Kan jeg ikke blive "forlænget"?

[Enteneller]

Hej GS,

Tak for dit venskab

Det er rigtigt som Katharina skriver, at vide at der er hjælp at hente og det bør du undersøge uanset om du går fleksjob eller ftp. vejen.

Min eks og børnenes far har vores børn primært, min datter sover hos mig 2 dage hver uge, men jer ser hende næsten hver dag. Vi har indfundet os med dette og er tilfredse hermed. Min store søn på hele 14 år sover "udelukkende" hos sin far, men elsker sin mor, jeg ser ham ind i mellem, men respektere hans valg. Skilsmisse og sygdom sætter sine begrænsninger i forhold til børnene og ikke mindst hvad man selv magter. Heldigvis har børnenes far det fint med primært at have dem og da vi bor tæt på hinanden er det ikke noget problem for ungerne heller.

Det jeg vil sige er at det er vigtigt at søge den hjælp man kan få. Dette er både privat og offentligt. Mit liv består idag en hel del af mine børn/min datter, men også af min træning. Jeg lever via min træning, derigennem får jeg overskud til mig og mine børn. Det gælder om at finde en bedre balance i hverdagen og hvis det er hjælp fra eksen, forældrene eller kommunen er det der skal til så er det med at få det kortlagt mens tid er. Der er ikke nogen, der siger at du er erhvervsevne klar hvis du får bostøtte og hjemmevejleder, men måske giver det dig hjælp til at trække vejret og få lidt luft i hverdagen, så det ville jeg klart undersøge hvis jeg var dig.

Jeg prøver selv at "overleve" hverdag, selvom jeg lever en skånsom dag. "Heldigvis" har jeg en angst hvor jeg trods alt kaster mig ud i det jeg "skal" i forhold til min træning, jeg keder mig ikke, men bruger også masser af tid stadigvæk, på sofaen i smerte, dog føler jeg at jeg er blevet bedre til at "leve". Jeg glæder mig til at få min ftp. og jeg er som dig også kun 42 år (bliver dog 43 i år. .)

Håber at du vil tage det til dig, det er ikke slemt at bede om hjælp. Tassi her på K10 har netop fået bevilget "bostøtte" og har en tråd herom. Det lyder slet ikke "som man tror", ydmygt eller noget, det er slet og ret en menneskeret for borgere i Danmark, der har brug herfor, det skal man huske.

EE

[TrineMK]

Hold da op !! Jeg står i fuldstændig samme situation - lige med undtagelse af børn.
Jeg ER så i psykiatrisk behandling, får medicin mm. - jeg har fået henvisinig til psykolog, men nr. 1 så har jeg ikke råd, er blevet afvist iøkonomisk hjælp til den del man selv skal betale efter henvisning og nr. 2 - jeg har været i psykologisk behandling, terapi, gruppe terapi, psykiatere igennem 6 år og har for ca. 3 måneders tid siden fået ny psykiater som kunne give mig en ordentlig og grundig diagnose nemlig borderline, opmærksomheds forstyrrelse + en bitte smule ADHD.

Men kassen er lukket - de mener stadig der er behandlings muligheder - og min sygdom er derfor ikke stationær ??? efter 6 år i behandling.. hmm
Har søgt førtidspension - afslag allerede efter en LILLE uge !!! ALT er anket naturligvis, meeeen regner bestemt ikke med en S... ! ( lidt i det røde felt over der er så mange der skal lide under det )

Jeg har nu rask meldt mig for kunne ikke klare det mere, jeg kunne ikke gå ned på kontant hjælp for så skulle jeg sælge alt hvad jeg ejer og flytte fra min skønne lejlighed som er det eneste sted jeg rigtig har følt mig hjemme i - sidden jeg flyttede hjemmefra.

Men til allerede den første indkaldelse fik jeg panik angst og måtte vende hjem igen ?.. suk Så nu er jeg så sygmeldt på dagpenge.. men det vare jo ikke længe før de så ser at jeg ikke kan varetage et job og så er kassen igen lukket, for jeg KAN ikke - vil gerne - KAN IKKE !

