Rejsning af førtidspension - udtømte behandlingsmuligheder ? - K10

TimeGuest · 24-01-2010, 23:13

En §18 pensionsrejsning af en lægefaglig veldokumenteret sag der principielt "ligger lige til højrebenet" (trods ung ander: 20 år) falder efter nærmere kommunal overvejelse under henvisning til, at "behandlingsmulighederne ikke anses for udtømte".

Nu har jeg researched på nettet i et forsøg på at finde en præcisering, af hvad begrebet "udtømte behandlingsmuligheder" dækker over, uden dog rigtig at få fornemmelsen af, at være kommet ret meget nærmere til en præcisering.

Eller sagt på anden vis, hvornår anser man i pensionslovens (= lov om social pension) forstand behandlingsmulighederne for at være udtømte ?

Det siger sig selv, at en sådan størelse som: behandlingsmulighed, nødvendigvis må støtte sig op af en lægefaglig vurdering.

Omvendt er det faktuelt sådan, at en behandling ikke bare er en behandling. Der er gradueringer i behandlingers "status".

Man kan sige at for at en behandling bør være en behandlingsmulighed i pensionslovens forstand, bør den 1) være relevant (adækvat) 2) være anerkendt i behandlingssystemet, herunder af Sundhedsstyrelsen og 3) effekten af behandlingen bør være veldokumenteret og af en sådan kvalitet, at behandlingen i langt de fleste tilfælde ud fra en videnskabelig vurdering giver sig udslag i at være (væsentlig) bedre end ingen behandling.

Fx eksperimentelle behandlinger opfylder IMHO således ikke kravet til at være en "behandlingsmulighed" i pensionslovgivningens forstand.

Behandlinger der erfaringsmæssig udgør en risiko for liv og nuværende helbredstilstand kan jeg læse mig ti,l heller ikke er en "behandlingsmulighed" i pensionslovens forstand.

MEN har I her på K10, eller findes der andre steder, nogle erfaringer med, hvordan man i praksis afgrænser begrebet "behandlingsmuligheder" i forhold til al det behandlings-junk, der findes i verden, inc. det behandlings-junk der findes i den lægevidenskabelige verden (i hvert fald indtil der er videnskabelig bevis for behandlingseffekten af de konkrete tilbud).

Eller mere praktisk og konkret: Hvis én eller anden "professor" mener, at en bestemt lidelse kan behandles ved at den ramte stiller sig op på en stol og siger kykeliky 4 X daglig, men "professoren" ikke har ført videnskabelig bevis for, at det rent faktisk er tilfældet, så kan det godt være de sociale myndigheder falder for fristelsen til at kalde det en "behandlingsmulighed", men reelt er det IMHO (indtil beviset for en behandlingseffekt foreligger) i klasse med en omgang: VooDoo.

zuza · 24-01-2010, 23:29

Tja... interessant, for vi har netop haft diskussionen omkring operationer eller ej.

Men et kodeord er, om der er "behandlingsmuligheder", der kan forbedre ARBEJDSEVNEN.

Men en kommune må IKKE vurdere anderledes end speciallæger.
Der må KUN oversættes papirer fra speciallæger.

Men for at få pension SKAL ALT være afklaret - næsten også en arbejdsprøvning på Månen i vægtløs tilstand - "for tænk nu hvis der kunne være en restarbejdsevne der".

Så vejen ud af denne "kykkeliky-helbredelse" må være en klage til borgmesteren over, om det kan være rigtigt, at kommunen det.

En anden udvej er at se på selve arbejdsevnen - uanset helbred, for det er netop arbejdsevnen, der er i fokus i pensionsloven EFTER 2003 og ikke så meget helbredet.

Så ved et afslag på pension - evt. med begrundelse med ikke-udtømte behandlingsmuligheder - så SKAL kommunen pege på, HVILKE arbejdsopgaver der kan føre til SELVFORSØRGELSE på FULD TID... og DET kan jo netop blive problematisk, hvis der står, at man skal sige kykkeliky i x antal år kombineret med alskens skånehensyn mv.

Og forresten så er pensionsloven mv. gummiparagraffer... som kan trækkes ud i årevis.

MTVRV1 · 25-01-2010, 00:24

zuzu skriver
Så ved et afslag på pension - evt. med begrundelse med ikke-udtømte behandlingsmuligheder - så SKAL kommunen pege på, HVILKE arbejdsopgaver der kan føre til SELVFORSØRGELSE på FULD TID... og DET kan jo netop blive problematisk, hvis der står, at man skal sige kykkeliky i x antal år kombineret med alskens skånehensyn mv.

