Nå, hvad laver du så?

[Zastrow]

Jeg vil bare sige til jer allesammen, at I med STOLTHED burde forkynde, at I er flex'ere, førtidspensionister, på kontanthjælp eller andet.

Uanset hvad - har vi jo alle ydet det, der overhovedet var muligt.
Sygdom er hver mands herre - og det kan ingen ændre på.

De der ulykkeligvis stadig er på kontanthjælp - kan jo ikke gøre for at kommunerne er så ineffektive og inkompetente - at deres sager ikke er gået i orden endnu. (Forbandet svineri i øvrigt).
Håber virkelig der kommer et HAV af af retssager mod kommunerne, hvor folk tilkendes betaling af sygedagpenge m.v. med tilbagevirkende kraft, sådan som vi så det i en nys afgjort retssag.

DERFOR - ALLESAMMEN - ret ryggen (hvis den ikke gør for ondt) - og vær stolte af jer selv og hvad I er...

Mange hilsner til jer alle
En FLEX'er - der er STOLT af at være det.

[lunamaria]

Ja og så skete det for mig i dag...
Jeg mødte en gammel veninde, som jeg ikke har talt med i flere år..Som altid bliver der spurgt om hvordan det går..Så kom den !!! Den underlige følelse af at være flov - flov over at være fortidspensionist..Jeg følte at jeg måtte forklare mig helt vildt, da hun selvfølgeligt kender mig rimelig godt men ikke har set mig når jeg er "underlig" .
Inden spørgsmålet om hvad jeg laver kom , sagde jeg . Jo jeg er blevet førtidspensionist og ... på grund af...øh... Borderline og andet underligt......
Jordens særeste følelse, at stå der og "forsvare " sig..
Og hvorfor gør man det.. ???
Det er jo kun lige gået op for mig at jeg faktisk er det..Men acepteret det....nej det har jeg åbenbart ikke endnu...
Dog må jeg sige at det er rart at være når jeg går i min egen lille verden og kan tage det med ro og gøre tingene i mit tempo..Ja og hvorfor så forsvare sig over for andre , når man faktisk er glad for at være det...langt om længe...

[lola44]

Jeg hader også det spørsgsmål, at man skal stå og forklarer hele historien en gang til. Jeg har droppet at forsøge at få folk til at forstå hvordan man har det. Når jeg får spørgsmålet, svarer jeg for det meste: går hjemme og når hvorfor det? spørgsmålet kommer: passer min sygdom. Det får det meste folk til at stoppe.

[Indiansummer]

Hej til jer alle. Jeg er frygtelig ked af, at leve i et land, hvor der er så lidt plads til syge mennesker. Dette kan jeg kun tilskrive en regering som i den grad har hjernevasket folk, i at tro at folk som ikke er på arbejdsmarkedet er nassere og snyltere.
De får medie tid, til at proklamere at disse individer skal jagtes døgnet rundt, og der gælder ingen kære mor.

Jeg vil da også helst tro, at når de spørger hvad laver du så?, at det er fordi de spørger mig, men må nok give nogen ret i at det er small talk. Som at spørge hvordan går det?

Jeg siger ærligt når nogen spørg, at jeg er førtidspensionist, men hvis nogen som jeg næsten ikke har noget med at gøre, spørg hvordan går det? Ja! så går det godt. Jeg føler mig ikke forpligtet til at skulle svare nogen som ikke er med i mit liv, om noget som helst. Det er bare en talemåde, hvad går du så og laver? For at finde ud af, hvordan man skal fortsætte samtalen.... Man bliver sat i æsker og bokse.

Hvorfor skal jeg overhoved tænke, hvad tænker den og den om mig? Der er intet som r****, mig mindre. Der har jeg nok altid været en ener, jeg er ligeglad hvad folk går og tænker, det er deres problem.

Hvis de vil mig oprigtigt, så kan de godt tåle at høre sandheden, og hvis ikke, så er jeg bedre stillet uden disse mennesker.

Men jeg kan stadig blive ked af, at det er den gænse holdning, som selvfølgelig stammer et sted fra, for så længe vi har råd til at være med i en krig som koster kassen, uden at nogen siger noget om dette, så kan jeg kun beklage at lille fru og hr Danmark, kan misunde en som er syg, at denne har fået førtidspension, og som pr automatik ses på som samfundsnasser... Det er trist, og at dette menneske skal føle sig mindre værd for det.