Det er kommet så langt ud at jeg kommet ud i en hash misbrug for et lille års tid siden for ren overlevelse, dulme smerterne, slappe af - er så modsigende - for er så meget modstander af det ..

Har 2 støtte kontakt personer som jeg er 100 % ærlig overfor og har fra dag 1 af fortalt dem om det.. det er nu et år siden og for ca. 3 måneder siden lovede de at ringe til misbrugs center, der skete ikke noget, så i forgårs tænkte jeg ... NU kan det bare være nok - det kan ikke være rigtigt at kommunen skal køre mig sådan i sænk, så jeg ringede til misbrugs centeret og fik en tid ! Pu- ha en overvindelse .. + jeg fortalte min mor om det !
- Min kæreste er fantastisk og jeg har alt den støtte jeg har brug for privat - nu har jeg givet ham fuldret til at snakke for mig og køre alt hvad der omhandler mig i systemet... kan ikke mere ! ..

Har skrevet brev til borgmester i min kommune, skal bare have det sendt, for det kan simpelthen ikke være rigtigt ! Har ikke ord for det altså..

Varme tanker til ALLE på K10

[Enteneller]

Hej Trinemk,

Velkommen til

Hvis du vil have bud på afklaring omkring din sag, råd eller lign, så start din egen tråd så den ikke "flyder" ind i denne. Jeg vil håbe at du gør det, for K10 er klart et godt sted for dig også.

EE

[Girlscout]

Trist over at høre hvordan folk med psykiske lidelser (ag alle andre lidelser), bliver behandlet og gjort sygere end de er i forvejen.

Kender det der med VIL GERNE men KAN IKKE... vi er opdraget til DU KAN HVAD DU VIL... og hvor er det bare ikke sandt, hvor gerne vi end ville. Vi er opdraget til at give op, er det samme som et nederlag. Sådan føles det. Men hvis det nu er det bedste?

Det tog mig mindst 10 år at gøre det som jeg hele tiden lå i mit baghoved...: Det går ikke i længden det her.... der er for mange omkostninger.... røven i vandskorpen.... jeg burde melde mig syg, for jeg KAN ikke det her.

Og glad for at jeg endelig gjorde det for over et år siden.

MHT at få hjælp til børn, så får jeg alt det hjælp min familie kan give. MEN i hverdagen skal jeg klare det selv. En bostøtte ville stresse mig meget mere end det ville gavne. Jeg har ÅRS erfaring i at planlægge, strukturere og tage forholdsregler. Jeg KAN ikke gøre det bedre, men .... det er ikke nok. Jeg er SMADRET efter to timers aktivitet, især menneskelig kontakt tager ufattelige ressourcer (et af symptomerne ved borderline).

Jeg skal prøve den næste virksomhedspraktik. Der er alle skånehensyn forhåbentlig opfyldt, så den giver et reelt billede af hvad jeg kan og ikke kan.

Men ville stadig ønske at min læge ikke havde skrevet "sagtens" (klare et halvdagsjob)
.
.
.

[Enteneller]

Hej Gs,

Du har ret i det med at man kan det man vil, men hvis man ikke kan det, så må man gøre det man kan, det har jeg fundet ud af

Jeg forstår dig i forhold til vejleder, jeg har det på samme måde.

Det der tog mig lang tid at forstå i forhold til mig selv, var at jeg blev så hulens træt og anspændt når blot mine børn var hos mig. Lige efter min arbejdsprøvning måtte jeg begrænse dette, for jeg var så angst så jeg måtte bare være alene.

Efterhånden har det heldigvis fortaget sig, for det er jo mine børn, men min krop var så anspændt og angst for hvad den nu skulle udsættes for at den reagerede på ALT. Nu kan den kende forskel, vildt, men sådan er det blevet heldigvis også da.

