister , ville benytte sig af dine indlæg og begynder klage til EU Kommissionen.
mange hilsner
igam

[Ragdoll]

....begge to

Jeg vil helt sikkert gå videre med sagen, jeg er berettiget til pension både fra Danmark, hvor jeg er bosiddende og også har fået tildelt min førtidspension (brøkpension). Og fra England hvor jeg har boet og arbejdet igennem en årrække.

Så jeg mener helt bestemt at jeg skal henvise til EU-forordning 1408/71

Derudover vil jeg henvise til EMRK (menneskeretskonventionen) som Danmark også har tilsluttet sig.

Såvel som til Retssikkerhedslovens §3 og 5, om kommunens særlige forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning i forhold til alle muligheder efter lovgivningen.

Hvilket Aabenraa og Herning kommuner ikke har gjort i mit tilfælde, tværtimod.

Endnu engang tak.

Hrefna