Hvis et land er så lille, at det ikke engang med værdighed, kan samle syge svage og udstødte op, ja så er det et fattigt land. Kh Indiansummer

[trold70]

Jeg siger det lige ud til dem jeg møder at jeg går hjemme da jeg er på førtidspension, men fortæller ikke hvorfor jeg har den til allesammen. Så hvis der så er nogen af dem spørger mig så siger jeg det selvfølig

[Antoniette]

Nu er det efterhånden nogle år siden, at jeg startede denne tråd. Det har været rart at vide, at der var andre her på K10 som kunne sætte sig ind i problemet med spørgsmålet "Nå og hvad laver du så?"

Nu vil jeg så lige komme med en opdatering. Her i sommers blev jeg ansat på et museum, det er kun hver 3. weekend, men jeg har virkelig kæmpet for at kunne klare det. Jeg havde ikke haft et arbejde i 10 år, så nemt var det bestemt ikke. Jeg skulle også bruge mange kræfter på at sige fra og forklare alle om de ting som jeg ikke kunne deltage i.

De penge jeg tjener, bliver trukket i min boligsikring, så jeg får ikke nogen økonomisk gevinst ud af det. Da jeg fortalte dette til nogle af de andre ansatte, så de helt mærkelige ud i hovedet og spurgte mig, hvorfor i al verden jeg så gad at arbejde?
Og det er her spørgsmålet "Nå, hvad laver du så?" kommer ind i billedet.... I det sidste halve år har jeg sluppet for at skulle lyve om dette spørgsmål, nu kunne jeg pludselig sige at jeg arbejdede på det pågældende sted. Jeg indrømmer det blankt:
Sikken en befrielse
At det kun er nogle timer om måneden rager jo ikke nogen. Hvis jeg så lære folk bedre at kende, så kan de altid få at vide at jeg er førtidspensionist.

En anden løsning, for dem der også hader at besvare spørgsmålet "Nå, og hvad laver du så?" Kunne være at melde sig ind i en eller anden forening eller klub. Så kan man svare, at man er inde hos Røde Kors, arbejder for et politisk parti eller noget i den retning. Så undgår man at skulle lyve og finde på dit og dat eller komme med en forklaring om hvorfor man er på FP (jamen du ser jo ikke syg ud!). Man behøver jo ikke at sige noget om, at man kun er der i få timer.

Blot et råd

[Mizzunderstood]

Oprindeligt indsendt af Antoniette

Nu er det efterhånden nogle år siden, at jeg startede denne tråd. Det har været rart at vide, at der var andre her på K10 som kunne sætte sig ind i problemet med spørgsmålet "Nå og hvad laver du så?"

Nu vil jeg så lige komme med en opdatering. Her i sommers blev jeg ansat på et museum, det er kun hver 3. weekend, men jeg har virkelig kæmpet for at kunne klare det. Jeg havde ikke haft et arbejde i 10 år, så nemt var det bestemt ikke. Jeg skulle også bruge mange kræfter på at sige fra og forklare alle om de ting som jeg ikke kunne deltage i.

De penge jeg tjener, bliver trukket i min boligsikring, så jeg får ikke nogen økonomisk gevinst ud af det. Da jeg fortalte dette til nogle af de andre ansatte, så de helt mærkelige ud i hovedet og spurgte mig, hvorfor i al verden jeg så gad at arbejde?
Og det er her spørgsmålet "Nå, hvad laver du så?" kommer ind i billedet.... I det sidste halve år har jeg sluppet for at skulle lyve om dette spørgsmål, nu kunne jeg pludselig sige at jeg arbejdede på det pågældende sted. Jeg indrømmer det blankt:
Sikken en befrielse
At det kun er nogle timer om måneden rager jo ikke nogen. Hvis jeg så lære folk bedre at kende, så kan de altid få at vide at jeg er førtidspensionist.

En anden løsning, for dem der også hader at besvare spørgsmålet "Nå, og hvad laver du så?" Kunne være at melde sig ind i en eller anden forening eller klub. Så kan man svare, at man er inde hos Røde Kors, arbejder for et politisk parti eller noget i den retning. Så undgår man at skulle lyve og finde på dit og dat eller komme med en forklaring om hvorfor man er på FP (jamen du ser jo ikke syg ud!). Man behøver jo ikke at sige noget om, at man kun er der i få timer.

