Sådan behandles din sygdom - TERM-modellen

[zuza]

Det ligger her, Kathrin.

http://www.k10.dk/showthread.php?p=21216#post21216

[zuza]

Ja, utroligt, at en journalist IKKE stiller kritiske spørgsmål til det ævl, der påstås her.

Bl.a. HVORFOR dør 3.000 årligt af KOL, mens KUN 300 får førtidspension årligt pga. KOL?

Det skriger da til himlen, at 2.700 DØENDE ikke får pension HVERT ÅR!!!:eek:

2.700 DØDSFALD burde være dokumentation nok.

(Kilde: Sundhedsministeriet)

Og med nedenstående... er det så måske, fordi MÆND drikker deres smerter væk, og at de derfor IKKE går til lægen og får piller?

Det er simpelthen en hetz mod kvinder.

Kronisk træthedssyndrom kan måles. Whiplash kan måles. Smerter kan måles i hjernen ved scanning. Fibromyalgi er anerkendt, osv. osv.

Problemet er, at det KOSTER PENGE at måle - og pensioner koster penge.

Samfundet kan spare mange penge på det ævl, der påstås i nedenstående artikel.

De syge kvinder

Mere end hver tiende danske kvinde bliver førtidspensioneret på baggrund af sygdomme, videnskaben ikke kan bevise eksisterer.Men det måske i højere grad samfundet, der er sygt, siger eksperter.

Af Torsten Lind Søndergaard
Lørdag den 13. marts 2004, 19:30

De har ondt alle vegne: I musklerne og i nakken, i hovedet og i maven. De er kronisk trætte og ligger søvnløse om natten. De går frustrerede til lægen for at få hjælp og lindring, og de søger sammen i patientforeninger for at støtte hinanden.

Men lægevidenskaben kan ikke finde ud af, hvad der er galt med kvinderne. Uanset hvor meget lægerne måler, analyserer og scanner, kommer de altid frem til samme resultat:

Kvinderne er i medicinsk forstand hundrede procent raske.

Sådan en melding får dog ingenlunde smerterne til at forsvinde, og insisterende bliver kvinderne ved med at opsøge lægerne og hospitalerne, til de får en diagnose - og det får de så:

Kronisk piskesmæld, kronisk træthed, kronisk smertetilstand, fibromyalgi (muskelsmerter, red.), lyst til at rive hår ud af hovedet og så videre. Listen er lang, og stadig flere syndromer kommer til, og til videnskabens store overraskelse er det hovedsageligt kvinderne, der lider af disse sygdomme. Af de personer, der blev pensioneret med diagnosen fibromyalgi 2002, i alt 345, var 333 kvinder - eller hele 97 procent. Ser man samlet på syndromdiagnoserne viser billedet nogenlunde den samme.

Syndromdiagnoser
I perioden 1. juli 1998 til den 31. december 2000 blev 47.120 personer tildelt førtidspension.
8,3 procent af pensionerne blev givet på baggrund af en syndromdiagnose. Det svarer til 3911 personer, heraf var de 2689 kvinder og 1222 mænd.

Af alle kvindelige førtidspensionister havde 11 procent fået pension på grund af en syndromdiagnose, for mændene var det 5 procent.

I 2002 fik 333 kvinder tildelt førtidspension på grund af fibromyalgi mod kun 12 mænd.

I 2002 udbetalte staten omkring 25 mia. kr. til førtidspen-

sioner.


Syndromdiagnose:

En sygdom, som lægevidenskaben ikke kan bevise eksisterer. Den kan ikke fysisk måles eller påvises på anden vis.


Eksempler på syndromdiagnoser:

Piskesmæld/whiplash.

Fibromyalgi.

Kroniske smertetilstande.

Kronisk træthedssyndrom.

Kronisk belastningssyndrom.

Bækkenløsning

http://www.berlingske.dk/article/200...ark/103130341/

[zuza]

Ja, hvad kom først?
Smerten eller den psykiske lidelse?