Det din læge har skrevet er naturligvis noget hø, men hvad med din psykiater skal han ikke også komme med en rapport ? Ved ikke om du stadig går hos psyk ? I forbindelse med din afklaring mod fleks eller ftp. skal du vel/måske også til en anden eller egen psykiater og få lavet en psykiatrisk speciallæge erklæring så man kan få udtømt behandlings muligheder mm. Derved får de jo også belyst dit funktionsniveau, der belyser hvordan du fungere derhjemme??

Jeg har ikke helt overblik over hvor langt du er i din afklaring ? Du er jo heldigvis på sdp, men her skulle du jo gerne afklares arbejds såvel som helbredsmæssigt !!

EE

[Girlscout]

Hej EE
Jeg havde en psykiater, der udredte mig, fik diagnosen borderline, med ængstelige træk. Senere har jeg tænkt over om der måske er skizotypiske træk eller angst indover også (er EKSTREMT inadvendt og utilpas ved fremmede mennesker, og har det bedst alene), men ellers tror jeg at mine vanskeligheder med mine børn er ret ligefrem... jeg skal bare hvile/sove, så er jeg frisk og rummelig igen. Jeg mener det er noget næsten fysisk, der sker i min hjerne, når jeg hurtigt bliver udmattet.. pga borderline. Det skal bare hvile, så kan jeg igen!


Jeg er stoppet ved min psykiater, vi kunne SLET ikke sammen, eller rettere, jeg kunne slet ikke med hende.

Derfor bad kommunen om en status fra min egen læge, også for at kontrollere, at jeg ikke var stoppet ved psyk. imod hans anbefalinger.

Min læge har skrevet, at min personlighedsforstyrrelse næppe bliver anderledes. Og psykiater skrev, at jeg har varige skånebehov.

Jeg har været i arbejdsprøvning nu i 3 uger, og venter på sted nr to, med "stille og rolige arbejdsforhold", som nyt skånehensyn.

Jeg mener selv jeg er afklaret, bortset fra de der skizoide træk og angst.. jeg ved ikke om det har nogen betydning, eller hvad man gør ved det, følte ikke min psykiater gik ret meget i dybden.

Og så er der migrænen, der dog bliver MEGET bedre, når jeg går hjemme... og uden konflikter/ting der nager/usikkerhed om fremtiden osv.



Jeg tror måske det er bedst, at jeg koncenterer mig om borderline, da der ellers kommer for mange ting indover (er migrænen fx færdigbehandlet???)

[Enteneller]

Hej GS,

Nu når du kommer ud det nye sted, til endnu en afprøvning, så er det så vigtigt at du viser "kun" hvad du kan. Hvis du fx. har brug for at møde kl. 9 eller 10. i forhold til børnene, har fri om onsdagen eller andre dage for at få et afbræk eller "finder" på andet, der kunne gøre at du fik en optimal arbejdsdag, så er det vigtigt at du får dette sat ind som en af dine skåne hensyn. Det kommer sikkert hen ad vejen, men sørg at få dem korresponderet ud og i værksat de kan være med til at du gennemføre den kommende og forhåbentlig sidste arbejdsprøvning.

Jeg skriver dette for du ved med garanti allerede hvad du kunne tænke dig omkring arbejdstid og pauser ?? Så tænker jeg hvorfor ikke få dem ind så hurtigt som muligt ??

Jeg startede et nyt sted efter de 6 mdr. arbejdsprøvning og det skulle reelt have været mit "næste" sted til at opnå de 15 timer om ugen, der skulle være mit fleksjob. Jeg arbejdede for dem frivilligt og af egen vilje i starten, for jeg kunne ikke bare være derhjemme efter 6 mdr. arbejdsprøvning "man skal jo lave noget ". Vi blev så enige om at jeg "bare" kunne være der 2 timer om dagen !!! Er du gal man, det var en kamp, et nyt sted, nye mennesker og 2 timer er jo rigtigt meget i mit register og sikkert også dit.

