K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Vigtige Meddelelser

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-03-2018, 20:23   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
JURABOOST. Nyttige "Nyhedsbreve" til forståelsen af lovgivningen.

Jeg er modtager af "Nyhedsbreve" fra een af de mange private sociale rådgivningsfirmaer, som kalder det JURABOOST.

Med firmaet tilladelse har jeg fået tilladelse til, at viderebringe disse "Nyhedsbreve" i sin fulde længde, imod kildeangivelse.

Disse "Nyhedsbrevet" har jeg personligt haft glæde af, gennem en lettere forståelse af de områder, hvor jeg selv mangler viden og erfaring.

Kilde er www.sociale-rettigheder.dk

Louise Schelde Frederiksen

Socialrådgiver, jurist - Lektor, cand.jur

Som også har en åben, gratis rådgivnings site, hvor mange gode spørgsmål og svar findes.

Hvis du finder andre ligende kilder, så kør din viden ind i denne tråd.

Undgå debat i denne tråd, som vi skal bruge til vidensbank, til glæde for nye som ældre brugere af k10.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-03-2018, 20:27   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Grænsen mellem fleksjob og førtidspension og mulighederne

http://www.sociale-rettigheder.dk/bl...-mulighederne/

Fleksjob eller førtidspension - Og hvor går grænsen?

Har du en nedsat arbejdevne og berettiger nedsættelsen til førtidspension?

Der foreligger ikke en nedre timegrænse, der definerer retten til førtidspension. Som ved alle andre forsørgelsesgrundlag og indsatser er det som udgangspunkt den individuelle vurdering, der skal foretages i hver enkelt sag.

Betyder det, at man så ikke kan fastsætte en nedre grænse?

Absolut ikke. Flere af de kommuner jeg samarbejder med har indført en nedre grænse. Nogle kommuner har en fastsættelse på 6 timer ugentligt, andre 5 og nogle 2. Det betyder, at borgeren til møde i rehabiliteringsteamet får valgmuligheden for at vælge imellem fleksjob og førtidspension, hvis arbejdsevnen er dokumenteret nedsat til grænsen eller derunder.

Hvorfor giver det mening?

Fordi det giver borgerne en tryghed og en klar forventningsafstemning. Samtidig giver det den enkelte sagsbehandler arbejdsro og en klar ramme at afklare efter. Ligesom virksomhedskonsulenterne, der efterfølgende skal etablere fleksjobbet eller en nærmere afklaring, har en reel chance for at samarbejde med virksomhederne om den realistiske arbejdsevne.

Lovgivningens rammer for førtidspension er således fleksible.

Hvilke former for førtidspension findes der?

Vi har oplevet flere reformer igennem årene. Forud for 2003 var der "højeste, mellemste og laveste" førtidspension. Efter 2003 skulle arbejdsevnen være nedsat med mere end 1/3, såfremt der skulle bevilges førtidspension. Og efter 2013 foreligger der ikke en egentlig nedre grænse, ud over hvad den enkelte kommune sætter retningslinjerne for.

Der er dog også andre muligheder!

Modtager du allerede førtidspension kan du anmode kommunen om at gøre førtidspensionen hvilende, hvis du kan arbejde. Det kan fx være, at du har fået det bedre og får muligheden for arbejde og indtægt. Du kan i den forbindelse lave en klar aftale med kommunen om, at din pension gøres hvilende. Fordelen er, at du derefter ikke skal søge om førtidspension på ny, men at den blot kan genoptages, hvis det viser sig, at du alligevel ikke kan forsørge dig med indtægter.

En hvilende pension kan også benyttes, hvis du fx vil forsøge dig med fleksjob.

Du kan også afklares på førtidspension inden den gøres hvilende eller inden du overgår til anden ydelse.

Uanset hvilken form for førtidspension du modtager eller hvilken afklaring du ønsker at deltage i, er det min klare anbefaling, at du får en skriftlig aftale med kommunen.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-03-2018, 20:32   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Fleksjob, bevillingsformer og opfølgning.

Midlertidig fleksjob
Efter reformen om fleksjob og førtidspension blev det vedtaget, at fleksjob efter 2013 som udgangspunkt skulle være midlertidige.
Kriterierne for fleksjob er de samme som før reformen og betyder, at arbejdsevnen skal være varig og væsentlig nedsat. Efter Ankestyrelsens praksis dermed nedsat med minimum 50 % af en ordinær arbejdsevne.

Fleksjobbet er som udgangspunkt midlertidig, hvilket betyder, at der visiteres til fleksjob for en 5 årig periode. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilget et permanent.

Fastholdelsesfleksjob
Opstår varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen imens der er ordinær ansættelse, og har arbejdsgiveren og den ansatte forsøgt sig med ordninger efter de sociale kapitler, uden tilstrækkelig effekt, kan der bevilges fastholdelsesfleksjob på hidtidige arbejdsplads. Kriteriet er, at der har været tale om ansættelse de seneste 12 måneder og at betingelserne for visitering til fleksjobmålgruppen i øvrigt er opfyldt.

Opfølgning
Kommunen har pligt til at følge op hver gang der er gået 2½ år i fleksjobbet. Opfølgningen har til formål at sikre, hvorvidt fleksjobbet fortsat er tilrettelagt efter ansattes og arbejdsgivers behov. Vær opmærksom på, at der under alle omstændigheder er pligt til at kontakte kommunen ved væsentlige ændringer eller hvis arbejdstiden sættes ned.