"behandlingsmulighederne ikke anses for udtømte".
Så ergo skal de begrunde at jeg kan arbejde 37 timer som tidligere.
så det er jeg meget spændt på i min egen sag

Jeg mener hvis man har prøvet det af som en lægekonsulent har skrevet efter et afslag, så kan man vel ikke fører den meget videre.
men hvor stor indflydelse har ens sagbehandler på "behandlingsmulighederne ikke anses for udtømte". på en §18.
er det ikke deres ansvar alt er afprøvet og man burde vil have lidt erfaring.
så en §18 burde være 100 procent sikker. En ting som jeg slet ikke kan forstå.

selvom

popiae · 25-01-2010, 01:24

Det behøver ikke være forsørgelse på fuld tid, for afslag på pension.
Der kan istedet peges på fleksjob.

Men som andre påpeger, handler det om arbejdsevne!
Der skal således redegøres for hvordan du kan blive selvforsørgende(eller med hjælp fra anden lovgivning(fleksjob).
Feks via behandling(skal nævnes, hvad/hvordan), og evt. med støtte(særlig stol og lign.).

Desværre overholder kommunerne ikke disse begrundelser i deres afslag, idet de selvsagt, har problemer med at argumentere.
Men det skal jo ikke afholde nogen fra at holde på denne ret, hvorfor der selvsagt skal klages, såfremt de ikke laver klare begrundelser.

VH Popiae

TimeGuest · 25-01-2010, 02:42

Lad os slå fast at behandlingstilbud af lægefaglig karakter altid vil skulle finde sit afsæt i en lægefaglig vurdering.

Pensionsmyndigheden vil derfor, som en del af forarbejdet til evt. at rejse en §18, naturligt indhente statusbedømmelser og evt. yderlig lægefaglig vurdering.

De fleste her på sitet er givet bekendt med, at de såkaldte "modediagnose" patienter (fx fibromyalgi, piskesmæld osv) ofte af pensionsmyndigheden cykles en (evt. ekstra) tur omkring en psykiater (gerne "firmaets" mand/kvinde) i mulig forhåbning om, at man der kan finde et holdepunkt for at udmelde at behandlingsmulighederne ikke er udtømte (hvilket er den reelle årsag til at en psykiatrisk us. ofte komme på tale i de nævnte eksempler).

I pensionsloven opereres der med et varighedskriterie, der betyder, at funktionsevnen hos personen SKAL være VARIGT nedsat (varigt betyder: af mindst 5 års varighed).

En lidelse der kan behandles, kan således ikke siges at medføre en varig funktionsnedsættelse.

Det fremgår. bla. af gældende vejledning nr. 105 af 23/10/2002 (Førtidspensionsvejledningen) - find den evt. via. retsinformation.

Under pkt. 11 står bla.:

[citat]
Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk og uden fare for liv og førlighed kan gennemføres med henblik på at opnå en bedring i tilstanden. Dette skal fremgå af dokumentationen i den enkelte sag.
[/citat]

Hvis nu én eller andet lægefaglig person i et øjebliks ugennemtænkt optimisme får meddelt pensionsmyndigheden, at hvis patienten behandles med en fuppille eller anden VooDoo i 4 år, så er det ikke utænkeligt at der vil ske en forbedring i patienten tilstand (pga. placeboeffekten).

I princippet kunne det være hvad som helst i afdelingen: VooDoo behandling der kommer på tværs i patientens univers ... fx kunne fibromyalgi-patienter se sig henvist til en eksperimentiel behandling med pt. udokkumenteret behandlingseffekt, fx hos Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik (Per Fink et al.), fordi "nogen" kunne have en idé om at fibromyalgi er en form for somatisering.

Det kunne også være en sclerose patient, der endnu ikke var vel udredt (det tager typisk 7 år i gennemsnit) og derfor stemplet som: hypokonder eller som det pænt hedder nu om dage: en somatiserende patient eller hvad tilstanden nu lige kaldes i denne uge.

Her kunne de famøse: uudtømte behandlingsmuligheder nemt ende som et omdrejningspunkt for en pensionsmyndighed, der lod sig friste til at bremse eller afvise en pensionsrejsning.

Arbejdsevnen som Zuza henviser til hænger på forunderlig vis sammen med "behandlingsmulighederne" fordi "behandlingsmulighederne" af pensionsmyndigheden kan anvendes (og bliver anvendt) som et instrument til at indtolke en forbedring af arbejdsevnen.