Jeg gik så ellers igang med, at planlægge, at det var der jeg skulle arbejdsprøves, da kommunen ikke kunne finde et nyt sted, men jeg siger dig, der gik en uge efter at jeg havde aftalt det, så gik jeg grædende hjem derfra ringede til eksen om at han måtte tage børnene, jeg smed alt fra mig. I weekenden gik jeg totalt ned med flaget, min veninde kørte mig en tur på psykiatrisk skadestue for jeg var ked men også destruktiv og i konstant smerte. Vi tog så hjem igen efter en snak, jeg ville gerne have haft noget medicin, men det kunne de ikke give, det skal man have ved egen læge.

Ugen efter lod jeg mig indlægge på psyk, jeg kunne intet overskue og ved godt at anti dep medicin ikke virker prompte og jeg måtte da også vente 4 dage forinden inden jeg kom til. Men indlæggelsen på psyk skadestue var altså enden på min arbejdsprøvning, jeg troede gud dødmer at jeg bare lige kunne komme ud et nyt sted og "kører igennem". For "normale" mennesker er 2 timer jo ingenting, men for os er det jo mere end en arbejdsdag og det er noget vi bare må respektere i forhold til os selv.

Med min egen historie og erfaringer så vil jeg bare sige ,at hvis du finder ud af at du har brug for en pause på fx. 15 min. 30 min efter du er mødt, jamen så er det det. Det er så vigtigt at du ser bort fra hvad der er normalt. Det er din arbejdsprøvning og du skal kunne leve i de 3 mdr. den står på og tiden efter hvor du evt. tilkendes fleksjob. Prøv at lade være med at presse dig selv i at presse timer, eller prøve et tredje sted som arb. prøvning, det holder ikke. Det er dig der skal sætte grænserne, så du om fredagen eller tidligere på ugen kan sige, "hold da op er det allerede weekend". Dette til trods for at du måske "kun har klaret 6 timer, det er så det du kan i forhold til dit liv for at du også kan leve.

Det handler om at du gennemføre arbejdsprøvningen, så du kan blive afklaret. Er der noget der stresser, så kan det være at du lige skal give det en chance eller se hvordan det kan ændres til det bedre i forhold til dig. Måske er det fordi at du skal være der for længe og ved bare at du ikke ville kunne holde det ud i længden, jamen så er det jo arbejdstiden/mængden der er noget galt med ?

Jeg husker i min første arbejdsprøvning at min arbejdsgiver sagde " du går bare når du ikke kan mere" eller lign. Kan mere, tænkte jeg, hvornår er det ??? Det er jo lige netop det der er så hulens svært for os at finde ud af.

Desværre havde jeg nærmest ingen opfølgning fra kommunen omkring min arbejdsprøvning undervejs og jeg troede jo at sådan var det. Jeg syntes du skal spørge til opfølgning omkring skånehensyn og løbende samtaler undervejs, så du ikke står med det hele, for det kan også kører en ned.

Mht. det helbredsmæssige og afklaringen heraf, så lad det ligge indtil videre. Koncentrer dig om arbejdsprøvningen og tilrettelsen af denne i forhold til dig. Jeg ved godt at det er svært at lade være med at hænge sig i hvad din læge har sagt, men du kan altid sige at han jo kun må tale sig om funktionsevnen når det kommer der til.

Når først du er blevet arbejdsprøvet, så vil kommunen se på den helbredsmæssige del og belysningen af samme, for så har de og du er bedre billede af hvor du hører til.

Held og lykke.

EE

[Girlscout]

Hej alle
Så er det vist tid til en opdatering. gar været i arbejdsprøvning på et kommunalt værksted i 8 uger. 15 timer ugentlig. Det har gået lidt forskelligt, bedst de dage hvor jeg ikke har skullet noget andet, og det har ikke været så mange. Jeg er meget træt efter de 3 timer, selv om det hjalp meget at komme i stillerum, hvor der er helt ro både visuelt og lydmæssigt.

Nå, opfølgningsmøde har jeg først haft her i forgårs pga en langtidssyg jobkonsulent, nu har jeg så fået en ny. Det gik sådan, at jeg bliver sat en halv time op om dagen, i praksis er det en time, pga middagspausen, skal så møde 11 til 15. MEN hun luftede den ide at det måske ville ende med en RASMELDING..... og det er her at filmen nu er knækket for mit vedkommende... ja jeg har tudet nu i to dage, og overvejer at aflevere mine børn på socialkontoret og flytte ind på et herberg... desperat er jeg i hvert fald.

Nogle af de ting der blev sagt på mødet var :

-jeg yder 100% år jeg er der
-jeg har meget lavt fravær, og det fravær jeg har skyldes min migræne
-jeg holder ikke specielt mange pauser

så langt så godt

Jobkonsulenten siger så (da jeg spørger til mulighed for fleksjob osv)

-at "min lidelse ikke automatisk giver fleksjob" (borderline personlighedsforstyrrelse)

-at jeg nok godt kan klare en 22-25 timer på et kontor.-.."tror du ikke....?"

-at hun ikke lige kan se hvor det her skal ende, hvis hun skal være ærlig

-at hun lige skal indhente oplysninger, OM der kunne være en vis bedring, på sigt (bla bla bla)


Ja....


Vi snakkede en del om mit problem.. nemlig at finde det tidspunkt jeg skal gå hjem på, for at klare mine børn resten af dagen. (er alene med 3 børn mellem 5 og 11 år).. Mit problem er, at jeg møder frisk og frejdig kl 12, går ret ok hjem kl 15, og er en død sild resten af dagen derhjemme.... Problemet er så IGEN, at de siger, at jeg IKKE må gå hjem "På forhånd"... for at gemme kræfterne. MEN det bliver jeg da nødt til!? FX i morgen. Da skal jeg til arrangement i min drensg børnehave om formiddagen, og så på arbejde bagefter. Sådan et arrangement er ALT rigeligt til HELE min dag. Jeg spurgte SPECIFIKT til i morgen. Og de sagde at det kan de IKKE give fri til. Men jeg bliver nok nødt til at være mere hård og bare sige.... nu har jeg været til arrangement, jeg skal på job nu, men det orker jeg ikke.... jeg melder mig syg.

OG DET ER SÅ IGEN SVÆRT... skyldkomplekser og såvidere.



Jeg snakkede også med a-kassen og de vil da under ingen omstændingheder have sådan en som mig gående... men det betyder vel så bare at kommunen sender mig på kontanthjælp... eller prøver.

Nok for nu.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Girlscout

V Da skal jeg til arrangement i min drensg børnehave om formiddagen, og så på arbejde bagefter. Sådan et arrangement er ALT rigeligt til HELE min dag. Jeg spurgte SPECIFIKT til i morgen. Og de sagde at det kan de IKKE give fri til. Men jeg bliver nok nødt til at være mere hård og bare sige.... nu har jeg været til arrangement, jeg skal på job nu, men det orker jeg ikke.... jeg melder mig syg.

I den situation er mit bedste råd til dig, at møde op og vise at du gerne vil.
Og så kan du håbe på, at du rent faktisk kommer til at se rigtig skidt ud, så de kan se det med egne øjne.

[Enteneller]

Hej Gs,

Godt at høre fra dig, men sikke noget din job konsulent er ude i.

Du har som mange af os andre brugt dig selv over evne tyder det på. Har du skrevet dagbog så din sagsbehandler og jobkonsulent kan læse hvorledes ressourcerne har været på hjemme fronten ??

Lad dem ikke tvinge dig til noget og få dig til at tro på noget som ikke vil holde. Hvor lang tid har du tilbage af afprøvningen ? Du er nødt til at drosle lidt ned hvis du stadig har uger tilbage og derigennem vise et mere reelt billede af hvad du magter for også at kunne være mor og menneske ved siden af.

Du har selv skrevet tidligere, at du har arbejdet med at sætte klamperne i, så gør det dog.