Senest efter 4½ år skal kommunen vurdere om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt eller om der kan ansættes i ordinær beskæftigelse. I den forbindelse skal kommunen ligeledes tage stilling til om fleksjobbet skal fortsætte og eventuelt reguleres i tid.
Når det i lovgivningen fremgår, at der skal tages stilling til, om en person ved opfølgning kan overgå til ordinær beskæftigelse er det en stærk indikator for, at fleksjob også kan bevilges ved "aktuel nedsættelse af arbejdsevnen". Det betyder at en afklaring til fleksjob kan ske effektiv og med progression, såfremt der foreligger en aktuel nedsættelse af arbejdsevnen. Mangeårig afklaring er således ikke en juridisk nødvendighed, hvilket styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering også påpeger i betegnelsen om "aktuel nedsættelse af arbejdsevnen"

Opfølgning på ledighedsydelse
Er du ledig fleksjobber og modtager du i den forbindelse ledighedsydelse, skal du være opmærksom på, at kommunen løbende har pligt til at følge op på, hvorvidt du fortsat kan stå til rådighed for et fleksjob eller om din sag skal afklares til førtidspension.

Lidt ekstra......
Jeg er på nuværende tidspunkt involveret i en række ME-sager. En af sagerne har fået mediernes opmærksomhed og en artikelserie er netop udkommet i denne uge. Du er meget velkommen til at gå ind og se samtlige link til artiklerne på Sociale-Rettigheders Facebookside for denne uge.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-03-2018, 20:36   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
En sag kan ikke bare stoppes!

Forvaltningsloven fastslår, at der findes 2 former for afgørelser. Mundtlige og skriftlige.

Mundtlige afgørelser
En forvaltning herunder en kommune har mulighed for at meddele en afgørelse mundtlig, hvis afgørelsen giver borgeren fuldt ud medhold. Det vil sige, hvis borgeren får præcis det, der er ansøgt om og bevillingen endvidere træder i kraft på det ønskede tidspunkt.
Borgeren kan dog indenfor 14 dage anmode om at modtage en skriftlig afgørelse med begrundelse, såfremt afgørelsen er af særlig omfattende karakter eller fx særlig indgribende.

Der påhviler forvaltningen et helt særlig ansvar ved mundtlige afgørelser. Notatpligten, hvilket betyder, at forvaltningen under alle omstændigheder ikke blot kan meddele en afgørelse mundtlig, men i så tilfælde skal skærpe opmærksomheden på notatpligten og på den måde sikre at borgerens ret bliver endelig dokumenteret.

Skriftlige afgørelser
I modsætning til de mundtlige afgørelser står de skriftlige. Af hensyn til forvaltningernes generelle notat- samt journaliseringspligt ser man ikke ofte mundtlige afgørelser. Ikke kun med den nævnte begrundelse men ligeledes fordi mundtlige afgørelse kun kan anvendes, hvis borgeren får præcis det borgeren har ansøgt om og derfor ikke kræver nærmere begrundelse. Og hvornår kan forvaltningen vide sig sikker på det?

Mit bedste bud er meget sjældent. Hvorfor? Fordi man ikke med sikkerhed kan vide, om alle borgerens krav til ansøgningen er indfriet, herunder særligt omkring varemærke, hvis der er tale om hjælpemidler, bevillingstidspunkt, hvis der fx er tale om ydelser eller et konkret forsørgelsesgrundlag.

Af samme årsag benyttes mundtlige afgørelser ikke ofte. Det skal dog bemærkes, at mundtlige afgørelser nogle steder benyttes modsætningsvis af ovenstående gennemgang. Hvilket betyder, at nogle kommuner meddeler borgeren mundtlige afslag på fx transportgodtgørelse, hjælpemidler, fleksjob, førtidspension eller fx stopper en ydelse uden først at have parthørt og uden at fremsende en skriftlig afgørelse. Det er ikke lovmedholdeligt og kan isoleret set påklages til Ankestyrelsen med angivelse af manglende afgørelse og klageadgang samt manglende rådgivning.

Fejl i sagsbehandlingen eller væsentlige mangler kan under alle omstændigheder betyde at afgørelsen erklæres ugyldig.


Hilsen Peter

Kilde.
https://mailchi.mp/a3a260d9e417/jura...s?e=5a24302447

Sidst redigeret af phhmw; 09-03-2018 kl. 20:38.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-03-2018, 20:43   #5
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Bliver lægedokumenter for gamle?.....

..... Et spørgsmål jeg ofte får stillet.

Det korte svar er nej. Dine lægedokumenter bliver ikke for gamle. Din brækkede ryg holder ikke op med at være brækket fordi vi kalder lægedokumenterne for "gamle".

Jeg hører desværre ofte om processer, hvor der arbejdes ud fra devisen om, at lægedokumenter bliver for gamle og sagen dermed starter forfra. Ikke bare forfra i forhold til et nyt forsørgelsesgrundlag, men forfra i forhold til afklaring af diagnose, prognose og behandlingsmuligheder og ligeledes forfra vedrørende afklaring af arbejdsevnen.

Det er ikke hensigten med lovgivningen - tværtimod. En forvaltning på det sociale- og administrative område har altid pligt til at belyse en sag tilstrækkeligt. Det er en retssikkerhed for den enkelte borger - og dermed en pligt for forvaltningen. Det betyder, at dokumentationsgrundlaget skal sikres, så der kan træffes en lovmedholdelig afgørelse hurtigst mulig.

Lægedokumenter er en del af dokumentationsgrundlaget og skal således være opdateret, så sagen derved er tilstrækkeligt belyst. Det betyder modsætningsvis ikke, at lægedokumenter kan blive for gamle. Samtlige relevante dokumenter skal inddrages. Det betyder samtidigt, at forvaltningen aktivt skal tage stilling til, hvordan din helbredsmæssige situation igennem dine forløb har udviklet sig i positiv eller negativ retning i forhold til din arbejdsevne og hvad det konkret betyder for et fremtidig forsørgelsesgrundlag.