Der må derfor nogle rent faglige kriterier på banen, der kan beskrive hvilke kvalitet behandlingsmuligheder skal have, for at det kan være relevant at tage dem med i vurdering af om "behandlingsmulighederne er udtømte".

Det er for pokker ikke et lægefagligt gedemarked her til lands, hvor man lægefagligt kan postulere hvad som helst, blot der er (læg)folk der gider lytter dertil (fx pensionsmyndigheden).

Så på én eller anden måde må "behandlingsmulighederne", der henvises til skulle evalueres op imod en vis lægefaglig standard.

Og hvad er så denne standard - dersom det ikke går ren VooDoo i det ?

Omvendt HVIS ikke man stopper en glidebane i opfattelsen af, hvad der ville kunne være kvalitetsstemplede og relevante "behandlingsmuligheder" i pensionslovens forstand, så ender vi vel nemt der, hvor selv: "magnetiske strygninger" vil kunne være en behandlingsmulighed, der opsætter eller umuliggør tilkendelse af en social pension ?

Er det der vi vil hen ?

Ninja · 25-01-2010, 09:23

Njaaa, nu bliver der jo heldigvis tilkendt adskillige førtidspensioner om året, så der er jo stadig noget der fungerer og regler der bliver fulgt. Og førtidspensionerne er hverken stærkt faldende eller drastisk stigende, de ligger nogenlunde hvor de altid har ligget mht tilkendelse.
Men der er da ingen tvivl om, at det tager længere tid at udrede pr sag og at den enkelte klient skal gennem mere og flere prøvelser - kommunernes arbejdspukler taler jo deres tydelige sprog - samtidig er der en stærk stigning i tilkendelser af førtidspensioner tildelt på baggrund af psykiske lidelser (psykiatriske diagnoser), som er langt lettere at spå om, forhold til de fysiske lidelser....

zuza · 25-01-2010, 15:37

Citat:

Arbejdsevnen som Zuza henviser til hænger på forunderlig vis sammen med "behandlingsmulighederne" fordi "behandlingsmulighederne" af pensionsmyndigheden kan anvendes (og bliver anvendt) som et instrument til at indtolke en forbedring af arbejdsevnen.

Jeg forstår godt, hvad du mener, og jeg synes helt sikkert også, at lovgivningen omkring "udtømte behandlingsmuligheder", og hvad disse er, burde være mere klar og tydelig.

Meeeen.... det er jo stadig arbejdsevnen, der tæller, uanset om det er en reel behandlingsmulighed eller ej.

I pensionsloven står der følgende, som SKAL stå i AFSLAGSbrevet:

Citat:

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

https://www.retsinformation.dk/Forms...x?id=126569#K3

Og uanset om der er behandlingsmuligheder eller ej, og HVIS der er en arbejdsevne, så får man ikke pension. (Håber, du forstår, hvad jeg mener.)

Disse arbejdsopgaver er IKKE fremtidige arbejdsopgaver, som "skønnes" at kunne opnås ved at sige kykkeliky om x antal år, men i forbindelse med afslaget på pension.

Jeg vil meget gerne "grave" dybere i det, men så skal vi vist via arbejdsevnebegrebet for at komme videre.

https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=31034

Popiae... jeg skriver med vilje selvforsørgelse på fuld tid, idet mange kommuner mener, at det er nok, at man kan arbejde deltid, og den holder IKKE. Så prøver de at slippe både for pension og fleksjob i eet hug.
(Og med selvforsørgelse på fuld tid tæller også fleks.

)

phhmw · 25-01-2010, 15:54

Kære TimeGuest.

Den 1.januar 2003 modtog sagsbehandlere/socialrådgivere, (embedschefer) den uindskrænkede magt til at afgører og vurderer, om en given social sag er færdigbehandlet.

Så denne tråd er særdeles vigtig! Det kunne være at det kunne blive dette emne k10 forsøgsvis skulle fører ved retten...højesteret.

Denne kørende rundt i manegen med alvorligt syge mennesker burde stoppes.

Men måske skulle vi lyttet lidt til Inger Støjberg, og erkende at "et lille kærligt puf" væk fra sofaen, vil løse mange af vores problemer?

Mit næste 6-års projekt bliver sagsbehandlingsfrist på flexjob, som enkelte kommuner er begyndt at friste og offentliggøre iht Reissikkerhedslovens §3 stk.2.

