Hvad koster førtidspension?

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Hvis nogen gider regne på det, så kan jeg da skyde ind, at en gennemsnits "førtidspensionssag" (her mener jeg fra det øjeblik en borger kommer ind i systemet og til det øjeblik hvor pensionen er bevillget), går der nok 3-4 år i gennemsnit - folk der starter på sygedagpenge eller som er født med handicap går sem regel hurtigere igennem, folk der starter på kontanthjælp nok noget længere - det er lige mit bedste bud. 3-4 år.

I de 3-4 år, bruger sagsbehandleren ca ½ time om ugen på borgeren, til en timepris af ca. 150kr.

Ydelsessagsbehandleren bruger nok et kvarter om ugen, samme timepris.

Derudover så ryger der ofte en del attester igennem, skal vi sige 4 statusattester, en GHA og een speciallægeerklæring.
En statusattest koster 500kr ca.
En GHA 3000kr ca.
En speciallægeerklæring ca. 20.000kr.

Så er der afklaringsforløb.
Som regel 2 - månedsprisen på et afklaringssted er vist omkring 20.000kr. Der bruges ofte 6-7 måneder.

Derudover er der det løse:
-Aktivering og dermed jobkonsulent. Samme timeløn som min, samme tidsforbrug i den periode hvor man er i praktik. Skal vi sige 1 år?

- Papirer og porto: Hmm... 500kr om året pr borger måske???

- Andre indstanser, f.eks. pensionsnævn. Måske 5-6 personer, der bruger en halv time, nok også omkring 150kr i timen.

- Lægekonsulent: Nok mindst 5 timer i løbet af de år, aner ikke hvad timeprisen er, men de er nok ikke billige, 350kr i timen måske????

Og så er der alle de ting som er lidt svære at regne på, kommunens udgifter til systemer, net, telefoner, kontorartikler osv. Der er jo mange borgere om at dele pengene, men det skal nok også løbe lidt op efterhånden...


Og så kommer selve forsørgelsen + enkeltydelser oveni.

Har jeg mon glemt noget??

Ja, du har, Andersine. Det du får udbetalt i løn, lægekonsulenterne og andre medvirkende i en sag får udbetalt i løn inkl. pension, er kun en dråbe i havet i forhold til hvad det koster at producere de serviceydelser, du bl.a. leverer.

Værdien af din kontorstol, dit kontorlokale, den varme der bruges til at opvarme dit kontor, IT-support af din computer, rengøring og vedligeholdelse af dit kontor, toiletter du benytter på jobbet, snerydningen udenfor bygningen, saltning, rottebekæmpelse og græsslåning, efteruddannelse, indkøb af materialer, sekretærassistance, piccoline, vicevært, vederlag til byrådsmedlemmer og løn til borgmesteren, gardinvask, receptionsassistance, løn til kantinepersonale, opvaskedrengen, firmafrugt, løn til lønadministrationen samt omkostninger dertil samt tusind af andre tillægsomkostninger til din løn er det, som det koster at have dig ansat, og drive den forvaltning du er ansat i. Det er enorme penge, uden at omkostninger ved flere eksterne aktører er medregnet heri.

Til sammenligning udgør engangs-omkostninger ved etablering af en håndværkerstilling i industrien - sådan ca. en kvart million kr. Bare til at gennemføre sortering af ansøgninger, ansættelsessamtaler, ansættelsesproceduren, introduktion til stillingen, anskaffelse af nødvendigt værktøj og etablering af den fysiske arbejdsstation, arbejdstøj, oplæring, evalueringer og tilsyn - bare i første omgang. Så kommer alt det løse oven i, som løn, pension, div. overenskomstmæssige tillæg m.v., meromkostning i løn- og anden administration i virksomheden, frokostordning, sundhedsforsikring, personalegoder.... og sikker en hel del mere jeg ikke kan huske på stående fod.

Hver gang en sagsbehandler "bare" løfter telefonrøret, taster nummer til borgeren og taler med borgeren 5 minutter, koster det forvaltningen en halv tusind kr. eller mere.

Det arbejde du leverer har sin egen pris, der er mange gange højere, end den løn du får for den tid, du bruger på at udføre din opgave. Og det gælder også alle andre, der er involverede i borgerens sagsforløb - internt og eksternt. Lige som din egen løn, er også borgerens dagpenge/kh - den mindste udgift i det totale sagsforløb.