En forvaltningen kan således ikke udvælge dele af de lægelige dokumenter, men skal aktivt tage stilling til , hvordan de har betydning for din arbejdsevne hver især - ligesom det løbende skal sikres, at din sag ikke overbelyses.

Lidt ekstra - og et uddrag af de sager vi lige har været involveret i.......

- En mand, som har været ude for en arbejdsskade og som har stået uden ydelse igennem lang tid. Sagen forelagt på møde i rehabiliteringsteamet med indstilling til ressourceforløb. Vi indgik herefter som partsrepræsentant og anmodede om genbehandling med uddybende begrundelser. Kommunen var enig og anmodede om at lade sagen gå om i rehabiliteringsteamet. Manden modtog herefter bevilling af førtidspension.

- En kvinde med helbredsmæssige udfordringer af en karakter, hvor selv funktionsniveauet er begrænset. Samarbejds- og forståelsesproblemer med kommunen igennem længere tid. Vi indgik som partsrepræsentant og fik sagen behandlet uden forudgående møde i rehabiliteringsteamet. Kvinden modtog herefter bevilling af førtidspension.

Det er lovgivningen - og ikke socialpolitikken eller for den sags skyld holdninger til socialpolitikken - der skaber progression i din sag og bringer dig frem til en afklaring.

Hilsen Peter

Kilde.
https://mailchi.mp/c26c7bb362f3/jura...e?e=5a24302447
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-03-2018, 09:51   #6
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Dig, dine forløb, varighed og information?

Først dig.....

Hvor lang tid har du modtaget et offentlig forsørgelsesgrundlag? Grunden til mit spørgsmål er, at flere forsørgelsesgrundlag er reguleret med en ret og pligt til tilbud. Det betyder, at du både har ret til forløb og samtidig også pligt til at deltage (altså rådighedsforpligtelsen)

Vær opmærksom på, at det er de fleste forsørgelsesudbetalinger, der samtidig udløser ret og pligt. Indhold varierer alt afhængig af din målgruppe.

Dine forløb......

Der er stort set ingen grænser for, hvad du kan deltage i af beskæftigelsesfremmende forløb. Det interessante er hvilken tilbudsvifte din bopælskommune har. De innovative kommuner med en samskabende tilgang har en bred tilbudsvifte, som rummer alt lige fra individuelle forløb, hvor du selv vælger de personer, der kan støtte dig videre - eller selv vælger de kursusforløb eller korte uddannelser, som kan bringe dig videre til næste job, fleksjob eller en afklaring af din arbejdsevne i det hele taget.

Spørg din kommune, hvad du kan vælge imellem. Altså hvad du helt konkret kan vælge imellem.

Varighed på forløb.....

Deltager du i et særligt tilrettelagt projekt, uddannelse, kurser eller fx tværfagligt beskæftigelsesfremmende forløb (hvor måske psykologer, fysioterapeuter, rådgivere og andre er ansat) foreligger der ikke en varighedsbegrænsning for de fleste målgrupper. Dog som udgangspunkt en 6 ugers grænse for ledige dagpengemodtagere.

Deltager du i en virksomhedspraktik er der straks strammere regler vedrørende varighed.

- Modtager du dagpenge er varighed for praktik 4 uger. (8uger for dimittender)
- Modtager du kontanthjælp eller uddannelseshjælp som jobparat eller uddannelsesparat er varigheden 4 uger og op til 13 uger, hvis du ikke har erhvervserfaring eller langvarig ledighed bag dig.
- Modtager du kontanthjælp eller uddannelseshjælp som aktivitetsparat, er du revalidend, sygedagpengemodtager, førtidspensionist, ledig fleksjobber, skal deltage i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er varigheden på praktik 13 uger. Efter en konkret vurdering kan forløbet dog forlænges op til 26 uger. Efter de 26 uger skal der dokumenteres et særligt behov, som skal konkretiseres, hvis forløbet skal forlænges. Det vil sige, at det særlige behov skal holdes op imod det realistiske arbejdsmarked med et beskrevet klart formål.
- Revalidender kan indgå aftale om særlig virksomhedsrevalidering, som kan have en varighed ud over 26 uger.
- Vær opmærksom på, at nytteindsatser kan iværksættes med en varighed op til 13 uger.

Deltager du i job med løntilskud skal du være opmærksom på en delt varighed. Er du ledig dagpengemodtager er varigheden 4 eller 6 måneder alt afhængig af arbejdsgivers private eller offentlige status. Andre målgrupper kan deltage i henholdsvis op til 6 måneder eller op til 1 år.

Note: Det er kun fantasien der sætter grænser for de særlige forløb, som først beskrevet. Så kom gerne med forslag til indhold af disse forløb - også gerne i samarbejde med andre.

Information.....

Forud for iværksættelse af forløb, uanset forløb, skal du modtage "Min plan". Det skal tydeligt fremgå hvilke forløb du skal deltage i, varighed, normeret tid samt formål med forløbet. Sker der væsentlige ændringer i dine forhold undervejs eller i arbejdsmarkedets krav skal forløbet revideres. Dette skal tillige ske i "Min plan".

"Min plan" er din garantiforskrift og dermed en del af din sags samlede dokumentationsgrundlag. Du skal derfor være sikker på at den ikke blot udarbejdes, men også revideres.


Lidt ekstra - og et uddrag af de sager vi lige har været involveret i.......

