Nå, hvad laver du så?

[custer]

I tråd med hvad andre har svaret kan man jo svare: "Jeg er Rentier" - For det er jo en opsparet kapital som vi lever af (vores, vore forældres skatteindbetalinger) !

Have a nice day

[Karo]

Den kritiske indstilling til førtidspensionister er også andre stader i verden, jeg læser mange idiotiske angreb mod syge på nettet i andre lande også.

Men jeg har altid været ligeglad med hvad andre mener om mig og jeg lider ikke af social angst, derfor hvis der er nogen som forsøger sig med at være ond overfor mig så ”skyder jeg med det samme ”.
Sådan er det blevet i 2010.

Det er nok lettere at være en ældre førtidspensionist og man få ikke stillet de samme emsige spørgsmål.
Men faktisk så har jeg erfaret at de mist emsige er dem som hylder sig igennem arbejdsprøvninger og andre opslidende strabadser og dem som få alle mulige tilskuds og ydelser fra kommunen.

Man skal hellere ikke glemme alle disse "efternøller" ( efterlønner), som forsæt tjener gode penge, og er ved muffen, men som rynker på næsen af førtidspensionister.
Jeg kender et par stykker af dem, føj siger jeg bare til sådan en hykleri.

Personligt så svarer jeg slet ikke, men i verstfejl så siger jeg at jeg klarer mig for de gevinster fra de gode gamle investeringer som jeg har levet tidligere i livet. Og det er hellere ikke helt løgn.

Som stemning er i dag, synes jeg ikke at man skal fortale om det at man er på førtidspension, kun hvis det er højst nødvendigt.

Folk har ond i hvis sted og æder råt alt det hvad der står i pressen.

[mugge]

Oprindeligt indsendt af Peppe

I mit tilfælde svare jeg, når adspurgt direkte.

"Jeg er på FP. Fordi jeg er smadret af arbejdsmarkedets horrible krav til sine medarbejdere. Af kravet om at det skal gå hurtigere, i akavede arbejdsstillinger, for mange gentagne bevægelser. Kravet om at du uden problemer skal magte normal arbejdstid, overarbejde, sociale arrangementer med kollegaer og helst også være online og ved mobilen hvis der er brug for dig når du endelig når hjem."

Det lukker munden på de fleste!

Så er der selvfølgelig de som så kommer med "Jamen du ser da ikke syg ud"

Der plejer jeg at give modsvaret "Jamen du ser da heller ikke dum ud!"

Egentligt rager det jo ikke andre hvad vi laver eller ikke laver?

[Peppe]

Egentligt rager det jo ikke andre hvad vi laver eller ikke laver?

Nej men de spørger alligevel!

Og jeg er opdraget til hjemmefra at svare når spurgt!

Det gør jeg så bare

[Ninja]

Tja, man ka' jo også bare sige man er ansat ved kommunen........man får jo i hvert fald sin løn derfra, så lidt sandt er det jo

Aaaah, ok!!

[Simmer]

Jeg er på ledighedsydelse, men har en laaaang liste bag mig med mange forskellige jobs. Det betyder at når jeg møder nogen jeg kender, igen og igen må forklarer mig og svare på de undrende spørgsmål om hvad der nu gik galt, siden jeg igen er startet et nyt sted.
Pt er min situation blevet forværret og jeg risikere måske at ende på fp, en tanke jeg har lidt svært med at forenes med, men jeg ved godt at det nok vil være det bedste for mig....
Skulle det ende med fp, tror jeg bestemt ikke det bliver nemmere at møde folket på gade og skulle svare på det obligatoriske password: Hvad laver du?Mange har svært ved at forstå hvorfor jeg i det hele taget er under fleks, da jeg jo hverken sidder i kørestol, eller render rundt med en kasserolle på hovedet.

[den stille]

ja jeg har godt nok lige fået afslag på førtidspension men skal til at anke den.
jeg er også ved at blive skør over ? hvad laver du så...
og kommunen vil ikke give mig nogen form for støtte i mellemtiden.
så jeg har ingen idenditet, kan ikke placeres i nogen kategori.
jeg har udnævnt mig selv til hjemmegående husmor, så det siger jeg, så spørger folk ikke mere om det.
så siger de det må være dejligt... ja siger jeg... men de skulle bare vide hvad jeg tænker. jeg ville helst have fungeret på arbejdsmarkedet som dem.

jeg har nemlig også oplevet at folk ikke tror man er syg mange gange når man så endelig har en god dag og bevæger sig uden for døren

[Stonie]

Jeg plejer at sige jeg er "Langtidssygemeldt" og at jeg venter på en ny behandlingsform.
Hvad folk tænker, det rager mig en høstblomst.
Jeg har arbejdet siden jeg var 11 år (Fotomodel, Avisbud, Slagterbud, Arbejdsdreng, Konstabel, Elektriker, Tekniker...osv) og betalt en masse i skat.
Og hvis de absolut skal ytre sig i negative vendinger, kigger jeg kort på dem og ignorere dem demonstrativt. Med stor overbevisning nægter jeg at svare eller kommentere noget som helst.
Hvis de har noget imod den måde vores system er indrettet på, så kan de jo rette henvendelse til de rette personer.
Men jeg kan godt forstå at mange har svært ved at opretholde deres identitet.

[Stonie]

Oprindeligt indsendt af Peppe

Så er der selvfølgelig de som så kommer med "Jamen du ser da ikke syg ud"

Der plejer jeg at give modsvaret "Jamen du ser da heller ikke dum ud!"

Genialt.......Særligt i mit tilfælde med kraftig dobbeltsidig Tinitus...
(Gid jeg havde et lille apparat jeg kunne proppe i deres øre, og så bede dem om at gå med i et døgns tid.
Ihvertfald hele natten...Og så se hvordan de ville klare den kommende arbejdsdag uden at have sovet....)

[Stonie]

Oprindeligt indsendt af odiedog

Nu har jeg endelig fået læst alle indlæg i denne tråd, og jeg synes der er mange gode råd og erfaringer. Jeg synes det kunne være interessant hvis der er nogen der har et bud på hvad man siger til børn.... Nogle gange er det desværre lidt for tydeloigt at det er de voksne der har sendt spørgsmålet, hvilket i den grad får mig i det røde felt, men barnet kan jo ikke så godt gøre for det. Men her i julen er der mange der er sammen med børn de ikke kender og som gerne vil have en forklaring på hvorfor man ikke går på arbejde og hvad man så laver i stedet og måske er nogle af de små pus blevet nogle store unger, der er vant til ofte at blive spurgt til, hvad skal du så lave når du bliver stor, til næste år osv. Så for dem er det et helt naturligt spørgsmål, som jeg gerne ville give et "godt" svar på.

Jeg siger/ville sige: "Jeg havde et rigtigt godt job som Medico Tekniker men så blev jeg syg"...Næste spørgsmål: "Hva er en Medico Tekniker ?"
Altså, hvis muligt, prøve at fremhæve hvad man lavede og få en samtale igang omkring det.
Der er en del svar her hvor folk virker flove over deres sygdom. Det er noget pjat. Men også forståeligt i dagens samfund hvor livskvalitet måles i økonomi og statussymboler.
Hvor stress og arbejdsskader er tegn på heltegerninger og vovemod.