Blev man psykisk påvirket, fordi man har gået med kroniske smerter?
Eller har man kroniske smerter, fordi man er psykisk syg?

Men man bliver det helt sikkert af tovtrækkeriet i systemet?

Læs her:

Lad dem være i fred

»Der er en mindre gruppe af personer med kroniske smerter, som det ikke er muligt at hjælpe, og som ikke er i stand til at leve op til kravene i dagens samfund. Det må vi acceptere«, mener overlæge, dr.med. Jørgen Eriksen, Tværfagligt Smertecenter, H:S Rigshospitalet.

Op mod 50% af kroniske smertepatienter på smerteklinkkerne har psykiatriske vanskeligheder af middelsvær til svær karakter i form af angst, depression og personlighedsforstyrrelser. Det er uafklaret, om smertetilstanden eller de psykiatriske lidelser kom først.

Samfundsmæssigt må det derfor være mere hensigtsmæssigt, hvis det ikke var nødvendigt med en diagnose for at få hjælp eller pension. De var måske bedre tjent med en form for borgerløn, som ikke forinden kræver en vurdering af sundheds- eller socialsystemet.

Selvom den politiske holdning i dag er, at alle har krav på et arbejde, så er det ikke alle, der magter et arbejde. For nogle kroniske smertepatienters vedkommende bør vi stoppe aktiveringsjagten og lade dem være i fred for sundheds- og socialvæsenet, så også de kan få et acceptabelt liv«, siger Jørgen Eriksen.

http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag..._2005_02_46541

[zuza]

Fastholdes i smerter

Et af de store problemer i smertebehandlingen er, ifølge Jørgen Eriksen, at behandlingen afhænger af det speciale, som patienterne henvises til.

Eksempelvis forsøger kirurgerne at operere patienterne ud af smerterne, reumatologerne giver blokader, »gigtpræparater« og ordinerer fysioterapi, psykiaterne ser patienterne som somatiserende, anæstesiologer giver blokader og medicin (opioider), og i det sociale system mødes gruppen ofte med mistænksomhed.

»Nogle af patienterne betegner vi somatiserende, men hvis en patient skal være somatiserende, så kræver det også en læge, vedkommende kan somatisere sammen med.

Patienterne får først betegnelsen somatiserende efter at have gennemgået en lang række undersøgelser og behandlinger. Det kan derfor undre en, hvorfor patienterne først bliver somatiserende efter fx fire rygoperationer, behandlinger hos fem forskellige specialister og efter flere længerevarende fysioterapeutiske behandlinger.

Hvis patienten har et psykiatrisk problem, er det så et, vi som læger har induceret gennem vores behandlinger? Hvis det derimod allerede var til stede hos patienten inden, hvorfor erkendes problemet så først bagefter?«, siger Jørgen Eriksen.

http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag..._2005_02_46421

[zuza]

Nedenfor er en meget læsværdig artikel, som beskriver de problemer, syge mennesker kan stå overfor, når systemet IKKE anerkender fysiske sygdomme, og når de gør disse fysiske sygdomme til noget "psykisk" - altså giver borgerne en hypokonder-diagnose, som hedder somatisering.

Det er da et hæsligt TERM-system, som kan stigmastisere fysisk syge mennesker med en hypokonder-diagnose, når det er BEVIST, at dyr fejler det samme.

Jeg tvivler meget på, at dyr får en hypokonder-diagnose.

Måske TERM-patienter skulle overveje at gå til dyrlæge i stedet for TERM-læge. Så er der måske en chance for at få en KORREKT DIAGNOSE.

Før sygdomsudbrud ses ofte en livssituation, hvor stress i ordets videste forstand har hobet sig op over lang tid, med en sidste stresspåvirkning som udløsende faktor. Det kan være fysiske traumer, typisk af rygsøjlen (piskesmæld). Hjælperarbejde med personløft, tungt samlebåndsarbejde såvel som stress og vold i privatlivet kommer også ind i billedet, og det samme gør visse infektioner. Toksiske påvirkninger hører også med. Faktorerne kan kombineres. For eksempel disponerer ophobet stress for infektion, og fysiske traumer gør det måske også.