- En mand, som har været ude for en arbejdsskade og som har stået uden ydelse igennem lang tid. Sagen forelagt på møde i rehabiliteringsteamet med indstilling til ressourceforløb. Vi indgik herefter som partsrepræsentant og anmodede om genbehandling med uddybende begrundelser. Kommunen var enig og anmodede om at lade sagen gå om i rehabiliteringsteamet. Manden modtog herefter bevilling af førtidspension.

- En kvinde med helbredsmæssige udfordringer af en karakter, hvor selv funktionsniveauet er begrænset. Samarbejds- og forståelsesproblemer med kommunen igennem længere tid. Vi indgik som partsrepræsentant og fik sagen behandlet uden forudgående møde i rehabiliteringsteamet. Kvinden modtog herefter bevilling af førtidspension.

Det er lovgivningen - og ikke socialpolitikken eller for den sags skyld holdninger til socialpolitikken - der skaber progression i din sag og bringer dig frem til en afklaring.

Hilsen Peter

Kilde.
https://mailchi.mp/3b1d92665fd6/jura...n?e=5a24302447
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-03-2018, 10:02   #7
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Hvor lang tid skal du vente på fleksjob eller førtidspension?

Fleksjob:

Uanset hvilken kommune du bor i har kommunen pligt til at offentliggøre sagsbehandlingstider. Du kan dermed på din bopælskommunes hjemmeside orientere dig om, hvilke konkrete sagsbehandlingstider du kan forvente indenfor det enkelte fagområde. Vedrørende fleksjob har nogle kommune fastsat en forventet afklaringsperiode på 26 uger for derved at kunne indhente de nødvendige oplysninger, tilrettelægge en eventuel afprøvning, sammenfatte sagen og forelægge den for rehabiliteringstemaet med henblik på afklaring af om sagen efter de 26 uger er tilstrækkelig belyst til bevilling eller afslag på fleksjob.

Vær opmærksom på, at der i lovgivningen ikke er fastsat en materiel ramme for afgørelser om fleksjob. Kommunerne er således ikke bundet op på en tidsramme, men har pligt til offentligt at informere om sagsbehandlingstider - ligesom de har pligt til at behandle en sag i henhold til hurtighedsprincippet.

Hvad betyder det?

At en sag ikke må overbelyses og løbende skal afklares ud fra tilgængelig dokumentation. Deraf også det fleksible målgruppesystem. Er din arbejdsevne varig og væsentlig nedsat og er dette dokumenteret og afprøvet hos nuværende arbejdsgiver eller igennem beskæftigelsesfremmende forløb kan du visiteres til fleksjobsbestemmelserne. Du skal altså ikke afprøves igennem flere år, hvis ovennævnte kriterier er opfyldt. Kommunen skal omvendt heller ikke afvente en eventuel og mulig fremtidig behandlingsform.

Førtidspension:

Når en sag om førtidspension rejses af dig eller af kommunen har kommunen pligt til at behandle sagen og fremkomme med en afgørelse indenfor 3 måneder.

Hvor går grænsen mellem førtidspension og fleksjob?

Reformen om fleksjob og førtidspension gav kommunerne mulighed for at etablere fleksjob på et lavere antal timer end hidtil set. De såkaldte "mini-fleksjob".

Flere kommuner har i samarbejde med erhvervslivet fået afdækket, hvor det "realistiske arbejdsmarked" har sin grænse, da lovgivningen ikke fastlægger en nedre timegrænse for overgangen fra fleksjob til førtidspension. Et fleksjob er afhængigt af en arbejdsgiver - og det realistiske arbejdsmarked bør derfor afdækkes mellem kommune og erhvervsliv - og ikke på kommunekontoret.

Hvad kan kommune og erhvervsliv så tilbyde borgerne i fællesskab?

Først og fremmest en fælles forståelse og værdigrundlag omkring afklaring af arbejdsevnen. Resultatet for flere kommuner er blevet at borger på møde i rehabiliteringsteamet kan vælge mellem et mini-fleksjob eller førtidspension, hvis arbejdsevnen er nedsat til den forventningsafstemte grænse.
Og det er ikke en grænse, der opfindes fra gang til gang eller fra borger til borger. Nogle kommuner har fastsat en nedre grænse og dermed en valgmulighed for borgerne, når arbejdsevnen er svarende til 5 timer ugentligt (eller derunder), nogle arbejder ud fra 6 timer, 4 timer, 3 timer og 2 timer er også meddelt.

Skab din progression!

- Foreligger der ikke sagsbehandlingsfrister på din bopæls kommunes hjemmeside, så kontakt kommunen.
-Anmod om skriftlig afgørelse vedrørende bevilling eller afslag på fleksjob eller førtidspension.

phhmw

Sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 er vi på k10 specialister i og har gennem 13 år kæmpet imod kommunernes kreativitet for at du ikke skal få kendskab til din dato for en given kommunal afgørelse.

Loven er ganske let at fortolke:

http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616

DU skal på forhånd have mulighed for at kende din sagsbehandlingsfrist, hvor afgørelsen skal falde. Det er din kommunalbestyrelse, som har pligt til at vedtage og offentliggøre fristerne på kommunens hjemmeside. Det er IKKE sagsbehandleren som bestemmer hvor når din sag skal afgøres. Det er politikerne.


Hilsen Peter

Kilde.
https://mailchi.mp/4ff927d5f5a2/jura...n?e=5a24302447
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-03-2018, 10:08   #8
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Er du også faldet i hullet om at det er lovgivningens skyld?

Der er desværre opstået en kultur, hvor jeg ofte hører fra fagpersoner og borgere at lovgivningen ikke efterlader muligheder på beskæftigelsesområdet.......

