I en kælder sort som kul

[LUM]

Jeg får nemt for meget i mit lille hoved og det løser jeg med denne vidunderlige opfindelse (computeren) Jeg sidder i soveværelset, med døren ind til køkken/all ud for mit ene øre, alt efter hvordan det ser ud med knolden er døren lukket, og jeg hører ikke efter, dog, har jeg en eller anden evne til alligevel at fange når der er brug for mig.

Jeg laver heller ikke helt så meget sammen med mine unger som jeg kunne ønske, men når nu valget står i mellem at jeg er der 210% en gang i mellem, eller at jeg er en sur ko, som ikke kan holde ungerne ud 100% af tiden, så ved jeg godt hvad jeg helst selv vil have. Jeg forsøger så at inddrage dem i det jeg laver altså når jeg laver mad har jeg næsten altid 2 unger med til det, vasketøjet er også noget vi laver sammen osv osv.
Der til har børn en ret genial egenskab til selv at sige til hvis de har brug for os (det gælder også dine voksende børn )

Antaget at du nu havde givet dine børn det du syntes du skulle, hvad havde resultatet så været... for du ville ikke have overskuddet til det = en far som er sur og tær og enlig ikke særlig behagelig, det er IKKE en god far, en god forælder er den forælder der kender sin egen grænse og som siger fra når den er nået, for det andet kommer der absolut intet godt ud af.

Måske dine børn syntes du kunne have gjort det bedre, men det syntes de ski altid, ingen er fejlfrie, og der er ikke meget andet at gøre end at fortælle at man gjorde det bedste man evnede, og at man er ked af at det ikke helt rakte.

Mht din yngste søn, så lyder han som mine 2 store brødrer. Min yngste storebror VED han er sådan, utilregnelig og han siger det... mig kan man ikke regne med, mens den ældste ikke er klar over det, hvilket faktisk er det værste.
Nu er jeg ikke ramt af det, men det er min søster og især hendes børn, fordi han ikke evner at lade være med at love, i stedet for at... jeg kommer måske Tirsdag så kan det være vi kan se på at tage i Tivoli, så lover han han kommer og lover at de skal i Tivoli.

Forkælden på de 2 er at den ene fik Damp dampdiagnosen som barn (en af de første her hjemme) mens den anden overhovedet ikke vil vedkende sig at han ikke er som andre, hvilket hans liv bærer stor præg af i negativ retning.

Man kan ikke rette de fejl man har begået, men man kan lave om på dem man kommer til at lave i fremtiden, og det er aldrig for sent at forklare sig... dog skal jeg advare imod at bruge en ADHD diagnose som en undskyldning, ikke at jeg tror du vil det det er du for gammel til men det kommer nemt til at lyde sådan, det er ikke ok man er en spade bare fordi, men det der bare fordi man er en spade (til tider)

Noget af det jeg har fået ud af min diagnose (jeg er voksen diagnostiseret) er at jeg har lært (via megen øvelse og jeg er absolut ikke færdig med at øve endnu) er måden jeg taler på, jeg begik den samme fejl som min ældste bror, det lover jeg, i dag lover jeg sjældent noget som helt, og slet ikke til mine unger, med mindre jeg er HELT 100, jeg siger måske, jeg vil se på det, jeg tænker lige over det ol
Jeg har stadig den der; en spade er en spade, direkte måde at sige tingene på, og den sårer mange, den slipper jeg nok aldrig af med, men til gengæld er jeg blevet klart bedre til at, forklare at jeg er til kolde fakta, fordi det er den måde jeg bedst selv forstår tingene på, at det ikke er ondt ment når jeg konstatere, men at jeg bare er ærlig.
Det ville jeg slet ikke være bevist om var nødvendigt uden min diagnose... og selv ikke for en gammel rotte som dig er det for sent.

Min veninde´s man er direkte menneske sky, hvilket bygger på fordomme om fordomme, han tror alle tænker bestemte negative ting om ham, fordi han har et noget særligt udseende og i perioder drikker lidt for meget. Jo det påvirker hans børn, men som den store på 13 siger, så er det afgrænset hvornår far er til stede og hvornår han ikke er, og det betyder meget, at det er synligt (og bliver sagt) det at vide hvad man har at forholde sig til er vigtigt for børn, så er det mindre vigtigt om deres far er på hele tiden (som andre forældre)

En anden ting i det her er at andre tit får dt til at lyde som om de kan meget mere end de reelt kan. Fx en bekendt, de tager tit i et feriecenter og det er åhe så hyggelig og og og, men når man så går hende på klingen, er det slet ikke samværet med ungerne det handler om, men det modsatte... forældrene kan sætte sig i en stol ved indgangen og så kan ungerne ellers rande rundt og passe dem selv (ikke at der er noget galt i det) det er DET samværet handler om... se vi har råd, til at slippe for at være sammen med vores børn og samtidig få det til at lyde som det modsatte, men de ser faktisk kun ungerne til spisetid og sengetid, resten af tiden er det åhe så hyggeligt og afslappende, ingen tvivl om at ungerne hygger sig og de gamle får lov at lade op, hvilket jo er helt fint, men det lyder som noget andet, end det, det er.
Fanger du hvad jeg mener, ikke ADHD´ere er faktisk ikke meget bedre, de får det bare til at lyde som om, som får os til ikke at føle at vi rækker som så igen prikker til den der dårlige samvittighed som vi bare har 20 gange nemmere adgang til end andre, fordi vi godt ved vi ikke gør tingene som alle andre.

Vi gør så noget andet som andre ikke gør, fx har jeg endnu kun set en eneste forælder tage de store gummigrøjsere på fødderne ungerne i hånden og ud og hoppe i vandpytter, rundt i hele byen, og den ene er mig, jeg sætter mig ned og leger på deres niveau på deres måde, det kender jeg ikke andre voksende der værgen kan eller gider, for uhe der ligger en nullermand den er vigtigere at få fjernet for sæt nu folk tror man er en dårlig forælder... men hvem er det lige der er den dårlige forælder??? den der går op i at det ydre skal være iorden eller den der går op i at det indre skal være iorden?? de bække er gode på hver sin måde bække dele har styrker og svagheder, det er bare desværre tit det ydre man bliver målt på, og tit måler sig selv på.
Ja ja "vi" kan så ikke ramme det indre lige så godt som vi kunne ønske, men så er det bedre at ramme en midte hvor alle kan holde det ud, end at overdrive "bare" for at tilfredsstille en dårlig samvittighed som alligevel aldrig bliver tilfreds.

De Ca 6 kr er før tilskud, og uden at have et regne grundlag ser det ud til at det er engangstilskudet du skal gå efter, hvis det ikke er på det du får udleveret.

Du ved den salto du har på apoteket (som gør tingene billigere jo mere du køber) det er ikke alt medicin der kommer på den automatisk, for at få det på skal man have engangstilskuddet (som varer evigt for det navn man har fået det på, ret misvisende navn) Ritalin kommer ikke på den salto, så de første gange er det ret dyrt (for det skal afprøves før det kan søges og godkendes) men der efter bliver det billigere, pga den salto, og fordi du får så meget andet TROR jeg engangstilskuddet er det rigtige for dig.
Kronikkertilskuddet er godt til dem hvor det enkelte mærke løber op, og desværre kan man ikke få både og på det enkelte mærke.
MEN du kan godt få engang på fx Ritalin og kronikker på det du får mod epilepsi, og du kan jo lige så godt hive det hjem du kan *ss* så prøv allerede nu at spørge din læge om du kan få kronikker på det medicin du får fast lige nu, altså hvis du ikke allerede får det, det er nemlig meget muligt at du kan.... det er din læge der søger lægemidelstyrrelsen, og det plejer som regel ikke at være et problem.

Der til er der mulighed for at der kan hives lidt hjem på det der hedder en §100 merudgifter, men det er kommunen der skal slåsses med, og der for langt mere besværligt.

[viggo]

Hvor var det dog et dejligt indlæg fra dig tak pgr alt det forskellige medicin jeg får betaler jeg kun 75 % eller 85% af prisen pgr det der saldohalløj
så kan jeg godt klare 6-12 kr om dagen idær hvis jeg også kan få de der 75-85% tilskud til det også
Mht børnene bekymrer jeg mig nok for meget de siger at de forstår og at jeg skal slappe af de kender mig jo
Jeg søger selvfølgelig ikke en undskyldning men både min ekskone og jeg føler at det vil være en oprejsning med den diagnose. Det kunne forklare hvorfor at jeg ikke har kunnet agere som at jeg tror andre fædre gør
Jeg elsker mine børn og de ved det
Selv om det ofte er på afstand følger jeg med i deres liv og ved temmelig præcis hvad at de laver mest den ældste. Den yngste laver ingenting
Jeg har hans skema og ved hvilken forelæsninger han går til næsten hver dag og jeg ved en hel del om hvad at han laver ud over det, det fortæller han selv om
Så som at du skriver man må bare gøre alt at man kan klare
Lige et tillægsspørgsmål til alle derude jeg forsøger at leve af en lille tjenestemandspension ca 8500 netto jeg syntes at det er meget svært er det mig der er meget krævende?

[Pip]

En måde du kan følge lidt med i dine børns liv på, er ved at få en facebookprofil, og så koble dem på som venner...

Så kan du læse deres statusopdateringer, se de billeder de lægger ind, og selv sende en bemærkning til dem af og til..

Det er sådan en nem uforpligtende måde at følge med på, som du kan klare når du har overskud...

[viggo]

God ide, men mine unger er ikke på facebook det gider de ikke

[Vibbe]

Kære Viggo
Så fik jeg læst mig igennem din tråd ! Og ville egentlig bare sende dig en hilsen

Om 8500 kr. er meget eller lidt er ret svært at sige noget om. Jeg kan sige at 8200 i kontanthjælp plus boligsikring plus børnepenge til 1 barn plus pensionskassens bidrag ikke giver det store overskud når alle regninger betalt - men vi overlever ! Der er nogle tråde herinde der handler om at få madbudgettet til at slå til - der er faktisk nogle gode råd at hente.

Jeg har gennem de sidste 4 - 5 år haft ret mange diagnoser on/Off- og ingen ved vist helt hvad der kom først og hvad der bare fulgte med !

Men på et tidspunkt sidder jeg overfor en neurolog ( som jeg bestemt ikke er ping pong med !) - og hun afbryder mig pludselig og nærmest råber : "Sig mig en gang : enten har du da DAMP og eller også er du medlem af MENSA "

Den tyggede jeg lidt på - og havde egentlig tænkt mig at finde ud af om der var hold i hendes antagelse - MENSA var jeg ligesom ikke medlem af !
Men min løbebane i det psykiatriske blev en for stor mundfuld for mig - dels havde jeg ikke opfattelsen af at nogen hverken hørte eller så mig - dels døjede jeg med min trigeminus i en sådan grad at jeg ikke magtede " at få flere diagnoser stoppet under huden".
Om jeg har DAMP / AHDH / eller en af de utallige andre diagnoser - det ved jeg ikke med sikkerhed - jeg ved hvor jeg har ondt - jeg ved hvad der hjælper - og jeg ved at jeg gør min bedste for at være den udgave af mig selv som jeg kan leve med ! Der er dage hvor jeg ikke tåler andre mennesker - dage hvor jeg konstant oplever at blive misforstået - dage hvor jeg trænger til at være alene - og vigtigst af alt : jeg tør godt lytte til min egne behov - og følge dem uden dårlig samvittighed !
Min målestok er ikke "de andre" - min målestok er min !
Håber du snart for følelsen af at være på vej mod nogle løsninger ....Imens får du en stime fra mig
Fortsat rigtig god dag !

[viggo]

Tak for

[gunvor]

Hej Viggo.

Ved du er ny herinde, men jeg svarer på din egen tråd, idet det fornuftigt, at lade trådstarter have sit emne på den tråd vedkommende har startet.

Dit første sprøgsmål omkr. BAN er ok., det er kort og afklarende, men hvis vi forsætter fratager vi trådstarter han/hendes tråd og emne, og der bliver for meget udenomsfyld, og nogle har hårdt brug for råd i går.

Hvis du har flere generelle spørgsmål, så brug først søgemaskine, bemærk avanceret indstilling, og spørg derefter på din egen tråd. Du har faktisk en tråd her, under din historie, hvor man kan spørge og fortælle ret bredt pga. emnet: din historie. Hvis man vil have svar på meget konkrete spørgsmål og så hurtigt som muligt, så skrive en tråd under en af forumkategoriere den hører under.

Så spurgt du til hvordan man anker: man har 4 uger klagetid, dvs. fra den dato brevet er stemplet og eksakt 4 uger frem skal det ligge på deres bord. Man sender som du ganske rigtigt skriver til kommunen, som så læser anken igennem, hvilket de kun bør være 1 mdr. om, hvorpå de sender den videre til BAN, hvis ikke de har ombestemt sig og giver dig medhold i din klage.

Kig på BAN hjemmeside for nærmere: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=5804

Så behandler de sagen, man for tilsendt akter, hvis ikke beder man om disse, således at man kan se de har fået de relevante papirer at bedømme ens sag ud fra. Man kan yderligere kommentere, hvis de heller ikke giver medhold, kan man anke til Ankestyrelsen, samme procedure, men kun hvis sagen har principel karakter: http://ankestyrelsen.dk/

Og ja, jeg har søvnproblemer, af forskellig årsager. Hvilket jo ikke gør livere sjovere.

Mange hilsner

Gunvor

[viggo]

Nu har jeg opgivet lidt at leve af den lille tjenestemandspension
Jeg er flexjobvisiteret og ledig
for ca 6 mdr siden gav jeg afkald på at modtage ledighedsydelse fordi at jeg ikke kunne holde ud at sidde og høre på alt deres møg og hvad at man ellers bliver udsat for
Så nu har jeg så henvendt mig til sagsbehandleren igen og er blevet registret ledig igen
Hun vil så sende mig nogle skemaer som jeg skal udfylde og sende til en anden sagsbehandler således at jeg kan få ledighedsydelse igen
Så nu er jeg spændt på om jeg får det fordi at de sagde til mig at der ikke er fortrydelsesret da jeg frabad mig ydelsen for 6 mdr siden
Jeg afventer så også indkaldelsen til anden aktør så plageriet kan begynde igen
Hvad tror i får jeg ledighedsydelsen igen?
Jeg har tidligere i perioder ikke fået ydelsen fordi at jeg har svært ved at finde mig i at blive mishandlet, i de perioder har det dog været orlov uden ledighedsydelse

[gunvor]

Hej Viggo.

Du spørger:

Hvad tror i får jeg ledighedsydelsen igen?

Det er rent gætteværk fra min side, og de begiver jeg mig ikke ud i.

Men der er måske andre der har erfaringer, der kan komme med et bud?

Mange hilsner

Gunvor

[viggo]

Nej selvfølgelig
Det er blot at jeg er lidt nervøs for om at jeg skal starte hos aktøren inden at
jeg får at vide om jeg får ydelsen igen
Jeg er nemlig ikke sikker på at jeg vil lade mig plage og deltage i alt det der meningsløse aktivering, udredning og fjollede foredrag uden i det mindste at få ledighedsydelse for det
Sidst jeg gik hos aktøren og fik ledighedsydelsen måtte jeg stoppe fordi at jeg kunne mærke at det gik ud over mit helbred og valgte at passe på mig selv
Det er selvfølgelig også nemmere når at man har en lille pension