I den veterinære medicin har man de seneste år set et stigende antal lignende sygdomsbilleder, så man får mistanke om at miljøfaktorer, der er fælles for husdyr og mennesker, kunne betyde noget.

http://www.information.dk/63271

[roma]

Virkeligheden ejes af bestemmerøve, som vil gøre alt for at få dig til at blive sindssyg." Spademanns Leksikon

jeg har lige lagt et indlæg ind på netdoktor/sundhedsdebatten om samme emne.
det er langt, men jeg synes det følger tråden fint:

både en medicinsk og en samfundsskandale

Forfatter: gæst - Dato: Mrz 06, 2008, 15:47 - Svar: 0

Jeg kan kun udtrykke en stor tak til dig, fordi du nu bringer dette indlæg.
Du har ret i, at det er en medicinsk skandale af rang, og jeg tillader mig derfor at indsætte en kopi af en skrivelse, jeg har forsøgt at få medierne til at trykke.
De har dog ikke turdet det (endnu) men jeg håber, nogen vil være modige nok til at tage emnet op, for det er samtidig en samfundsskandale af rang.
Fra min synsvinkel er den altødelæggende for hele det danske samfundssystem. For alle gældende love og regler er sat ud af kraft med denne model., samtidig med at je er alvorligt bange for at mange menneskers liv står på spil.


Hvem bestemmer i DK ?

Er hele Danmark i virkeligheden i gang med det store interne opgør om magten ?

venstrefløjen anvender her : Ringe-i-vandet-effekten, som tager udgangspunkt i, at hvis noget bliver gentaget tilpas mange gange, vil det pr. automatik blive videregivet som viden om……. For det har vi hørt. Jeg fornemmer at DK er på vej mod Glasnost, mange år forsinket. Det er fordelen ved et oplyst viden-samfund. Alt går så stærkt, at ingen følger op på nye informationer, og ingen undersøger tingene i dybden. Og det er en billig og effektiv model, når man har de rigtige i ryggen.
Dette blev yderligere bestyrket ved udtalelserne fra tidl. Minister og borgmester Thorkild Simonsen, da han i medierne udtalte, at ”Christiansborg bare laver lovene, men det er kommunerne, der praktiserer dem”. Og dette udnyttes.

Mennesker med Fibromyalgi, ME/CFS, Whiplash mm bliver behandlet efter denne opskrift .

Det startede i England i 1980`erne af psykiateren Simon Wessely og Oxford School, og dette dannede baggrund for den i Danmark udvidede form kaldet Term-model, og lanceres som Liaison-psykiatri. I England førte hans krig mod disse grupper til, at alle teorierne blev forkastet og at sygdommen efterfølgende blev anerkendt i House of Lords som værende reelle og ikke psykiatriske, som gruppen ellers egenhændigt havde forsøgt at få dem ind under. Ligeledes, at WHO nægtede at skulle være på vej til at tildele dem er nummer under psykiske lidelser. Det bevirkede at dr. Wessely måtte trække sig tilbage. Det samme forøg er nu under fuld udvikling i Dk, til trods for at WHO i den nye opdatering af listen har sat Fibro ind i egen gruppe under gigtlidelser.
Ligeledes den kendsgerning, at ifølge WHO har disse diagnoser nu fået selvstændige godkendelseskriterier, ligesom de er anerkendt af den danske sundhedsstyrelse.