Mange hilsner
Peter

zuza · 25-01-2010, 16:51

Ja, så fandt jeg vist noget brugbart.

Hvis man bevæger sig VÆK fra pensionsloven og koncentrerer sig om de tilfælde, hvor kommunen giver AFSLAG på hjælp til behandling UDEN FOR det offentlige, så sker der en masse.

For så er der INGEN GRÆNSER for, HVOR meget kommunerne giver afslag på.

Dvs. i pensionsloven får man IKKE pension, fordi der er behandlingsmuligheder, men hvis man søger om penge til disse behandlingsmuligheder, så gives der afslag. (Det er da for "morsomt", ikke?)

Men KODEORDET er, at det skal være LÆGELIGT VELBEGRUNDET behandlingsmulighed.... og det må jo gælde BÅDE pension OG pengebevilling til behandling.

Men se her:

Citat:

En ansøger, der havde fået konstateret en kræftlidelse, der ikke var behandlingsmuligheder for, var ikke berettiget til hjælp til betaling af udgifterne til naturmedicin. Begrundelsen var, at afgørelsen ikke havde været ulovlig eller åbenbart urimelig.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke efter nuværende lægelig viden var dokumentation for, at alternativ behandling i form af naturmedicin havde behandlende/helbredende effekt på ansøgers lidelse. Behandlingen kunne derfor ikke anses for lægeligt velbegrundet.

Nævnet havde pålagt kommunen at bevilge hjælp uden medvirken af lægekonsulent. Det gav Ankestyrelsen anledning til at udtale, at det i det konkrete tilfælde ud fra almindelige forvaltningsretlige grundsætninger havde været rimeligt, om nævnet havde forelagt sagen for nævnets lægekonsulent.

https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=40614

Og på nedenstående link findes en masse afgørelser fra Ankestyrelsen om alternativ behandling.

Det er §82.... her: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=127214

http://www.vfm.dk/Lovstof/Regler-og-...ParagraphID=86

TimeGuest · 25-01-2010, 20:00

Først tak til jer alle for de gode bidrag til at vinkle problemstillingen :-)

Til Zuza vil jeg sige, at det er godt spottet, at omdrejningspunktet for hvorvidt en behandlingsmulighed er relevant, kan være hvorvidt indvirkningen af en behandling på funktionsevnen er tilstrækkelig LÆGELIGT VELBEGRUNDET.

På den anden side bliver det nemt en strid om ord - eller rettere om forståelsen af ord, men er ikke desmindre vigtig.

Jeg vil omformulere begrebet LÆGELIGT VELBEGRUNDET, så det passer ind i afgørelser fra Ankestyrelsen, og i stedet sige, at en given behandlings gavnlig indvirkning på funktionsevnen skal være: tilstrækkelig videnskabelig velbegrundet.

Det åbner imidlertid op for et nyt behov for at definere, hvad det vil sige at en behandlingseffekt rettet imod funktionsevnen er tilstrækkelig videnskabeligt dokumenteret.

I relation til diætkost er der fx nogle principielle afgørelser, der giver afslag på at dække udgifter til diætkosten til autister under henvisning til, at indvirkningen på funktionsevnen ikke er tilstrækkelig videnskabeligt dokumenteret.

Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen, J.nr.: 3500621-08, Afgørelsesdato: 24-03-2009, Udsendelsesdato: 01-05-2009:
http://retsinformation.w0.dk/Forms/R0710.aspx?id=127124

Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen, Afgørelsesdato: 18-03-2009, Uds. dato: 01-05-2009, Nummer: 94-09, J.nr. 3500441-08
http://www.socialjura.dk/index.php?id=12599

Hvem og hvordan skal det afgøres, om en behandlingseffekt et tilstrækkelig videnskabelig veldokumenteret ?

Fink et al. kører eksperimentelle behandlingstilbud, hvor der for nuværende (AFAIK) endnu ikke er publiceret evidens for en signifikant behandlingseffekt, herunder specifikt behandlingseffekt på fx sclerosepatienter, piske-smældspatienter, CFS-patienter, kræft-patienter osv. Alligevel kan disse patientgrupper forventlig ende med at få deres §18 pensionsrejsning afvist under henvisning til, at "behandlingsmulighederne ikke er udtømte" (jeg mener der er eksempler omtalt i det offentlige rum herpå).