I 2004 blev der indført "omkostningsprincipper i statslige og kommunale regnskaber for at vise, hvad det koster at producere serviceydelser".

Det kan blive ganske interessant at kaste et blik på Statsregnskab for finansåret 2010 - Budget- og Regnskabsspecifikation og se, hvor meget egentlig det koster at drive administrationen af f.eks. arbejdsprøvninger af kontanthjælpsmodtagere osv. Det er tydeligt, at de direkte udgifter til sygedagpenge eller kontanthjælp er forsvindende små, i forhold til selve systemets driftsudgifter.

[nocturne]

Så skal vi jo huske at alle disse omsorgspersoner som helbreder og servicerer
os unormale, ellers ville være arbejdsløse.

Burde vi så fratrække besparelsen til understøttelse eller kontanthjælp til disse personer, for at få deres reelle udgifter?.

For der er jo ikke arbejde til alle,
da dem der bestemmer, ikke ønsker beskæftigelse på 100%.

Husk at 100.000 arbejdsløse er altid optimalt, ellers går det galt.

Forøvrigt var det befriende at Gunvor Auken satte tosse-professor Ole Tygesen på plads i deadline.

Overskudsmennesket fremturede i sin uvidenhed, at der bliver flere og flere
på overførsel. "selvkonstrueret sygdom"

Auken kunne fortælle professoren at tallet har været konstant i 30 år.
Han havde ingen kommentarer. Men han fik da afleveret sparket nedad.

[Experimental]

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Ja, du har, Andersine. Det du får udbetalt i løn, lægekonsulenterne og andre medvirkende i en sag får udbetalt i løn inkl. pension, er kun en dråbe i havet i forhold til hvad det koster at producere de serviceydelser, du bl.a. leverer.

Værdien af din kontorstol, dit kontorlokale, den varme der bruges til at opvarme dit kontor, IT-support af din computer, rengøring og vedligeholdelse af dit kontor, toiletter du benytter på jobbet, snerydningen udenfor bygningen, saltning, rottebekæmpelse og græsslåning, efteruddannelse, indkøb af materialer, sekretærassistance, piccoline, vicevært, vederlag til byrådsmedlemmer og løn til borgmesteren, gardinvask, receptionsassistance, løn til kantinepersonale, opvaskedrengen, firmafrugt, løn til lønadministrationen samt omkostninger dertil samt tusind af andre tillægsomkostninger til din løn er det, som det koster at have dig ansat, og drive den forvaltning du er ansat i. Det er enorme penge, uden at omkostninger ved flere eksterne aktører er medregnet heri.

Til sammenligning udgør engangs-omkostninger ved etablering af en håndværkerstilling i industrien - sådan ca. en kvart million kr. Bare til at gennemføre sortering af ansøgninger, ansættelsessamtaler, ansættelsesproceduren, introduktion til stillingen, anskaffelse af nødvendigt værktøj og etablering af den fysiske arbejdsstation, arbejdstøj, oplæring, evalueringer og tilsyn - bare i første omgang. Så kommer alt det løse oven i, som løn, pension, div. overenskomstmæssige tillæg m.v., meromkostning i løn- og anden administration i virksomheden, frokostordning, sundhedsforsikring, personalegoder.... og sikker en hel del mere jeg ikke kan huske på stående fod.

Hver gang en sagsbehandler "bare" løfter telefonrøret, taster nummer til borgeren og taler med borgeren 5 minutter, koster det forvaltningen en halv tusind kr. eller mere.

Det arbejde du leverer har sin egen pris, der er mange gange højere, end den løn du får for den tid, du bruger på at udføre din opgave. Og det gælder også alle andre, der er involverede i borgerens sagsforløb - internt og eksternt. Lige som din egen løn, er også borgerens dagpenge/kh - den mindste udgift i det totale sagsforløb.

I 2004 blev der indført "omkostningsprincipper i statslige og kommunale regnskaber for at vise, hvad det koster at producere serviceydelser".

Det kan blive ganske interessant at kaste et blik på Statsregnskab for finansåret 2010 - Budget- og Regnskabsspecifikation og se, hvor meget egentlig det koster at drive administrationen af f.eks. arbejdsprøvninger af kontanthjælpsmodtagere osv. Det er tydeligt, at de direkte udgifter til sygedagpenge eller kontanthjælp er forsvindende små, i forhold til selve systemets driftsudgifter.