Men ringene havde bredt sig til DK, og er blevet yderligere viderebragt af (især) Lise Ehlers og ”Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser” i Århus, og efterfølgende på Bispebjerg Hospital. Denne blev udviklet til samme brug. Alt sammen hjulpet godt på vej af DR med altid meget rosende omtaler og programmer med Lise Ehlers. Især efter udgivelse af bogen ”ondt i livet”.
Hun fortsatte sin foredragsvirksomhed over for landets socialchefer i 2004, og denne succes blev gentaget i 2005 over for landets socialrådgivere. Så nu var landets sociale myndigheder med, for nu ”vidste de jo heldigvis hvad det drejede sig om”, og derfor har de i stor stil lukket af for mange menneskers mulighed for at søge den pension, som de i virkeligheden ville være berettiget til, ud fra disse meget alvorlige og smertefulde kroniske sygdomme, der reelt er tale om.
Se evt http://www.kronisktraethedssyndrom.dk

Mange af disse mennesker bliver i stedet parkeret på kontanthjælp, hvilket vil sige 0 kroner, hvis de er gifte, som mange er, ligesom det har store konsekvenser for en evt. pensionskasseudbetaling. Andre bliver i stedet nægtet fortsatte sygedagpenge, meningsløse arbejdsprøvninger og en evig mistænkeliggørelse.
Når disse mennesker så samtidig ikke kan få adgang til den vederlagsfri behandling (fysioterapi, kiropraktor, ophold på rygcenter til genoptræning mm, samt nægtelse af hjælpemidler), som andre grupper har ret til, men nu i stedet selv må betale det hele, er konsekvenserne enorme for disse.

Mange kan dog slippe uden om denne fælde, hvis de i stedet vil modtage ”behandling” på førnævnte institut.

At ”behandlingen,” som instituttet tilbyder, og sociale myndigheder kræver, i stedet er deltagelse i et randomiseret (efter lodtrækningspricippet) forsøg bliver derved helt hen i vejret, idet disse mennesker ikke på forhånd får at vide, om de skal have behandling i form af antidepressiv medicin (lykkepiller eller gammeldags medicin), motion og adfærdsterapi, eller om de i stedet skal have placebo.
Ligeledes at de nu anvender tricykliske antidepressiva, under henvisning til at disse er smertelindrende. Til trods for at de kun er godkendt til epilepsi-behandling.

Set i lyset ad, at gruppen havde fået aftale i stand med bl.a.Region Nordjylland ang. videreuddannelse og træning af en gruppe på 24 praktiserende læger (det var allerede i 06,så der er kommet flere til), og som nu skulle trænes i at klarlægge, om det i det hele taget var nødvendigt at sende dem videre til en udredning ved eksempelvis en Rheumatologisk speciallæge eller om den pågældende læge i stedet kan klare det i sin praksis, viser med al tydelighed, hvorledes situationen bliver udnyttet. Og der er nu stillet i udsigt med den nye psykiatriplan, at NJ skal have en Liaisonpsykiatrisk afd.
For, nu er NJ jkommet i ”det gode selskab” ved at de er en del at Aarhus Universitet.

Alene den kendsgerning, at en så stor gruppe mennesker med eksempelvis gigt nu pludselig i stedet bliver psykiatriseret, endda uden medvirken af en psykiater er tankevækkende. For det er der her tale om, idet mange af disse nu bliver betegnet som ”somatiserende”. Dette er egentlig en ret alvorlig psykiatrisk lidelse, men dette kommer nu til at foregå let og billigt.

Og det er ikke svært at regne ud, hvor svært det vil være at slippe af med ”diagnosen” igen, når den først én gang er sat på personen. Er der tvivl, kan man jo læse artiklen af Niels Lillelund, som blev offentliggjort den 5.september 2004 : ”Dømt psykisk syg af 10 blækklatter og en computer”. Anne Hyllested, speciallæge i psykiatri, som var den person, som Lise Ehlers havde erklæret som værende psykisk syg, men som var i denne målgruppe af patienter, fortalte her om den store klagesag, hun måtte gennemgå i patientklagenævnet, hvor hun fik medhold i samtlige 15 klagepunkter. Varigheden var 4 år. Til trods for dette fik Lise Ehlers lov til at fortsætte sin foredragsvirksomhed.
A H var en af de første, som måtte gennem møllen, men mange er kommet til senere. Det er dog ikke vanskeligt at forestille sig, hvor ”let” det vil være for almindelige mennesker, som nu oven i købet bliver dopet ned med medicin, og som ikke har kendskabet til at føre en tilsvarende sag.