Hvem er begyndt at italesætte det, tænker jeg? Det sørgelige er, at italesættelsen virker. Jo mere opmærksomhed den "negative lovgivning" får, jo mere indskrænkende lyder det til at lovgivningen fortolkes. Ikke alle steder, men flere steder.

Og jeg kunne ikke være mere uenig. Som socialrådgiver og jurist, cand.jur har jeg fulgt lovgivningen tæt på beskæftigelsesområdet de seneste 15 år. Der er ingen tvivl om, at der er tale om detaljeorienteret lovgivning, generelt, uanset målgruppe. Men at omtale lovgivningen uden muligheder er faktuelt forkert - og ikke mindst katastrofalt. Hvorfor? Fordi der desværre er nogen der tror på det - også nogle af de fagpersoner, der forvalter lovgivningen. Og hvem går det ud over?

Jeg er ikke bekendt med et andet lovgivningsområde, der giver os borgere så mange forskellige og individuelle muligheder. Udfordringen er, at mulighederne ikke bliver benyttet og flere kommuner har gjort sagsbehandlingen til en administrativ højborg.

Hvad gør vi så?

Det socialjuridiske arbejde kan med fordel integreres i de administrative krav. Arbejdet skal således koncentreres om borgerne og ikke udelukkende administrationen.

Jeg læste en artikel vedrørende samarbejdspartnere til jobcentrene og hvordan disse oplever umulighederne. Læger og psykiatere, der forsøger at hjælpe mennesker videre imens jobcentret "truer" med sanktioner.

3 trins modellen, som jeg kalder den, vedrørende: ydelse-rådighed-sanktion har jeg ikke indvendinger imod, isoleret set. Man får en ydelse, man står til rådighed og såfremt man ikke står til rådighed indtræder sanktion.

Udfordringen er således ikke sanktionsbestemmelserne, men derimod en manglende realistisk plan og helhedorienteret arbejde, hvor flere kommuner dyrker sanktionerne mere end planen. Derved opstår forståelsen af, at lovgivningen ingen muligheder har og borgerne føler sig unødvendig presset og syge.

Sagt lidt provokerende kan man vel påstå, at standard- planer, svar og sanktioner kan varetages af den digitale udvikling, så vi disrupter ydelseskontorer og jobcentre.

De gode projekter, så man ikke når sanktionen!

Beskæftigelsesområdet har alle muligheder i lovgivning for at trække de gode projekter hjem til skrivebordet, udvikle interessante forløb sammen med borgerene og samarbejdspartnere og hjælpe mennesker styrket og positivt videre igennem realistisk rådighed. Mon ikke det også er billigere, hvis jobcentrene dyrker de gode projekter og bruger lovgivningen som styringsredskab frem for indskrænkende fortolkningsadministration.

Vender kulturen ikke snart, tror jeg nogle partier og fagpersoner får ret i, at jobcentrene har overlevet sig selv og "robotterne" blot kan overtage administrationen.

Hilsen Peter

Kilde.
https://mailchi.mp/136ac24a6bab/jura...d?e=5a24302447
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-03-2018, 10:39   #9
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Hvad er et "Ressourceforløb"?

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...eforloeb.aspx#

En individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb skal hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på arbejdsmarkedet.

Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet.

Hvad er målet med ressourceforløb?
Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Hvem skal have ressourceforløb?
Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats.

Personer under 40 år, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb.

Hvem kan få tilkendt førtidspension?
Alle – uanset alder – kan fortsat få tilkendt førtidspension, hvis de under ingen omstændigheder kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det drejer sig om personer, hvor arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat samtidig med, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

Ressourceforløb – hvad indeholder det?
I ressourceforløbet, som varer et til fem år, får den enkelte en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen. Fokus for forløbet er, at arbejdsevnen bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.

Ressourceforløbene vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og koordineret på tværs.

Det kan fx være:

Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte
Rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach
Kurser i at håndtere fx stress/angst
Aktivitetstilbud på væresteder
Støtte- og kontaktperson
Hjælp til boligproblemer
Socialpædagogisk bistand
Behandling for misbrug
Mentorstøtte
Fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde)
Motion
Personer under 40 år kan få tilbudt flere ressourceforløb.

Alle får en koordinerende sagsbehandler
I ressourceforløbet får alle en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs, og bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk.

Sagsbehandleren har også ansvaret for at varetage den enkeltes sag på tværs af sek-torer og lovgivningsområder.

Hvor længe varer et forløb?
Ressourceforløb kan vare i et til fem år. Det er muligt at få tilbudt flere forløb, hvis det forrige forløb ikke har ført til, at den enkelte har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og det derfor ikke er muligt, at den enkelte kan komme i fx revalidering eller starte i et fleksjob.

Ydelse i ressourceforløbet?
Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse – ressourceforløbsydelse – som er på niveau med kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Hvis du forud for ressourceforløbet modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtager du ressourceforløbsydelse på niveau med din hidtidige ydelse. Du vil dog kun modtage ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge, så længe du ville være berettiget til at modtage sygedagpenge.

Ressourceforløbsydelsen kan blive justeret undervejes i forløbet, og hvis du fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats.

Læs mere
Reform af førtidspension og fleksjob

Ressourceforløbsydelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings side om ressourceforløb

Love og regler

Lov om en aktiv beskæftigelses*indsats - kapitel 12a om ressourceforløb

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-03-2018, 14:39   #10
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kontanthjælp vs tilbagebetaling vs formue.

http://www.denoffentlige.dk/kontanth...-du-har-formue

DenOffentlige har forsøgt at finde ud af, hvad reglerne egentlig siger om en borgers formue og retten til kontanthjælp. Tag med på rejsen herunder.