Netop, systemet koster meget mere end klientellet, men det er i og for sig et selvbærende system som man også kan bruge til at regulere arbejdsløsheden med, medmindre der kommer en ubalance i det hvor kapital bliver akkumuleret og ikke bliver sendt videre indenfor systemet, men bli'r sendt ud af det. Jeg har nævnt det før i andre debatfora, men 95% af alle 'arbejdende' i Danmark tilhører de 'uproduktive' der bare klipper hinanden. Såkaldte 'nasserøve' . Det eneste der skaber reelle indtægter, er eksport virksomheder og turisme der tiltrækker udenlandsk kapital/investeringer. Det gælder for djøffere, det gælder for den lokale købmand, frisøren og sygeplejersken, det gælder for direktøren i aktiveringscirkus a/s, det gælder for administrationen, akademikerne og det gælder for politikerne og kongehuset for den sags skyld. Nasserøve, alle lever af alle . Sammen står man stærkere.

De 60.000 jeg nævnte i mit tidligere indlæg var brutto, før skat og afgifter. Efter skat og afgifter samt afledte skatter og afgifter af den næste der får pengene i hånden osv. er omkostningen 0,-. Medmindre kapital bliver akkumuleret og 'åndedrættet går i stå' .. man trækker vejret uden at puste ud. Så et eller andet sted er der nogen i Danmark der er rendt med pengekassen hvis man mangler penge i systemet. Det samme skete jo i 70'erne med boligfest og rentefradrag. Man fik penge for at bo i et hus du' .. indtil regningen skulle betales og vi fik fattigfirserne med kartoffelkur og det hele. Men det er jo ikke somom der lige har været en boligboble hvor folk vil sælge deres bolig de købte for 10 år siden for 1 mio, til 3 mio idag. vel og lige score en små 200.000 for hvert år de gad at sidde i huset.

'Systemet' koster ikke noget netto medmindre nogen har stjålet fra kassen, selvom man kan skrive en masse fantasilliarder på papiret og opgøre det i aktiver og passiver og forpligtigelser og rettigheder og regne omkostninger ud ved hver bevægelse. Så ka' man jo undre sig over at riget fattes penge og der skal græske reformer til. Vi eksporterer jo, trods alt, for mere end vi importerer. Nå ja, tabene skal jo tages fra boligkrisen. Men sjovt at man ikke sådan ta'r tabene hvor gevinsten ikke er realiseret endnu.

Man socialiserer tabene, og privatiserer profitten. Lyder som noget fra bankverdenen..

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af Experimental

Man socialiserer tabene, og privatiserer profitten. Lyder som noget fra bankverdenen..

- Alt hvad medierne og politikerne taler om, er det der skiller os og får os til at miste tillid til hinanden. Det er på denne måde den herskende klasse fungerer i ethvert samfund.

Den herskende klasse forsøger at splitte folket. Den får den nedre og mellemste klasser til at slås mod hinanden og miste overblikket, så de rige kan løbe med alle pengene.

Metoden er forholdsvis simpel: få folk til at bebrejde hinanden race, religion, etnisk og national baggrund, job, indkomst, uddannelse, social status, seksualitet. Mere skal der ikke til, for at holde folk beskæftiget med at bekæmpe hinanden, så den herskende klasse kan imens stikke af med alle pengene, direkte til banken.

Ved I hvordan de økonomiske og sociale klasser fungerer i dette land og alle andre lande, der ligner vores?

Den øverste klasse tager alle pengene, og betaler ingen skat.

Middelklassen betaler alle skatter, og arbejder mest.

Den vigtigste samfundsklasse er de fattige, fordi intet kan skræmme middelklassen til at knokle mere, end frygten for at komme til at dele skæbnen med dem."

(Frit efter George Carlin)

[SÅrdnok!]

Oprindeligt indsendt af nocturne

Så skal vi jo huske at alle disse omsorgspersoner som helbreder og servicerer
os unormale, ellers ville være arbejdsløse.

Burde vi så fratrække besparelsen til understøttelse eller kontanthjælp til disse personer, for at få deres reelle udgifter?.

For der er jo ikke arbejde til alle,
da dem der bestemmer, ikke ønsker beskæftigelse på 100%.

Husk at 100.000 arbejdsløse er altid optimalt, ellers går det galt.

..og der er så lige nøjagtig der de omdiskuterede højtlønnede flexjobbere kommer ind i billedet.........har nu kendskab til 2 personer uden nogen form for hindringer for det ordinære arbejdsmarked der er offentligt ansatte flexere