Det værste er dog, at mange af disse mennesker med Fibromyalgi, ME/CFS m.fl. kun tåler medicin i meget små doser. Som et tankeeksperiment: hvis man forestiller sig:

1. At denne gruppe efterfølgende nægter at tage medicinen pga bivirkningerne tænkes sammenfattet med de nye psykiatriplaner, som nu er på plads mange steder, vil disse så kunne tvangsmedicineres? Endda pga af et speciale, som ikke er godkendt noget steds, mig bekendt?.

2. At denne gruppe patienter nu får medicin, og som nu samtidig er erklæret værende psykisk syge bliver overmedicineret, går det så ind under ”uforklarlige dødsfald blandt psykisk syge” ?

Det er uhyggelige perspektiver

Her er tale om en bevidst udnyttelse af f.eks.lægemanglen i bl.a. Nordjylland, både Rheumatologer og Psykiatere, samt den kendsgerning, at der iflg Term-modellen står enorme samfundsmæssige kroner på spil, og derfor kan det lade sig gøre. Alle politikere hopper på den, hvis der er tale om, at denne gruppe både kan være med til at spare på sundheds- og socialområdets midler, og oven i købet (efter endt behandling) komme tilbage til arbejdsmarkedet. At visse læger samtidig er ejere af disse ”rehabiliteringscentre”, og fungerer som lægekonsulenter for kommunerne gør absolut ikke borgernes retssikkerhed større. Og at medicinfirmaer står som sponsorer på projekterne ligeledes.

Det elitære DK har den store magt. Den borgerlige regering har arbejdet med at lovgive, og de gamle socialdemokrater udnytter systemet, især i kraft af det kommunale selvstyre, og alt dette kan lade sig gøre pga den enorme viden de har om, hvorledes systemerne er bygget op. De har, trods alt, selv lavet dem og ved derfor hvor svaghederne er.
Her er nepotismen virkelig kommet til sin ret.

Taberne bliver alle udenfor (os som patienter og pårørende) i det elitære system. For hvem kan føle sig sikker på noget som helst mere.

kopi slut.
Jeg vil samtidig lige informere om, at en meget stor del af forskningsmidlerne hertil bliver sponsoreret af Kræftens Bekæmpelse og H.Lundbeck A/S. så er det i virkeligheden mon mest dem der bestemmer?

[vivienne]