Har du lige fået et lån udbetalt, har du formue, men har du en kassekredit er det ikke formue. Ankestyrelsen har behandlet flere sager fra kommuner i forbindelse med tilbagebetalingspligt, når en borger får kontanthjælp. Det har medført en omfattende gennemgang af, hvad formue er.

Retten til kontanthjælp er betinget af formue. Derfor er opgørelsen af din formue afgørende. I et velfærdssystem, der i årtier er bygget op omkring den enkeltes rettigheder, og dermed cirkulærer og bekendtgørelser, klager og afgørelser. Altså alt andet end først og fremmest en vurdering af den enkelte borgers aktuelle behov og situation. For at finde ud af, hvad det offentlige system mener om formue er det logisk at kigge til Borger.dk først.

Ifølge Borger.dk kan man opgøre sin formue således:

"I beregningen af din formue indgår:
indestående i pengeinstitutter
pantebreve og kursværdien af obligationer og aktierkontanter
værdi af bil
ejendomsværdiværdi af andele i andelsboligforeninger
gæld til realkreditinstitut, banker m.m.
Har du fået udbetalt en erstatning, tæller den som hovedregel ikke med i formuen. Det er dog altid en god idé at kontakte Udbetaling Danmark, hvis du får udbetalt erstatning. Hvis du får udbetalt en løbende erstatning, som du betaler skat af, indgår den i beregningen af din boligstøtte."

Formue ifølge bankerne

Nordea er blevet kendte for at rådgive rige mennesker om placering af deres formuer, så her er bankens ord om, hvad formue er:

"I Nordea defineres din formue som friværdien i boligen, pensionsopsparing og opsparing i frie midler. De midler der er tilgængelige, bruges til investering. Det kan eksempelvis være penge, der står kontant på din pensionskonto eller på din almindelige opsparingskonto.
Har du likvid formue fra 0 - 1,5 mio. kr. får du investeringsrådgivning af en rådgiver i vores filialer.
Har du likvid formue fra 1,5 – 10 mio. kr. er der mulighed for at få investeringsrådgivning af en rådgiver i vores Private Banking-afdelinger.
Har du likvid formue over 10 mio. kr. er der mulighed for at få investeringsrådgivning af en rådgiver i vores Formueforvaltning."

Hmmm, hvis du er kandidat til kontanthjælp kan ovenstående måske vendes om, når kommunen skal opstille sit rådgiverkoncept:
Er du ledig og banker fogeden allerede på døren, så skal du straks møde vores socialrådgiver.
Er du ledig, men kan umiddelbart klare dig, så skal du tale med vores jobcenter hurtigst muligt.
Er du formuende og ledig af egen fri vilje, så opfordrer vi dig til at blive frivillig ifølge kommunens medborgerskabspolitik.

Resumé

Kommunen kan ikke yde uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis borgeren har formue, som kan dække det økonomiske behov.
Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt, og beløbet er indgået på personens bankkonto.

Kommunen kan dog ikke pålægge en modtager af hjælp at optage lån til forsørgelse.

En trækningsret på en kassekredit giver alene borgeren mulighed for at låne penge uden yderligere aftale med banken. En trækningsret på en kassekredit kan derfor ikke sidestilles med et allerede optaget forbrugslån og kan dermed ikke anses som formue i forhold til retten til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse.

Har borgeren anvendt et beløb til at nedbringe ikke forfalden gæld på en kassekredit, kan beløbet ikke anses for fortsat at være til rådighed. Kommunen skal derfor i dette tilfælde konkret tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten må anses for uforsvarlig økonomi. Hvis det er tilfældet, kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af den fremtidige hjælp.

Har kassekreditten pant i en fast ejendom, som borgeren bor i, kan denne dog få indflydelse på retten til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis der er en meget stor friværdi i boligen.

Ved vurderingen af, om en trækningsret på en kassekredit med sikkerhed i friværdi i fast ejendom kan anvendes til forsørgelse, skal kommunen foretage en vurdering af, om borgeren vil kunne afholde de øgede udgifter, dette vil medføre. Kommunen skal ved denne vurdering konkret forholde sig til de vilkår, der gælder for den bevilgede kassekredit. Da en kassekredit sædvanligvis kan opsiges fra bankens side med øjeblikkelig eller kort varsel, skal kommunen endvidere undersøge, om kreditten kan bevares, hvis den udnyttes systematisk til forsørgelse uden samtidige indbetalinger. Kommunen kan i denne forbindelse undersøge, om kreditten kan omlægges til et lån.

I en konkret sag havde en ansøger om kontanthjælp en uudnyttet kassekredit med en trækningsret på 10.000 kr. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke var berettiget til at medregne kassekreditten ved opgørelsen af ansøgers formue.

I en anden konkret sag havde en modtager af kontanthjælp fået udbetalt 35.271 kr. i overskydende skat. Beløbet blev indbetalt på borgerens kassekredit, som allerede var i minus. Kassekreditten var fortsat i minus efter indbetalingen. Dermed blev beløbet anvendt til at nedbringe gælden på kassekreditten. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at en trækningsret på en kassekredit ikke kan anses som formue. Borgeren kunne derfor ikke pålægges at hæve et beløb på sin kassekredit svarende til den udbetalte formue. Kommunen skulle herefter tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten med den overskydende skat kunne betragtes som uforsvarlig økonomi.