Blot et råd

hvordan kan det være du bliver trukket i din FØP når du arbejder? - er der ikke et vis beløb man må tjene deruover hvis man er i stand til det?

[Ninja]

Antoniette skriver ikke hun bliver trukket i førtidspensionen pga arbejde, men i boligsikring. Hvilket er helt normalt.

[mijanse]

sjovt at læse alle de indlæg i har skrevet og jeg kender følelsen !!!!

jeg er ansat i flexjob så jeg siger bare jeg er kok der, hvad jeg også er og sommetider siger j også j er i flex osv hvis jeg er i humør til det. for ja jeg syntes d er vigtigt at der kommer en holdnings ændring i samfundet og derfor vil jeg bestræbe mig på at være ærlig.
Meen da jeg var sygemeldt i 1½ år og indtil jeg fik flex syntes jeg det var enormt svært at møde nye mennesker og jeg ungik det faktisk også fordi man er i en følelses mæssig svær periode og ikke har brug for at forklare et menneske man ikke kender om dit og dat.

det er jo desværre et standard spørgsmål her i danmark, hvad laver du ............... men i feks USA er det endnu værre der kan folk også finde på at spørge hvad du tjener osv har jeg fået fortalt af flere.
Men jeg er gift med en Græsk mand i 10 år og kommer en del til grækenland, og jeg har mødt masser af nye mennesker der og det sjove er at ingen ........ikke en eneste af dem vi kender eller har mødt har nogensinde spurgt til mit job eller hvad j laver.
tankevækkende.

tror det har noget at gøre med det samfund vi lever i, du går i skole og får at vide uddannelse er vigtigt, man skal forsørge sig selv, og forældre ser gerne deres børn får et job med status, det er vigtigt i vores land og jeg tror det er svært at ændre.

[Ninja]

Mijanse, dét kender jeg godt!!!

Børnenes Far er fra Libanon, og alle de arabere jeg kender synes førtidspension må være fedt! De misunder mig nærmest.
Det hænger tildels sammen med deres kultur og traditioner, hvor kvindernes arbejde ofte består i det huslige, børnene, maden og hyggen, og hvor de synes det er helt vildt, at man kan få førtidspension og så helt kan hellige sig hjemmet...og samtidig få en pæn løn for det!!

De danskere jeg kender, og som måske er dem der vender øjne over titlen førtidspensionist, er i virkeligheden ikke så forforfærdet over selve titlen, men er faktisk mere misundelige over man kan få penge og samtidig frihed. Mange af dem arbejder nemlig selv i lidt kedelige og hårde fag, hvor tanken om måske 25 år mere på arbejdsmarked, gør dem lettere deprimeret....
Mine negative oplevelser hænger helt klart sammen med misundelse!
De kan næsten ikke rumme at se mig komme glad ned af gaden, pæn i tøjet, med velklædte unger og så vide, at jeg ikke skal røre en finger for at det kan hænge sammen. Det gør ondt!!

Alle dem der er tilfredse med deres arbejde og som har mentalt overskud, er glade på mine vegne, og siger samstemmende, at det er dejligt for mig jeg nu kan få fred - og de mener det! Det er også dem der altid skriver julekort, ringer til fødslesdage, og som altid er interesserede i at høre hvordan det går, om jeg er ok, om de kan gøre noget osv...

Det er sgu de der personer der selv må hutle sig gennem tilværelsen, ofte med ondt i ryggen i perioder, en skulder der driller, livstræthed, kedeligt og hårdt arbejde uden mentale udfordringer osv, der bliver tossede, onde, og som gerne vil træde ned af, fordi de egentlig selv er nede på bunden men desperat søger andre der kunne være længere nede.

Og ser man så glad og godt ud, jamen så kan de næsten ikke magte det!!
De ville have haft det lettere hvis man kom kravlende ned af gaden, forvredet i smerter, med unger i hullet tøj og uglet hår, så var det hele ligesom mere berettiget!!

Trivsel og førtidspension kan for nogen ikke hænge sammen.