Til Zuza,
Du laver altså nogle gode indlæg og nogle super links.
Jeg blev for 8 år siden kørt ned og pådrog mig et piskesmæld,blev derefter sygemeldt,man kunne påvise store skader i mine nakkehviler,samt diskosforskudning i
rygsøjlen.Efterfølgende har jeg fået psoriasisgigt i rygsøjlen,fingerne og mit knæ,alt dette sammenlagt betyder at jeg har svært ved at stå op for længe og sidde ned er ikke til at holde ud,men jeg vil jo gerne være en del af samfundet alligevel og har gjort alt hva kommunen har bedt om,jeg har jo fået at vide at det er mit ansvar og pligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet,men jeg har ikke kunnet arbejde på fuld tid og blev så sendt til psykolog.
Lige pludselig var jeg ikke mere fysisk syg mere det lå i min barndom og ja den var ikke sjov men jeg sgu da klaret mig selv og mit liv inden jeg blev syg,hvilket jeg også føler jeg gør idag,men efter hans rapport skiftedede stemningen på sagsbehandlerens kontor,han begyndte at tale ned til mig og når jeg ikke forstod at de ikke kunne hjælpe mig videre var det mig der misforstod alt,men jeg brugte et år på terapi og følte at det var ok jeg var klar til arbejdsmarkedet...men nej uanset hva jeg foreslog skete der intet de skulle finde et sted jeg igen kunne arbejdsprøves..men intet skete kun samtaler med min sagsbehandler som opfølgning.På et tidspunkt tilbød min mor at gå med mig jeg takkede ja selvom det ikke er fedt at have mor med på slæb når man er over 30,men det satte lidt skub i tingene,hende havde de respekt for.Jeg kom i en ny arbejdsprøvning,men efter 3 mdr. mente de at jeg skulle på et revacenter for der kunne de bedre hjælpe mig,men det gør man ikke der,deres opgave er vist bare at overbevise os om at vi ikke fejler noget.Da jeg startede der havde jeg været syg i 7 år.
Det første de sagde var at jeg skulle have lavet en resourceprofil,hvilket åbenbart var vigtigt,men jeg fik at vide at det skulle min sagsbehandler lave det lå dog først færdig 9mdr senerere,altså i slutningen af sidste år.På revacentret indstillede de mig til et fleksjob,men jeg fik at vide at jeg ikke kunne blive indstillet til det inden de vidste hvor mange timer jeg kunne klare og det mente de stadigvæk ikke at kunne fastsætte.Men pludselig gik det op for mig at det var resourceprofilen der manglede jeg klagede til vores borgmester og gud hvor fik hun travlt min sagsbehandler pludselig arbejdede hun på den,hun ringede til mig i weekenden for at få kommentar til den,den blev færdig og pludselig var jeg godkendt til et fleksjob.Men de kontaktede mig så for at jeg skulle fremlægge alt omkring min økonomi for de mente jeg havde en formue iform af en budget konto og min pensionsopsparing selvom det er noget jeg har oplyst dem om var det ikke ok mere og skulle hæves ,vores budget konto skulle vi spise op regningerne var ikke deres problem det var jo en opsparing,men jeg var dog så heldig at jeg nu kunne få særlig ydelse,hvilket jeg dog ikke kan leve af,det betød vi måtte tage vores store dreng ud af efterskolen.Jeg kontaktde dog en jobkonsulent og spurgte om de evt.havde et job jeg kunne bestride det mente han,så jeg startede på et lager hvor jeg løftede meget og kunne klare 3 timer om dagen og det var de tilfredse med,men da de 4 uger var gået sagde chefen at de ikke kunne ansætte en i et 3 timers job til fuld løn da det gav for mange sure opstød til dem der ellers var ansat,jeg blev ked af det og ville bare hjem,men jobkonsulenten ville lige have at vi skulle stå i deres gang og diskuterer min fremtid det var jeg dog ikke interesseret i så med tårerne springende ud af hovedet cyklede jeg hjem.
Jobkonsulenten har så nu sagt at de ikke kan sende mig ud da det var en voldsom reaktion jeg græd?Så nu skal jeg igen til psykolog,men sådan som jeg er blevet behandlet efter hans udtaelser og rapporter er min tillid til ham og kommunen lig nul.Jeg vil have ro og et værdigt liv,jeg vil kunne gå ud uden at være flov over at være til,men nu trækker de det lige ud igen...Jeg må være en TERM model.

[Stella]

her er mere om term ...en i øvrigt rigtig god side med mange gode oplysninger.

http://kronisktraethedssyndrom.dk/termmodellen.htm

Psykiatriens "De Nye Sygdomme" og TERM Modellen
- et politisk træk eller blot lægelige uvidenhed?

Først af alt; - Før en patient kan få diagnosen Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS, der er en anerkendt neurologisk hjernesygdom, skal patienten ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning have ekskluderet tilstedeværelse af psykiatriske lidelser, medicinmisbrug og forgiftninger.

Derfor ville jeg oprindelig slet ikke omtale "De Nye Sygdomme" (DNS), MUS (medicinsk uforklarede symptomer), "Ondt i livet", "Modediagnoser", "Ondt i samfundet" Lise Ehlers, Per Fink's somatisering, Morten Birket-Smiths Hypokonderklinik, eller for den sags skyld bogen "De nye Sygdomme" fra Lægeforeningen.

Det handler alt sammen om fordomme og massediagnosticering ud fra ringe kriterier med tvivlsomt definerede psykiatriske diagnoser og slet ikke om den internationalt anerkende hjernelidelse Myalgic Encephalomyelitis/Postviralt Træthedssyndrom/Kronisk Træthedssyndrom (ME/CFS). ME/CFS er udelukket fra de psykiatriske klassifikationer, og klassificeres som en neurologisk hjernesygdom G93.3 i WHO ICD. Det er en alvorlig fejl/uvidenhed, når disse træthedstilstande forveksles med den neurologiske hjernelidelse ME/CFS og det har mange alvorlige konsekvenser for de meget syge patienter.

Da jeg i julen 2002 læste gyseren TERM Modellen, et dansk psykiatrisk undervisningsprogram for ikke psykiatrisk uddannede læger, og indså hvilke konsekvenser dens udbredelse havde fået/får for de meget syge patienter med ME/CFS, valgte jeg at gå i dybden med emnet Somatisering/DNS for at finde ud af hvilket fundament, det var bygget på.

Professor Gretty Mirdal skriver i artiklen "Mellem sundhed og sygdom:
refleksioner over somatisering":

Implicitte antagelser ved og forudsætninger for anvendelsen af begrebet somatisering

1) begrebet somatisering antyder, at der ikke findes en organisk årsag for den fysiske klage

2) at årsagen “derfor” må være psykisk, fx fortrængte konflikter, svaghed i personlighedsstrukturen eller uhensigtsmæssige copingmekanismer

3) at de psykiske problemer “forvandles” til fysiske klager, eller at de “udtrykkes” gennem kroppen

4) at disse fysiske klager ofte medfører psykosociale fordele for patienten

5) at patienten ikke har indsigt i sin egen psykologiske problematik

6) at der følgelig er uenighed mellem læge og patient vedrørende sygdommens beskaffenhed

7) at det er lægen, der har ret

8) at patienten bliver ved med at klage til trods for negative fund og lægelig forsikring om, at symptomerne ikke har nogen fysisk årsag

9) at symptomerne ikke kan behandles i medicinsk regi, fordi der ikke er tale om en somatisk sygdom, men om en psykisk afvigelse

Disse mere eller mindre uudtalte formodninger, der knytter sig til somatiseringsbegrebet kan betragtes som en konsekvens af de to filosofiske problemer:

• en radikalt men uartikuleret adskillelse mellem kropslige og psykologiske fænomener
• og en forenklet opfattelse af årsagsammenhængskæder i sundhed og sygdom.

Resultatet er et uigennemsigtigt og flertydigt begreb baseret på en diagnose, der hverken kan bekræftes eller afkræftes.

Diagnosen “somatiseringsforstyrrelser” gives nemlig sjældent, fordi lægen finder psykiske afvigelser, den stilles snarere fordi lægen ikke finder nogen fysisk årsag på symptomerne, hvilket ikke behøver at betyde, at der ikke er nogen.

Når lægen påstår at han "intet ser, intet hører og derfor intet kan sige", så er det et udtryk for hans uvidenhed/uvilje til at holde sig opdateret, trods sit lægeløfte, for der er hos ME/CFS patienter verden over observeret et utal af biologiske/genetiske/cardiologiske/ problemer, som er beskrevet i tusindvis af forskningsartikler gennem de sidste 50 år eller mere.