I en tredje konkret sag havde borgeren en andelsbolig med en uudnyttet andelskredit på 400.000 kr. Friværdiens størrelse var uafklaret. Kommunen havde indhentet generelle retningslinjer for kreditten og havde ud fra den aktuelle rentesats vurderet, at borger ville kunne afholde renteudgifterne. Kommunen havde ikke ved sin afgørelse undersøgt, om borger konkret ville kunne udnytte andelskreditten til løbende forsørgelse, uden at banken opsagde aftalen. Beskæftigelsesudvalget hjemviste sagen med henblik på en vurdering af, om der var tale om en betydelig friværdi samt til kommunens undersøgelse af, om kreditten ville kunne bevares, hvis den blev udnyttet systematisk til forsørgelse uden løbende indbetalinger.

Læs mere hos Ankestyrelsen

Afgørelse:
1. Baggrund for at behandle sagerne principielt
Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt med henblik på at afklare, om en trækningsret på en kassekredit er formue i forhold til retten til uddannelses- eller kontanthjælp, om et beløb, der er brugt til nedbringelse af ikke forfalden gæld på en kassekredit, fortsat kan betragtes som formue, og om en borger, der har en uudnyttet kassekredit med pant i en fast ejendom, som borgeren bebor, kan henvises til at udnytte trækningsretten på sin kassekredit, såfremt der er en betydelig friværdi i boligen.

2. Reglerne
Det fremgår af aktivlovens § 14, stk. 1, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i forhold til en ansøger og dennes samlever, jf. §§ 2 a, og 2 b. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller eller samlevende, jf. §§ 2 a, og 2 b, 20.000 kr.

3. Andre principafgørelser
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

O-32-98: Ansøgers parcelhus var pr. 1. januar 1997 vurderet til 800.000 kr. Restgælden i huset var ca. 110.000 kr. Kommunens afgørelse om, at ansøger på grund af friværdien i huset ikke var berettiget til kontanthjælp, havde ikke været ulovlig eller åbenbart urimelig. Der blev herved lagt vægt på oplysningen om den store friværdi sammenholdt med oplysningerne om den relativt beskedne restgæld. På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at ansøger havde mulighed for at optage lån til dækning af sine behov, uden at låneoptagelsen ville bevirke, at ansøger ville være nødsaget til at sælge sin bolig.

A-34-03: Ankestyrelsen fandt, at der i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp ikke kunne stilles krav om dokumentation for afslag på banklån. Det var således ikke en betingelse for hjælp til forsørgelse efter aktivloven, at ansøger havde udtømt eventuelle lånemuligheder.

A-45-05: Ankestyrelsen fandt, at det måtte anses for uforsvarlig økonomi at indfri en kassekredit med en børneopsparing på et tidspunkt, hvor kassekreditten ikke var forfalden til betaling.

166-09: En borger havde ikke formue i egen bolig, der kunne omsættes til penge, idet han ikke kunne få lån i friværdien. Kommunen kunne derfor ikke afvise hans ansøgning om hjælp til forsørgelse med henvisning til, at han havde formue.

125-12: Principafgørelsen fastslår, at et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt og beløbet indgået på personens bankkonto. Disponible pengebeløb, der stammer fra lån, anses efter Ankestyrelsens praksis som formue. Afgørelsen betyder ikke, at kommunen kan pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse.

18-13: Hvis borgeren bor i en andels- eller ejerbolig kan kommunen ikke forlange, at boligen sælges. Kun hvis der er en meget stor friværdi i ejendommen kan kommunen henvise borgeren til at optage lån i ejendommen. Det skal således være muligt for borgeren at blive boende i sin bolig. Det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om borgeren kan betale kontanthjælpen tilbage i løbet af kortere tid.

4. De konkrete afgørelser

Sag 1: (2015-4024-27446)
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet din klage over X Kommunes afgørelse af 29. april 2015, som ændret den 2. juni 2015.

Vi har truffet afgørelse i møde.

Resultatet er:

• Du havde ikke ret til kontanthjælp på ansøgningstidspunktet den 13. april 2015 og i en periode frem.
Det betyder, at vi er enige med kommunen i, at du havde formue, som kunne dække din forsørgelse i en periode. Vi er dog ikke enige i størrelsen af formuen.

Vi ændrer derfor kommunens afgørelse.

Kommunen vil kontakte dig med en ny beregning af, hvor længe du kunne leve af din formue.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på ansøgningstidspunktet den 13. april 2015 havde formue, der kunne dække det økonomiske behov i en periode.

Vi vurderer dog, at kommunen har opgjort din formue forkert.

Kommunen skal derfor i overensstemmelse med den ændrede formueopgørelse foretage en ny beregning af, hvor længe du kunne leve af din formue.

Vedrørende din kassekredit

Vi vurderer, at en trækningsret på en kassekredit ikke kan anses som formue.
Vi har derfor ikke medtaget din kassekredit på kr. 10.000 i vores opgørelse af din formue.
Vi har lagt vægt på, at en kassekredit alene giver mulighed for at låne penge. En kassekredit kan derfor ikke sidestilles med et allerede optaget forbrugslån.
Vi har endvidere lagt vægt på, at kommunen efter Ankestyrelsens praksis ikke kan pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse.

Kommunen kunne derfor ikke pålægge dig at udnytte trækningsretten på din kassekredit til at dække det økonomiske behov.

Formueopgørelse

Vi vurderer, at du havde i alt kr. 52.925,59, der kunne anvendes til forsørgelse.

(…)

Efter reglerne kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr.

(…)

Efter Ankestyrelsens praksis anses disponible pengebeløb, der stammer fra lån, som formue. Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt og beløbet indgået på personens bankkonto.

Kommunen kan dog ikke pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse. Det er således ikke en betingelse for hjælp til forsørgelse efter aktivloven, at ansøger har udtømt eventuelle lånemuligheder.

(…)

Sag 2: (2015-4024-33203)
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet din klage over X Kommunes afgørelse af 19. maj 2015.

Vi har truffet afgørelse i møde.