Tager vi sclerosepatienten der hænger i et diagnose-tomrum (indtil diagnosen endelig stilles) og mister ægteskab, økonomi, arbejdsrelationer, værdighed osv og undervejs henvises til "hypokonder-behandling", så kan alle de fine begreber som: "pension ud fra et funktionsevnekriterie", "tilstrækkelig videnskabelig veldokumenteret" ikke redde patienten fra at miste trivsel, helbred og velfærd ... blot fordi nogen sidder og "tygger" på ord og ikke på det der oprindelig var tanken bag den danske sociallovgivning.

Din idé på at man kan bruge disse afgørelsessager til at ekskludere visse behandlingsformer, forudsætter omvendt, at der samlet er LOGIK i sociallovgivningen.

Dvs. man kan begynde på at analysere om den forudsætning (præmis): samlet LOGIK i sociallovgivningen er tilstedeværende eller fraværende ...

Hanne Reintoft har lige været i offentligheden og gjort opmærksom herpå.

En skændsel for samfundet: http://politiken.dk/debat/kroniker/article879034.ece

... og har tillige givet beskæftigelsesminister Inger Støjberg "tørt på" i DR2's Deadline

Det er et frygtelig scenario vi jævnlig er vidne til i dansk sociallovgivning ...

24-01-2010, 23:13	#1
TimeGuest Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 24-04 2008 Lokation: Costa del Wassersleben Indlæg: 2.030 Styrke: 19	Rejsning af førtidspension - udtømte behandlingsmuligheder ? En §18 pensionsrejsning af en lægefaglig veldokumenteret sag der principielt "ligger lige til højrebenet" (trods ung ander: 20 år) falder efter nærmere kommunal overvejelse under henvisning til, at "behandlingsmulighederne ikke anses for udtømte". Nu har jeg researched på nettet i et forsøg på at finde en præcisering, af hvad begrebet "udtømte behandlingsmuligheder" dækker over, uden dog rigtig at få fornemmelsen af, at være kommet ret meget nærmere til en præcisering. Eller sagt på anden vis, hvornår anser man i pensionslovens (= lov om social pension) forstand behandlingsmulighederne for at være udtømte ? Det siger sig selv, at en sådan størelse som: behandlingsmulighed, nødvendigvis må støtte sig op af en lægefaglig vurdering. Omvendt er det faktuelt sådan, at en behandling ikke bare er en behandling. Der er gradueringer i behandlingers "status". Man kan sige at for at en behandling bør være en behandlingsmulighed i pensionslovens forstand, bør den 1) være relevant (adækvat) 2) være anerkendt i behandlingssystemet, herunder af Sundhedsstyrelsen og 3) effekten af behandlingen bør være veldokumenteret og af en sådan kvalitet, at behandlingen i langt de fleste tilfælde ud fra en videnskabelig vurdering giver sig udslag i at være (væsentlig) bedre end ingen behandling. Fx eksperimentelle behandlinger opfylder IMHO således ikke kravet til at være en "behandlingsmulighed" i pensionslovgivningens forstand. Behandlinger der erfaringsmæssig udgør en risiko for liv og nuværende helbredstilstand kan jeg læse mig ti,l heller ikke er en "behandlingsmulighed" i pensionslovens forstand. MEN har I her på K10, eller findes der andre steder, nogle erfaringer med, hvordan man i praksis afgrænser begrebet "behandlingsmuligheder" i forhold til al det behandlings-junk, der findes i verden, inc. det behandlings-junk der findes i den lægevidenskabelige verden (i hvert fald indtil der er videnskabelig bevis for behandlingseffekten af de konkrete tilbud). Eller mere praktisk og konkret: Hvis én eller anden "professor" mener, at en bestemt lidelse kan behandles ved at den ramte stiller sig op på en stol og siger kykeliky 4 X daglig, men "professoren" ikke har ført videnskabelig bevis for, at det rent faktisk er tilfældet, så kan det godt være de sociale myndigheder falder for fristelsen til at kalde det en "behandlingsmulighed", men reelt er det IMHO (indtil beviset for en behandlingseffekt foreligger) i klasse med en omgang: VooDoo.

24-01-2010, 23:29	#2
zuza Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 21-08 2006 Indlæg: 6.810 Blog Indlæg: 1 Styrke: 31	Tja... interessant, for vi har netop haft diskussionen omkring operationer eller ej. Men et kodeord er, om der er "behandlingsmuligheder", der kan forbedre ARBEJDSEVNEN. Men en kommune må IKKE vurdere anderledes end speciallæger. Der må KUN oversættes papirer fra speciallæger. Men for at få pension SKAL ALT være afklaret - næsten også en arbejdsprøvning på Månen i vægtløs tilstand - "for tænk nu hvis der kunne være en restarbejdsevne der". Så vejen ud af denne "kykkeliky-helbredelse" må være en klage til borgmesteren over, om det kan være rigtigt, at kommunen det. En anden udvej er at se på selve arbejdsevnen - uanset helbred, for det er netop arbejdsevnen, der er i fokus i pensionsloven EFTER 2003 og ikke så meget helbredet. Så ved et afslag på pension - evt. med begrundelse med ikke-udtømte behandlingsmuligheder - så SKAL kommunen pege på, HVILKE arbejdsopgaver der kan føre til SELVFORSØRGELSE på FULD TID... og DET kan jo netop blive problematisk, hvis der står, at man skal sige kykkeliky i x antal år kombineret med alskens skånehensyn mv. Og forresten så er pensionsloven mv. gummiparagraffer... som kan trækkes ud i årevis. __________________ Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza "The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield

25-01-2010, 00:24	#3
MTVRV1 Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 22-07 2009 Indlæg: 6.197 Styrke: 21	zuzu skriver Så ved et afslag på pension - evt. med begrundelse med ikke-udtømte behandlingsmuligheder - så SKAL kommunen pege på, HVILKE arbejdsopgaver der kan føre til SELVFORSØRGELSE på FULD TID... og DET kan jo netop blive problematisk, hvis der står, at man skal sige kykkeliky i x antal år kombineret med alskens skånehensyn mv. "behandlingsmulighederne ikke anses for udtømte". Så ergo skal de begrunde at jeg kan arbejde 37 timer som tidligere. så det er jeg meget spændt på i min egen sag Jeg mener hvis man har prøvet det af som en lægekonsulent har skrevet efter et afslag, så kan man vel ikke fører den meget videre. men hvor stor indflydelse har ens sagbehandler på "behandlingsmulighederne ikke anses for udtømte". på en §18. er det ikke deres ansvar alt er afprøvet og man burde vil have lidt erfaring. så en §18 burde være 100 procent sikker. En ting som jeg slet ikke kan forstå. selvom Sidst redigeret af MTVRV1; 25-01-2010 kl. 00:35.

25-01-2010, 15:54	#8
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.746 Styrke: 33	Vigtig og konstruktiv tråd. Kære TimeGuest. Den 1.januar 2003 modtog sagsbehandlere/socialrådgivere, (embedschefer) den uindskrænkede magt til at afgører og vurderer, om en given social sag er færdigbehandlet. Så denne tråd er særdeles vigtig! Det kunne være at det kunne blive dette emne k10 forsøgsvis skulle fører ved retten...højesteret. Denne kørende rundt i manegen med alvorligt syge mennesker burde stoppes. Men måske skulle vi lyttet lidt til Inger Støjberg, og erkende at "et lille kærligt puf" væk fra sofaen, vil løse mange af vores problemer? Mit næste 6-års projekt bliver sagsbehandlingsfrist på flexjob, som enkelte kommuner er begyndt at friste og offentliggøre iht Reissikkerhedslovens §3 stk.2. Mange hilsner Peter Sidst redigeret af phhmw; 25-01-2010 kl. 15:56.

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Behandlingsmuligheder	FOB	Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp	4	30-12-2012 01:09
afslag på rejsning af førtidspensionssag	faro	Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003	18	14-03-2012 18:05
Må BAN pege på behandlingsmuligheder.	Enteneller	Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003	5	11-03-2012 12:33
Hvornår er alle behandlingsmuligheder udtømte og lidelsen varig ?	Enteneller	Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003	31	19-07-2010 22:29
Behandlingsmulighederne er ikke udtømte	cherie	Nyttigt at vide når du er visiteret til fleksjob	2	08-11-2007 11:07

25-01-2010, 01:24	#4
popiae Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 18-09 2007 Lokation: Hillerød Indlæg: 6.266 Styrke: 25	Det behøver ikke være forsørgelse på fuld tid, for afslag på pension. Der kan istedet peges på fleksjob. Men som andre påpeger, handler det om arbejdsevne! Der skal således redegøres for hvordan du kan blive selvforsørgende(eller med hjælp fra anden lovgivning(fleksjob). Feks via behandling(skal nævnes, hvad/hvordan), og evt. med støtte(særlig stol og lign.). Desværre overholder kommunerne ikke disse begrundelser i deres afslag, idet de selvsagt, har problemer med at argumentere. Men det skal jo ikke afholde nogen fra at holde på denne ret, hvorfor der selvsagt skal klages, såfremt de ikke laver klare begrundelser. VH Popiae

25-01-2010, 02:42	#5
TimeGuest Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 24-04 2008 Lokation: Costa del Wassersleben Indlæg: 2.030 Styrke: 19	Lad os slå fast at behandlingstilbud af lægefaglig karakter altid vil skulle finde sit afsæt i en lægefaglig vurdering. Pensionsmyndigheden vil derfor, som en del af forarbejdet til evt. at rejse en §18, naturligt indhente statusbedømmelser og evt. yderlig lægefaglig vurdering. De fleste her på sitet er givet bekendt med, at de såkaldte "modediagnose" patienter (fx fibromyalgi, piskesmæld osv) ofte af pensionsmyndigheden cykles en (evt. ekstra) tur omkring en psykiater (gerne "firmaets" mand/kvinde) i mulig forhåbning om, at man der kan finde et holdepunkt for at udmelde at behandlingsmulighederne ikke er udtømte (hvilket er den reelle årsag til at en psykiatrisk us. ofte komme på tale i de nævnte eksempler). I pensionsloven opereres der med et varighedskriterie, der betyder, at funktionsevnen hos personen SKAL være VARIGT nedsat (varigt betyder: af mindst 5 års varighed). En lidelse der kan behandles, kan således ikke siges at medføre en varig funktionsnedsættelse. Det fremgår. bla. af gældende vejledning nr. 105 af 23/10/2002 (Førtidspensionsvejledningen) - find den evt. via. retsinformation. Under pkt. 11 står bla.: [citat] Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk og uden fare for liv og førlighed kan gennemføres med henblik på at opnå en bedring i tilstanden. Dette skal fremgå af dokumentationen i den enkelte sag. [/citat] Hvis nu én eller andet lægefaglig person i et øjebliks ugennemtænkt optimisme får meddelt pensionsmyndigheden, at hvis patienten behandles med en fuppille eller anden VooDoo i 4 år, så er det ikke utænkeligt at der vil ske en forbedring i patienten tilstand (pga. placeboeffekten). I princippet kunne det være hvad som helst i afdelingen: VooDoo behandling der kommer på tværs i patientens univers ... fx kunne fibromyalgi-patienter se sig henvist til en eksperimentiel behandling med pt. udokkumenteret behandlingseffekt, fx hos Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik (Per Fink et al.), fordi "nogen" kunne have en idé om at fibromyalgi er en form for somatisering. Det kunne også være en sclerose patient, der endnu ikke var vel udredt (det tager typisk 7 år i gennemsnit) og derfor stemplet som: hypokonder eller som det pænt hedder nu om dage: en somatiserende patient eller hvad tilstanden nu lige kaldes i denne uge. Her kunne de famøse: uudtømte behandlingsmuligheder nemt ende som et omdrejningspunkt for en pensionsmyndighed, der lod sig friste til at bremse eller afvise en pensionsrejsning. Arbejdsevnen som Zuza henviser til hænger på forunderlig vis sammen med "behandlingsmulighederne" fordi "behandlingsmulighederne" af pensionsmyndigheden kan anvendes (og bliver anvendt) som et instrument til at indtolke en forbedring af arbejdsevnen. Der må derfor nogle rent faglige kriterier på banen, der kan beskrive hvilke kvalitet behandlingsmuligheder skal have, for at det kan være relevant at tage dem med i vurdering af om "behandlingsmulighederne er udtømte". Det er for pokker ikke et lægefagligt gedemarked her til lands, hvor man lægefagligt kan postulere hvad som helst, blot der er (læg)folk der gider lytter dertil (fx pensionsmyndigheden). Så på én eller anden måde må "behandlingsmulighederne", der henvises til skulle evalueres op imod en vis lægefaglig standard. Og hvad er så denne standard - dersom det ikke går ren VooDoo i det ? Omvendt HVIS ikke man stopper en glidebane i opfattelsen af, hvad der ville kunne være kvalitetsstemplede og relevante "behandlingsmuligheder" i pensionslovens forstand, så ender vi vel nemt der, hvor selv: "magnetiske strygninger" vil kunne være en behandlingsmulighed, der opsætter eller umuliggør tilkendelse af en social pension ? Er det der vi vil hen ?

25-01-2010, 09:23	#6
Ninja Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-01 2008 Indlæg: 13.654 Styrke: 33	Njaaa, nu bliver der jo heldigvis tilkendt adskillige førtidspensioner om året, så der er jo stadig noget der fungerer og regler der bliver fulgt. Og førtidspensionerne er hverken stærkt faldende eller drastisk stigende, de ligger nogenlunde hvor de altid har ligget mht tilkendelse. Men der er da ingen tvivl om, at det tager længere tid at udrede pr sag og at den enkelte klient skal gennem mere og flere prøvelser - kommunernes arbejdspukler taler jo deres tydelige sprog - samtidig er der en stærk stigning i tilkendelser af førtidspensioner tildelt på baggrund af psykiske lidelser (psykiatriske diagnoser), som er langt lettere at spå om, forhold til de fysiske lidelser....

25-01-2010, 20:00	#10
TimeGuest Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 24-04 2008 Lokation: Costa del Wassersleben Indlæg: 2.030 Styrke: 19	Først tak til jer alle for de gode bidrag til at vinkle problemstillingen :-) Til Zuza vil jeg sige, at det er godt spottet, at omdrejningspunktet for hvorvidt en behandlingsmulighed er relevant, kan være hvorvidt indvirkningen af en behandling på funktionsevnen er tilstrækkelig LÆGELIGT VELBEGRUNDET. På den anden side bliver det nemt en strid om ord - eller rettere om forståelsen af ord, men er ikke desmindre vigtig. Jeg vil omformulere begrebet LÆGELIGT VELBEGRUNDET, så det passer ind i afgørelser fra Ankestyrelsen, og i stedet sige, at en given behandlings gavnlig indvirkning på funktionsevnen skal være: tilstrækkelig videnskabelig velbegrundet. Det åbner imidlertid op for et nyt behov for at definere, hvad det vil sige at en behandlingseffekt rettet imod funktionsevnen er tilstrækkelig videnskabeligt dokumenteret. I relation til diætkost er der fx nogle principielle afgørelser, der giver afslag på at dække udgifter til diætkosten til autister under henvisning til, at indvirkningen på funktionsevnen ikke er tilstrækkelig videnskabeligt dokumenteret. Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen, J.nr.: 3500621-08, Afgørelsesdato: 24-03-2009, Udsendelsesdato: 01-05-2009: http://retsinformation.w0.dk/Forms/R0710.aspx?id=127124 Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen, Afgørelsesdato: 18-03-2009, Uds. dato: 01-05-2009, Nummer: 94-09, J.nr. 3500441-08 http://www.socialjura.dk/index.php?id=12599 Hvem og hvordan skal det afgøres, om en behandlingseffekt et tilstrækkelig videnskabelig veldokumenteret ? Fink et al. kører eksperimentelle behandlingstilbud, hvor der for nuværende (AFAIK) endnu ikke er publiceret evidens for en signifikant behandlingseffekt, herunder specifikt behandlingseffekt på fx sclerosepatienter, piske-smældspatienter, CFS-patienter, kræft-patienter osv. Alligevel kan disse patientgrupper forventlig ende med at få deres §18 pensionsrejsning afvist under henvisning til, at "behandlingsmulighederne ikke er udtømte" (jeg mener der er eksempler omtalt i det offentlige rum herpå). Tager vi sclerosepatienten der hænger i et diagnose-tomrum (indtil diagnosen endelig stilles) og mister ægteskab, økonomi, arbejdsrelationer, værdighed osv og undervejs henvises til "hypokonder-behandling", så kan alle de fine begreber som: "pension ud fra et funktionsevnekriterie", "tilstrækkelig videnskabelig veldokumenteret" ikke redde patienten fra at miste trivsel, helbred og velfærd ... blot fordi nogen sidder og "tygger" på ord og ikke på det der oprindelig var tanken bag den danske sociallovgivning. Din idé på at man kan bruge disse afgørelsessager til at ekskludere visse behandlingsformer, forudsætter omvendt, at der samlet er LOGIK i sociallovgivningen. Dvs. man kan begynde på at analysere om den forudsætning (præmis): samlet LOGIK i sociallovgivningen er tilstedeværende eller fraværende ... Hanne Reintoft har lige været i offentligheden og gjort opmærksom herpå. En skændsel for samfundet: http://politiken.dk/debat/kroniker/article879034.ece ... og har tillige givet beskæftigelsesminister Inger Støjberg "tørt på" i DR2's Deadline Det er et frygtelig scenario vi jævnlig er vidne til i dansk sociallovgivning ...