Det her skal ikke misforstås som et angreb på almen psykiatri, men som et nødråb. Det er dybt grundet i patienternes umenneskelige lidelser og manglen på forståelse og støtte fra... - ja, næsten hele samfundet. Almen psykiatri har jeg dyb respekt for og langt de fleste psykiatere har ingen problemer med at anerkende diagnosen Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS, som den er beskrevet af Sundhedsstyrelsen. Desværre ser vi nu, at mange psykiatere påvirkes af "trenden" og udstyrer psykisk raske patienter med en psykiatrisk diagnose efter en konsultation.

http://www.fibronet.dk/news.php

Fandt det her via firbronet og det er fandeme uhyggeligt og jeg overvejer nu at emigrere til et andet land ....

HVAD fanden er der galt i det her land og hvordan kan vi have kommuner regering og sundhedssystem der kan tillade sådan noget og hvor mange mennesker skal hvert år dø pga så overlegen og asocial indstilling...

jeg er målløs og edder rasende ... og mon ikke også man kan tillægge lidt bange

Læs her det er hentet på http://www.kronisktraethedssyndrom.d...l%C3%A6ger.htm

TERM sagen set i nyt lys:

Psykiatrisk behandling til alle læger i flere Regioner

Praktiserende læger i flere regioner må i psykiatrisk behandling med kognitiv adfærdsterapi for bedre at kunne takle alvorligt syge patienter i deres praksis. På Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser (FFL) i Århus har psykiaterne derfor udviklet et behandlingsprogram til disse belastede læger.

Ifølge liaisonpsykiaterne i Århus finder læger over hele landet det yderst vanskeligt at forlige sig med den tanke, at de bør undlade at undersøge og behandle patienter, der helt tydeligt er plaget af mange og ofte alvorlige symptomer, fordi de har nogle medicinsk uforklarlige symptomer(MUS).

”Det er et stort problem”, siger psykiaterne, ”idet disse patienter er en stor byrde for det danske sundhedssystem”. ”Der kunne spares milliarder af kroner, hvis lægen i stedet for at forsøge at finde årsagen til patientens lidelser, undgik at behandle dem”. ”Disse tidskrævende patienter, der dukker op i konsultationen gang på gang, fordi de har fået det indtryk, at lægen bør og kan finde årsagen til deres lidelse, er blevet et unødigt stressmoment for lægerne”, mener psykiaterne.

Da patienterne ikke lader sig berolige eller nøje med en almindelig afvisning, har psykiaterne lavet nogle samtaleværktøjer til lægen, så han på et ganske kort kursus kan lære, hvordan han takler og afviser disse besværlige patienter. Det har vist sig at berolige lægerne så meget, at de efter kurset, der går under navnet TERM Modellen, er i stand til at diagnosticere og afvise dobbelt så mange patienter med MUS, som de læger, der ikke har deltaget i behandlingsprogrammet.

Effekten på lægerne er så god, at det har vist sig at være væsentligt billigere for det danske samfund at give lægerne psykiatrisk behandling, end det er, at forsøge at helbrede de mange patienter. Oprindeligt blev FFL ellers oprettet med det formål at hjælpe alvorligt syge patienter. Det var planen at årsagen til disse patienters lidelser skulle afdækkes, og at der skulle findes en effektiv behandling, der kunne give patienterne deres tidligere livskvalitet tilbage. De videnskabelige undersøgelser af TERM Modellen viste imidlertid, at den ingen effekt havde på patienterne og så opgav man helt at forsøge at hjælpe disse patienter.

LM

Kildehenvisninger:
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s....16071122074342
http://www.auh.dk/cl_psych/term/TERM-uptodate.pdf
http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/200...df/VP46898.pdf
http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/200...df/VP43836.pdf
http://www.aaa.dk/dagsor/sh/040598/5.HTM
http://www.psy.ku.dk/mirdal/mellem.htm

[Stella]

Effekten på lægerne er så god, at det har vist sig at være væsentligt billigere for det danske samfund at give lægerne psykiatrisk behandling, end det er, at forsøge at helbrede de mange patienter.

LÆSER JEG RIGTIGT !!!!!!


ja nu er det da ved at være derude hvor jeg også er lammende målløs...rasende og har lyst til at flygte fra DK...