Resultatet er:

• Kommunen var ikke berettiget til at fradrage kr. 25.271 i din kontanthjælp for maj, juni og juli 2015.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen skal nu tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten med den overskydende skat kunne betragtes som uforsvarlig økonomi. Det kan betyde, at hjælpen i en periode skal ydes med tilbagebetalingspligt.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke havde formue, der kunne dække det økonomiske behov.

Vi vurderer, at det var dokumenteret, at din formue i form af overskydende skat blev anvendt til at nedbringe gælden på din kreditkonto, herefter benævnt kassekredit.
Vi vurderer, at en trækningsret på en kassekredit ikke kan anses som formue.
Vi vurderer derfor, at din formue var forbrugt og ikke længere til rådighed.
Vi har lagt vægt på, at du den 7. april 2015 modtog kr. 35.271 i overskydende skat.
Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af dine kontoudskrifter, at beløbet blev indbetalt på din kassekredit, som var i minus. Kassekreditten var fortsat i minus efter indbetalingen. Dermed blev beløbet anvendt til at nedbringe gælden på din kassekredit.
Vi har endvidere lagt vægt på, at en kassekredit alene giver mulighed for at låne penge.
Vi har desuden lagt vægt på, at kommunen efter Ankestyrelsens praksis ikke kan pålægge en modtager af kontanthjælp at optage lån til forsørgelse.

Kommunen kunne derfor ikke pålægge dig at hæve et beløb på din kassekredit svarende til den udbetalte formue.

Kommunen skal nu tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten med den overskydende skat kunne betragtes som uforsvarlig økonomi. Det kan betyde, at hjælpen i en periode skal ydes med tilbagebetalingspligt.

Efter reglerne kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr.

Efter Ankestyrelsens praksis anses disponible pengebeløb, der stammer fra lån, som formue. Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt og beløbet indgået på personens bankkonto.

Kommunen kan dog ikke pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse. Det er således ikke en betingelse for hjælp til forsørgelse efter aktivloven, at ansøger har udtømt eventuelle lånemuligheder.

Sag 3: (2015-4024-36419)
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet din klage over X Kommunes afgørelse af 10. marts 2015.

Vi har truffet afgørelse i møde.

Resultatet er:

• Kommunen skal behandle din sag igen.
Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen.

Kommunen skal behandle din sag igen efter de retningslinjer, vi har angivet nedenfor i begrundelsen.

Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst til, at det kunne vurderes, om du var berettiget til kontanthjælp den 1. marts 2015.

Vi vurderer, at der mangler oplysninger om størrelsen af din friværdi i din andelsbolig. Der mangler også oplysninger om, hvorvidt det var muligt for dig at udnytte din andelsboligkredit systematisk til forsørgelse, uden at denne ville blive opsagt af banken, eller om det eventuelt ville være muligt at omlægge kreditten til et lån, som det ville være muligt for dig at tilbagebetale sideløbende med din husleje.
Vi har lagt vægt på, at det ikke af sagen fremgår, hvor stor friværdien i andelsboligen er, set i forhold til andelens værdi. Det fremgår alene, at du har angivet andelens værdi til 1.300.000 og at andelskreditten på kr. 400.000 ifølge de generelle betingelser ligger inden for 80 % af ejendomsværdien.
Vi har endvidere lagt vægt på, at kommunen ikke ses at have undersøgt, eventuelt ved direkte forespørgsel til banken, om det ville være muligt for dig at udnytte kreditten systematisk til forsørgelse uden samtidige indbetalinger, uden at kreditten ville blive opsagt af banken.
Vi har i denne forbindelse lagt vægt på, at der ikke i sagen foreligger oplysninger om vilkårene for bankens opsigelse af din kassekredit. Vi bemærker dog, at det er et helt sædvanligt vilkår for kassekreditter, at disse kan opsiges fra bankens side uden varsel.

Kommunen skal indhente oplysninger om den aktuelle værdi af din andel samt den samlede gæld med pant i andelen.

Kommunen skal herefter vurdere, om der er tale om en betydelig friværdi.

Vurderer kommunen, at der er tale om en betydelig friværdi, skal kommunen, eventuelt ved direkte forespørgsel til banken, undersøge om det, i en situation hvor du er uden indtægt, vil være muligt for dig at udnytte kreditten systematisk til forsørgelse uden samtidige indbetalinger, uden at kreditten vil blive opsagt af banken.

Såfremt banken tilkendegiver, at dette ikke vil være en mulighed, skal kommunen undersøge, om kreditten under samme omstændigheder vil kunne omlægges til et lån.

Såfremt alene omlægning til et lån er en mulighed, skal kommunen herefter vurdere, om du vil kunne afholde de løbende udgifter til dette lån sideløbende med din husleje.

Kommunen skal herefter træffe fornyet afgørelse om din ret til kontanthjælp fra den 1. marts 2015.

Efter reglerne kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen og i visse tilfælde samleveren har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., eller for ægtefæller eller samlevende 20.000 kr.

Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Efter Ankestyrelsens praksis kan kommunen ikke forlange, at borgeren sælger en andels- eller ejerbolig, som denne bebor. Kun hvis der er en meget stor friværdi i ejendommen kan kommunen henvise borgeren til at optage lån i ejendommen. Ved vurderingen af, om friværdien kan anvendes til forsørgelse, skal kommunen foretage en vurdering af, om borgeren vil kunne afholde de øgede boligudgifter, dette vil medføre.

phhmw

Hvis du ønsker de konkrete Principafgørelser søger du her:

https://ast.dk/afgorelser/principafg...incipafgorelse

Hilsen Peter

Venligst ingen debat i denne tråd.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2018, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension