Om at give op..

[hboegelund]

Vil lige starte med at sige at jeg IKKE har givet op (endnu)

Jeg ved at der sidder mange herinde der har tanker om at give op! Det er jo ikke så underligt!

Jeg er en "tænker" og derfor mægtig god til at stille tingene op for hinanden :P

Derfor er de tanker der florerer i mig pt af denne art!:

Jeg har lyst til at give op, for jeg kan ikke længere se hvad jeg kæmper for!

Jeg tænker at lige meget om jeg giver op, eller jeg kæmper, så vil udfaldet være det samme! Og DET er altså skræmmende!

Jeg kan dog, så længe jeg kæmper, bibeholde den lille rest selvrespekt jeg har tilbage efter 2 år og lidt til på kontanthjælp!

Men hvor længe kan jeg mon klynge mig fast i det? Når målet er at jeg skal kunne arbejde 30 timer så jeg kan blive selvforsørgende, men der ingen tegn i sol, måne og stjerner er på at jeg vil kunne nå derhen!!

Jo, det må være et spørgsmål om tid før der kan føjes en psykisk sygdom OVENI alt det andet hvis kommunen bliver ved på denne vis

Og JA! Jeg er KUN 29, men det fatter min krop ikke!

Men lur mig om ikke det i dette øjeblik går op for mig hvori min løsning ligger!! Jeg skal jo blot gifte mig med en rig stodder, så er alt i bedste forfatning

Men nej, den vej drejer universet næppe Jeg må tilbage på sporet! Men suk, hvilket spor!!

Jeg har ikke givet op, men ville ønske at jeg kunne se en anden eller tredje mulighed som alternativ til at give op! Med lidt held dukker det måske op....

For nu er jeg tvunget ud i at skulle finde et nyt sted at være, så kommunen kan få refunderet deres penge ved staten og SB kan beholde sit job og få sin bonus. Ak, der er nogen der kan! :P

Jeg håber at i kan læse ironien i min lille fortælling Det ER blot tanker og skal ikke tages for andet end en "pige" der har brug for luuuuuuuuuuuuuft

Rigtig god solskinsdag derude DET BLIR SNART FORÅR

[Buddha]

Har selv været sygemeldt på kontanthjælp i 8 år efter 2 år på sygedagpenge.

Du kender dig selv og reflekterer over din situation og omverden..det er en god start.
Dit fokuspunkt for at klare dig i systemet er bare at være tro imod din grundlæggende
overbevisning og dine moralske grundprincipper..systemet er mere sygt end du er.

Så gør dig større end systemet og sig dette til din sagsbehandler:

"I har taget mit liv til fange og i forvalter det ikke godt"...så begynder de at hyle op om
regler og blah blah.

Så siger du:"Jeg er ligeglad med paragraffer jeg kan mærke i er ved at presse mig ud
over kanten"..jeg har behov for afklaring snarest.

Dit fokus og det du kæmper for skal "bare" være dig selv og den godhed og moral du indeholder..det kommer til at smitte af.
Sagsbehandlere er primært mennesker der ønskede at hjælpe andre men som selv er blevet ofre for en forfejlet beskæftigelsespolitik.

[Enteneller]

Mit drev var; "forsørgelses grundlag". Når man så ikke kan arbejde 37 timer eller bare på deltid så kan man søge afklaring mod fleks eller pension. Derved bliver man afklaret og udredt.

Hvis man har det fint med at leve som man gør nu og ikke orker systemet så er det jo det, men ellers er det at fokusere på forsørgelsesgrundlaget og afklaring ihh. dertil.